Episodes
-
”Det smukkeste, det dejligste, jeg nogensinde har mødt”. Sådan beskrev manden sin kone på Facebook, blot få dage før han på brutal vis tog hendes liv. Det er blot noget af den sag, ser vi ser nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager. Det handler om et drab udført med så meget kraft, at selv gerningsvåbnet ikke kunne holde til det. Vi skal høre om en drabsmand, der var ustoppelig og til sidst ser vi nærmere på, hvad der sker, når en retssag ender med stemmelighed.
Medvirkende:
Tidligere drabschef for rejseholdet Bent Isager-Nielsen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og forsvarsadvokat i sagen Mette Grith Stage
Vært:
Kriminalreporter og forfatter Stine Bolther
-
Et maskebal, et skarpladt våben og et dødskys blev enden på den 21-årige Agnes’ liv i 1926. Men slog hun sig selv ihjel, som politiet påstod eller var hun offer for en forbrydelse? Sammen med efterkommer af Agnes, Pernille Amanda Bartholdy Kanto går vi tæt på sagen. Pernille er oldebarn til Agnes’ bror, og hun mistænker, at sagen dengang blev håndteret forkert af politiet og at en drabsmand gik fri. Leder på politimuseet, Frederik Strand, har også har sat sig ind i sagen om Agnes og giver et interessant indblik i datidens politiarbejde og samfund.
Medvirkende: Slægtsforsker Pernille Amanda Bartholdy Kanto og politihistoriker og leder af politimuseet Frederik Strand
Tilrettelæggelse: Journalist Katrine Fuglsang
Vært: Stine Bolther
-
Missing episodes?
-
Vi går tæt på en sag, hvor en mand med få års mellemrum kvæler to kvinder til døde med deres egne strømpebukser. Hvem var manden? Hvad var hans motiv? Og hvilken rolle spillede strømpebukserne, som han brugte som sit gerningsvåben?
Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans.
Vært og tilrettelægger: Journalist og forfatter Kristina Antivakis.
-
En tragisk brandkatastrofe i København. Et uopklaret drab på en pige, begået på en Danmarks fredeligste øer. Og en formodet gerningsmand med en blå strikhue. Det er nogle af elementerne i denne udgave af Danske Drabssager.
Vi dykker ned i et historisk sagskompleks, der på mange måder skulle blive uhyre vanskeligt for myndighederne at håndtere.
Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand.
Vært og tilrettelægger: Politihistoriker Anders Brandt Lundager
-
Igen og igen ringer en mand til et nummer, han tror er politiets. Men han tager fejl, og kort efter er han død. I denne udgave af Danske Drabssager handler det om skænderier, trusler, en intens menneskejagt, en strid om 11.500 kroner - og en drabstrio, som på flere måder sikrer sig, at deres offer dør.
Medvirkende: Tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen, tidligere chef for rejseholdet Bent Isager-Nielsen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.
Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther
-
Hvad skete der på Lillebælt en bidende kold december nat, hvor en båd pludselig sprang i luften og gik til bunds med alle om bord? Hvorfor overlevede kun den ene mand, og hvilke dæmoner gemte han på? Vi går i denne episode tæt på sagen, der kostede fire personer livet og rystede hele Danmark. Og ser nærmere på gerningsmanden og hans psyke.
Medvirkende:
Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans.
Vært og tilrettelægger: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
-
En menneskejagt uden sidestykke og en mystisk russer. En påsat brand, skud i mørket og drab udført i hæmningsløst raseri. Det er noget af det, du kommer til at høre i denne udgave af Danske Drabssager.
Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager
Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand.
-
Hvorfor er DNA ikke et bevis, som kan stå alene?
Er der sager, man bare aldrig glemmer?
Gør det ondt på en person, der bliver kvalt?
Har I et samarbejde med andre lande, når svære sager skal opklares?
Hvordan kan man se, hvilken type våben, der er blevet brugt i en drabssag?
Og kan man blive jurist uden at læse så meget, som man gør på universitetet ?
I “Danske Drabssager spørgsmål og svar” stiller vært Stine Bolther spørgsmål på vegne af jer lyttere til en række af vores eksperter.
