Episoder
-
Vidste du, at Novos Wegovi er en kopi af et tarm-enzym, som du selv kan producere, hvis du spiser fiberrig plantebaseret kost?
Emil Thorup har inviteret en af Danmarks førende eksperter inden for biodiversitet Søren Mark Jensen, med ind i SHOTGUN-bilen for at dykke ned i de mest presserende miljøspørgsmål, vi står overfor i dag. Søren, der har en baggrund som EU's chefforhandler ved FN’s COP-møder og direktør for udviklingsprojekter i Kina, deler sin ekspertviden og sine indsigter om, hvordan biodiversitets- og klimakrisen er uløseligt forbundne.
❓Vidste du, at halveringen af verdens skovareal har destabiliseret klimaet, og hvorfor tabet af biodiversitet er den mest kritiske udfordring, vi står overfor?
❓Vidste du, at Danmarks overshoot day var den 16. marts? Altså den dato, hvor naturens budget for året er opbrugt.
❓Vidste du, at siden 1970 er vores 32.000 forskellige dyregruppers bestande blevet reduceret med 1/3!
Få også et spændende indblik i, hvordan virksomheder som Novozymes og Novo Nordisk søger i naturen efter nye medicinske opdagelser, og hør Søren diskutere nødvendigheden af at omlægge fødevareproduktionen, især i Danmark, for at tackle klimakrisen.
🌱 Søren deler positive nyheder om et nyt EU-direktiv, der kræver, at alle EU-lande skal genoprette natur på 20 % af deres samlede areal inden 2030, hvilket betyder, at Danmark skal skynde sig for at nå fra nuværende 1,7%. Og han kommer også ind på de helt nye regler fra EU (ESG og CSRD), som kræver, at større virksomheder fremover skal rapportere om deres bæredygtighed.
Emil Thorup, der har været vegetar i 10 år, ændre efter denne køretur sin kost til at være vegansk 🥕 🍏
Velkommen til SHOTGUN – viden er noget vi deler.
-
Har du råbt ad din kollega eller medarbejder i dag?
Grænseoverskridende adfærd på danske arbejdspladser stortrives!
Emil Thorup har inviteret forfatter og erhvervspsykolog Sarah Ambs-Thomsen med i SHOTGUN-bilen. Sarah har arbejdet med ledelse og psykosocialt arbejdsmiljø i 17 år, og til daglig rådgiver hun topledere om, hvordan de kan sikre inkluderende ledelse og psykologisk tryghed.
Bliv overrasket sammen med Emil, når Sarah deler praktiske greb og statistikker fra sin bog og erhvervspsykologisk forskning:
- 87-94 % af episoder med krænkende handlinger og chikane rapporteres ikke.
- 75 % af dem, der siger fra over for (seksuel) chikane, oplever retaliationsadfærd (gengældelse) og intensiverede krænkelser.
- I 80 % af krænkelsessituationer er der vidner til stede. I 60 % af tilfældene ophører den destruktive adfærd inden for 10 sekunder, hvis et vidne griber ind.
- RoP (Return on Prevention) på 2,2, dvs. én investeret krone i arbejdsmiljøforebyggelse giver 2,2 kroner tilbage.
- Mennesker er 56 % mere effektive og 167 % mere tilbøjelige til at anbefale arbejdspladsen, hvis de inkluderes og oplever at høre til. Det må siges at være relevant for alle organisationer, der vil vinde ”The War of Talent”!
Forstå ”The dark side” af arbejdslivet, og bliv inspireret til at skabe en tryg og inkluderende organisation – lyt med i denne tankevækkende episode af SHOTGUN!
Velkommen til SHOTGUN – viden er noget vi deler.
-
Manglende episoder?
-
Oplev Emil Thorups sande jeg i videopodcasten SHOTGUN med Enneagram-ekspert Claus Roager!
Er du nysgerrig på, hvem Emil Thorup virkelig er? I denne episode af SHOTGUN har Emil fået besøg af Claus Roager, der dykker ned i Emils dybere personlighedslag. Claus Roager er uddannet i Enneagrammet og har undervist over 150.000 mennesker igennem mange år.
Enneagrammet er ikke bare en personlighedstest – det er et værktøj til at forstå de dybere grunde bag vores handlinger og adfærd. Danskerne elsker personlighedstests, men som Claus siger, handler det om at forstå den "kasse," man er i, for at kunne bryde ud af den.
