Følger

  • I podcastserien ’Vidne – fra forbrydelse til straf’ følger vi fem forskellige vidners vej, fra forbrydelsen sker, til der falder dom i sagen. Du kommer helt tæt på de menneskelige skæbner og historierne bag og hører også, hvordan politiet, forsvarere, anklagere og dommere arbejder med vidner. Tilsammen sætter de fokus på, hvorfor man som vidne har en værdifuld rolle i vores retssamfund, og hvordan man kan hjælpe med til at sikre ret og retfærdighed i Danmark. I serien tager kriminalreporter Stine Bolther dig med rundt til en række personer, som giver hver deres perspektiv på det at vidne. Stine er journalist og har arbejdet som kriminal- og retsreporter siden 2001. I 2017 lancerede den daværende regering en vidnepakke, som skulle styrke trygheden og forbedre forholdende for vidner. Det er i den forbindelse, at denne podcastserie er blevet til. Produceret af Stine Bolther for Rigspolitiet. Klippet og lyddesignet af Morten Remar

  • Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

     

    Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

     

    Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.

     

    Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

     

    Facebook: @moerkeland

    Instagram: @moerkelandpodcast

    Mail: [email protected]

     

    Musik: Bensound

    Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee