Episodes

  • Søndag blev en 13-årig dansk dreng evakueret fra Al-Hol-lejren i Syrien. Det er en flygtningelejr for IS-sympatisører, hvor der især sidder kvinder og børn. Og der befinder sig angiveligt mere end 70.000 mennesker.
    Men også i en anden lejr for IS-sympatisører, der hedder Al-Roj, befinder der sig danske statsborgere. En mor og hendes fem børn.

    Radio24syvs udsendte journalist Nagieb Khaja har talt med en af hendes sønner, en 11-årig dreng, der savner sine bedsteforældre i Danmark og gerne vil hjem til Danmark hurtigt.

    Forholdene i begge de to lejre bliver beskrevet som meget dårlige. Der mangler rent vand og mad, børn bliver syge, og nogle af dem dør.

    Men hvad skal der ske med disse her børn, når eller hvis de kommer her til landet igen? Og hvordan kan man få behandlet deres traumer og få dem afradikaliseret?

    Mette Frederiksen har udpeget sine ministre - heriblandt en kæmpe overraskelse i form af Europaparlamentarikeren Jeppe Kofod på den prestigefulde post som udenrigsminister. Desuden er der to tidligere SF'er og et tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten på det meget ideologisk funderede ministerhold, der i øvrigt er det yngste nogensinde, så vidt vi kan regne os frem til - ligesom statsministeren jo selv bliver den yngste af slagsen i Danmarkshistorien. Vi taler om regeringsdannelsen med et panel bestående af Altingets politiske kommentator Erik Holstein, socialdemokrat og redaktør på Netavisen Pio David Troels Garby-Holm samt politisk journalist på Radio24syv Josefine Kofoed.

  • Mette Frederiksen har udpeget sine ministre - heriblandt en kæmpe overraskelse i form af Europaparlamentarikeren Jeppe Kofod på den prestigefulde post som udenrigsminister. Desuden er der to tidligere SF'er og et tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten på det meget ideologisk funderede ministerhold, der i øvrigt er det yngste nogensinde, så vidt vi kan regne os frem til - ligesom statsministeren jo selv bliver den yngste af slagsen i Danmarkshistorien. Der er syv kvinder (heraf en gravid, nemlig Roskildes borgmester Joy Mogensen) og 13 mænd blandt de 20 ministre. Vært Tinne Hjersing Knudsen taler om regeringsdannelsen med et panel bestående af Altingets politiske kommentator Erik Holstein, socialdemokrat og redaktør på Netavisen Pio David Troels Garby-Holm samt politisk journalist på Radio24syv Josefine Kofoed i denne den sidste udgave af 55 minutter.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Efter lange forhandlinger på Christiansborg er Socialdemokraterne blevet enige med Enhedslisten, SF og De Radiale om en politisk forståelse der betyder, at Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister - og den yngste af slagsen nogensinde. I anledningen af at den kommende regering altså er blevet enig med sit parlamentariske grundlag om de politiske sigtelinjer, har vi fordoblet 55 minutter til 110 minutter, hvor vi dykker ned i det centrale spørgsmål, nemlig: Hvor enige er de røde partier egentlig, når alt kommer til alt?.

  • Søndagblev en 13-årig dansk dreng evakueret fra Al-Hol-lejren i Syrien.

    Deter en flygtningelejr for IS-sympatisører, hvor der især sidder kvinder og børn.Og der befinder sig angiveligt mere end 70.000 mennesker.

    Ifølgebåde TV2 og Politikens oplysninger befinder der sig 13 danske statsborgere ilejren.

    Menogså i en anden lejr for IS-sympatisører, der hedder Al-Roj, befinder der sigdanske statsborgere. En mor og hendes fem børn.

    Radio24syvsudsendte journalist Nagieb Khaja har talt med en af hendes sønner, en 11-årigdreng, der savner sine bedsteforældre i Danmark og gerne vil hjem til Danmarkhurtigt.

    Forholdenei begge de to lejre bliver beskrevet som meget dårlige. Der mangler rent vandog mad, børn bliver syge, og nogle af dem dør.

    Menhvad skal der ske med disse her børn, når eller hvis de kommer her til landetigen?

