Episoder
-
I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’.
Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer.
Hør også, hvorfor begreber som fairness og transparens spiller en væsentlig rolle i Anders Søgaards udviklings- og forskningsarbejde, og forstå, hvorfor han ser AI som et værktøj til at teste hypoteser om menneskelig læring og forståelse, der i sidste ende kan give os indsigt i, hvordan mennesket selv skaber mening i verden.
*
Anders Søgaard er udover Datalogisk Institut også professor ved Sektion for Filosofi på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han er leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, hvor man arbejder på at bygge bro mellem datalogi og filosofi i et forsøg på at gøre udviklingen af kunstig intelligens mere ansvarlig.Anders Søgaard har modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Det Europæiske Forskningsråds Starting Grant, Google Focused Research Award og Carlsbergfondets Semper Ardens Advance. Han er forfatter til en lang række bøger, både skøn- og faglitteratur, senest ’Maskinerne kommer indefra’ (Gutkind, 2024) og ’Kunstig intelligens bagfra’ (Århus Universitetsforlag, 2022).
Hør Anders Søgaard i DR-programmet ’Vildt naturligt’ med Johan Olsen og Vicky Knudsen >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121
Læs portræt af Anders Søgaard hos Carlsbergfondet >>> https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anders Søgaard, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår i de fem verdenshave, er lige så væsentlig som den, der foregår på landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin.
Hør også, hvorfor en udstilling med kunstneren Tal R gjorde dybt indtryk på den erfarne forsker, der er professor i plantebiokemi ved Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet. I denne episode deler han sit bud på, hvordan planter kan spille en vigtig rolle i fremtidens grønne løsninger og mindske vores behov for fossile brændstoffer. Der er kemi for både begyndere og viderekomne i dagens afsnit, hvor vi får hirse, mandler og cassava – verdens mest spiste knoldplante – under mikroskopet.
*
Birger Lindberg Møller er leder af forskergruppen i syntesebiologi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Villum Kann Rasmussens årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Carlsbergfondets Forskningspris og Novo Nordisk Fondens Distinguished Investigator. Ridder af Dannebrog. Medlem af Videnskabernes Selskab.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Birger Lindberg Møller, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Manglende episoder?
-
“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer i samfundets normer og værdier, og de udgør et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstå, hvordan vores samtaler i samfundet former de værdier og normer, vi lever efter.
I denne udsendelse forklarer hun, hvordan undskyldninger effektivt skaber større anerkendelse og retfærdighed for grupper, der tidligere var udsatte, og hvorfor retorik har udviklet sig fra at handle udelukkende om veltalenhed til at være en prisme at betragte samfundsudviklingen igennem.Hør også Lisa Villadsen – der er professor i retorik på Københavns Universitet – forklare, hvordan forskningen i retorisk medborgerskab hjælper os med at forstå, hvem der får en stemme i debatten – og hvorfor det også er vigtigt at være opmærksom på dem, der ikke bliver hørt. Lisa giver også eksempler på, hvordan hendes data fra politiske taler, læserbreve og digitale platforme afslører både de tydelige og skjulte dynamikker i vores demokratiske dialog.
*
Lisa Villadsen er leder af Sektion for Retorik på Institut for Kommunikation. Hun var den første ikke-amerikaner til at sidde i bestyrelsen for Rhetoric Society of America og med til at etablere Rhetoric Society of Europe. Hun har bl.a udgivet ‘The Rhetoric of Official Apologies’ (Lexington Books 2021) og ‘Contemporary Rhetorical Citizenship’ (Leiden University Press 2015).
Vil du vide mere om retorikken i officielle undskyldninger? Så dyk ned Lisa Villadsens foredrag ‘Når staten siger undskyld’ lige her [video] >>> https://youtu.be/hPWqGBs4Rlk?si=HU3d0Scj4gRLaVyy
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Lisa Villadsen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. -
I mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende aftaler, fx om klimaindsatser?
Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske ’Völkerrecht’, men den engelske betegnelse ’international law’ afslører nok tydeligst, hvad vi taler om her: De regler, der styrer, hvordan lande opfører sig over for hinanden på den internationale scene.
Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og beslutningstagere forstår og respekterer folkerettens natur: Folkeretten er nemlig ikke en samlet instans eller en institution, men principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gælder for stater og andre internationale aktører. Med nogle traktater opretter staterne en international domstol, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der får til opgave at fortolke og håndhæve reglerne. Andre regelsæt – f.eks. krigens love – har ikke et fast håndhævelsesorgan, og så bliver staternes egen praksis helt afgørende for retsudviklingen.