Claus forklarer, hvordan de fleste af os ikke er bevidste om, hvad der motiverer os på et dybere niveau, og hvordan Enneagrammet kan hjælpe med at afdække dette. Emil har taget testen, og Claus afslører resultaterne: Emil er en type 7 – eventyreren. Med en enorm energi, entusiasme og visionær tænkning er Emil en typisk 7'er, men han anerkender også bagsiden af medaljen: en tendens til ufølsomhed.
Emil deler sin oplevelse af testen og diskuterer, hvordan Enneagrammet har vakt hans nysgerrighed og hjulpet ham med at forstå sig selv bedre – og ikke mindst blevet nysgerrig på at tage par-testen!
-
Vi bruger 85% af vores energi på vores egen fortælling!
Troels Bech, Danmarks mest fyrede og dermed også mest hyrede fodboldtræner, deler sin omfattende viden om personlig ledelse og viser, hvorfor samspillet mellem mennesker er vigtigere end de enkeltes faglige kunnen. Forestil dig et team af 10 x Michael Laudrups – det er ikke nødvendigvis opskriften på succes.
I denne SHOTGUN deler Troels, hvordan du som leder kan opnå større indflydelse ved at være mere menneske og mindre funktion. Troels udfordrer os til at turde være autentiske, indrømme fejl og være mindre "papfigur"-ledere. Han understreger vigtigheden af psykologisk tryghed på arbejdspladsen, så vi undgår at blive vogtere over for hinanden.
Troels deler også konkrete værktøjer til at forstå og lede os selv bedre. Han introducerer konceptet med den gode og onde ulve, der symboliserer de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige sider, vi alle har. Ved at skrive disse sider ned kan vi blive mere bevidste om, hvilken ulv vi vælger at fodre.
Lyt med når Troels Bech’s deler sine indsigter og konkrete råd, der kan inspirere din tilgang til lederskab og skabe en måske mere autentisk og effektiv lederstil.
-
Rune udfordrer Emils verdenssyn med et enkelt råd: “Husk, at give nissen grød”.
I dagens afsnit af videopodcasten har Emil Thorup inviteret den erfarne debattør, ph.d. i religionshistorie og ankerperson på 'Nordic Animism,' Rune Hjarnø Rasmussen. Rune fører os dybt ind i spørgsmålet om vores menneskers forhold til naturen og kulturarven i en tid, hvor miljøkrisen kræver vores opmærksomhed. Emil indrømmer åbent sin skepsis over for emnet, når Rune taler om nisser, elver og nordisk animisme og betydningen for en bæredygtig verden. Men Emil lover sig selv at gå ind i dagens samtale med et åbent sind.
Rune deler en fascinerende indsigt: Kun 5% af verdens befolkning defineres som indfødte folk. De lever i harmoni med naturen og besidder den viden, der kræves for at tackle vores globale udfordringer. Han udfordrer vores opfattelse af verden som en ressource, der kan udnyttes, og fremhæver, hvordan disse 5% ser naturen som et samfund, hvor alt er forbundet.
Rune forklarer hvordan videnskaben i stigende grad anerkender denne indfødte måde at forstå verden. Når vi ser på vores egen kulturarv, så finder vi under overfladen det samme verdensbillede, hvor alt er forbundet, og vi mennesker er en del af naturen. Rune deler råd om, hvordan vi kan genopbygge vores forbindelse med naturen igen, og Emil stilles over for nye perspektiver, der udfordrer hans grundlæggende verdensbillede. Dagens afsnit er til dato det vildeste afsnit, Emil har været vært for, og det har åbnet op for en større forståelse og forhold til naturen.
-
Lederskab i Skyggen: Kan en introvert leder være lige så succesfuld som en ekstrovert?
Velkommen til en ny episode af SHOTGUN! I dag går vi i dybden med et spørgsmål, der ofte overses i lederverdenen: Kan en leder være introvert og stadig opnå succes? Emil Thorup har en øjenåben samtale med vores gæst, Camilla Lærkesen, der bringer hendes ekspertise og erfaring til bordet om de to modpoler: Introvert versus Ekstrovert.
I vores samfund hylder vi ofte ekstroverte ledere, mens introverte ofte får at vide, at de skal tilpasse sig og blive mere udadvendte. Camilla Lærkesen, vores ekspert i dag, er selv 95% introvert ifølge personlighedstests, men hendes succes og fremtrædende position i medierne viser, at introvert lederskab er både muligt og effektivt.
