Episodes
-
Første del af ugens afsnit står i dødens tegn, hvor dyrelægerne Lisbeth og Søren spår tvivl om en læsers undulats dødsårsag og en historie om de ukendte grav, får Bladvennerne til at fundere over deres egen begravelse. Jonna er offeret i ugens make-over, hvor hun har fået lavet en hårhjelm med et ekstremt kort pandehår. Og så beretter huslægen Erik Münster om, hvordan man åbentbart kan få klamydia af sin papegøje.
-
Nicholas lægger ud med at bøvse sig gennem de første historier, som bl.a. handler om skønne Linea, som drømmer om at slå igennem som popstjerne i Asien under kunsternavnet Miss Papaya. Ugens Ole Boje beretter om Grethe Sønck-lookaliken Mette, som har kureret folk for både barnløsning og Sjögrens-syndromet. Og så efterlades Vicky både paf og stum af et læserbrev, mens Hüttemeier når en grænse for, hvor tidligt man kan forberede labskovs til natmad. Tæp jer godt op!
-
Missing episodes?
-
Heppelep og hurra! Bladvenner fylder et år og fejrer det ved at optage med publikum som opvarmning til showet på Bremen, som er lige rundt om hjørnet. Festivitassen bliver bl.a. krydret med historien om toldfri Lillian og Bitten som ønsker sig ærlige dødsannoncer i aviserne. Lene Hansson får aflivet myten om “lavt blodsukker” og så kårer Bladvennerne det bedste råd i “Fra bladven til bladven”, hvor en heldig lytter bliver forkælet med billetter til live-showet.
-
Bladvennerne er virkelig i mad-hjørnet og kredser om mange spændende opskrifter fra de 25 år gamle blade. Vi får både fornøjelsen af fremgangsmåden bag ostevandbakkelser, blommetasker og varm remoulade. Mathias forsøger endda at kønne nogle af opskrifterne. Vi får også ugens true crime-drama om guldfuglens svindlerier, og historien om præsten, som turnerer landet rundt med sit klovne-foredrag ‘Sig goddav til en klovn’. Og så får vi en dramatisk opfølgning på Nynnes praktik hos Isabell Kristensen, som også nærmer sig en form for true crime-drama.
-
Mathias er iskold og åbner ballet med en Vicky classic, hvor hun svarer både “Gisp” og “Hvor er du fræk” til læserens brev. Nicholas forkæler os med historien om Ole Erling, der spiller isorgel, og så har Helen fået make-over, hvor hun er blevet stylet som en frisk bedemand med en damet og tjavset frisure af selveste Tage Frandsen. Vi får også fortællingen om gedernes parringsdans og flere historier med uoverskueligt mange karakterer i, som skaber forvirring i studiet. Og så har lytterne indsendt skønherlige råd som både omhandler trusseindlæg og mælkekartoner.
-
Dagens afsnit understreger virkelig, hvor meget en anden tid 1999 var. Vi får bl.a. historien om Birthe Kjærs adoption af barnet Anovit fra Thailand, Kaja Plambechs super-uhyggeligt kanin og den russiske klovn Popo. Bladvennerne bevæger sig også ud i en længere rant om manglende ryglæn og family style serveringer på de københavnske spisesteder, som får stemningen op i det røde felt. Og hermed også en lille advarsel, hvis du ligesom Nicholas nyder lidt påskechokolade til afsnittet: Der bliver snakket en del om børneorm, som muligvis ikke vækker den store appetit.
-
Dagens afsnit starter med at Nicholas får vækket både sine sanser og sin forvirring af Mathias, der læser op fra en reklame om frække æteriske olier. Til gengæld vil Chili Turèll ikke fortælle hendes præcise alder, men råder andre til at spise seks fed hvidløg og drikke en halv flaske rødvin for at holde sig ung. Vi får også fornøjelsen af en Hüttemeier-opskrift med hamburgerryg og ananas, som hun kalder “kantinens juvel”, og så demonstrerer Mathias forskellen på at småsimre og småsnurre. Sidst men ikke mindst bliver vi beriget med historien om bedsteforældrene Finn og Bente, som har gået til rulleskøjtedans hos Britt og Bo Bendixsen. Buckle up!