Astrid Kjeldgaard-Pedersen er professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og hun følger og fortolker udviklingen i de internationale relationer ved at nærstudere bl.a. traktater, domme, staternes udtalelser og de kilder, som viser, hvordan et land har valgt at udlægge teksten, fx i militærmanualer.
Hør om de moralske og juridiske dilemmaer i at retsforfølge statsoverhoveder beskyttet af immunitet (Netanyahu og Putin, vi taler om jer), debatten om hvad folkeretten betyder for humanitære interventioner, især når der ikke er et klart mandat fra fx FN’s Sikkerhedsråd, og om hvad vi stiller op med de folkeretskrænkelser, som foregår på det grænseløse internet.
*
Astrid Kjeldgaard-Pedersen er prodekan for forskning ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og co-PI for forskningsprojektet International Law & Military Operations, InterMil. Hun er editor-in-chief på Nordic Journal of International Law og forfatter til ‘The International Legal Personality of the Individual’ (Oxford University Press, 2018), ‘Statsrepræsentanters immunitet’ (Thomson, 2005) og ‘Nordic Approaches to International Law’ (red.) (BRILL, 2017).
Læs mere om InterMil-projektet her >>> https://jura.ku.dk/icourts/research/intermil/
Hør Kjeldgaard-Pedersen om arrestordren mod Putin i podcasten ‘Juristeriet’ her >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/putin-og-den-omtvistede-arrestordre-kan-man-arrestere/id1539897785?i=1000606547726
*
Vært: Anja C. Andersen
Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. -
”En hovedløs digitalisering i benovelse over alt, hvad der kom fra Silicon Valley,” kalder han den årelange fest, vi nu er ved at vågne op efter – med stride tømmermænd og måske også en anelse dårlig smag i munden.
Mikkel Flyverbom forsker i sammenhængen mellem teknologier og samfundet, især hvordan organisationer og samfund håndterer udfordringer og muligheder skabt af digitale teknologier som kunstig intelligens, sociale medier og internettet. Paradoksalt nok er nogle af de værktøjer, der var designet til at løse ét problem, endt med at skabe helt nye, som vi nu skal finde ud af at håndtere.
Hans metoder spænder vidt: Fra feltstudier i Silicon Valley, empiriske undersøgelser i organisationer og udvikling af teknologiske løsninger for nyhedsproducenter til klassisk teoretisk arbejde, hvor han udvikler nye ordforråd og koncepter for at beskrive digitale teknologiers indflydelse.
Hør også Mikkel Flyverbom – der er professor i kommunikation og digitale forandringer ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS – fortælle om hvordan tech-giganterne med trojanske heste har undermineret nyhedsmediernes forretningsmodel, hvorfor datingapps ikke virker, som du tror, og de to årsager til, at Big Tech opfører sig så tilsyneladende amoralsk.
*
Mikkel Flyverbom er studieleder for bacheloruddannelsen i Digital Management ved Copenhagen Business School. Han er medlem af regeringens Dataetisk Råd, modtager af The Google Research Award, og hans arbejde som formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har ført til lovændringer. Han er forfatter til ‘The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet’ (Edward Elgar, 2009) og ‘The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World’ (2019, Cambridge University Press, 2019), som kom blandt finalisterne til Academy of Managements George R. Terry Book Award året efter.
*
Vil du vide mere om overvågningskapitalisme? Dyk ned i et webinar med Mikkel Flyverbom, Shoshana Zuboff og Michael Power >>> https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8](https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8
Etik i anbefalingsalgoritmer? Oplev Flyverboms keynote fra ’AI in Media Summit’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=GiItMfHXniE
Få Flyverboms perspektiver på menneskecentrerede tilgange til teknologi i podcasten 'Aftryk', >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/13-aftryk-mikkel-flyverbom-når-mennesket-er-centrum/id1587334592?i=1000580266124
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Mikkel Flyverbom, CBS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. -
I det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, følger en dansk vaccineforsker knap 10% af befolkningen – 200.000 individer – i et fintmasket registreringssystem af folketællinger og hjemmebesøg, og bedriver forskning, der ændrer den globale konsensus om, hvordan vacciner virker på menneskekroppen.
Christine Stabell Benns forskningsfelt er vacciners uspecifikke effekter på den samlede sundhed, sygelighed og dødelighed. Altså effekter udover at beskytte mod den sygdom, vaccinen er rettet mod. Hun har påvist, at de såkaldte ’levende svækkede vacciner’, som f.eks. mæslingevaccinen, har potentiale til at træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe en bred vifte af infektioner ud over den specifikke sygdom, vaccinen sigter mod. En opdagelse, der kan påvirke både vaccinepolitikker og forhåbninger til, hvad vores medfødte immunsystem er i stand til.