Camilla, med en kandidatgrad i retorik og journalistik, har dykket ned i emnet siden 2014. Hun har trænet og udviklet egne netværksevner som introvert retoriker, coach og foredragsholder. På trods af samfundets bias mod introverte har hun skabt sig en plads som mediernes foretrukne talsperson for introverte kvaliteter.
Vi udforsker, hvordan samfundet favoriserer ekstroverte, og hvordan det påvirker karriereudvikling og indtjening. Camilla deler også indsigt fra Ocean-modellen, eller The Big Five, der kaster lys over personlighedstræk som åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstroversion, venlighed og neuroticisme.
Camilla kommer med løsningsforslag til, hvordan vi kan ændre diskussionen om introversion og skabe bedre arbejdsforhold for introverte. Emil erkender gennem sin samtale med Camilla, hvordan det egentlig er at være introvert i et samfund, der primært belønner ekstroverte træk.
Denne episode vil (måske) være en øjenåbner for både dig, som det bestemt også var for Emil Thorup. Lyt og se med i SHOTGUN med Emil Thorup og Camilla Lærkesen.
-
Grisen bliver ikke tungere, jo mere den bliver vejet!
Velkommen til en ny episode af SHOTGUN, hvor Emil Thorup i dag har gæst, Frans Hammer, en ekspert inden for spændingsfeltet mellem værdiskabende ledelse og brug af data, og de tager en tur i SHOTGUN-bilen.
I dag udforsker vi det digitale landskab og stiller det provokerende spørgsmål: Bliver grisen virkelig tungere, jo mere den vejes? Frans deler sin indsigt i digitaliseringens eksplosive udvikling og rejser det vigtige spørgsmål: Hvis data er svaret på alt, hvad var så spørgsmålet?
Danmark, et af verdens mest digitaliserede samfund, har indsamlet data siden 1970. Frans reflekterer over, hvordan vi bedst kan bruge dette værktøj, samtidig med at vi sætter rammer for den enorme mængde data, vi opsamler. Han påpeger en tendens i virksomhederne, hvor fokus ofte ligger på kvantitative data som KPI'er, mens de vægter de kvalitative data mindre, der afspejler medarbejdernes trivsel.
Frans opfordrer til en mere bevidst anvendelse af digitaliseringen for at accelerere den grønne omstilling og håndtere de store "hvorfor". Vi skal også være opmærksomme på salget af data og nøje vælge, hvem vi deler vores informationer med.
Afslutningsvis deler Frans et råd til privatpersoner: Stil dig selv spørgsmålet, hvad du ønsker at opnå, når du deler dine data.
Lyt med på denne spændende episode af SHOTGUN med Emil Thorup og gæst Frans Hammer.
-
Indblik i Les Deux sjæl: Coaching for Succes
I dag byder Emil Thorup velkommen til en ny episode af SHOTGUN, hvor et eksklusivt indblik i virksomhedens inderste kerne udforskes sammen med to exceptionelle gæster: Arne Nielsson, ekspert i ledelses- og talentcoaching, og Andreas C. von der Heide, medstifter af den succesfulde virksomhed Les Deux.
Andreas deler nøglen til succes og fortæller om vigtigheden i investering i mennesker, virksomhedens mest værdifulde ressource. Les Deux, med 120 dedikerede ansatte, har et hemmeligt våben som er en professionel "House Coach" som er Arne Nielsson. En ekstern coach uden interne bånd, men med urokkelig tavshedspligt.
Andreas anbefaler, at alle virksomheder bør have en livscoach. En person, der guider ikke kun i arbejdslivet, men også lytter til det, der foregår uden for jobtimerne. En investering i medarbejdermotivation, udvikling og fastholdelse. Det er en filosofi, der har formet Les Deux og gjort dem til mere end blot en virksomhed, men til et fællesskab.
I dag får lytterne et eksklusivt indblik i, hvordan Arne samarbejder med alle medarbejderlag i Les Deux, så de forbliver ikke kun en succesfuld virksomhed, men et sted, hvor medarbejderne trives og udvikles.
Så lyt med, når SHOTGUN går bag kulissen af virksomheder med sjæl.
Velkommen til SHOTGUN - hvor viden deles, og visdom skabes.
-
Byggebranchen spilder årligt 66 milliarder kr. – delvist grundet konfliktfyldte samarbejder
Vores gæst og ekspert, Marie-Louise Pind, der kalder sig selv parterapeut for folk med sikkerhedssko og hjelm, kaster lys over en af de største udfordringer i byggebranchen, nemlig samarbejde.
