Episoder

  • I dette afsnit at Sportshjerte, taler GynObs Fysioterapeut, Mette Kjær Larsen og jeg om underlivstabuet. Hvorfor almindelige (men ikke normale) gener f.eks. urin i bukserne (inkontinens) og smerter i bækkenbunden er så vanskeligt at tale om.

    "Der går i gennemsnit 5-6 år fra kvinder oplever gener til de kontakter en professionel for hjælp. Det handler om at det er et tabu, men der er også en generel uvidenhed i befolkningen om, at der findes GynObs fysioterapeuter som har den her niche og kan hjælpe. Kvinder ved generelt ufattelig lidt om deres underliv. Når de ikke kender til hvad der er normalt, er de også tilbøjelig til at ignorere symptomerne, indtil generne bliver så udtalte at de ikke længere kan gemme hovedet i busken”

    I sport er inkontinens et meget almindeligt symptom. Især i high impact sport f.eks. løb, volleyball, trampolinspring. Det bør addresseres meget mere, så kvinder ikke behøver træne med bind i bukserne (eller tis ned af benene). Det handler om at være oplyst, få undersøgt årsagen. Mange kan med en individuel og målrettet bækkenbundtræning få generne reduceret/fjernet.

    Mette Kjær Larsen er indehaver af GynObs fysioterapeutisk klinik i Fredericia og Vejle og hjælper på 24. år kvinder, med gener fra underlivet. Oplever du symptomer (eller kender en der gør) så kan man f.eks. kontakte en GynObs fysioterapeut. Mange arbejder udenfor overenskomst og der er derfor ikke krav om en henvisning fra lægen.

    Kvinders underliv er forskellige ligesom symptomerne kan være. Derfor anbefaler Mette træning og rådgivning, med baggrund i en personlig undersøgelse. Dette er uden tvivl det mest effektive.

    Læs mere hos Mette www.styrkditunderliv.dk

    Find en GynObs fysioterapeut hvor du bor på DUGOF/behandlerlisten.

  • I dette afsnit gæster Danmarks hurtigste kvinde, Ida Karstoft, IGEN Sportshjerte.

    Den 19. august 2022 skrev Ida Karstoft sportshistorie, da hun i München vandt EM-bronze på 200 meter. Hun spurtede sig til en tredjeplads i tiden 22,72 sekunder og forbedrede ikke blot sin egen danmarksrekord — hun blev samtidig den kun fjerde danske kvinde i historien til at vinde en EM-medalje i atletik.

    Men i udgangen af 2023, da skaden gør allermest ondt, modtager Ida en dyster besked: en sydafrikansk læge meddeler supersprinteren, at hun lige så godt kan indstille sin karriere nu - skaden vil aldrig komme til at forsvinde. Ida er grædefærdig og hele hendes projekt og karriere er på spil. Det ender med halvandet års løbspause, men Ida er under hele skadesforløbet fast besluttet på at nægte at acceptere beskeden.
    I stedet indser hun, at akilleshælen er et vilkår - hun justerer sin træning, og bruger alternative metoder for stadig at kunne løbe stærkt, og det bærer frugt.
    Inden for de seneste måneder er den stædige vestjyske supersprinter så på mirakuløs vis kommet tilbage og har endda slået sin egen personlige rekord på 200 meter ved et løb i Florida i april med en tid på 22,60.

    Men nu er det helt store spørgsmål: mon hun kvaler til OL i Paris til sommer?

    Hvis du ikke har lyttet til det første afsnit med Ida fra september 2022, kan du lytte til det HER.

    Afsnittet er sponsoreret af Derma.

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • I dette afsnit gæster en af verdens bedste kvindelige racerkører, 30-årige Michelle Gatting, Sportshjerte.

    Michelle er en professionel racerkører med en imponerende karriere, der inkluderer deltagelse i nogle af verdens mest prestigefyldte løb, herunder Le Mans som hun har kørt snart intet mindre end seks gange!

    I denne episode deler Michelle sine oplevelser og udfordringer ved at leve af motorsport. Hun åbner også op om, hvordan det er at navigere i en sport, der traditionelt set er domineret af mænd.

    De seneste seks år har Michelle kørt for Iron Dames, et hold bestående af kun kvinder, der har været med til at gøre hendes drømme til virkelighed og bakke op om hendes ukuelige gåpåmod.

    Glæd dig til en inspirerende og ærlig samtale, der afslører, hvorfor Michelle er en af de få kvinder i verden der kan leve af at være racerkører.

