Episodes
-
Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er ca. 1/4 mænd og 3/4 er kvinder. Jonathan er en af de mænd, der har haft BED helt inde på livet, ja faktisk så tæt på, at den i en periode var dén der holdte ham i live. I denne episode deler Jonathan hans historie med BED. Han deler hvordan den kom ind i hans liv, hvad den hjalp ham med og hvordan han genfandt sig selv og slap sin spiseforstyrrelse. I dag er Jonathan patientunderviser og ved at skrive sin bachelor i ernæring og sundhed om netop emnet BED. Lyt med og lad hårene på armene rejse sig af Jonathans ærlige og sårbare delinger.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Jonathans personlige historie med BEDHvordan mad kan blive et middel til belønningSårbarheds-stress-modellenIdentitetsforvirringFølelsen af at være en skuffelseHvordan BED kan være en reguleringsstrategi mod andre psykiske lidelserHvordan BED påvirkes af restriktioner og vægttabsforsøgHvordan det kan være at færre mænd end kvinder bliver diagnostiseret med BEDFølelsen af ikke at måtte være svagHvordan Jonathan fik et balanceret forhold til madHvordan vi kender forskel på kontrol og fornuftKontroltab og BEDI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
På trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED (1) Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året (1)
Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED, men op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt (1)
Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (2)
Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier (3).
En model der viser kompleksiteten af udviklingen af spiseforstyrrelser er stress-sårbarhedsmodellen, der indkorporerer disponerende faktorer, udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer (4)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (5)
Mere end 70% af patienter med BED får også stillet en eller flere andre psykiatriske diagnoser så som depression, bipolar lidelse, angst, OCD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, selvskade, ADHD og misbrug (6)
Kilder:
1: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/
2: Olsen et. al. (2020) Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort—A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders
3: Andersen et. al. (2023): Comparison of prevalence and mental health problems across symptom frequency of self-reported symptoms of binge-eating disorder in a community sample of adolescents. International Journal of Eating Disorders
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 79
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
6: B. H. Schousboe et al. (2021) "BED - en lærebog om Binge Eating Disorder" s. 48 -
Hvad betyder det, at være perfektionistisk? Hvorfor stræber nogle mennesker efter perfektionisme og andre ikke? Kan vi nogensinde blive perfekte? og kan man aflære det at være perfektionistisk, og i så fald, ville det så være en god ting? Det er blot nogle af de spørgsmål jeg stiller Birgitte Sølvstein i denne episode. Birgitte er psykolog med speciale i stress og angst, og er blandt andet podcastvært på podcasten Psykologen i øret.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvad er perfektionismeHvad ligger typisk bag perfektionismeSund og usund perfektionismeFordelene ved at være perfektionistiskNår perfektionismen gør det sværere at være perfektForskellen på at være ambitiøs og perfektionistiskGrader af perfektionismeKropsidealerHvem bliver perfektionistiske?Hvordan vi mennesker består af mange dele vi kan sætte i spilAt være ung i et perfektionistisk netværkI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser -
Missing episodes?
-
Bag rigtig mange forstyrrede madmønstre ligger et lavt selvværd. Maden, eller kroppen, bliver her et middel til at føle sig god nok, føle sig værd at elske, føle sig tryg og i sikkerhed fra frygten for at blive forladt. I denne episode vil jeg derfor dykke ned i selvværdsbegrebet, og give dig helt konkrete metoder til, hvordan du kan arbejde på at bedre dit selvværd, så du kan frigøre dig fra, at maden eller kroppen skal være måden du forsøger at sikre dig, at du er god nok.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Forskellen på selvværd og selvtillidHvorfor vi laver om på os selv for andreDet at tage forskellige masker på i forskellige relationerHvordan det ser ud at have et godt selvværdMad og krop som regulerende selvværds-middelHvordan det at overspise eller underspise kan dulme den indre kritikerForskellen på rationel- og følelsesmæssig forståelse7 måder at øge dit selvværd påHvordan du kan minimere den indre kritiker
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Hvis du kæmper med dit forhold til mad, og kan genkende at kæmpe med dit selvværd, så vil denne workshop helt sikkert være noget for dig!