Det kan f.eks. være om retsmedicin, kriminalteknik, efterforskning, rettergang, psykologi, kriminaljournalistik og meget andet.
De medvirkende trækker tråde til sager, de selv har stået med og øser ud af deres store viden og indsigt.
Medvirkende:
Tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller Jensen
Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen
Forsvarsadvokat Jakob Buch-Jepsen
Vært:
Kriminalreporter og forfatter Stine Bolther
-
Et kogt kranie, en utilstrækkelig tæpperenser og et grænseløst broderskab - det er noget af det, denne udgave af Danske Drabssager handler om. Vi går tæt på politiets efterforskning af drabet på en 35-årig mand af indisk afstamning, den intense sporsikring og de usædvanlige metoder retsmedicinerne måtte tage i brug.
Medvirkende:
Tidligere drabsefterforsker Arne Woythal, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, og kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.
Vært: Kriminalreporter og forfatter Stine Bolther
-
Hvorfor blev en blot 7-årig pige bortført på vej til skole, voldtaget og dræbt, før hendes jordiske rester blev pakket i affaldssække og smidt i en sø?
Vi går i denne episode af Danske Drabssager tæt på gerningsmanden, som af alle han kendte blev beskrevet som både omsorgsfuld og empatisk.
Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe giver deres bud på, hvilken type manden var og hvad hans mørke side dækkede over.
Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans.
Vært og tilrettelægger: Journalist og forfatter Kristina Antivakis.
-
Hvis man er blevet slået igennem lang tid – er det så okay at man en dag slår tilbage? Måske endda så voldsomt, at voldsmanden aldrig rejser sig op igen? Det er noget af det, vi ser nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager.
Vi skal høre om en virkelighedsnær rekonstruktion, der tvinger sandheder frem, vi går tæt på en krop, hvor næsten hver eneste knogle er brækket, og så ser vi nærmere på hvad der sker, når en voldsramt kvinde får nok…
Medvirkende: Tidligere drabschef for rejseholdet Bent Isager-Nielsen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen.
Vært: Kriminalreporter og forfatter Stine Bolther
-
Er der forskel på usømmelig behandling og usømmelig omgang med lig?
Hvad er psykologiske fingeraftryk?
Er der rutinemæssigee gennemgange af uopklarede drabssager i Danmark?
Hvordan klarer man psykisk at være politimand?
Hvorfor starter rigor altid først i kæberne?
Og til færdselsbetjent Vlado Lentz: Har du aldrig selv har kørt for stærkt?
I “Danske Drabssager spørgsmål og svar” stiller vært Stine Bolther spørgsmål på vegne af jer lyttere til en række af vores eksperter.
Det kan f.eks. være om retsmedicin, kriminalteknik, efterforskning, rettergang, psykologi, kriminaljournalistik og meget andet.
De medvirkende trækker tråde til sager, de selv har stået med og øser ud af deres store viden og indsigt.
Medvirkende:
Tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller Jensen
Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen
Færdselsbetjent Vlado Lentz
Vært:
Kriminalreporter Stine Bolther
-
Vi går tæt på en sag, hvor en familiefar og lokal fodboldtræner væltede en blot 16-årig gymnasieelev af cyklen og tvang hende ind i sin bil. Herefter kørte han ud i en skov, hvor han voldtog og dræbte hende, før han skjulte liget under et par grene. Hvem var manden? Hvad var hans motiv til at begå det tragiske drab? Og hvilke seksuelle sadistiske fantasier gemte han på?
Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans.
Vært og tilrettelægger: Journalist og forfatter Kristina Antivakis,
-
Vi går tæt på en sag, hvor en mand - far til fire børn, ægtemand og sognepræst - over flere dage planlagde, hvordan hans hustru skulle dø og forsvinde for altid. Og hvordan han selv ville slippe godt fra det.
Det handler om, hvordan præsten i månedsvis tiede om sandheden, legede kispus med politi og pårørende, og lod som om han intet havde med sin kones forsvinden at gøre. Og først da han blev konfronteret med sin families pinsler, valgte han en helt særlig afslutning på sagen.