  • I dette afsnit gæster vane-coach, yogainstruktør, forfatter og kæreste til Anders Hemmingsen, Ninni Kjær, Sportshjerte.

    Vi taler om at optimere hverdagen og gøre sundhed mere tilgængeligt.

    Ninni Kjær, som driver sin egen sundhedsklinik i hjertet af København, tror på, at alle har muligheden for at optimere deres liv til en tilstand med øget energi og livsglæde. Det handler om tilgangen, kommunikationen og hvordan det hele præsenteres.

    "Jeg tror ikke på, at en diæt skal handle om alt det, du ikke må," siger Ninni. "I stedet tror jeg på, at den skal tage udgangspunkt i de muligheder, lige netop du har for at finde balance mellem kost og hverdag, og på den måde få skabt en sund livsstil."

    Med en baggrund i ernæring og sundhedsinnovation fra Københavns Universitet samt en yogalæreruddannelse fra Indien, har Ninni de seneste 7 år hjulpet klienter med at få mere overskud og sundhed ind i deres hverdag. Hendes klienter spænder bredt fra dem med overvægt, mave/tarmproblemer, autoimmune sygdomme til spiseforstyrrelser og misbrugsproblematikker.

    God fornøjelse!

    Ninni anbefaler i afsnittet følgende podcasts om sundhed og ernæring:

    Feel Better, Live More with Dr Rangan Chatterjee

    On Purpose with Jay Shetty

    Dr Ruscio Radio, DC: Health, Nutrition and Functional Healthcare

    Ben Greenfield Life

  • I dette afsnit gæster 18-årige tennisspiller, Rebecca Munk Mortensen, Sportshjerte.


    I 2023 markerede Rebecca sig på junior grand slam-scenen, hvor hun nåede kvartfinalen ved French Open og havde en imponerende præstation ved junior Wimbledon samme år. Vi snakker om, hvordan det for Rebecca, til at starte med, var intimiderende at træde ind på den helt store tennisscene, og om hvordan hun i dag kan sidder og spiser pasta med tomatsovs blandt de bedste spillere i verden.

    Hun er netop vendt hjem fra Billie Jean King Cup i Portugal, hvor hun sammen med det danske kvindelandshold lavede det bedste resultat i historien.

    Lige nu arbejder Rebecca på at færdiggøre sin 4-årige Team Danmark uddannelse for at kunne fokusere 100% på sin tenniskarriere.

    Rebecca er lige nu en af dansk tennis' mest lovende talenter og det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for denne unge stjerne.

    God fornøjelse!


    Afsnittet er sponsoret af Vitamin Well.

    Vi var ellevilde med den store opbakning til vores sociale løb i februar – og derfor fortsætter vi succesen! Til maj har jeg arrangeret ikke ét, men to sociale løb i samarbejde med Vitamin Well! Vi indtager både København og Aarhus, og fejrer at Vitamin Well Reload nu er at finde i dagligvarebutikker landet over!

    Vi starter løbeturen kl. 17/17:30 og begiver os ud på en 6 km lang rute i de smukke omgivelser omkring søerne og Fælledparken i København. Undervejs tager vi et kort stop, hvor Vitamin Well står klar med deres forfriskende Vitamin Well Reload.

    Efter løbeturen vil der være iskolde drikkevarer fra Vitamin Well, og snacks til at fylde op på energidepoterne fra Barebells. Aftenen afsluttes med en lille lodtrækning om lækre præmier fra Løberen.

    Vi ser frem til at se jer!

    NB! Du kan trygt opbevare dine ting hos Løberen – så du kan roligt kigge forbi efter endt studie eller arbejde!

    Tilmeld dig her: WE RUN KBH – Community Run med Vitamin Well og Patricia Thyberg
  • I dette afsnit gæster 28-årige kajakroer og OL I dette afsnit gæster 28-årige kajakroer og OL medaljevinder, Emma Aastrand Jørgensen, Sportshjerte.

    Fra hendes spæde start i en kajak som 9-årig i Maribo til hendes seneste triumfer ved VM og EM, har Emma forbløffet verden med sit talent og dedikation.

    Ved OL i både Rio 2016 og Tokyo 2020/21 har Emma Aastrand Jørgensen manifesteret sit navn som en af Danmarks førende atleter, med en imponerende samling af medaljer, herunder en sølv- og to bronzemedaljer. Hun fortsætter med at imponere både nationalt og internationalt, senest med guld i k2 500 meter og sølv i k1 500 meter.

    Denne sommer går Emma sit tredje OL i møde og det er med dette afsnit officielt ‘on tape’ at hun går efter guldet i Paris.