Kilder:
I takt med at spiseforstyrrelsen får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Hvis den forstyrrede spisning er måden vi oplever selvværd, vil den forstyrrede spisning ikke kunne distanceres fra klienten før klienten har brudt den forbindelse (2)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (3)
1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63 -
I denne episode vil jeg gennemgå 6 menneskelige behov, som rigtig mange kan opleve forstyrrer deres spisning. Hvis vi skal forstå forstyrret spisning, som en reguleringsforstyrrelse, så vil denne episode give dig et indblik i hvad det er du forsøger at regulere, og hvordan du kan møde dig selv i det du rent faktisk har brug for.
I sidste episode talte jeg ind i de tre former for sult (fysioloigsk, psykologisk og sensorisk) og i denne episode kommer jeg til at folde den psykologiske del mere ud. Hvad kan du gøre når dine menneskelige behov ikke bliver mødt? Hvordan kan du finde frem til lige netop det du har brug for? Og hvordan kan det være at maden lige blev din måde, at prøve at opfylde de behov der ikke handler om energimangel, men handler om en anden form for mangel?
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Hvor mange forskellige behov vi mennesker egentlig harHvordan du kan vide om du er træt, tørstig eller sultenHvordan mangel på berøring kan skabe (hud)sultHvordan det at være utryg (økonomisk, socialt mm.) kan medføre forstyrret spiseadfærdHvordan du kan forstå og respektere de behov du harHvordan du kan lære at møde dig selv mere nysgerrigt og nænsomtOm at være introvert og ekstrovert Hvordan vores ego-behov forstyrrer vores spisningFølelsen af ikke at være god nok eller værd at elskeSelvrealiserings-spisningHvordan du hurtigt kan komme til at spise mere eller mindre, når du sidder fast i livetHvordan mangel på mening kan have stor betydning for din spisningHvordan du gennem at møde og forstå dig selv, vil kunne minimere dine uønskede over-/underspisningerLink til weekend workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Lige netop denne workshop er særlig relevant for dig, der kan genkende dig selv i episoden her! -
Vi har lært at dulme følelser med mad. Vi har lært at mad er lig med hygge. Vi har lært at mad kan ændre vores krop. Vi har lært at spise for at please. Vi har lært at mad skal kontrolleres. Og, når mad er så meget mere end bare mad, så kan det være svært at vurdere hvornår vi egentlig er fysiologisk sultne.
I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk) Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærkerHvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinandenHvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sultenKropsrespekt i relation til sult og mæthedHvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppenForskellen på følelser og tankerHvad sensorisk sult erHotdog-modellenKomma og punktum-regler
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser -
Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig?
De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Asgers historie med OrtoreksiHvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevedeHvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjulHvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talteHvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelseHvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelseHvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelseHvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dag
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).
Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).
I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).
Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).
Kilder:
1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi
2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi -
Er madro den nye måde at tabe sig på? Jeg oplever mere og mere, at madro bliver solgt som en vægttabsmetode, men taber du dig egentlig af madro? Det spørgsmål besvarer jeg i denne episode, hvor jeg også taler om de tre typiske årsager til ønsket om vægttab.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Hvad er madroHvilken form for vægtregulering du kan forvente af madroHvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttabDe tre typiske årsager til ønsket om vægttabØnsket om at passe indFølelsen af at være tykFrygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber digEffekten af slankekure/vægttabsforsøgMadro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhedØnsket om mere bevægelsesfrihedOm madro og vægttab kan forenesMental trivsel, madro og vægttabI episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157
Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1)
På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3)
I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4)
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5)
Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8)
Kilder
1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-906
3: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-233
4: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-9
5: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal.
6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
8: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018 -
Nydelsesfuld spisning, spis når du er sulten, stop når du er mæt og håndter dine følelser uden mad. Det er nogle af de principper der ligger i det at have madro, eller hvad? For hvad betyder det egentlig at have madro. Betyder det at spise på en særlig måde? Betyder det at fokusere på sin sult og mæthed hele tiden, og spise efter den? Ikke nødvendigvis. For hvis det at følge nye principper, begynder at betyde så meget for dig, at det sætter gang i nye regelsæt du skal følge, så lyder det mere stressende end roligt. Derfor denne episode, hvor jeg tager udgangspunkt i 5 myter jeg særligt oplever relateret til madro og hvor jeg virkelig prøver at slå fast hvad det egentlig vil sige at have madro!
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Hvad det vil sige at have madroHvad madro ikke erHvordan det madstressende mønster kan forklæde sig i madroHvad det vil sige at spise når du er sultenHvad det vil sige at mærke din mæthedHvordan du navigerer i madro, når du kommer fra madstressHvordan du håndterer følelsesmæssig spisning når du har madroHvad nydelsesfuld spisning er, og hvornår det er mindre vigtigt at nyde madHvordan du kombinerer din fornuft med din kropHvordan du ved om du har madroOg meget mere!
