Episoder
-
Dragon Ball er under luppen i anledning af ophavsmanden Akira Toriyamas noget tidlige død i marts i år - han blev kun 68. Toriyama brød igennem som 25-årig med humor-mangaen Dr. Slump, som samlet solgte over 35 millioner eksemplarer i hjemlandet Japan, men det var Shonen Jump-mangaen Dragon Ball, der slog alle rekorder: 260 millioner solgte eksemplarer på verdensplan. De 42 bind i serien udkom på dansk 2000-2003, animeen blev vist omtrent samtidig på DR, og blev et stort hit af den slags voksne overhovedet ikke forstår.
Vi dykker ned i Toriyamas værk, hovedsageligt den krøllede, nuttede og uimodståelige Dragon Ball, som fuldstændig slog benene væk under vores gæster Frederikke ‘Fred’ Tornager og Emil Friis Ernst, der begge stødte på mangaen i en alder af kun fem år. De to tegnere er uddannet på Grafisk fortælling på The Animation Workshop i Viborg, og fortæller indsigtsfuldt om Toriyamas både actionfyldte og ikke så lidt frække (endda nogle gange chokerende!) værk, men også om hvordan Dragon Ball har præget deres egne højenergiske tegneserier. Fra The Animation Workshop har vi også uddannelsesleder Peter Dyring-Olsen med i udsendelsen, som i øjeblikket er ved at genlæse sagaen om Son-Goku, Bulma og dragekuglerne for tredje gang.
Lyt med, og kom ind i en af de mest legendariske, engagerende og skelsættende manga, Akira Toriyamas Dragon Ball. KAMEHAMEHA! -
ANMELDELSE franske Joann Sfars Rabbinerens kat er et signaturværk i den nye fransksprogede bølge, der var med til omdefinere både det alternative, eksperimenterende felt af tegneserier og den klassiske mainstream. Serien består pt. af 12 bind, som samlet set har solgt over en halvanden million eksemplarer. Broderparten foreligger nu på dansk og vi kigger nærmere på den.
Vi diskuterer Sfars tidlige år i kredsen omkring det legendariske forlag L’Association, hvorledes hans tidlige arbejder førte til det populære gennembrud med Rabbinerens kat i 2002 og hvor vidt forgrenet hans karriere sidenhen har udviklet sig, med film, skitsebøger og romaner lagt til den vildt produktive tegneseriegerning. Vi kigger også på det specifikt jødiske spor i hans arbejde og hans engagement i debatten om Israel-Palæstina og den stigende antisemitisme i Europa.
Men vi stiller først og fremmest skarpt på Rabbinerens kat, der kort fortalt handler om, nåja, en rabbiner og hans talende kat og deres familie, venner og bekendtskaber i 1920ernes Algeriet, før krigen, revolutionen og splittelsen. Vi kigger på dens kobling af klassisk eventyr med sludrende Talmud-læsning og iscenesættelse af såvel teologiske som eksistentielle spørgsmål. Vi vurderer styrker og svagheder i hans intellektuelle og grafiske behandling af stoffet. -
Manglende episoder?
-
FOKUS Dagbogstegninger, tegnet autofiktion, serielle eller ej, er massekultur på de sociale medier, særligt Instagram. Der er tale om skabere - særligt kvinder - der formidler deres levede liv, deres refleksioner over det nære til hundredetusindvis af følgere. De universaliserer og satiriserer deres hverdag med vid og humor, ofte med den feministiske erkendelse at det personlige er politisk.
Vi diskuterer dette, et af de betydeligste fænomener indenfor tiden tegneserier, med Charlotte Johanne Fabricius, Ph.D. Hun er redaktør på Nummer9 og tilknyttet som postdoc ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i netop den type tegneserier, vi her stiller skarpt på. Hun er i øvrigt aktuel med Supergirls of the Future: Girlhood and Agency in Contemporary Superhero Comics, baseret på hendes PhD.-afhandling.
Vi kigger på, hvordan disse tegninger og serier udkrystalliserer traditionelt feminiserede, ulønnede arbejdsformer, der i stigende grad er aktuelle i samtiden såkaldte gig-økonomi. Vi diskuterer hvilke udfordringer disse ofte endog meget populære skabere møder i forhold til at leve af deres arbejde. Vi ser på de historiske rødder i tegneserier, satire og aktivistisk kunst. Sidst men ikke mindst forsøger vi at vurdere deres bidrag til tidens kulturelle og feministiske samtale.