Hør også Christine Stabell Benn – der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet – fortælle, hvordan beslutningen om, hvilke COVID19-vacciner, vi blev tilbudt, muligvis ikke var den optimale for vores generelle sundhedstilstand. For én af vaccinerne tyder på at have styrket immunsystemet så grundigt, at den generelle dødelighed i den gruppe vaccinerede faldt. Lyt med og hør hvilken.
*
Christine Stabell Benn er leder af forskningsgruppen Bandim Health Project i vestafrikanske Guinea Bissau. Mange danskere kender hende fra debatter om COVID19-vaccinerne, hvor Stabell Benn bl.a.har anført, at vi, på trods af den historiske mulighed, forsømte at gennemføre vigtige studier af, hvilken virkning interventioner og vacciner har på den samlede sundhed. Hun modtog i 2023 The George Macdonald Medal, der uddeles hvert 3. år af London School of Hygiene & Tropical Medicine og The Royal Society for Tropical Medicine & Hygiene for ‘outstanding research leading to improvement of health in the tropics’.
Se Stabell Benns TEDx-talk om sin forskning her >>> https://www.ted.com/talks/christine_stabell_benn_how_vaccines_train_the_immune_system_in_ways_no_one_expected?subtitle=en
Vil du følge med i vaccine-viden? Så lyt til Stabell Benns podcast ’Vaccine Curious’ >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vaccine-curious/id1629371129?l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Christine Stabell Benn, SDU
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier?
Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadører verden i ét af flere store forskningsprojekter i de fascinerende grænseflader mellem digital teknologi og internationalt diplomati. Hvad fortæller disse visuelle valg – lokation, gestik, garderobe – os om nutidens diplomati og dets brug af sociale medier?
Hvem vil de nå med deres brug af sociale medier – og hvorfor – og hvad betyder de store techvirksomheder for globale magtforhold i dag?
Hør også Rebecca Adler-Nissen – der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet – forklare, hvorfor det er så vigtigt at undersøge, hvad der faktisk foregår i de forhandlingslokaler, hvor diplomaterne bag lukkede døre forhandler på vegne af deres nationalstater.
De før så kedelige håndtryk i dit feed bliver en hel del mere spændende efter dette afsnit – for de er en del af fortællingen om national sikkerhed og suverænitet. Lyt med og hør hvorfor.
*
Rebecca Adler-Nissen er Director of Strategic Partnership i Copenhagen Center for Social Data Science, Københavns Universitet, og leder af forskningsruppen Digital Suverænitet. Verdens ledende organisation for videnskab om international politik, ISA – International Studies Association – har netop udnævnt Adler-Nissen til ’Distinguished Scholar’ inden for diplomatistudier, og derudover har hun har modtaget en lang række priser, bl.a. EliteForsk Prisen (2019), Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje (2016) og Niels Klim Prisen (2015). Rebecca Adler-Nissen er forfatter til blandt andre ´Opting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European Integration´ (Cambridge University Press, 2014), redaktør på ‘Bourdieu in International Relations´(Routledge, 2012) og flere andre om suverænitet i EU og postkoloniale relationer. Hun har en ny bog på vej om Bruxelles og EU.
Læs mere her >>> https://www.rebeccaadlernissen.com/
Og se Rebecca Adler-Nissens TEDx Talk fra 2017 her >>> https://youtu.be/2jouximzU1k?si=Yn9IYzhTMBtqPENz
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Rebecca Adler-Nissen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. -
"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske forbindelser spiller ikke kun en vigtig rolle i kommunikation mellem organismer, men har også komplekse effekter på klimaet. Vi ved bare meget lidt om deres samlede påvirkning, og hvordan vi bør indregne dem de internationale klimamodeller.
Riikka Rinnan er professor i økosystem-atmosfære interaktioner ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og hun bruger både petriskål, computerkraft og halsbrækkende feltarbejde (tænk måleudstyr til flere millioner, der flyves ind hængende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), når hun forsker i, hvordan økosystemer vekselvirker med atmosfæren. Fokus for hendes forskning, VOC-gasserne, er nemlig ikke sådan at få hold på: De kan reagere hurtigt i atmosfæren, danne små partikler, og enten køle eller varme klimaet afhængig af de specifikke atmosfæriske forhold.