-
Kykkeliky! Selvom påsken nærmer sig, så bevæger Bladvennerne sig udenom de påskerelaterede historier i dag. Nicholas viser sig dog at have et lille påskeæg galt i halsen. Der er kommet post med gode råd - både de mentale og de mere lavpraktiske. En historie om Puk Elgård ender ud i at Mathias demonstrerer sine fingres hypermobilitet, og så får vi Nina Klinker-drama, som viser sig ikke at være helt så dramatisk alligevel. Og så får vi svar på om pindsvin kan klatre, OG om Hüttemeier mon nogensinde siger nej til ostesuppe?
-
Der er fart over feltet i dagens afsnit, så tæp dig godt op! Vi kommer bl.a. forbi Nina og Bjørn, der sælger knækbrød og remoulade på internettet, og Lise som laver autentiske vikingedukker af fåreuld. Nicholas har en Ole Bøje classic med om den synske spillemand, som både indeholder utallige dødsfald og en bror, der bliver byttet for en reol. Bladvennerne har også fået gode råd med posten fra lytterne, som næsten er 10 sekunder i ODC. Og så kan man passende tælle hvor mange gange, der bliver sagt “gardindukker” i løbet afsnittet.
-
Wuhu! Endelig er der landet post i “Fra bladven til bladven”, hvor en heldig lytter med det bedste råd, kan vinde to billetter til live-showet på Bremen. Ugens post indeholder både råd om tørretumblerens alternative funktion, Hr. Kriblesen merch og en quiz til Mathias om høns i gelé. Huslægen Erik Münster råder om både menses og afbrænding af lig, mens Vicky leverer et vaskeægte brevkasseskribents mikrofonsdrop. Det viser sig at Mathias er en menneskelig jukebox, da Nicholas fortæller om Melodi Grand Prix anno 1999 og Mathias finder ud af, hvad der skal til for at lukke munden på Nicholas. Nemlig historien om Lone, der fandt kærligheden til afrikansk dans og senere Zacharie fra Tanzania. Og så får vi også en forklaring på Frits Helmuths forklæde til de lyttere, som skulle have misset dén.
-
Dagens afsnit står i madens tegn, hvor de kære Bladvenner runder alt fra en gigantisk hjerteformet pizza og lakseterninger i lage til fire år gamle tyttebær og en dramatisk novelle om et dusin vinbjergsnegle. Ugens Vicky byder på en omgang god gammeldags body-shaming, som Vicky naturligvis får skudt godt og grundigt til ned. Vi får også en bred nyhedsdækning, hvor vi både kommer forbi kejsersnit-nyt, vand-nyt og historien om dengang familien Petersen kom på internettet. Og så har Mathias medbragt plastikhandsker og plaster, så Bladvenner kan teste et helt særligt råd af på egen krop.
-
Nicholas er hjemvendt fra Mexico og har en gave med til Mathias, som passer perfekt ind i hans indretning. Og så får vi både fornøjelsen af historien om vidunderlige Salsa-Erika, som har fundet sin feminitet gennem salsadans, og Mathias fortæller om hans mormor, som har haft en tamt flue ved navn Alfredo. Ugens Ole Bøje-historie om Olga har overskrifterne “Ung kærlighed” og “Sexprofet” og så er der rugbrødstema i gode råd-stafetten. Og så er der et øjebliks stilhed, da Nicholas kun har en semi-god ugens Vicky med, som Mathias fortryder, at han tvinger Nicholas til at læse op. Læn dig tilbage og nyd historierne!
-
I dagens afsnit fortæller Mathias og Nicholas om deres traumer fra en påskefrokost, som startede hårdt ud med stripshow ved højlys dag. Og så får vi også fornøjelsen af forårets flotte frisurer præsenteret af Tage Frandsen og hele to kattehistorier. Blandt andet om Niels Hundeven som kører til Spanien på knallert med sin kat Uldtot. Vi får også serveret skalotteløgs-nyt og Hüttemeiers råd om frosne løg. Og så er der dobbelt op på ugens Vicky.
-
Mathias har medbragt det tungeste Ude og hjemme-blad i mands minde, så dagens afsnit er spækket med skønne historier. Vi får blandt andet forklaret blomsternes betydning, en karrusel til røven og en nyfortolkning af rejecocktailen. Leo har forsølvet 300.000 børnesko, og det inspirerer Bladvennerne til at reflektere over, hvad de ville forsølve, hvis de skulle. Nicholas laver en quiz om både bleer, fiskefingre og yoghurt, som udfordrer Mathias’ virkelighedsbillede. Og så introducerer de et nyt koncept, nemlig “Fra bladven til bladven”, hvor I kan sende gode eller knap så gode livsråd ind til Bladvennerne på adressen: Havneholmen 33, 1561 København V, ATT: Ally, Bladvenner.
-
Ugens Vicky følger op på et af de største spørgsmål i Bladvenners historie: Hvad hed den synske kat? En Valentinsudklædning får Mathias op i det røde felt, og vi får fornøjelsen af endnu en gode råd-stafet. Nicholas får mulighed for at fortælle om dengang han gik til drama hos Ulla Jessen, og hans talent skinner igennem, da han læser historien om Robert og Helga op, som tilsammen har et ben. Og så kan du jo passende tælle, hvor mange gange Mathias siger Ginkgo Biloba i dagens afsnit.
-
Lyt med hvis du vil have råd om alt fra klø på penis til kalvefarsbrød med ostelåg. Årets er stadig 1999, og Ulrik Wilbek har købt en læderjakke, han kan vokse i. Du får en dramatisk historie op om en barfodet lærer, som er blevet lokket med sundhedssandaler for at undgå en fyreseddel. Hüttemeier deler moster Bobs opskrift på æblekage med kogte kartofler fra krigens tid, og så er ugens Vicky altså ikke for sarte sjæle. Bladvennerne introducerer også et splinternyt koncept - nemlig gode råd-staffen.
-
Der er Erik Münster go go go på tapetet i dagens afsnit. Vi skal forbi diverse frugter og en irriterende læge. Og så vil Vicky ikke hjælpe i Dagens Vicky. Vi skal også møde Connie, som har angst, der gør, at hun maks kan køre 10 km væk fra sit hjem - ikke en meter mere - indtil hun møder Åse og Kandis. Mathias har en nytårsopkast-kur, der bl.a. indenholder kyllingesalat med kalkun, og så skal vi se statsministerens dobbeltgænger fra 1999. Desuden har Nicholas en madquiz med til Mathias - denne gang om flydende kalorier.
-
Et nyt år er begyndet i Bladvenner, så velkommen til år 1999! Året byder på marsvin med næseblod, et ønske om mere personlighed og mere ilt og tips til kolde arme. Mathias har en makeover med, der indebærer Ketty, hendes hævede fod og en stilling, vi kan kalde “mal mig, som en af dine franske bulldogs”. Og så er der spørgsmål til Hüttemeier om forlorne kyllinger, og i svaret bliver det tydeligt, at Hüttemeier ikke har haft juleferie.
-
Det er JUL! Dagen begynder dog lidt mellem, for nogen har stjålet to stykker chokolade fra Nicholas’
julekalender. Og det er ikke Nicholas, der har talt forkert, for det er hele 73 timer siden, han drak en Underberg. Mathias og Nicholas har fået en masse gaver, de skal åbne, og så har Mathias en rørende gave med til Nicholas. God jul og undskyld!
HUSK: Som en julegave kan du se hele dette afsnit som video i appen Ally. -
Det er præcis 24 timer siden, Mathias og Nicholas fik en Underberg, og det kan høres. Mathias har en historie med fra “Mennesker på min vej”. Den handler om Elva, der enten sover med en transistorradio eller i brændeskuret. Hun kan nemlig høre infralyd overalt - undtagen på Gran Canaria.
- Show more