  • I en alder af kun 22 år opnåede svømmer, Signe Bro sin livsdrøm ved at deltage i OL i Tokyo 2021. Men det viste sig, at der var en bagside af triumfen. Efter at have kæmpet for at nå dette højdepunkt, ramte den såkaldte "OL blues" hende hårdt. Motivationen svigtede, og tvivlen begyndte at kravle ind.

    Signe håbede at genfinde sit drive efter at være flyttet til Barcelona. Hun forestillede sig solrig svømmetræning og overdådige tapas-middage. Men virkeligheden skuffede. Barcelona bød ikke kun på solskinsdage, men også på udfordringer og overvejelser.

    Nu træner Signe i Bellahøj, og hendes øjne er rettet mod OL i Paris 2024. Denne gang er hendes rejse ikke kun en jagt på metal, men også en rejse mod selvforståelse og balance. I dette afsnit deler Signe ærligt sin oplevelse af at leve som en topatlet, selv når det ikke altid føles som hendes natur.

    Afsnittet er sponsoret af Derma.

  • Alberte Kjær Pedersen, født den 23. juni 1998, er professionel kortdistance-triatlet og studerende på Aarhus Universitet.

    Med en passion for triatlon, der strækker sig tilbage til 2011, har Alberte allerede markeret sig som en betydningsfuld figur i triathlon både på den danske og internationale scene.

    I 2023 tog Alberte en stor beslutning om at tage en pause fra sit studie. Hun ville fokusere på at nå sine sportslige drømme og forberede sig til OL i Paris 2024 .

    Alberte arbejder konstant på at finde balancen mellem atlet-livet og det at være et helt menneske. At satse alt og sætte sig ét mål er risikabelt og kan hurtigt blive skrøbeligt.

    Det er fortsat i det uvisse, om Alberte formår at kvalificere sig til De Olympiske Lege i Paris. Hør hvordan Alberte takler dette pres og konstant arbejder på ikke at gå for perfektionistisk til værks, for ikke at blive sin egen begrænsning.

  • 27-årige Althea Reinhardt er RedBull-atlet og målvogter for det danske kvindehåndboldlandshold og Odense Håndbold.

    Da Althea var barn, lå det ikke i kortene at hun skulle blive et stort sportstalent. Hun var nemlig doven — utrolig doven. Hun nægtede at bevæge sig mere end nødvendigt, og skulle familien ud at gå en tur eller lave noget andet aktivt, skulle hun altid lokkes med is eller andre søde fristelser. Men en dag bliver hun præsenteret for en sportsgren, hvor én særlig position på banen fanger hendes opmærksomhed. Hun skal spille håndbold og hun vil stå på mål!

    Meget er sket siden da og i 2016 gjorde Althea sit indtog på det danske udviklingslandshold under Golden League-stævnet, og har siden båret den danske landsholdstrøje med stor stolthed.

    Med en sejr i den danske liga, Damehåndboldligaen, i 2021 og bronzemedaljer ved VM i kvindehåndbold i 2021 i Spanien og i 2023 på hjemmebane, er Althea Reinhardt ikke blot en stjerne på klubniveau, men også på den internationale scene.

  • 24-årige Caroline Bohé er mountainbikerytter, OL-håb til Paris 2024 og intet mindre end 9 x Danmarksmester på tværs af forskellige discipliner indenfor mountainbike og cykelcross.

    Det har dog ikke altid været givet, at Caroline skulle blive en cykelrytter. Hun startede som barn på racercyklen. Hun var ikke den hurtigste, var utrolig lille af sin alder og havde bestemt ikke en fysik der gav hende fordele på landevejen. Men en enkelt tur på mountainbiken ændrede alt for hende og har siden sendt hende i dybe spor og ud over høje hop med kurs mod verdenstoppen i mountainbiking.

    Oplev Caroline's spændende historie om at flytte grænser og finde sin plads på det tyske mountainbike-hold, Ghost Factory Racing, og hvordan hun har navigeret gennem tvivl og usikkerhed for at blive den bedste version af sig selv.

    Afsnittet er sponsoreret af Derma.

  • Alba Hurup Larsen er 15 år gammel og er den bedste kvindelige racerkører på hendes årgang – i hele verden.

    Ved udgangen af 2023 vandt Alba det prestigefyldte program 'Girls on Track – Rising Stars' med Ferrari og er nu tilsluttet et talentprogram med giganten. Hendes racerkarriere starter for alvor i år (2024) og drømmene er store. Alba drømmer nemlig om at være den første kvinde nogensinde til at køre Formel1.