Medvirkende: Tidligere drabschef Jens Møller Jensen, forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.
Vært: Kriminalreporter Stine Bolther
-
Tænk hvis du skulle føre dit eget barn til skafottet, stedet hvor du vidste, at den sikre død ville vente?
Hvordan ville du tage afsked? Hvordan ville du bare kunne vende ryggen til og lade det ske?Det er noget af det, vi ser nærmere på i dette andet og sidste sær-afsnit af Danske Drabssager. Vi går tæt på tiden efter Anden Verdenskrig, hvor både befolkning og beslutningstagere ønskede dødsstraffen genindført i Danmark.
Du kommer til at høre om henrettelsesskure, nådesskud, politipelotoner og en præst, som får den værst tænkelige opgave.Medvirkende:
Historiker og specialist i politi- og besættelseshistorie Anders Brandt Lundager
Vært: Krimireporter Stine Bolther
-
Hvordan kan nogen blive så optændt af had og hævnfølelse, at de ønsker et medmenneske død og borte? Hvorfor var der stribevis af frivillige i efterkrigstiden, som gerne tog våben i hænderne og skød dem, de mente havde slået andre ihjel?
Og hvordan arbejdede myndighederne for at selvtægt og lovløse tilstande ikke tog overhånd i vores samfund?
Vi ser i dette særafsnit af Danske Drabssager nærmere på tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der var et stort ønske blandt den danske befolkning for at genindføre dødsstraf så der kunne hævnes med øje for øje, tand for tand.Medvirkende:
Historiker og specialist i politi- og besættelseshistorie Anders Brandt Lundager
Vært: Krimireporter Stine Bolther
-
I 183 lande verden over kan borgere blive idømt fængsel på livstid, hvis de har begået et eller flere drab – et af de lande er USA. Her afsoner over 500.000 amerikanere lige nu fængsel på livstid.
I denne episode hører vi om det amerikanske retssystem, hvor let man risikerer at blive idømt lange fængselstraffe, og om en sag, hvor en kvinde afsonede over 20 år af en livstidsstraf. Vel at mærke for et drab, hun ikke havde begået.
Medvirkende: Forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen
Vært: Forfatter og journalist Kristina Antivakis
-
En fængselsstraf uden slutdato. Det er virkeligheden for over 50 mænd og kvinder lige nu. De afsoner livstid og må affinde sig med ikke at kende deres fremtid.
I denne episode tager vi ind i fængslet. Vi skal høre om, hvordan det er, at afsone en tidsubestemt straf og hvordan det påvirker en. Vi hører også om dømte, der har slået hele deres familie ihjel, og hvordan de i dag må leve med den skyld og skam.
Medvirkende: Psykolog, Herstedvester fængsel Marie Louise Rørne
Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
-
Fængsel på livstid er Danmarks hårdeste straf. I snit afsoner de dømte 17 år i fængsel, før de bliver prøveløsladt. Enkelte har siddet længere og lige nu nærmer tre indsatte sig 40 år bag tremmer.
I denne episode rykker vi igen ind i retssalen. Vi skal høre om, hvordan en retssag, hvor en tiltalt kan risikere livstid, udspiller sig. Vi skal også høre om ”Morfar-sagen” fra 2014 og drabet på en kendt radiovært i 2018.
Medvirkende: Forsvarsadvokat Mette Grith Stage
Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
-
Fængsel på livstid er Danmarks hårdeste straf. Politikerne har de seneste år strammet lovgivningen, hvilket betyder, at over 41 mænd de sidste tre år, er blevet idømt straffen
Fængsel på Livstid er en række særafsnit af Danske Drabssager, hvor vi kigger nærmere på straffen.
I denne episode rykker vi ind i retssalen og taler om, hvad der skal til for at få få landets hårdeste straf. Vi skal også høre om æresdrabet på Slagelse Banegård og hvilke beviser, der var medvirkende til at ofrets far blev idømt fængsel på livstid.
Medvirkende: Tidligere anklager ved bl.a. Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi Jeanette Wincentz Andersen.
Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
- Show more