Resultaterne fra laboratorierne på det grundforskningscenter, som Rinnan leder i København, og målinger fra blandt andet den arktiske tundra, Tibet og Sibirien, bruges af klimaforskere og atmosfæriske kemikere til at forstå og modellere klimaeffekter bedre. Hendes data hjælper med at forudsige, hvordan gasudvekslingen mellem økosystemer og atmosfæren påvirker klimaforandringer på både regionalt og globalt niveau – en kompliceret ’big data’-udfordring med mange, mange variabler.
”Det er spændende, netop fordi det er SÅ kompliceret,” forklarer hun de stakåndede værter i dagens afsnit, og tilføjer: ”Og nogen skal jo gøre det, ikke?”. Vi er glade for, at det blev hende. Lyt med og hør hvorfor!
*
Riikka Rinnan er leder af grundforskningscentret VOLT – Center for Volatile Interactions – og modtager af Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2020. I begrundelsen for at tildele hende prisen skrev Danmarks Frie Forskningsfond blandt andet: “Riikka Rinnan har som forskningsleder opbygget en unik forskningsgruppe i det danske forskningsmiljø. Gruppen udfører både traditionel laboratoriebaseret forskning og feltbaseret forskning under ekstreme arktiske forhold, som indebærer høj risiko, men også banebrydende ny viden.”
Se EliteForsk-præsentationsvideoen med Rinnan her >>> https://www.youtube.com/watch?v=XLInccd_Xvs
Vil du vide lidt mere? Hør Rinnan udlægge sin banebrydende forskning på 19 minutter her >>> https://www.youtube.com/watch?v=AoMXIHMFozs
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Riikka Rinnan
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. -
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som så at sige konkurrerer om at slå os ihjel.
Søren Brunak – der er professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet – forsker blandt andet i såkaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilken rækkefølge får vi dem?
Fordi du kan få de samme sygdomme som din nabo, men hvis du får dem i en anden rækkefølge, så får du måske et meget sværere forløb og dør måske tidligere.
Og omvendt: Hvad holder os UDE af hospitalet? Hvad er fælles for dem, der ikke bliver syge af fx Covid-19, HIV eller pest? Din unikke arvemasses primære ærinde er jo at holde dig i live, og perspektiverne i at identificere hvilke faktorer, der beskytter mod alvorlig sygdom, er indlysende.
Computerkraft er et afgørende element i Søren Brunaks banebrydende forskning, og det gør ham i stand til at lede efter svar i praktisk taget al den data, han kan få fingre i. Sammen med en flerfaglig forskningsgruppe, der tæller bl.a. læger, dataloger, statistikere og fysikere, fodrer han en betragtelig maskinpark med information om bl.a. sygdomsforløb, genetik, uddannelsesniveau og sociale forhold i jagten på mønstre og indikatorer.
De forudsigelsesværktøjer, Brunaks gruppe udvikler, kan også bruges direkte ude på hospitalerne, hvor den behandlende læge i nogle regioner kan få en risikovurdering retur fra algoritmen, når hun taster din aktuelle sygdom ind i journalsystemet: Output som ’risiko for død indenfor 30 dage’, ’90 dage’ eller måske ’24 timer’ giver lægen ’beslutningsstøtte’, baseret på netop dine unikke omstændigheder.
Lyder det heftigt? Så vent, til du hører om dengang, Brunaks gruppe udviklede en algoritme for at forudsige, hvilke af patienter på en intensivafdeling, som ville dø indenfor 30 dage. De sammenlignede to slags data for at se, hvad der mest præcist kunne forudsige, om patienten var tæt på sit sidste åndedrag: Det, intensivlægerne havde registreret om patienten de seneste 24 timer, og det, patientens journal afslørede om de foregående 15 år af vedkommendes sygdomshistorie. Kan du gætte udfaldet?
*
Søren Brunak er leder af Disease Systems Biology-programmet på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research – CPR – på Københavns Universitet. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest Den Store Nordiske Pris fra Eric K. Fernstråm Foundation, Kirsten and Freddy Johansens Medical Preclinical Prize og tidligere Villum Kann Rasmussen Prisen, Grundfos Prisen og Julius Thomsens Guldmedalje m.fl. Æresdoktor ved Stockholms Universitet. Medlem af det svenske Kungl. Vetenskapsakademien og det danske Videnskabernes Selskab.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Søren Brunak
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet?
’Lidt af hvert – og ikke nødvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret.
Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortlægge, hvad der gør samfundsændringerne mulige, og hun undersøger blandt andet, hvordan den måde, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ’oversætter’ forskningsviden, når de tolker og implementerer teorier i praksis, påvirker organisationen, de arbejder i.