    Med support og coaching fra racerkørerene Jan og Kevin Magnussen samt mentaltræning fra eks-bokseren Mikkel Kessler, har Alba et højtprofileret hold i ryggen, men hvad kræver det som kvinde at komme gennem nøglehullet til et fast sæde i Formel1 og er det overhovedet fysik muligt?

  • I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har jeg inviteret 25-årige judokæmper og OL-håb, Lærke Marie Olsen, i studiet.

    Lærke har dyrket judo, siden hun var kun 3 år (!!) og den japanske kamsport har været en central del af hendes liv lige siden. Hun har ikke kun brudt grænserne for sin egen sportslige karriere, men også for Danmark som den første kvindelige judokæmper, der kvalificerede sig til OL i Tokyo (2020).

    Kampsporten indebærer kast og kvælertag — men hvad er regelsættet og rammerne for judo egentlig? Og hvordan har mere end tyve år med judo under huden styrket Lærke mentalt?

    I dag træner Lærke benhårdt op mod at kvalificere sig til OL i Paris 2024 — hvad vil det kræve af hende? Og hvad er sandsynligheden for, at hun klarer cuttet?


  • I dette afsnit gæster verdensmester i paracykling, Emma Lund, Sportshjerte.

    26-årige Emma er fra København, og trods sit medfødte handicap, cerebral parese, har hun gjort cykling til sin livsstil og karriere på fuld tid.

    Hun har allerede markeret sig som en af de førende i sporten med imponerende resultater, herunder VM-guld i linjeløb og VM-bronze i enkeltstart ved VM i Skotland 2023. Hendes imponerende præstationer inkluderer også en VM-bronze i linjeløb i Canada i 2022 og sølv i linjeløb ved World Cuppen i Belgien.

    Folkeskole- og gymnasietiden var for Emma en mørk tid, hvor hun blev udsat for grov mobning. Det resulterede i en lang depression, men med tiden hjalp cykling hende ud af tågen. Lige siden hun satte sig op på Trike'-cyklen har der ikke været noget, der har stået i vejen for hendes store passion og mange ambitioner.

    Glæd dig til en rørende og yderst inspirerende historie, når vi tager med på Emma's rejse, og taler om hendes triumfer og de udfordringer, hun har kæmpet med og overvundet på sin vej.

  • I dette afsnit gæster professionel fodbold- og landsholdsspiller, Nicoline Sørensen, Sportshjerte.

    Nicoline har spillet 54 landskampe for Danmark og har siden 2020 spillet for den engelske fodboldklub, Everton.

    Den 26-årige københavner har elsket at spille fodbold, siden hun var helt lille, men lige pludselig mister hun gejsten og glæden ved spillet. Fodboldtræningen går fra at føles som en leg til at blive et nedslidende arbejde. Ensomheden udenfor banen og angsten på banen presser på. Nicoline beslutter sig i udgangen af 2023 for at indstille sin karriere i en alder af bare 26 år.

    Hvilke tanker ligger der bag at indstille karrieren nu? Hvordan klarer man den som trygheds- og familiemenneske i et dybt konkurrencepræget og omskifteligt miljø? Hvordan oplever Nicoline udviklingen i kvindefodbold? Og hvad skal hun nu?

    Bliv klogere på dette og meget mere i ugens afsnit.

    Afsnittet er sponsoret Derma.

  • I dette afsnit gæster eventyrer, iværksætter og tidligere elitegymnast, Fie Agerskov, Sportshjerte.

    Fie er Cand.scient i Idræt & Sundhed og har sammen med sin kæreste stiftet rejsebureauet, North Away. De er sammen flyttet hjem til Fie's forældre for at få økonomien til at hænge sammen og satser alt på deres rejsebureau, som har til formål at få flere danskere til at tage på eventyr nord for Danmark.

    Hør i dette afsnit om, hvordan Fie gik fra at være en charter-pige, der kun ville rejse med kuffert og kun skulle bede om pool og sandstrand til nu at være helt forgabt i at spise leverpostejsmadder højt oppe i de norske fjelde.

    God fornøjelse!

    Link: DELTAG GRATIS I SPORTSHJERTE x VITAMIN WELL LØBE-EVENT

    Afsnittet er sponsoreret af Vitamin Well.

  • I dag har jeg den store fornøjelse af at byde velkommen til Kristina Nielsen — klinisk diætist og ekspert i sportsernæring og spiseforstyrrelser.