Herhjemme er @stinestregen og @linejensen_illu to af de mest gennemslagskraftige på området, men feltet er bredt og internationalt. Vi kigger nærmere på særligt to amerikanske skabere, @lianafinck og Mary Catherine Starr alias @momlifecomics, men vi kommer derudover vidt omkring, også til både Sverige og Finland. -
PORTRÆT Den 83-årige legende Hayao Miyazaki har med ‘Drengen og hejren’ afbrudt sin pension, og er tilbage som animationsfilmens ubestridte kejser. Tegnerne Christoffer Zieler og Mårdøn Smet er Radio Rackhams velforberedte og syleskarpe gæster, som trods markant uenighed om især ‘Drengen og hejren’ belyser de centrale kvaliteter i Miyazakis samlede værk. Udsendelsen kommer omkring hele bagkataloget, dykker ned i både brede afsøgninger og nærstudier af scener fra filmene, og byder også på biografiske perspektiver. Lyt med og bliv klogere på mytologiske Hayao Miyazaki.
-
Dette er anden og sidste del af vores interview med Jens Peder Agger, hør det første inden du lytter med. I dette tilbageblik kigger vi på de seneste 50 års tegneseriehistorie og kommer forbi en forfærdelig dårlig anmeldelse på forsiden af Politiken, mødet med Hergé omkring udgivelsen af den store biografi om Tintins skaber, en forsvunden hat, en grædende Bob de Moor, en konflikt med samarbejdspartneren Will Eisner og op- og nedture i forlagsbranchen. Endelig kan du også høre hvilke udgivelser Jens Peder Agger selv anser som de vigtigste han har stået bag.
Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække.
Afsnittet er pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med! -
Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække.
Omdrejningspunktet er på en gang Jens Peder Aggers karriere og bedrifter, men derigennem også nye perspektiver på den danske tegneseriebranches seneste 50 år. Pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med! -
Den 3. januar ville den store belgiske mestertegner André Franquin være fyldt 100 år. Det markerer Radio Rackham naturligvis, og vi har fået selveste Peter ‘Valhalla’ Madsen til at hjælpe os med en grundig, skarp og lun karakteristik af værket. Peter Madsens egen streg var tidligt særdeles påvirket af Franquins, og fascinationen af især de tre hovedværker Splint & co, Vakse Viggo og Sorte Sider er ikke aftaget. Der diskuteres streg, misantropi, eventyr, kaotisk dynamik og der bydes på en analyse af albummet Kvik i knibe, som direkte sammenlignes med Tintin i Tibet af den anden store belgier, Hergé.
Nybegyndere ud i Franquin kan trygt stige på her, men der vil også være nye vinkler - og anekdoter! - for garvede fans. Vi kommer omkring alt det gode – man vil ikke misse denne episode!
Som en særlig bonus bringer vi derudover et interview fra 1985 med Franquin selv, venligst delt af Mads Stoumann, medstifter af forlaget Zoom, der dengang kun var 10 år gammel. Vi håber at interessen for Franquin overstiger den manglende lydkvalitet, det er et historisk dokument! -
STATUS Tegneserieåret 2023 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig traditionen tro tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også Koranlov, Nordisk råds litteraturpris, det stadigt aktivere danske marked, græsrødderne, aktivistiske tegneserier, tegneserieåret på det fransksprogede marked og kunstig intelligens.
Og vi holder stilen med champagne og kransekage i venligt lag! Nytårskuren gæstes i år af gamle kendinge som koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, litteraturformidler og kritiker ved Politiken Felix Rothstein -- en anden ven af pod'en Ida Dybdal lagde sig desværre syg, men indsendte et bidrag. Sidst, men ikke mindst, har vi tegner Christine Reinwald i studiet.
Dertil kommer gæsteoptrædender af satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri, debutanten bag mastodonttegneserien Ørn, Jeppe Sandholt, subkulturikonet Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og sidst, men ikke mindst, vor mand i Frankrig, den uforlignelige Xavier Guilbert.
Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Ed Brubaker og Sean Philips' Where the Body Was, Thomas Bugges Fars kamp, Daniel Clowes Monica Joanna Rubin Drangers Ihågkom oss till liv, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Phil Hesters Gotham City: Year One, Johan F. Krarups Robin får et arbejde, Fabrice Neauds Le dernier sergent 1, Karla Palomas zines, Yongje Parks God of High School, Oliver Schrauwens Sunday, Mary Catherine Starrs Mom Life Comics, Klara Nordin Stensös Den perfekte mor, Jakob Martin Strids Den fantastiske bus, Liv Strömquists Astrologi, Jillian og Mariko Tamakis Roaming, Tsuge Yoshiharus Nejishiki, Miguel Vilas Milky Way, Daniel Warren Johnsons Transformers Bill Watterson og John Kaschts The Mysteries og Anders Worms Cassiopeias nye stjerne samt antologien Fortællinger fra Kærshovedgård og Christian Monggaard og Thomas Thorhauges monumentale Claus Deleuran-monografi.
Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2024! -
Dette afsnit kan også ses som videocast på YouTube, søg på @VideoRackham
Chris Claremont har skrevet superhelteserien X-Men on-off siden 1975: i perioden frem til 1991 kontinuerligt. Han er således en af Marvel-universets hovedarkitekter, blandt de fem måske mest betydningsfulde i forlagets historie.
X-Men-universet, etableret i 1963 af Jack Kirby og Stan Lee, blev under Claremont og hans mange kunstneriske samarbejdspartnere helt centralt i forlagets udgivelseslinje og med tiden et bredt populærkulturelt fænomen, også hinsides tegneserierne, bl.a med Fox Studios’ X-Men-film, der var med til at starte den bølge af superheltefilm, der de seneste år er kulmineret med de store Marvelfilm, i hvilke the X-Men nu er ved at gøre deres entré. Intet af dette ville have været muligt uden Claremonts toneangivende run på tegneserien.
Radio Rackhams Matthias Wivel interviewede Claremont til efterårets Bogforum Comics og satte mellem jul og nytår, sammen med Rackhamit Henry Sørensen, Claremont i stævne til et dybdegående interview om hans liv me serien. Hør hans tanker om de nye X-Mens oprindelse i 1975, om klassiske historier som The Dark Phoenix Saga, Days of Future Past og Lifedeath. Hør om hans samarbejde med toneagivende skikkelser som John Byrne, Frank Miller, Bill Sienkiewicz og Barry Windsor-Smith og om hvorledes andre kræfter på Marvel med tiden undergravede hans vision for X-Men.
Og for de inkarnerede fans: hør hans tanker om Phoenix’s endeligt, om hvorfor hendes alter-ego Jean Grey sammen med Wolverine udgør X-Men-universets guder; hvordan den uafsluttede Lifedeath-trilogi skulle have været afsluttet; hvem Nightcrawlers og Wolverines virkelige forældre er; og hvordan Claremont ville have afsluttet hele X-Men-sagaen — en saga, som han beskriver som een stor, episk historie - hvis han havde haft den kreative kontrol over den, som han med tiden tabte.
Nåja, du kan også høre hans reaktion by at blive konfronteret med de markante BDSM-motiver og de generelle seksuelle undertoner, hans arbejde præges af. Sig ikke, at Radio Rackham ikke søger dybden! God lyttehygge! -
ANALYSE Årets mest sensationelle bogudgivelse er Jakob Martin Strids ‘Den fantastiske bus’. Den handler tilsyneladende om en fantastisk bus, en syg dreng, der bliver rask ved hjælp af en sjælden blomst og om hvordan musik kan medvirke til at bekæmpe forurening. Men læser man dybere, opdager den opmærksomme læser en række andre tegn, som peger i en anden, langt mere dyster retning. Ja, faktisk viser det sig, at ‘Den fantastiske bus’ i virkeligheden er intet mindre end …en rejse mod døden hvor ingen overlever. Langt ude? Lyt med og bedøm selv, når Radio Rackhams faste opstilling med Frederik Storm, Matthias Wivel og Thomas Thorhauge finder de gemte tegn, og fremlægger beviserne for påstanden. Måske er du ikke enig, men efter endt lyt vil du vil aldrig se på ‘Den fantastiske bus’ med de samme øjne igen.
-
INTERVIEW Svenske Joanna Rubin Dranger blev sidste måned tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for Ihågkom oss till liv — det er første gang denne, nordens fineste litteraturpris, tilfalder en tegneserie.
I dette dybdegående interview med Dranger diskuterer vi bogens skildring af Drangers svensk-jødiske families historie, der samtidig bliver til historien om jødeforfølgelsen i det tyvende århundrede, samt dens uhyggelige aktualitet i en krisetid, hvor antisemitismen her i Vesten igen er stigende.
