Afspillet
-
I dagens afsnit tager vi fat på to af de allerstørste skikkelser fra den russiske historie: Peter og Katarina, begge med tilnavnet 'den Store', kiggede begge mod Europa og forsøgte at reformere det lidt tilbagestående russiske samfund.
Men mange steder i Rusland var der utilfredshed med vestliggørelsen, og selv om Katarina er meget optaget af den vestlige oplysning, så var det svært at gøre op med f.eks. livegenskabet.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: dr.theol. Christian Gottlieb (med bidrag af slavist og dr.phil. John Lind)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
I dette afsnit ser vi nærmere på tiden efter Ivan den Grusommes regime.
Det var en tid med vild kamp om magten, og æraen er siden blevet kendt som 'forvirringens tid'. Men i 1612 indtog Romanov-dynastiet tronen og moskovitterne kunne fortsætte med udvide imperiet, og til sidst fik det næsten den størrelse, det har i dag.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med bidrag af dr.theol. Christian Gottlieb)Musik: Boris Godunov af Modest Mussorgsky (1872)
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
I dette afsnit får det lille storfyrstendømme Moskva i den grad vokseværk. Faktisk går det fra at være på størrelse med Danmark til at blive et af verdens største imperier.
Samtidig sætter tsarer som Ivan den Store og hans barnebarn Ivan den Grusomme i den grad deres præg på livet i den voksende stat. Den sidstnævnte med en uhørt brutalitet, der leder tankerne hen på tiden under Stalin.
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: dr.theol. Christian Gottlieb (med bidrag af slavist og dr.phil. John Lind)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
Det tredje Rom eller håndlanger for de mongolske overherrer? I dette første afsnit af 10 om Ruslands historie diskuterer vi, hvornår landets historie egentlig skal begynde. For kan russerne trække deres historie helt tilbage til 900-tallets Rusrige, eller er det snarere Moskvas succes som skatteopkræver for mongolerne i 1300-tallet, der skal ses som startskuddet til det Rusland, vi kender i dag?
Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.
Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med bidrag fra dr.theol. Christian Gottlieb)Musikken var fra Eisensteins film Aleksandr Nevskij fra 1938 og er komponeret af Sergej Prokofiev
Serien er støttet af Carlsbergfondet
-
En stærk flåde var en forudsætning for det dansk-norske dobbeltmonarkis sikkerhed og succes.
Derfor blev der brugt enorme summer på flåden, og da Nyholm blev anlagt i Københavns havn i 1690, var det et led i et højteknologisk våbenkapløb med Østersøens øvrige magter.
Nyholm tiltrak Danmarks allerdygtigste fagfolk, og flådebasen bredte sig i løbet af 1700-tallet ud over hele området nord for købmændenes Christianshavn.
Og selvom Nyholms storhedstid sluttede, da englænderne i 1807 dukkede op ud af det blå og sejlede afsted med den danske flåde, så er det endnu i dag et område med flådeaktivitet, ligesom man kan bese gamle museumsskibe ved siden af den ikoniske mastekran.
Hør også den dramatiske historie om flådens sænkning i 1943.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.
Værter: Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk -
Gennem tiden har mennesket formet havnen efter sine behov, og under opfyldning efter opfyldning er kystlinjen blevet rykket ud, hvor der engang var vand.
Et godt eksempel er en kunstig ø fra slutningen af 1600-tallet, som i dag er kendt som Papirøen. Her har der igennem tiden været værft, det har været en del af enevældens flådebase og siden er det blevet et rekreativt område for badeglade københavnere med hang til street food.
Vi taler også om andre af byens store inddæmningsprojekter, og så får du en meget lidt flatterende fortælling om en af Danmarks helt store søhelte.
Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.
Værter: Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk -
I den gængse danmarkshistorie er korstog noget, der finder sted i Østersøen. Men det er kun en del af sandheden, for danske konger og riddere drog også på korstog i Det Hellige Land og på Den Iberiske Halvø.