I hendes 20-årige karriere som advokat og mastercoach har Marie-Louise håndteret konflikter, store som små, inden for ejendomsbranchen. Hun deler indsigt i, hvordan selv de mindste uenigheder mellem mennesker kan føre til betydelige problemer.
Ifølge Marie-Louise ligger løsningen på konflikter i det interpersonelle. Hun opfordrer til proaktiv investering i samarbejdet og i nøglemedarbejderne i byggeriet. Disse medarbejdere bør opgraderes og uddannes i konflikthåndtering og kommunikation for at forstå dynamikken mellem mennesker og skabe tillid og tryghed.
Det glædelige er, at strømningerne i byggebranchen, især inden for de seneste tre år, bevæger sig i retning af individuelt ansvar. Der er en stigende erkendelse af, at vi selv er med til at skabe problemerne, og at skylden ikke bør placeres hos andre, men derimod starte hos os selv.
Til sidst deler Marie-Louise sit allervigtigste råd til håndtering af konflikter, uanset om du er en privatperson i gang med at bygge en carport eller deltager i et stort komplekst byggeprojekt inden for byggebranchen."
Velkommen til SHOTGUN!
-
Generation Z: Mere end bare en generationskløft!
Emil Thorup har selskab af den erfarne tidligere jægersoldat og ekspert Nicolai Moltke-Leth i denne episode af SHOTGUN. Nicolai, der har hjulpet over 40.000 teenagere gennem sit firma Truth North, deler indsigt i, hvordan vi bedst kan forstå og arbejde med Generation Z - også kendt som The Young Professionals.
Nicolai udforsker vigtigheden af at kombinere faglige og sociale færdigheder, da AI tager sig af det første, mens det sidste forbliver uundværligt og ikke kan digitaliseres.
Opdag Generation Zs styrker som fællesskabsorientering og sårbarhed, men også deres udfordringer, når sårbarheden bliver overvældende.
Lær om de fem nøglefærdigheder, Nicolai arbejder med de unge om, og hvordan de kan styrke deres evner for at tackle den komplekse verden.
Få Nicolais råd til virksomheder, der ønsker at forstå og engagere sig med Generation Z: Vær nysgerrig, lyt, og tag dem alvorligt.
Lyt med, når vi udforsker 'generationsløftet' i stedet for 'generationskløften' - en dybdegående samtale, du ikke vil gå glip af!
-
🫣 Hvor er det pinligt, Danmark! Holland giver os baghjul....
"Do no harm"-princippet er ikke længere nok. Nu skal virksomhederne vise, at de bidrager til en mere positiv bæredygtighedsudvikling.
Hvordan kan virksomhederne opbygge en forretningsmodel, der er bæredygtighedsansvarlig og samtidig økonomisk attraktiv? Henrik Schramm Rasmussen hjælper virksomheder med at udarbejde en strategimodel, der positivt bidrager til de 17 verdensmål og tager et samfundsansvar.
Vidste du, at...
💡 I de sidste 50 år har vi udryddet 60% af jordklodens planter, fugle, fisk og pattedyr.
💡 Kun 4% af dansk økonomi er baseret på cirkulær økonomi, sammenlignet med Holland, der ligger på 27%.
Greenwashing er efterhånden kendt og hvad det står for, men Henrik fortæller også om greenhushing... Men hvad er det?
Emil konkluderer, at det er et virkelig omfattende og komplekst emne, men Henrik gør det overskueligt og viser Emil, hvordan han helt lavpraktisk kan gribe det an. For Emil indser, at han også skal kigge ind i sin egen møbelvirksomhed og få styr på hele produktionsværdikæden.
-
91% af danskerne har en unuanceret og ubalanceret selvindsigt og selvforståelse.
I dette afsnit af SHOTGUN udfordres Emil Thorup, når Robert Rolfsted beder Emil om at se indad og sætte ord på, hvad han føler. Emil, der normalt er en stærk personlighed, kæmper med at gå den svære vej til selvindsigt. Han beskriver endda, at han hellere vil køre ind i et træ end besvare Roberts dybsindige spørgsmål.
Robert Rolfsted er ekspert i selvudvikling og transformation og hjælper mennesker med at tage rejsen fra mistrivsel til trivsel. Robert fortæller om sin metode til at transformere sig selv fra en tilstand af usikkerhed og tvivl (Crazy 8) til en tilstand af selvsikkerhed og trivsel (Great 8). Han følger modellen FIND, FRIGØR, FORLØS og giver lytterne en værdifuld indsigt i, hvordan man kan bryde ud af negativitetens fængsel og finde vejen til indre ro og tilfredshed.