Dranger har tideligere gjort sig i livlig hverdagshumor, ikke mindst i bøgerne Fröken Livradd & kärleken (1999), Fröken Märkvärdig och karrieren (2001, dansk udgave 2010) og Alltid redo att dö för mitt barn (2008) og har også en stribe populære børnebøger i bibliografien. Hun underviste også en årrække i illustration, tegneserier og grafisk fortælling som professor på Konstfack i Stockholm.
Ihågkom oss till liv er et betydeligt gearskifte, en genealogisk og historisk gennemresearchet bog på 428 sider, der i sin fortælling om en vidt forgrenet jødisk familie fra Rusland og Polen over Norge og Sverige til Israel og USA. Drangers ambition synes at opløfte sin detaljerede skildring af specifikke liv til en universel, nærmest episk skildring af det tyvende århundredes jødiske historie.
Jeres udsendte Matthias Wivel og Frederik Storm mødte Dranger på den Jødiske litteraturfestival i det Jødiske kulturhus i København, søndag d. 19 november. Vi vil gerne rette en stor tak til Lizette Ottensten, Michael Rachlin og hele holdet bag festivalen for at have faciliteret interviewet, og naturligvis til Joanna for at have delt af sin tid og tanker. -
KLASSIKER Hvordan blev Frank Miller den toneangivende tegneserieskaber han var i 80erne? Hvad gjorde ham i stand til at signere hovedværker som The Dark Knight Returns, Elektra Assassin og Batman Year One? Svaret er RONIN!
Ronin var et personligt prestigeprojekt, udgivet i seks numre af DC Comics i 1983-84. Forlaget havde lokket den populære skaber af Marvels Daredevil væk med lovning på medejerskab, kvalitetstryk og -papir, massiv PR og stjernegage. Miller så det som en enestående chance for at frigøre sig for det snævre genreudtryk han havde udviklet som skaber, et eksperimentarium af den anden verden, hvor han i selvskab med sin
kommende hustru, farvelægger Lynn Varley, formulerede en række nye måder at tegne og fortælle på.
Ronin handler (tilsyneladende) om en middelalderlig herreløs samurai, en ronin, og hans dæmoniske modstander reinkarneres i en nær fremtid, hvor den sociale orden er brudt sammen og en kunstig intelligens truer med at omdanne verden i sit nanoteknologiske billede. Japansk jidei-geki (periodedrama) møder cyberpunk.
Det er Millers mest oversete hovedværk, en lidt vanskelig og vel egentlig også undervurderet tegneserie. I selskab med lektor i Film- og medievidenskab på KU Andreas Gregersen diskuterer vi hvor Ronin fejler, hvor den lykkes, hvorfor den ser ud som en mutation over så forskellige skabere som dem Goseki Kojima, Steve Ditko, Hugo Pratt, Gahan Wilson og Moebius. Vi argumenter for hvorfor den, alt dette til trods, er det måske mest rendyrket personlige værk, MIller har signeret. -
Anmeldelse: Daniel Clowes' Monica by Rackham
-
FOKUS Hvad kan vi lære af tegneserier? Hvordan kan de bruges i undervisningssammenhæng? Hvilken forskel gør de for børns læring? Øger de læselysten? Er de fordummende? Hvordan passer i ind i et bredere felt af billedlitteratur, der omfatter alt fra billedbøger til instruktionsmanualer? Og, ikke mindst, har billedlitteraturen en rolle at spille i en tid, hvor den visuelle massekultur udfoldes i andre medier og opleves på andre platforme?
Vi har sat Marianne Eskebæk, formidler, forsker og aktivist på området, i stævne til en livlig diskussion af disse emner. Vi kommer ind på spørgsmål som sprogets fortsatte hierakiske dominans i undervisningen på snart sagt alle niveauer, tegneserien og billedlitteraturens egenskaber som kommunikationsform, hvor verdensfjern kulturen omkring billedbøger egentlig er, hvorvidt børn selv vælger billedlitteratur fremfor sociale medier og hvad billedlitteraturen kan bibringe undervisningen af såkaldt visual literacy, evnen til at forholde sig kritisk til visuelle medier. Sidst men ikke mindst stiller vi os selv spørgsmålet om, hvor læsningen ligger i forhold til nutidens børns (tsk tsk) på altoverskyggende vis foretrukne medie, SKÆRMEN!
Marianne er lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og tilknyttet National videnscenter for læsning; hun er medstifter og tidligere forkvinde for Dansk Tegneserieråd og har siddet i en længere række udvalg og juryer på området; hun har en række pædagogiske bøger i bibliografien, senest Bogen om billedlitteratur (2022) og hun blev tidligere i år hædret med Pingprisens Ærespris for sit omfattende, energiske og innovative arbejde i kulturen.
I studiet har vi som sædvanlig også Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, mens Frederik Storm kun taler med sine hænder. Dette bringer koncentrationen af forhen- og nuværende forpersoner for Tegneserierådet op på 75% -- sig ikke vi ikke er indspiste! -- og den håbløst ucheckede forældrefaktor op på 100% -- sig ikke, at vi ikke prøver at følge med de unge!
Lyt og hør hvad godt tyve års miljøskade gange tre kan føre til! -
Joe Matt var i 90erne med til at gøre selvbiografi og autofiktion til centrale genrer indenfor tegneserien. Han døde pludseligt af et hjertetilfælde 18 september, kun 60 år gammel. Den 22 september udsendte Matilde Digmann Bad Boys, andet bind i hendes monumentalt anlagte autofiktive trilogi om selvdestruktiv afhængighed og vejen ud på den anden side. Vi snakker med hende om Joe Matt, tegneserier som afspejling af livet og kunst som ’skyggearbejde’.
Matt var amerikaner, men udfoldede primært sit talent i en længere periode hvor han primært boede (ulovligt) i Canada. Det skete med serien Peepshow (1987–2006), i hvilken han på grænseoverskridende vis tegnede et dybest set sandfærdigt, humoristisk vrangbillede af sig selv som neurotisk, pornoafhængig taberkunstner på fattigdomsgrænsen. Sammen med vennerne Seth og Chester Brown, og i forening med ligesindede skabere som Julie Doucet, var han med til at forandre tegneserielandskabet for bestandig. De fleste, der tegner serier om eget liv i dag, skylder ham meget.
Digmann er blandt Danmarks fremmeste udøvere indenfor netop tegneserier baseret på eget liv. Bad Boys følger Pseudo, som udkom i 2022, og med et cementerede hende som en markant stemme indenfor dansk tegneserie, med stærkt grafisk udtryk, et mod på selvudlevering og en social engageret ambition om at opbløde fasttømrede forestillinger om køn og seksualitet.
Gå ikke glip af denne samtale på tværs af generationer, mellem død og liv. -
DEBAT Ordet ‘utilbørlig’ har fået et massivt comeback i kølvandet på regeringens lovforslag om at forbyde koranafbrændinger. Hvornår er provokerende omgang med religiøse genstande ‘utilbørlige’? Er loven et angreb på ytringsfriheden? Hvad kan konsekvenserne af loven blive, for både tegnere og helt almindelige mennesker? Vi har satireforsker Dennis Meyhoff Brink og tegner og bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere Stine Spedsbjerg i studiet til en diskussion om sagen, og søger bredt perspektiv.
Radio Rackham har i flere andre podcasts sat fokus på satirens vilkår - lyt fx til vores afsnit om Kurt Westergaard, vores afsnit om religionssatire - Frækhedens evangelium - og naturligvis vores afsnit om Charlie Hebdo. -
Richard Corbens DEN (1973-78) er en af tegneseriens mest fladpandede mesterværker, testosterontpumpet exces featuring tegneseriehistoriens mest mindeværdige lem.
Efter mange år ude af tryk, er DEN nu blevet genudgivet, restaureret efter alle kunstens regler af José Villarubia, ikke blot på originalsproget, men også på dansk. Radio Rackham kigger nærmere på denne sværd- og troldomsskrøne med dens barmfagre femmes fatale, fæle monstre og virile muskelbundt af en helt.
Det gør vi, Frederik Storm og Matthias Wivel, i selskab med onkel Mårdøn Smet, ven af pod’en! Det bliver en samtale om hvorfor DEN er enstrenget nonsens, ekvilibristisk billedkunst, sexistisk fantasi og et dybt personligt kunstnerisk udsagn. Alt sammen på én gang.
Vi går i dybden med Corbens helt særlige visuelle begavelse: hans plastiske tilgang til figuren, hans virtuose håndtering af den analoge presses CMYK-lag, hans sans for sekvens. Lyt pg bliv klogere!