Faktisk stod korstogene centralt i de danske kongers politik, og kan ligefrem være årsagen til, at Valdemar Sejr i 1214 giftede sig med den portugisiske prinsesse Berengaria.
Professor i middelalderhistorie på Stockholms Universitet Kurt Villads Jensen hjælper os med at fortælle historien.
Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling. -
Kongerækken er tilbage med en ny podcastserie: 'Danmark og islam - 1000 års kulturmøde'.
I dette afsnit taler vi om islams opståen samt forbindelserne mellem vikingetidens nordboere og den muslimske verden. For faktisk var Bagdad centrum for en sølvøkonomi, der havde helt afgørende betydning for vikingetidens Danmark.
Vi taler også med professor emerita Else Roesdahl om helt helt særligt møde mellem vikinger og en muslimsk embedsmand.
Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling. -
Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.
De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder.
Det blev meget værre under Besættelsen, hvor mange af samarbejdspolitikkens kompromisser var i direkte strid på grundloven, og efterkrigsårenes retsopgør er endnu et dystert kapitel om de dramatiske 1940'ere.
Siden kom i 1953 en længe ønsket grundlovsændring. Her blev bl.a. Landstinget lagt i graven, og tronfølgeloven opdateret, så også kvinder kunne sætte sig på tronen.
Serien laves i samarbejde med Folketinget.
-
Den første kvinde, der talte på Folketingets talerstol, måtte snyde sig til det. For Mary Bess Westenholz kunne hverken stemme eller blive valgt til Rigsdagen, da hun tog ordet i Folketinget og gav de mandlige tilhørere en opsang.
I årtier havde kvindesagsforkæmpere arbejdet for den lige og almindelige valgret, men den kom først med grundlovsændringen i 1915, altså 66 år efter vedtagelsen af Junigrundloven.
Det var et stort demokratisk fremskridt, men Påskekrisen i 1920 skulle vise, at kongen ikke var færdig med at blande sig i politik.
Serien laves i samarbejde med Folketinget.
-
Hvem skal bestemme, hvem der kan danne regering? Er det kongens ret, eller skal Folketingets flertal bestemme?
Spørgsmålet bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier, hvor godsejeren Estrup ledte en regering uden opbakning fra vælgerne. For i grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt.Striden kulminerede i 1885, hvor oppositionslederen Chresten Berg blev kastet i fængsel, mens konseilspræsident J.B.S. Estrup blev udsat for skudattentat.
Serien produceres i samarbejde med Folketinget.
-
Den nationalliberale politiker Orla Lehmann og hans ligesindede ønskede en fri forfatning og et Danmark til Ejderen. Da flere oprør brød ud rundt om i Europa i 1848 greb de chancen, og under truslen om at ty til "fortvivlelsens selvhjælp" fik de gennemtrumfet deres ønsker om enevældens afskaffelse og en fri forfatning i marts 1848.
Men da arbejdet med grundloven skulle begynde senere samme år var de nationalliberales løfter til deres politiske allierede om almindelig valgret forduftet. For man kan da ikke give den uoplyste pøbel politisk medbestemmelse, kan man?
Serien laves i samarbejde med Folketinget.
-
I 1830'erne var der politisk røre i Europa, og Frederik 6.forsøgte at imødekomme udviklingen med de fire såkaldte rådgivende stænderforsamlinger rundt om i den danske helstat.
Egentlig havde forsamlingerne ingen formel indflydelse, og de eksisterede heller ikke i ret mange år, men de blev alligevel en vigtig trædesten på vej mod den frie forfatning.Serien laves i samarbejde med Folketinget.
-
I år fylder grundloven 175 år, og det markerer Kongerækken sammen med Folketinget med en serie på seks afsnit om Danmarks forfatningshistorie med særligt fokus på udviklingen siden Junigrundloven i 1849.
I første afsnit tager vi fat på grundloven og de dramatiske begivenheder i 1848-49, men vu kommer også omkring nogle af de andre store lovkomplekser i danmarkshistorien, nemlig Jyske Lov, håndfæstningerne, Kongeloven og Danske Lov.
Serien laves i samarbejde med Folketinget.