Slutteligt taler Robert og Emil også om impostor-syndromet (bedrager-syndromet), hvor Emil bliver særligt ramt og fortæller hvorfor."
Velkommen til SHOTGUN!
-
Dronning Margrethe II og vores fremtids kongehus - hvad ser vi ind i?
Velkommen til en særlig episode af vores videopodcast SHOTGUN!
I dag har vi en unik gæst i studiet: kongehuseksperten Thomas Larsen. Han deler sin viden om Kongehuset, som han har tilegnet sig gennem mange dybdegående interviews af Dronning Margrete II.
Thomas fortæller om hendes utrolige viden om Danmarks historie, hendes evne til at samle det danske folk – se blot på nytårsaften, hvor vi som danskere mødes kl. 18.00 for at være i samme stue og lytte til Dronningens nytårstale. Emil udnævner hende som Danmarks ultimative influencer.
Thomas deler historier om de udfordringer, Dronning Margrethe har mødt undervejs. Vi hører om den glidende overgang til næste generation, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary allerede tager flere opgaver på sig.
Vi dykker også ned i de historiske øjeblikke, der har formet Kongehuset, og vi får et indblik i de råd, Thomas Larsen ville give Kronprins Frederik for at følge i sin mors fodspor. Men hvordan kan man egentlig efterfølge en så ikonisk skikkelse som Dronning Margrethe?
Så tag plads og lyt med, når Thomas Larsen fortæller om den fascinerende royale verden i denne spændende episode af SHOTGUN!
Velkommen til SHOTGUN!
-
Mistrivslen i den danske arbejdsstyrke er 50%, mens det internationale tal er hele 80%
Lyt og lær, når Grith Okholm Skaarup kaster lys over de nødvendige ændringer, som virksomheder og organisationer skal foretage for at forbedre medarbejdernes trivsel, engagement og fastholdelse. Grith foreslår, at mange organisationer burde nedbrydes til mindre enheder og fjerne unødvendige ledelseslag. Årsagen er simpel: som mennesker kan vi kun forholde os til og have empati for omkring 40 personer. Grith deler den videnskabelige baggrund for denne teori og hvorfor det er afgørende, at vi forstår denne pointe.
Grith er en erfaren ledelsesrådgiver med særligt fokus på at hjælpe virksomheder med at finde balancen mellem humanitet og teknologi. I en tid med accelererende teknologisk udvikling er det essentielt, at virksomheder forstår, hvordan fremtidens lederskab ser ud.
Bliv overrasket sammen med Emil Thorup, når han deler sin forbløffelse over de mange fakta om lederskab, som Grith præsenterer. Emil konkluderer da også, at han aldrig ønsker at være leder efter at have hørt Griths indsigt.
Forstå fremtidens lederskab og bliv inspireret til at skabe en trivselsfyldt arbejdsplads – lyt med i denne tankevækkende episode af SHOTGUN!
Velkommen til SHOTGUN.
-
Danmark mangler nye virksomheder i C25!
Emil Thorup og investeringsekspert Jeppe Høier udforsker et presserende emne: manglen på nye danske virksomheder i C25-indekset. Den yngste danske virksomhed i C25, Netcompany, blev stiftet ved årtusindskiftet.
Jeppe deler sin ekspertise som investor og hans beundring for de modige ildsjæle, der kaster sig ud i iværksættereventyret. For Danmark er det afgørende at få nye stærke virksomheder i vækst, men det er en udfordrende opgave. De dykker ned i spørgsmål som, hvor iværksætterne skal finde finansiering, rådgivning og ikke mindst deres første kunder.
Desværre viser fakta, at 8 ud af 10 nystartede virksomheder ikke overlever. Men midt i udfordringerne ser Jeppe også håbet i den unge generation, der er dybt engageret i bæredygtighed og den grønne omstilling. Vestas og Ørsted er blandt de virksomheder, der har markeret Danmarks kurs.
Lyt og se med når Emil og Jeppe udforsker vejen til at skabe et bæredygtigt erhvervsliv og inspirerer os alle til at støtte op om Danmarks iværksættere.
Velkommen til SHOTGUN!