Vi på Radio Rackham viede i øvrigt tilbage i 2021, kort efter mesterens død, en hel episode til Corbens liv og værk med førnævnte Mårdøn Smet, såvel som kollegaen og Corben-akolytten Peter Snejbjerg. Den episode bør du også lytte eller genlytte. De to hænger sammen! -
Fredag den. 11. august tog vi forbi Møllegades Boghandel med vores mobilstudie for at optage dette afsnit. Anledningen var Zine- og Comixfest, der igen i år fyldte Møllegade og præsenterede en masse spændende kunstnere, workshops og talks. En af dem var med Zven Balslev, der blev interviewet af Matthias Wivel og Thomas Thorhauge.
Det blev til en snak om art brut, som direkte oversat betyder ‘rå kunst’, men som også kendes i engelsktalende lande som ‘outsider art’. Det er kunst som oprindeligt er lavet af uskolede kunstnere udenfor den traditionelle kunstverden, men som har inspireret mange og indflydelsen kan ses i mange af de værker man kunne opleve på Zine- og Comixfest.
Inspirationen kan også ses hos enmandshæren Zven Balslev, der har været en mangeårig ihærdig aktivist og smallpresskunstner, med udgivelser som Smittekilde og Cultpump.
Vi har lagt billeder ud på Radio Rackhams Instagram, så du kan se hvad det handler om. Og så har vi også som noget nyt oprettet en kanal på YouTube hvor du kan se og høre afsnittet som en såkaldt ‘vodcast’ og det har hverken noget med russisk spiritus eller fugtighed at gøre. Det er podcasten med billedeksempler og den kan du finde på YouTube ved at søge på ‘video rackham’. -
ANALYSE vi nærlæser en milepæl indenfor amerikanske superhelte, et vendepunkt i Marvel-universet snart firs år lange, fortløbende fortælling: Stan Lee, John Romita, Mike Esposito og Stan Goldbergs “Spider-Man No More!” fra Amazing Spider-Man #50 fra 1967.
Kort fortalt er det historien om, hvorledes en desillusioneret, nedbrudt Peter Parker beslutter sig for at opgive sin heltegerning som Spider-Man og de konsekvenser det får. Forlader han sin barndoms legesyge og sin ungdoms idealisme til fordel for voksenlivets nære ansvar? Historien repræsenterer på en og samme tid en videreførelse og et brud med den fortælling og hele det moralske univers, som Spider-Mans medskaber Steve Ditko havde arbejdet på indtil han forlod Marvel i vrede i 1966.
Vi analyserer “Spider-Man No More!” ned i detaljen i en særlig opstilling, som ikke alene markerer Henry Sørensens tilbagevenden til Radio Rackham efter lærere tids pause, men også en gæsteoptræden af selveste Morten Søndergård, alias Marvel-Morten, i en vaskeægte crossover med vores søstercast Supersnak!
Episoden er en hyldest til tegneren John Romita (1930-2023), som døde tidligere på året, og Supersnak udsender parallelt med os en monografisk episode, hvor de gennemgår Romitas liv, karriere og arbejde.
‘Nuff said! -
ANMELDELSE Fjorten år undervejs er Sammy Harkhams store graphic novel ‘Blood of the Virgin’ endelig udkommet samlet på luksusforlaget Pantheon. En tilsyneladende lille fortælling om en filmklipper i Los Angeles i 1971, men en virkelig klog, dyb, meget underholdende fortælling om at lykkes som menneske, som betager hele Radio Rackhams redaktion.
‘Blood of the Virgin’ er en slags comeback til den store amerikanske graphic novel a la ‘Maus’ og ‘Jimmy Corrigan’. Det er tegneseriens store format, med historier i historien, sjove og veloplagte optrin, der let og elegant behandler helt store temaer som kunst, religion og eksistens. Men også parforhold i 70erne, det daglige arbejde med at navigere i kaotisk lavbudget-filmproduktion, americana og endda holocaust. Harkham har meget på hjerte og leverer med sikker tegneserie-klassicistisk hånd.
Vi anmelder med stor begejstring Sammy Harkhams hovedværk, og får naturligvis også snakket en smule om hans banebrydende art comics-antologi ‘Kramers Ergot’, som sendte chokbølger ind Rackhamredaktionens sagesløse hoveder, dengang vi var et magasin i nullerne. - Vis mere