    For nylig har DIF og Team Danmark offentliggjort en chokerende rapport om forekomsten af spiseforstyrrelser i dansk idræt. Hele 31 procent af subeliteatleter udviser symptomer på spiseforstyrrelser. Det er et tal, der ikke kan ignoreres.

    Men hvad kan vi gøre for at tackle dette problem? Hvordan kan vi skabe sunde miljøer, hvor atleter føler sig trygge?

    Kristina vil guide os gennem rapportens resultater og diskutere de initiativer, der allerede er sat i gang, herunder hvilken rolle trænerne skal spille.

  • Quiet please!

    Vi skyder Sportshjerte SÆSON 4 i gang med et afsnit, som jeg i 1.5 år har arbejdet på at få i hus. Det er med ingen mindre end, Clara Tauson!

    Clara har spillet tennis siden hun var bare 4/5 år, har ligget nr. 33 på WTA ranglisten og ligger i skrivende stund nummer 91 — i en alder af bare 21 år!

    Vi snakker om ligestilling i tennissporten, "hverdagen" som topatlet og om Clara's store interesse for bagning, fodbold og dart.

    Vi kommer bag det polerede glansbillede af tennissporten, spiser Toby's surdejsboller og får sendt Clara godt afsted mod Australian Open og den nye 2024 tennis-sæson.

    God fornøjelse.

  • Sidste afsnit af Sportshjerte for i år!!

    I dette afsnit gæster elitecrossfitter, psykolog og Korpset-stjerne, Frederikke Pedersen, Sportshjerte.

    Frederikke åbner i dette afsnit op om sin tid med en spiseforstyrrelse — en spiseforstyrrelse der opstod i elitehåndboldmiljøet og senere udviklede sig ind i elitecrossfit. Cirka syv år og mange løgne senere besluttede Frederikke sig for, at det skulle være slut. Hun fortalte sin kæreste, at hun i to år have løjet om sit madindtag og kom til erkendelsen, at hun ikke længere ville leve sit liv med utallige regler og restriktioner.

    I 2020 blev Frederikke Pedersen færdiguddannet som psykolog fra Aarhus Universitet og arbejder i dag selvstændigt med bl.a. spiseforstyrrelser som speciale.

    Frederikke, som efter den seneste sæson af Korpset også går under navnet Aspirant nummer 14, fortæller også om sin forberedelse til og oplevelse af de otte udmagrende dage på kurset der endte på dramatisk vis.

    Rigtig godt nytår! Sportshjerte er tilbage med en helt ny sæson til februar (2024).

  • I dette afsnit af Sportshjerte, er jeg rejst til London for at tale med den 21-årige dansk/engelske fodboldspiller og vægtløfter Emilia Nygaard Parsons.

    Emilia har spillet på Westhams ungdomsfodboldhold, men har for nyligt besluttet ‘kun’ at dyrke sporten på et semi-professionelt plan hos Queen Park Rangers. Det har givet mere tid til medicinstudierne på UCL i London, og også givet tid til at dyrke vægtløftningen mere seriøst - noget som har vist sig at reducere antallet af skader på fodboldbanen.

    Emilia giver et indblik i udviklingen i engelsk kvindefodbold fra oplevelser i sin barndom, hvor hun som seksårig var den eneste pige, der kæmpede side om side med omkring 600 drenge i den lokale fodboldklub til, at fodbold i dag er en populær sport for engelske piger og kvinder.

    I løbet af vores samtale, kommer vi også ind på de væsentligste forskelle på engelsk og dansk sport- og madkultur. Og hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan en professionel atlets madplan ser ud, afslører Emilia sin meal prep-rutine, der senest har budt på 5 dage med én særlig ret.

    So, are you ready out there?
    Let’s go to the UK.

  • I denne uge gæster ekstremsportsudøver, Linnea Moos, Sportshjerte.

    Dette er en historie om mod, selvopdagelse og den transformative kraft ved at konfrontere det ukendte. Linnea fortæller om en ekstraordinær rejse over Atlanterhavet i robåd, som hun foretog for to år siden.

    Linnea stævnede ud med tre mænd på sit livs eventyr - og 5.000 kilometer senere nåede de endelig i land på Antigua.

    Undervejs blev de udfordret af bølger på op til 20 meter, og det blev i det hele taget en rejse, der ændrer hendes liv på helt fundamentale måder.

    Vi taler selvfølgelig om hele turen, men også om, hvordan man håndterer den pludselige stilhed, der opstår ved rejsens ende, hjemkomsten.

    Afsnittet er sponsoreret af Derma.