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du minimere behovet for at overspise (1).
Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (2), herunder er det relevant at have for øje, hvad det lige trender, er det madro, kan det være tilbøjeligheden til at følge flokken er større når du har et lavt selvværd, end et højt selvværd, men det du forsøger at regulere er det samme.
Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (2,3).
Kilder:
1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
2: H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
3: Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23 -
Kender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de sommerfugle der danser rundt i din mave. Ligesom følelser kan få os til at mærke sult, som ikke er en fysioligisk sult, men en psykologisk sult. Så kan følelser også have den omvendte effekt, at vi føler os mætte, selvom vi ikke er fysiologisk mætte. I dette afsnit zoomer jeg ind på følelsesmæssig underspisning, og hvordan du kan håndtere dine følelsesmæssige underspisninger, så du ikke ender med at sulte dig selv (bevidst eller ubevidst) når følelserne fylder.
I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på:
Hvad følelsesmæssig spisning erForskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisningFølelsesmæssig underspisning som regulerende middelHvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisningTegn på følelsesmæssig underspisningKonsekvenser af følelsesmæssig underspisningFølelsesmæssig underspisning og lavt selvværdMyten om at vi skal kontrollere vores sultHvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er derHvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sultSpiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).
Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58 -
Du ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur endnu. Så du prøver lige igen. Du prøver samme metode, i ny indpakning, med et inderligt håb om, at den vil give dig et andet resultat. Men skæbnen vil ikke noget andet, og du ender igen med følelsen af at være forkert, en fiasko en fejl, måske, når det igen ikke lykkes for dig.
Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt?
Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre.
Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er:
Hvorfor slankekuren(e) ikke virkerHvad der sker i krop og sind når vi er på kurHvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kurHvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kurHvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiskeHvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage påHvorfor du bliver så sulten, når du er på kurHvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekurHvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringerHvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammenOg meget mere!
Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (1).
Efter vægttabsinterventionen havde kvinderne i gennemsnit tabt 16 kilo. 47% mente at de havde opnået et endnu mere skuffende vægttab, end de havde forventet (2).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).
Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (5).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (6).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (7).
De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (8).
Undersøgelser har vist, at en tredjedel til to tredjedele af deltagerne i slankeforsøg, tog mere på i vægt, end de tabte på deres diæter (9).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (10).
Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (11).
Kilder:
1: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018
2: Foster GD, Wadden TA, Vogt RA, Brewer G. What is a reasonable weight loss? Patients’ expectations and evaluations of obesity treatment outcomes. J Consult Clin Psychol 1997; 65: 79 – 85.
3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
5: The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment
6: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.
7: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
8: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?
9: Tomiyama. A. J et al (2007): Medicare's search for effective obesity treatments: diets are not the answer
10: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.
11: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020. -
Alle kan se det på dig. Alle undtagen dig, eller hvad. Du (over)ser det måske, eller også ser du det slet ikke. Men du er drænet. Du kan ikke give mere af dig selv og spørger dig selv "Hvornår er nok, nok?". Søger efter et svar, som efter min overbevisning er nær umuligt at finde selv. Dem omkring dig siger "Husk at passe på dig selv" eller "Jeg håber du passer på dig selv" og du tænker bare "Ja, men hvordan". Det her var mig i efteråret 2023. Det her var mig inden, men også under min omsorgsmelding (min form for sygemelding).
I denne episode deler jeg nogle af de tanker der har fyldt i min omsorgsmelding. Fra jeg knækkede en torsdag morgen i november, til jeg skulle tage beslutningen om at trække stikket fra mit arbejde, til hvordan jeg passede på mig selv og arbejdede mig tilbage til hverdagen. Og så deler jeg også alle de tanker jeg skulle kæmpe med under det hele. Ego-tanker, som prøvede at få mig tilbage til arbejdet, hurtigere end jeg egentlig var klar til det.