    Hvordankan man få behandlet deres traumer og få dem afradikaliseret?

    Dethandler 55 minutter om i dag.

  • Danmarks udledning af drivhusgasser skal i år 2030 reduceres med 70 procent i forhold til vores udledning i år 1990. Det er partierne i rød blok enige om. Og det er noget af det eneste, der indtil videre er sluppet ud fra de igangværende og langstrakte forhandlinger om at få dannet en ny regering. Klimamålet vil gøre Danmark til et af verdens mest ambitiøse lande på klimafronten, men hvordan kan man nå så ambitiøst et mål? Det har den formentlig kommende S-regering endnu ikke givet sit konkrete bud på - så det ser vi nærmere på i 55 minutter i dag.

  • E-sport er i de seneste år blevet mere og mere anerkendt. Dansk Boldspil Union har for eksempel oprettet et "e-fodboldlandshold" - altså et fodboldlandshold, der spiller fodbold på computer, frem for i virkeligheden - og de danske superligaklubber har også lavet en "e-fodboldliga", der kører parallelt med den "rigtige" superliga i fodbold. Samtidig transmitterer store tv-kanaler det danske succeshold Astralis i en anden stor e-sportsgren, nemlig skydespillet Counter Strike. Den olympiske komité overvejer sågar at tage e-sport med til OL, kunne man forleden læse hos engelske Sky News. Skal den etablerede sportsverden og idrætsforeningslivet anerkende e-sport, eller skal de modarbejde e-sporten og i stedet få unge til at dyrke noget god gammeldags bevægelsesidræt?

    Beboere i en række europæiske storbyer føler, at deres byer bliver løbet over ende af turister. I Barcelona protesterer de lokale med menneskekæder på stranden og ved at vælte turistbusser. I Venedig har mange ligefrem pakket og er flyttet væk - indbyggertallet er halveret på 30 år. Og også København er truet af såkaldt overturisme, viser en ny rapport.
    Skal der bygges færre nye hoteller og færre nye terminaler til krydstogtskibe i Danmarks hovedstad - eller skal vi glæde os over masseturismen og de indtægter, der følger med?

  • Er kønsopdelt svømning en god ting, fordi det giver muslimske piger, der ellers ikke ville få lov at gå til svømning, mulighed for at komme i svømmehallen? Eller er den kønsopdelte svømning et knæfald og et problem for integrationen? Det diskuterer vi i dag. En svømmeklub i den københavnske forstad Tingbjerg er de seneste dage blevet kritiseret fordi de tilbyder kønsopdelt svømning. I Aarhus valgte byrådet i 2017 at gennemføre et delvist forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning, og Venstre i København ønsker sig noget tilsvarende, men det vil hovedstadens kulturborgmester fra Alternativet ikke være med til.

  • Beboere i en række europæiske storbyer føler, at deres byer bliver løbet over ende af turister. I Barcelona protesterer de lokale med menneskekæder på stranden og ved at vælte turistbusser. I Venedig har mange ligefrem pakket og er flyttet væk - indbyggertallet er halveret på 30 år. Og også København er truet af såkaldt overturisme, viser en ny rapport.Skal der bygges færre nye hoteller og færre nye terminaler til krydstogtskibe i Danmarks hovedstad - eller skal vi glæde os over masseturismen og de indtægter, der følger med?

  • Danmark skal sige officielt undskyld til de såkaldte Godhavnsdrenge, der blev omsorgssvigtet på et dansk børnehjem i 1960'erne - hvis de røde partier bliver enige om at danne en regering med Mette Frederiksen som statsminister.
    Det fortalte netop Mette Frederiksen i sin tale på Folkemødet på Bornholm.
    Og det er faktisk ikke kun mænd fra det meget omtalte drengehjem Godhavn i Nordsjælland, der skal have en undskyldning - det er også andre svigtede børnehjemsbørn.
    Højrefløjen har dog i de seneste år gentagne gange afvist at give en undskyldning. Man kan ikke undskylde på andres vegne end sine egne, lyder et af argumenterne.