-
Fire ud af ti danskere lytter til podcasts
I dag har vi en ekstraordinær gæst i SHOTGUN-bilen, nemlig Thomas Skov, den visionære Head of Entertainment hos Podimo, Danmarks succesfulde podcast-platform. Med 4 års dedikeret indsats har Thomas ikke kun været vidne til, men også været en central del af den eksplosive udvikling inden for podcast-mediet.
Thomas deler ud af sine unikke indsigter og opskriften til at blive en succes i podcast-verden – her nogle af grund-ingredienserne:
🎯 Et klart løfte til lytterne om værdifuldt indhold
🎯 En unik klub-følelse, hvor hver lytter føler sig som en værdsat del af fællesskabet
🎯 Konsistens – udsendelserne skal komme regelmæssigt
Men det er ikke alt! Thomas kaster også et blik ind i fremtiden og deler sine spændende tanker om, hvordan podcast-formatet vil udvikle sig.
💡 Podcast-fænomenet havde sin spæde start i starten af nullerne og tog Danmark med storm i 2014 og er nu en uundværlig del af danskernes ugentlige rutine.
-
Hvad siger andre om dit virksomhedsbrand?
Dit brand er ikke kun, hvad du selv siger, men også hvad andre siger om det.
Kristina May er ekspert i branding og designstrategi. Hun har blandt andet arbejdet for Arne Jacobsen-familien og har hjulpet en af Danmarks største NGO'er, Kræftens Bekæmpelse, med at opdatere deres brand og hjemmeside, som desværre har mange besøgende.
Kristina forklarer, hvorfor design og forretningsstrategi er uløseligt forbundet. Design handler ikke kun om æstetik og dygtige designgreb, men udgør også fundamentet for at gøre produktet og forretningen til en succes.
Mange virksomheder udfordres af manglende forståelse for, hvad branding og positionering kan gøre for at øge deres bundlinje samt for at overleve i en krisetid.
Et af de råd, Kristina giver Emil, er at udføre en "brand audit" og se helt konkret på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
-
"Salgsfaget bliver ofte sammenlignet med prostitution og mavedans"🕺
Citat: Peter Jørgensen
Peter, der blandt andet underviser i, hvordan man opnår større kommerciel succes i en salgsafdeling, deler sin viden med Emil. Emil omlægger straks sin egen tilgang til salg af møbelprodukter, for Emil er selv elendig til at sælge. Peters tilgang er, at salg bør betragtes som en detektivopgave i stedet for den gamle tilgang med blot at fremvise produkter og diskutere pris og mængder.
Hvad siger du for eksempel, når kunden svarer:
❓"Det er for dyrt?"
❓"Vi har ikke budget... plads... tid..."
❓"Det er ikke relevant for os?"
Lyt med, når Peter præsenterer konkrete værktøjer til mødet med kunden.
-
AI kan give os superkræfter i fremtiden!
Emil Thorup taler med AI ekspert Christian Bech Nørhave om AI's indflydelse på jobmarkedet og samfundet generelt. Christian påpeger, at selvom AI har eksisteret siden 1956, er det først nu, vi forstår, hvordan vi kan udnytte det. Han mener, at du ikke mister dit job til AI, men til den person, der kan bruge AI-værktøjer effektivt. Christian giver eksempler på, hvordan AI kan effektivisere og spare tid og fejl, som f.eks. håndværksmesterens tilbudsgivning, oversættelser på 63 sprog og generering af aviser af AI-robotter. Christian påpeger også, at AI kan give os superkræfter i fremtiden, såsom at tale alle sprog og skrive på alle sprog. Emil er mundlam og mindblowed over de mange muligheder, som AI allerede har skabt. Christian slutter af med at sige, at AI kommer til at lave det grove arbejde, og vi kommer til at lave det sjove!
-
Markedet lyver aldrig! Hvad fortæller dette citat om Irmas lukning?
Politisk journalist Camilla Boraghi og økonom Lars Christensen har podcast-serien “Boraghi og pengedoktoren”. Efter sit bekendtskab med Lars har Camilla virkelig fået øjnene op for emnet økonomi, som for mange kan være knas-tørt og kedeligt. MEN... når emnet tales ind i at det faktisk er menneskers følelser der styrer økonomien, bliver det spændende og vedrørende. Fx forståelsen af hvorfor vi udveksler julegaver og vælger at stiger på ræset hvert år. Deres observation er at det er en måde, hvorpå vi kan påvirke hinandens liv, med den gave vi giver.
- Vis mere