For den tolkning har selvfølgelig indflydelse på de effekter, som organisationen efterfølgende oplever. Og ikke sjældent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med …
Hør også Eva Boxenbaum – der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS – forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det påvirker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen.
*
Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact – CORI – på CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business School.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Eva Boxenbaum
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevægelsesmuligheder begrænset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi må rejse og leve på tværs af landegrænser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knastørt, så vent til du hører denne episode:
For menneskers skæbne verden over afgøres hver dag af mobilitetsret – uanset om du er migrant, handelsrejsende, studerende, forsker eller simpel turist.
Gammeltoft-Hansen er internationalt anerkendt for sin tværfaglige, datadrevne forskning, der udfordrer den fastlåste forståelse, vi har af love og reglers betydning og effekt. For vi ved faktisk overraskende lidt om, hvordan forskellige love påvirker hinanden. I samarbejde med datalogiske forskere har han bl.a. opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafgørelser, som gør det muligt at opdage mønstre, vi ikke før kunne se.
Hør også Thomas Gammeltoft-Hansen – der er professor i mobilitet og migrationsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan asylsagers udfald påvirkes af dommerens nationalitet, og hvordan han bruger sprogmodeller og ’explainable AI’ til at analysere fuldtekst-sagsakter fra et stort datasæt af asylsager – og hvad de analyser åbenbarer. For ham handler forskningen i krydsfeltet mellem datalogi og jura ikke primært om at få algoritmer til at efterligne korrekt regelanvendelse, men snarere: Hvad siger disse datasæt om den menneskelige dimension, om bias, om de psykologiske dynamikker – som de åbenbarer sig, når vi kigger dybt nok? Der er nok at tale om, når du har lyttet med her!
*
Thomas Gammeltoft-Hansen er leder af grundforskningscenteret for Global Mobilitetsret, MOBILE, og leder af Nordic Asylum Law & Data Lab. Han er modtager af en række priser, blandt andet EliteForsk Prisen (2024) og den internationale Idman-pris for bedste folkeretlige monografi (2013).
Han er forfatter til bl.a. ’Migration Industry’ (Routledge, 2013) Access to Asylum (Cambridge University Press, 2011) og ‘Changing Practices of International Law’ (Cambridge University Press, 2018) og hans populærvidenskabelige bog ’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’, (Moderne Ideer-serien fra Informations Forlag, 2016) modtog Forfatterforeningens Fredspris.
Se 2 minutters video-introduktion til forskningsfeltet her >>> https://mobilitylaw.ku.dk/
Hør Gammeltoft-Hansen om EUs nye migrations- og flygtningepagt i DR Lyds udsendelse 'Udsyn' her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-universelle-rettigheder-for-de-faa-11802401134
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Thomas Gammeltoft-Hansen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Forestil dig at være indlagt på eneværelse på et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfælde, mens du er på badeværelset. Alarmen går, og læger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind på stuen for at genoplive dig. Forestil dig så, at fordi du tilfældigvis er indlagt på den side af den nybyggede gang, hvor den store dør ind til patientstuen dækker for den mindre dør ud til badeværelset, hvor du ligger bevidstløs. Hvor mange afgørende sekunder går der med at få 12 mand ind til dig, når den store dør spærrer for den lille?
Det ved datalog Pernille Bjørn, for hun har med hjælp fra virtual reality sendt personale af kød og blod på øvelse i det fremtidige supersygehus’ ’digitale tvilling’ og på den måde opdaget ét af de punkter, hvor arkitekturen modarbejder samarbejdsprocesserne.
Pernille Bjørns forskningsfelt er CSCW, kort for ’computer supported cooperative work’, og handler om at få en dybere forståelse for de måder, mennesker samarbejder på – fx på skadestuer, havvindmølleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser – med henblik på at designe digitale teknologier, der understøtter det samarbejde bedst muligt.
Hør også Pernille Bjørn – der er professor i IT-støttet samarbejde ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan hun bruger digitale kunstnere til at bidrage med nye perspektiver på, hvad fremtidens virksomheder skal gøre for at lokke sine ’remote workers’ tilbage på fælleskontoret og forstå spændende begreber som ’koordinationsmekanisme’ og ’artikulationsarbejde’ (begge dele noget, du praktiserer dagen lang i dit eget liv).
*
Pernille Bjørn er viceinstitutleder for forskning og var den første kvindelige ’full professor’ på Datalogisk Institut, da hun tiltrådte i 2015 – 45 år efter, at instituttet blev etableret.