  • E-sport er i de seneste år blevet mere og mere anerkendt. Dansk Boldspil Union har for eksempel oprettet et "e-fodboldlandshold" - altså et fodboldlandshold, der spiller fodbold på computer, frem for i virkeligheden - og de danske superligaklubber har også lavet en "e-fodboldliga", der kører parallelt med den "rigtige" superliga i fodbold. Samtidig transmitterer store tv-kanaler det danske succeshold Astralis i en anden stor e-sportsgren, nemlig skydespillet Counter Strike. Den oplympiske komité overvejer sågar at tage e-sport med til OL, kunne man forleden læse hos engelske Sky News. Skal den etablerede sportsverden og idrætsforeningslivet anerkende e-sport, eller skal de modarbejde e-sporten og i stedet få unge til at dyrke noget god gammeldags bevægelsesidræt?

  • For nyligt skrev topsocialdemokraten Henrik Sass Larsen på Facebook, at han ikke vil være minister i den kommende regering - han var ellers af iagttagere blevet spået en fremtid som magtfuld finansminister.

    Det skyldes, at han er syg med en depression. Men det skyldes også, skrev han, den side af politik, "der handler om at være en offentlig person. Det er her, hvor der bliver gået hårdt og brutalt til den enkelte politiker. Og for mit vedkommende lader der til at være udmålt en meget langvarig og grundig tabloid behandling. Alle har en grænse og også jeg. Og den grænse er desværre for længst overskredet".

    En del af ansvaret ligger hos medierne, der har alt for stort fokus på personfnidder og konflikt og er alt for unuancerede, mener en mediesociolog - men politikerne har også selv en del af skylden, påpeger tidligere Venstre-minister Carl Holst, der også selv netop er stoppet i dansk politik.

    En række kommuner vil sige farvel til de såkaldte nationale test i folkeskolen.

    Senest har Fredensborg Kommune i denne uge besluttet at ansøge om at blive fritaget fra de omstridte test. Skolerne bruger nemlig meget tid på at lave dem, lærerne bliver også klogere på elevernes faglige niveau og udvikling ved hjælp af mange andre test end lige de nationale test, og måske gør de nationale test ligefrem mere skade end gavn, lyder det fra Socialdemokraterne i Fredensborg Kommune. Forskere har også kritiseret, at de nationale test giver et usikkert og mangelfuldt billede af elevernes faglige niveau. Andre forskere vurderer dog, at testene er rigeligt præcise nok til at være brugbare, og at de især hjælper børn fra ikke-boglige hjem.

  • En række kommuner vil sige farvel til de såkaldte nationale test i folkeskolen.  
    Senest har Fredensborg Kommune i denne uge besluttet at ansøge om at blive fritaget fra de omstridte test. Skolerne bruger nemlig meget tid på at lave dem, lærerne bliver også klogere på elevernes faglige niveau og udvikling ved hjælp af mange andre test end lige de nationale test, og måske gør de nationale test ligefrem mere skade end gavn, lyder det fra Socialdemokraterne i Fredensborg Kommune. Forskere har også kritiseret, at de nationale test giver et usikkert og mangelfuldt billede af elevernes faglige niveau. Andre forskere vurderer dog, at testene er rigeligt præcise nok til at være brugbare, og at de især hjælper børn fra ikke-boglige hjem.

  • Forpræcis en uge siden gik 1115 danskere til stemmeurnerne i Gellerupparke iAarhus og stemte på Det Radikale Venstre - det var en fremgang på29,1%procentPOINT for de radikale ved det her valg.

    Deter de fleste er nok enige om, er en kæmpe fordel for demokratiet, altså atflere stemmer - specielt folk, der ikke tidligere har deltaget aktivt idemokratiet.

     

    Mender er skår i glæden, for nu viser det sig at blandt andet Fredens Moskee iAarhus har opfordret tusindevis af muslimer til at stemme rødt - og gerne merespecifikt Enhedslisten og Radikale venstre.

     

    Faktiskblev ikke et eneste blåt parti inviteret til valgdebat i fredens moske, og derer flere gange blevet specifikt opfordret til at stemme på de toindvandrevenlige partier. Budskabet blev delt både under fredagsbøn, tilEid-middag og igennem over 70 kulturforeninger i ugerne op til valget. Detskriver både Jyllands-posten og Berlingske i denne uge.

     

    Blandtandet den nationalkonservative debattør Søren Hviid har til Jyllandspostenudtrykt bekymring over imamernes aktive indblanding i valgkampen.

     

    Hansiger til Jyllandsposten at "Jeg bliver bekymret for at man så bevidstarbejder for at fremmebestemte politiske partier, derbliver støttet ogpromoveret af religiøse autoriteter"

     

    Tilsamme avis siger debattør og sognepræst Sørine Gotfredsen atparalleltilstandentræder et skridt længere ind i kampen om, hvad Danmark er.

  • I går skrev topsocialdemokraten Henrik Sass Larsen på Facebook, at han ikke vil være minister i den kommende regering - han var ellers af iagttagere blevet spået en fremtid som magtfuld finansminister. 

    Det skyldes, at han er syg med en depression. Men det skyldes også, skrev han, den side af politik, "der handler om at være en offentlig person. Det er her, hvor der bliver gået hårdt og brutalt til den enkelte politiker. Og for mit vedkommende lader der til at være udmålt en meget langvarig og grundig tabloid behandling. Alle har en grænse og også jeg. Og den grænse er desværre for længst overskredet".

    Henrik Sass Larsen er ikke den eneste politiker, der oplever, at det har store omkostninger at være folkevalgt.

    Liberal Alliances Mette Bock, der nu stopper på Christiansborg, har for eksempel sagt til mediet Zetland, at "politikere skal kunne klare det, men der er alligevel mange, der siger, at det her er for høj en pris."

    En del af ansvaret ligger hos medierne, der har alt for stort fokus på personfnidder og konflikt og er alt for unuancerede, mener en mediesociolog – men politikerne har også selv en del af skylden, påpeger tidligere Venstre-minister Carl Holst, der også selv netop er stoppet i dansk politik.

    Er prisen for høj? Er der for meget kritik fra medierne, for mange sure kommentarer på Facebook og for hårde konflikter med de andre politikere til at du ville anbefale dine egne børn at blive politikere, hvis de gik og drømte om det? Det diskuterer vi i dagens 55 minutter.

  • I disse dage sidder den nu udnævnte kongelige undersøger, formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen og forhandler med de partier, der muligvis skal bakke op om at hun skal blive statsminister.

    Der bliver ikke lækket meget fra forhandlingerne, hvor både SF, Radikale Venstre og Enhedslisten på skift dukker op.

    Men det er altså også sandsynligvis de partier Mette Frederiksen vil forsøge at få til at støtte hende som statsminister.

    Det er jo ingen hemmelighed at vi gerne havde sendt live fra forhandlingerne, men de holder kortene tæt på kroppen.

    Derfor har vi inviteret ungdomspartierne for de partier, der deltager i forhandlingerne i studiet for at se om vi får dem til at mødes om det, der kunne være en politisk aftale eller et regeringsgrundlag for den socialdemokratiske regering.

    Og måske er de udfordringer mellem partierne du hører her den næste time slet ikke så langt fra, hvad Mette Frederiksen bøvler med hos sine kommende støttepartier.

  • EU bør lave en finansskat for at begrænse aktiespekulation. Det vil en samlet rød blok kæmpe for, hvis der bliver rødt flertal efter valget - som alle meningsmålinger tyder på. Sidst venstrefløjen var i regering, blokerede De Radikale ellers for sådan en finansskat, men de har i løbet af valgkampen ændret holdning. Skatten vil betyde 9-11 milliarder kroner i den danske statskasse om året. Men skatten vil skade væksten, helt almindelige danskeres pensionsopsparinger og flytte handlen med værdipapirer til udlandet, siger kritikere fra finansverdenen og blå blok. Fortalere mener omvendt at skatten vil hjælpe med at stoppe kortsigtet aktiespekulation.

