Afspillet

  • Dagens tema er ledelse og samarbejde og min gæst i dag er Susan Kjærgård. Susan kommer med en baggrund som eliterytter inden for ridebanespringning. Her har hun både som junior og senior været blandt de bedste og været på landsholdet. I dag driver hun hestetrænings- og kursuscentret Blue Berry Hill, hvor hun uddanner rideinstruktører.

    Susan arbejder her efter en særlig metode, for at optimere samarbejdet mellem instruktør og rykker samt rytter og hest for derigennem at skabe de bedste resultater. Jeg besøgte Susan i stalden på Blue Berry Hill og efterfølgende lavede vi interviewet i hendes køkken og det er derfor, at der er lidt rumklang i lyden. Det håber jeg at du kan leve med.

    Podcasten her udgives i et samarbejde med iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw, der på viljestyrken.dk undersøger og forsker i, hvad elitesportsudøvere og iværksættere kan lære af hinanden. Læs mere på www.viljestyrken.dk

    Vært på podcasten er iværksætter og forretningsudvikler Jesper Christiansen. Læs mere om Jesper på www.jespercc.dk