Hun har modtaget en række priser og anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Minerva Informatics Equality Award 2023 for femtech.dk, et praksisbaseret forskningsprojekt om inklusion i datalogi, og senest udnævnelsen som ’Distinguished Member’ af The Association for Computing Machinery, ACM, for sit enestående bidrag til forståelse af global softwareudvikling, hospitalsteknologi, iværksætteri og ligestilling. Pernille Bjørn er medforfatter til ‘Diversity in Computer Science: Design Artefacts for Equity and Inclusion’ (Springer International Publishing, 2023).
Læs mere om femtech.dk her >>> https://www.femtech.dk/
Hør Pernille Bjørn fortælle om ’techbranchens usynlige kvinder’ i dette afsnit af Radio 4-podcasten Techtopia >>> https://radio4.dk/podcasts/techtopia/techbranchens-usynlige-kvinder*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Pernille Bjørn
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
På Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima.
For jo mere, vi forstår om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsætninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man næppe behøver at have en oversvømmet kælder, for at anerkende vigtigheden af.
Kom på feltarbejde så langt inde på isen, at forskerne kun kan få et lift ud, når de amerikanske militærfly tager turen – én gang om måneden – og forstå, måske for første gang, hvor krævende og omfattende arbejde, der bliver udført af videnskabsfolk verden over, for at menneskeheden kan lære den klode, vi lever på, nærmere at kende.
Hør Dorthe Dahl-Jensen – der er professor i klimaforskning ved University of Manitoba i Canada og professor i isfysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet – folde ud, hvor meget fortidige data, indlandsisen gemmer på: Om solens indstråling, vulkanudbrud, atmosfærens sammensætning, nedbørsmængder, indlandsisens afsmeltning og meget andet. Og alt sammen 200.000 år tilbage i tiden, ikke bare de 150 år, vi har haft vejrstationer til at registrere klimaændringer. Det gør Dorthe Dahl-Jensens bidrag til klimaforskningen fuldstændig enestående, og i denne episode forklarer hun også, hvor tværfagligt videnskaben bliver nødt til at arbejde om så unikt materiale som de grønlandske iskerner. For den historie, isen fortæller om vores fortid, kan vise sig at blive afgørende for vores fremtid.
*
Dorthe Dahl-Jensen er leder af det internationale isboringsprojekt EGRIP og leder af EU-forskningsprojektet Green2Ice. Hun er Danmarks første kvindelige professor i fysik og en af verdens mest citerede forskere.
Hun har modtaget en lang række priser for sit arbejde, blandt de seneste Carlsbergfondets Forskningspris (2022), Hans Egede Medaljen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (2022) og de internationale priser Balzan Prize (2022) og Frontiers of Knowledge Award (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.
*
Fascineret af iskerneboringerne? Se forskningsresultater, fotos og feltdagbøger fra EGRIP (kort for 'Eastgrip – The East Greenland Ice-core Project’) lige her >>> https://eastgrip.org/
Så kort introduktion til, hvordan iskerneboringer foregår, i Carlsbergsfondets video her >>> https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmek
Dyk ned i historien om dansk iskerneforskning her >> https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/formidling/historien/
Læs Kristeligt Dagblads interview med Dorthe Dahl-Jensen her >>> https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/dronning-af-indlandsisen
Hør Dorthe Dahl-Jensen i podcasten Science Stories fra 2022 her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/science-stories/id1479655758?i=1000641457660
Eller i som gæst i DR-podcasten Ubegribeligt her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/is/id1622545322?i=1000583250129&l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Dorthe Dahl-Jensen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Hey LinkedIn, informationsteknologien har fået nyt job! I årtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutinepræget arbejde, og dét felt er derfor velundersøgt. Men vi kan ikke leve af at være effektive, vi skal også være kreative, og derfor har vi også udviklet interfaces og computersystemer til at understøtte vidensarbejde og innovationsprocesser, smart. Men forskningen om, hvad der så virker og hvorfor, den har også skullet sadle om og op i fart.
I Aarhus sidder én af de forskere, som har taget føringen i feltet, og han er gæst i dagens episode.
Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med særligt fokus på kreativt arbejde: Hvordan påvirker brugen af IT menneskelig kreativitet? Og hvordan kan vi skabe IT, der understøtter og fremmer kreativitet og innovation hos de mange mennesker, som arbejder professionelt med netop det?I dét interdisciplinære forskningsfelt mellem humaniora og computervidenskab bringer Peter Dalsgaard teori og praksis sammen, når han undersøger hvordan kreativitet udfolder sig i virkelighedens verden. Hans data kommer bl.a. fra feltstudier i kreative organisationer, kontrollerede studier af bestemte fænomener og eksperimenter med prototyper af nye teknologier. Hvad siger du fx til en slags idé-Tinder-app, der genintroducerer dig til de inspirationskilder, du selv har samlet ind – men glemt, at du gemte? (Av …)
Hør også Peter Dalsgaard – der er professor i interaktionsdesign ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet – fortælle om, hvordan chatbots og store sprogmodeller kan sparke til kreativiteten i brainstorm-sessioner, sætte turbo på idéudvikling og hvad en Beatles-guitar og en Apple Pen har tilfælles …
*
Peter Dalsgaard er leder af forskningscentret Centre for Digital Creativity, hvor de fra forskellige vinkler undersøger, hvordan digitale værktøjer og systemer påvirker kreativitet og innovation. Centeret udvikler både prototyper og teorier og samarbejder med kreative virksomheder, bl.a. LEGO, Bjarke Ingels Group og Studio Olafur Eliasson.Peter Dalsgaard har flere end 150 videnskabelige artikler bag sig og er internationalt anerkendt ekspert på sit felt. Modtager af EliteForsk Prisen 2024 for med sin banebrydende forskning at være med til ”at holde mennesket i centrum […] i et hastigt skiftende teknologilandskab, hvor der er størst fokus på teknologiske landvindinger,” som det lød i indstillingen: ”Hans innovative og tværvidenskabelige tilgang bygger bro mellem humanistiske og datalogiske perspektiver samt udfordrer og udvider vores forståelse af teknologiens rolle og potentialer i samfundet.”
*
Vil du ha’ metoder til at huske dine gode idéer? Så lyt til denne podcast-episode med Dalsgaard fra IDA >>> https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/workflow/workflow-episoder/workflow-episode-3-faa-de-gode-ideer-op-af-glemmekassen
Nysgerrig på de projekter, Dalsgaard taler om i dagens episode? Læs mere her >>> https://www.peterdalsgaard.com/projects/
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Peter Dalsgaard
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*
Lyst til at lytte til mere videnskab? Prøv podcasten Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.
-
Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal være værdigt for alle og ikke belaste kloden? Dén udfordring har åbnet et væld af forskningsspørgsmål, og som arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle får brug for om ganske få år. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciallægen i almen praksis: ”Vi er også specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til gengæld tilstrækkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvornår noget giver mere mening at se i sammenhæng end andet.”
Anne Beim forsker bl.a. i økologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med særlig fokus på bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en økologisk forståelsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra såkaldt absolut bæredygtige principper inden for de planetære grænser. For i arkitektur kan man ikke relativere ’bæredygtighed’. Det er absolut: Enten bæredygtigt eller ikke bæredygtigt.
Hør også Anne Beim – der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi på Det Kgl. Akademi – fortælle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en væg af tagrør mod brand ved at smøre den ind i moræne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten på nye løsninger, og hvorfor hun betragter det som ’en gave’ at forske i netop dét felt.
*
Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet BØT – Bosætning, Økologi & Tektonik. Hun har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA’s Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds Bæredygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagbøger, de to seneste ‘BIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human’ (ACTAR, april 2024) og ‘Biogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics’ (The Royal Danish Academy 2023).
*
Vil du en time dybere i dette emne? Hør Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagrør ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/
Eller læs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-æra er på trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anne Beim
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en værdi i sig selv at bevare dette særkende. Og så er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?
Biodiversitet er ikke blot et spørgsmål om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ’de findes’. I en fremtid med omfattende klimaforandringer får vi brug for den størst mulige vifte af måder at bedrive landbrug og skovbrug og fødevareproduktion på, for vi ved endnu ikke, hvad – og hvem – der klarer mosten, og hvor nytænkningen bliver nødvendig hvornår.
Hør også Jens-Christian Svenning – der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet – fortælle om sin forskning i, når påvirkningen går også den anden vej: Har du en formodning om, at det er ’sundt for børn at bo tæt på naturen’? Jens-Christian Svenning véd det med sikkerhed. I denne episode får du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenhængen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opvækst i et grønt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom tæt på natur styrker din mentale sundhed senere i livet.
Og lyt med, når Svenning fortæller om at bevare optimismen og arbejdsglæden i skyggen af stadigt dårligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, også på Manhattan!
*
Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab.
Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Jens-Christian Svenning
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
*
Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers. Lyt her >>> https://lnkfi.re/periodisk
-
Mennesket tager normalt 20 år om at udvikle nye materialer, men så lang tid har vi ikke til den grønne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gør vi så? Kombinerer kunstig intelligens med robotter!
Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkørende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil påvirke os allesammen: Målet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grønne omstilling, fx bæredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X.