Nogle af de ting jeg kommer ind på i episoden er:
Omsorgsmeling vs. sygemelding (hvad er hvad og hvorfor?)Hvad der kan forhindre os i at tage os af osOmsorgstræthed/empatitræthedSkal jeg snakke med min læge?Er det slemt nok? og Hvornår er nok, nok?Lysten til at handle sig ud af sin omsorgsmeling/sygemeldingHvordan du kan etablere selvomsorgsfulde handlinger og tanker under din omsorgsmeldingHvordan du kan (gen)skabe kontakt til kroppenUdfordrende tanker og følelser som: "Jeg må først få, når jeg har givet" eller frygt for ikke at kunne yde "Jeg skal yde før jeg kan nyde" eller den helt svære "Jeg fortjener det ikke"Frygt for at falde hen i en offerrolle og blive for selvcentreret og egoistiskFrygt for at det aldrig bliver bedre, så hvorfor prøve...Hvordan du mærker om det er dit hoved, eller din krop, der mener du er klar igen?Hvordan du undgår at falde tilbage i det der drænede digHvordan du tager dine symptomer alvorligtDenne episode er ikke kun til dig der står på randen til en omsorgs- eller sygemelding. Men i høj grad også dig der kan genkende det, at have svært ved at sætte grænser for dig selv, dig der kommer til at sætte andre før dig selv (igen og igen) og dig der har brug for kærlig støtte til at vide, at det er helt okay, og du er helt okay, også når du ikke er det. -
Nu er der gået lidt længere mellem session 3 og 4, og det har både skabt mulighed for massere af refleksion hos Lisa, men også lidt uro. Vi starter ud med at tale om hvordan Lisa oplever denne proces, og hvordan det er for hende at være i da det ikke altid er til at se, at det rent faktisk går fremad.
Som altid deler Lisa også en masse udviklingspunkter, hun har observeret siden sidst. Vi taler for eksempel om tøj, og en overbevisning Lisa har opdaget, om ikke at have fortjent pænt eller dyrt tøj, en overbevisning hun selv har arbejdet med at udfordre siden sidst.
Og så fortsætter vi snakken om fordelene og ulemperne ved Wegovy. Lisa har lavet ambivalensskemaet som vi gennemgår sammen, og så har Lisa taget en beslutning i forhold til, om hun skal tage det eller ej.
Vi møder også en ny side af Lisa, som driller hendes arbejde mod kropsrespekt. Den skælder hende ud når hun spiser for meget sødt, og fortæller hende blandt andet at "Når du bliver ved med at spise søde sager, er der jo ikke noget at sige til, at du aldrig taber dig".
Sammen finder vi frem til, at den faktisk er allieret med siden af hende, som synes hun skulle tage Wegovy, og derfor er det måske meget forståeligt, at den pludselig kommer mere på banen nu. Intentionen bag begge sider er at få Lisa til at tabe sig for så, helt automatisk, at få kropsrespekt, og det driller naturligvis Lisa i hendes ønske om at opnå kropsrespekt uden vægttab.
Til sidst taler vi om forskellige motiver for at spise, og hvornår den indre dommer særligt dukker op. Her kommer vi ind på følelsesmæssig spisning, og muligheden for at vælge mad til og fra. Vi taler om madfrihed, og hvordan man kan opnå at have et mere frit valg i forhold til mad. -
Lisa og jeg er tilbage og i denne episode taler vi først og fremmest om hvad der har udfordret Lisa siden sidst. Lisa oplevede nemlig at have en særlig svær periode efter vores sidste samtale, og vi taler om hvordan hun var med de svære følelser, hvad der triggede perioden og hvad hun tog med derfra. Vi taler også om at finde tillid til processen, og hvordan man kan finde roen i, at alt nok skal falde i hak, selvom man føler man står midt i orkanens øje, og bare gerne vil have det godt NU!
Derudover taler vi dybdere ind i Lisas store forhindring: At sætte grænser. Og hvordan hun har reflekteret videre på den front siden sidst.
Og så kommer vi ind på Wegovy. Wegovy, som pludselig præstenterer muligheden for, at tabe sig, og dermed tag en "genvej" til kropsrespekten. Nu er muligheden der jo, skal hun så gribe den, og dermed slippe for alle de stigmatiserende briller hun bliver mødt med af samfundet og af sig selv? Vil det være en respektfuld løsning der hvor Lisa står nu, og vil det være den rette løsning for hende? Det undersøger vi sammen i denne episode. -
Lisa og jeg er tilbage, og denne gang taler om hvordan Lisa er kan kommet på overarbejde efter vores første samtale, fordi hun bare gerne vil forstå det hele, og have det bedre NU. Vi taler om hvordan hun kan finde en balance i at arbejde med sig selv, og bruge energi på dét, men også være til stede i livet, som fortsætter sideløbende.
