Episoder

  • At gennemgå et sygdomsforløb med tarmkræft vil for de fleste være livsændrende, selv hvis man er kræftfri efter behandlingen. For mange følger der også et nyt syn på livet efter et kræftforløb, som kan medføre, at man ser anderledes på nogle ting, end man gjorde tidligere.

    I tredje og sidste afsnit af Tarmkræft – hvad nu? fortæller Anette og Henrik om tiden efter, at kræftbehandlingen er afsluttet, og hvordan forløbet efterfølgende har påvirket deres liv.

    For når kræftbehandlingen er afsluttet, begynder et opfølgningsforløb, hvor lægerne bl.a. holder øje med, om der kommer ny sygdomsaktivitet. Det er for mange en hård tid op til de enkelte kontrolbesøg, hvor man oplever at komme gennem hele følelsesregisteret.

    Vi dykker også ned i, hvad det kan gøre ved seksualitet og samliv, da behandlingen for tarmkræft kan medføre ændringer i krop og sind, der kan gøre det svært for mange at vende tilbage til den intimitet og nærhed, som man havde inden sygdommen.

    Temaer i denne episode:

    - Livet efter et behandlingsforløb for tarmkræft

    - Følelser omkring min egen krop efter tarmkræft

    - Intimitet og samliv

    - Senfølger

    Du møder Laura, som er psykolog og rådgiver på Kræftlinjen, og Henrik og Anette, som begge har været igennem et tarmkræftforløb.

    Medvirkende:

    Laura Rosenvinge Kjersgaard, psykolog og rådgiver på Kræftlinjen

    Annette Dam Hansen, tarmkræftpatient

    Henrik Bork Bjerregaard, tarmkræftpatient

    Vært:

    Mads Christian Heede

    Podcasten er produceret af Kontekst & lyd for Kræftens Bekæmpelse

  • I andet afsnit af podcastserien Tarmkræft – hvad nu?, dykker vi ned i, hvad det vil sige at leve med tarmkræft. Hvad er det for tanker og reaktioner, der går gennem hovedet, og hvordan påvirker det ens pårørende, når man gennemgår et sygdoms- og behandlingsforløb med tarmkræft?

    Det er meget forskelligt, om der er behov for at tale med andre om sin sygdom. Nogle har det bedst med ikke at tale så meget om sygdommen og behandlingen, mens andre kan have større behov, og måske også har brug for at søge professionel rådgivning. I afsnittet hører vi om, hvordan du som kræftpatient kan tale med dine nærmeste om sygdommen, og hvilke muligheder der er for at få hjælp og rådgivning gennem sygdomsforløbet.

    Temaer, vi zoomer ind på i denne episode:

    - Min egen og andres reaktioner på sygdommen

    - Familieliv

    - Hvordan kan jeg tale med mine nærmeste om sygdommen, og hvor kan jeg finde hjælp?

    Du møder Laura, som er psykolog og rådgiver på Kræftlinjen, og Henrik og Anette, som begge har været igennem et tarmkræftforløb.

    Medvirkende:

    Laura Rosenvinge Kjersgaard, psykolog og rådgiver på Kræftlinjen

    Annette Dam Hansen, tarmkræftpatient

    Henrik Bork Bjerregaard, tarmkræftpatient

    Vært:

    Mads Christian Heede

    Podcasten er produceret af Kontekst & lyd for Kræftens Bekæmpelse

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • I det første af tre afsnit i podcastserien om tarmkræft undersøger vi, hvad tarmkræft er for en sygdom og hvordan det påvirker livet, når man står overfor et behandlingsforløb. Et behandlingsforløb, der medfører bekymringer og som for nogle mennesker også betyder store ændringer i tilværelsen.

    Temaerne i denne episode er:

    - Hvad er tarmkræft?

    - Hvordan kan det påvirke mig, når jeg har fået en tarmkræftdiagnose?

    - Hvilke behandlingsmuligheder er der, hvordan påvirker sygdommen og behandlingen min krop, og skal jeg have stomi?

    Du møder Henrik og Anette, som begge har været igennem et tarmkræftforløb, og Jakob, som er ledende overlæge og behandler tarmkræftpatienter til dagligt.

    Medvirkende:

    Jakob Hagen Vasehus Schou, ledende overlæge Gastro-Intestinal Cancer Unit - Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital og formand for Medicinrådets fagudvalg for tyk- og endetarmskræft.

    Annette Dam Hansen, tarmkræftpatient

    Henrik Bork Bjerregaard, tarmkræftpatient

    Vært:

    Mads Christian Heede

    Podcasten er produceret af Kontekst & lyd for Kræftens Bekæmpelse