Hør også Tejs Vegge – der er professor ved DTU Energy – fortælle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan løse problemer, der er for store til at én enkelt forsker nogensinde ville kunne løse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan møde ind til om morgenen, når ens ’kolleger’ i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ’true discovery’ på Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt.
*
Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’.
Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ’Mission Innovation Champion’ i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af bæredygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for grøn omstilling af personbiler, været Årets Ph.D-vejleder på DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede løsninger til accelereret materialedesign
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Tejs Vegge
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
‘Lav risiko, højt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet på aktiemarkedet: Grønne og bæredygtige investeringer står højt på ønskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spørgsmål til økonomiforskningen. For kan de grønne investeringer betale sig? Og på hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.
Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afgør priserne på aktier og obligationer og om, hvordan de priser påvirker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor både teoretiske matematiske modeller og kigger på empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.
Lige nu forsker han i grønne investeringer: Giver de ’grønne’ højere eller lavere afkast end ’brune’, og hjælper de med at gøre økonomien og samfundet grønnere?Hør også Lasse Heje Pedersen – der er professor i finansiering på CBS – forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne så forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af grønne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner både i regeringer og kantinekøer.
Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans måde at forstå og forklare den på, og i denne episode får lytterne også en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar på en mail til en forsker, kán det være, fordi vedkommende sidder foran skærmen med tunnelsyn, bliver økonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge – god fornøjelse!
*
Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance – BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang række tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, økonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en række redaktionelle udvalg på tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics.
Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Germán Bernácer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ’Efficiently Inefficient – How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined’ (Princeton University Press, 2015).
Hør Lasse Heje Pedersen fortælle om sin baggrund – og om ’meme-aktier’ og hvordan sociale medier påvirker de finansielle markeder – i podcasten ’Rig på viden’ lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5L
Hvad er ’grønne investeringer? Hør Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Lasse Heje Pedersen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*
Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk
-
”Det bedste ved at være statistiker er, at man får lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gæst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, når hun udlægger spændvidden i det fag, der driver hende – fra feltarbejde med grønlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrømme.
Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, især modeller, der tager højde for tilfældigheder i systemet, og så udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder tørt, hvis man ikke endnu ikke har hørt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, læger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne.
Hør også Susanne Ditlevsen – der er professor i statistik og stokastiske modeller på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet – fortælle om sin forskning i, hvorfor hjernen på det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilfældighed, mens den på det makroskopiske niveau kører velsmurt. Er det en fejl – eller en evolutionær forbedring? Og få svar på, om statistikere er populære bordherrer, hvordan de klarer en påskefrokost med påståelige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards.
*
Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP – Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er støttet af et ’ Distinguished Data Science Investigator’-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er kåret som ’Årets underviser’ ved SCIENCE på KU i 2017 og medlem af og vicepræsident i Videnskabernes Selskab.
I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor på Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to søskende havde regnet sig frem til, at de havstrømme, som styrer afgørende dele af vores klimasystem – den termohaline cirkulation, også kaldet AMOC – med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Det er langt tidligere, end IPCC’s klimarapporter har forudsagt, og du kan høre Susanne Ditlevsen fortælle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Susanne Ditlevsen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag.
Det kalder på moralsk eftertænksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idéhistorie. For ham er krig en katalysator, der påvirker en lang række felter: Statistik, kortlægning, filosofi og kultur hele vejen fra brætspil til bestsellerromaner. Han pløjer sig ned i arkiver verden over, skønlitteratur, militære doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, når han sætter spot på forholdet mellem krig og kultur – for hvordan påvirker de hinanden?
Hør også Anders Engberg-Pedersen – der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på SDU – fortælle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overvælde samtidens forfattere så meget, at de ikke kunne finde ord for den. Få også indblik i krigsteori, ’dual use’, den nye genre ’den nationale sikkerhedsroman’ og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske militær.
*
Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS – Danish Institute of Advanced Study – SDU's interdisciplinære eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. Redaktør på en lang række antologier og forfatter til ‘Empire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things’ (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‘Martial Aesthetics. How War Became an Art Form’ (Stanford University Press, 2023)
*
Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war\_pw-singer\_paperback\_9780544705050
Mod på at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=da
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anders Engberg-Pedersen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
*
Kan du ikke få nok af videnskabspodcasts? Så kan vi anbefale at lytte til serien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.
Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Fra opdagelsen af lithiums egenskaber som psykofarmaka til hvordan ruthenium kan fortælle os noget om, hvordan vand er kommet til jorden og en masse anden spændende viden.
Du finder Periodisk lige her: https://lnkfi.re/periodisk
- Vis mere