    Sundhedssystemet risikerer at sprænge alle økonomiske rammer i de kommende år. Der kommer flere ældre, og befolkningen lever længere, men den største årsag til, at udgifterne kommer til at eksplodere, er nye og dyrere behandlingsformer.
    Tal fra Danske Regioner viser, at sundhedsudgifterne vil stige med 47 procent frem mod år 2060, hvis udviklingen fortsætter. Det svarer til 58 milliarder kroner mere om året end i dag. En femtedel af stigningen skyldes nye behandlingsformer.
    Derfor er der behov for politiske prioriteringer, lyder det fra flere læger og eksperter i dagens program. For vi kan ikke få råd til alle slags nye behandlinger og alt den allerdyreste medicin, siger fagfolkene.

  • Sundhedssystemet risikerer at sprænge alle økonomiske rammer i de kommende år. Der kommer flere ældre, og befolkningen lever længere, men den største årsag til, at udgifterne kommer til at eksplodere, er nye og dyrere behandlingsformer. 

    Tal fra Danske Regioner viser, at sundhedsudgifterne vil stige med 47 procent frem mod år 2060, hvis udviklingen fortsætter. Det svarer til 58 milliarder kroner mere om året end i dag. En femtedel af stigningen skyldes nye behandlingsformer.

    Derfor er der behov for politiske prioriteringer, lyder det fra flere læger og eksperter i dagens program. For vi kan ikke få råd til alle slags nye behandlinger og alt den allerdyreste medicin, siger fagfolkene.

  • EU bør lave en finansskat forat begrænse aktiespekulation. Det vil en samlet rød blokkæmpe for, hvis der bliver rødt flertal efter valget - som alle meningsmålingertyder på. Sidst venstrefløjen var iregering, blokerede De Radikale ellers for sådan en finansskat, men de har iløbet af valgkampen ændret holdning. Skatten vil betyde 9-11milliarder kroner i den danske statskasse om året. Men skatten vil skadevæksten, helt almindelige danskeres pensionsopsparinger og flytte handlen medværdipapirer til udlandet, siger kritikere fra finansverdenen og blå blok. Fortalere mener omvendt atskatten vil hjælpe med at stoppe kortsigtet aktiespekulation.

  • I TV2 dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden' sættes der fokus på kommunernes tilsynsrapporter.
    Ud af 400 daginstitutioner har 22 fået en rød smiley og over 130 har fået en gul smiley.
    I dokumentaren indgår skjulte optagelser fra to af de røde institutioner, som ifølge eksperter dokumenterer "omsorgssvigt gange 1000".

    Allerede i dag siger et flertal af partierne på Christiansborg til Politiken, at de vil have et styrket og ensartet tilsyn med alle daginstitutioner i Danmark - og at rapporterne skal være let tilgengængelige for forældrene. Men flere partier mener, der skal endnu mere til. Andre, at det her ikke er et spørgsmål om ressourcer.

    Europa Parlamentet blev gevaldigt forandret ved gårsdagens valg.

    Den konservative/kristendemokratiske gruppe EPP har været altdominerende i Europa Parlamentet - og de har fra sag til sag kunnet vælge og vrage mellem om de ville danne et centrum-højre-flertal, eller om de ville samarbejde ind over midten med den socialdemokratiske gruppe.

    Men det er slut nu. De kristendemokratiske konservative i EPP går tilbage med cirka 17 procent.

    Samtidig går den anden store dominerende gruppe i form af Socialdemokraterne over 20 procent tilbage.

    De to største grupper kan altså ikke længere danne flertal alene. Det er første gang nogensinde.

    De højrenationale, de grønne og de liberale går til gengæld frem.

    Betyder det et grønnere Europa? Et mere migrationskritisk Europa? Eller betyder det bare et mere handlingslammet Europa, fordi der nu er så mange forskellige grupperinger, der skal blive enige?

  • Hver tredje barn i den østgrønlandske by Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen. Det viser DR-dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder", som har fået debatten om sociale problemer til at blusse op i Grønland. I mandags blev den grønlandske regering så presset af et flertal i det grønlandske landsting til at gå med på et forslag om at bede Danmark om hjælp. En historisk beslutning, fordi mange grønlandske politikere ellers har kæmpet for mere selvstændighed. Men hvad kan Danmark overhovedet gøre mere for at hjælpe med at bekæmpe de massive sociale problemer i Grønland? Det ser vi nærmere på i 55 minutter i dag.