Lisa deler hendes hjemmeopgaver fra sidst, hvor hun blandt andet fik til opgave at undersøge hvordan hun ofte kommer til at pseudomentalisere, og dermed pakke egne behov væk.
Lisas grundlæggende mønster handler om at pakke sig selv væk for andre. "Mine behov, mine grænser, mig og min krop er ikke værd at respektere" er overbevisninger Lisa har med sig, og i denne session går vi i dybden med hvordan og hvornår disse tanker kommer på banen, og hvad der sker når Lisa begynder at bryde med dem.
Og så deler Lisa et stort vendepunkt i forløbet, hun har nemlig omskrevet sin voldtægtshistorie, så den ikke længere er fyldt med skyld og skam, og den nye fortælling deler hun i denne session.
Vi ser på hvordan der er forskel på vores historik og vores historie, og hvordan det at ændre vores historie, kan hjælpe os til at bryde mere fri fra de uhensigtsmæssige mønstre. -
TRIGGERWARNING
I episoden taler vi om voldtægt som kan være et særligt sårbart emne for nogle mennesker.
I januar fik jeg en mail fra Lisa, Lisa som i har mødt i podcasten to gange før. Lisa som har været så modig at dele sin historie med det at have BED, at mangle nogle at spejle sig i og sorgen over aldrig at blive slank. Den mail Lisa sendte indholdte en ide om at lave et forløb og optage det. I mailen skrev Lisa blandt andet til mig:
"Hej Nadja... Mht. min BED – så VED jeg, at vi faktisk slet ikke havde det med i din podcast, der virkelig satte gang i den. Og det er fordi, det er et ømtåleligt emne. Da jeg var 16 år, blev jeg voldtaget. I mit eget hjem. Og jeg havde ikke haft sex før. Og min far var hjemme – jeg kunne bare have kaldt på ham! Men det gjorde jeg ikke. Og jeg sagde det ikke til nogen ... Men efter den episode tog jeg voldsomt på og jeg begyndte VIRKELIG at bruge mad som trøst. I dag tænker jeg lidt, at det var for at ”pakke mig selv ind” i en form for skjold."
Lisa og jeg tog begge en dyb indåning, inden vi sammen tog beslutningen om, at gå et spadestik dybere i hendes komplicerede forhold til sin krop. Lisa ønsker nemlig for alt i verden at respektere sin krop, og at glæde sig over alt det den kan, men det er der flere ting der står i vejen for. Vi tog altså beslutningen om, at lave et forløb, med fokus på, hvordan Lisa kan opnå større kropsrespekt og optage det.
Det her er så vores første samtale, vores første session, og du er inviteret med indenfor som fluen på væggen, i det smukke og sårbare rum, hvor Lisa og jeg først og fremmest undersøger hvad der står i mellem hende og ønsket om at opnå kropsrespekt. -
Kender du det, at stræbe efter at være den -ste. Den bedste, den smukkeste, den hurtigste, den stærkeste, den klogeste, den tyndeste. Eller du kender måske det hele tiden at have høje krav til dig selv, krav som ikke kun er svære at opnå, men som også kan skifte på et øjeblik. I denne episode gennemgår jeg nogle af de teorier jeg har i forhold til hvorfor mange konstant stræber efter at være den -ste. Jeg kommer ind på mine forklaringer på tendensen, og hvad der motiverer mønstret.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Hvad er et -ste menneske?Hvorfor skaber trangen til at være et -ste menneske?Hvilken rolle spiller præstationssamfundet og vores personlighedstræk?Selvtillid og selvværd (hvad er hvad, og hvad betyder det?)Angsten for at miste -ste titlen når man har denDen konstante konkurrence man er i med sig selv og andreImposter syndrom - og tvivlen på om jeg virkelig er den -steHvordan at stræbe efter at være den -ste kan være en motivation og en motivationsdræberHvordan du kan komme til at afholde dig fra ting du gerne vil, i frygt for ikke at være den -steIdeen om, at du skal kunne alt fra startOg selvfølgelig, hvordan du kan arbejde med alle de mønstre der ligger i det ovenfornævnte! -
Kender du det at gå 2 skridt frem og 1 tilbage, og ”så kan det hele også bare være lige meget”? Det kan for eksempel være at du har aftalt med dig selv, at du ikke skal spise chokolade, men pludselig lokkes du, og spiser et lille-bitte stykke. Det lille stykke kan give en følelse af at have ødelagt det hele, og kort efter har du spist en hel plade. Dit forhold til mad er præget af en ’alt eller intet’-tendens, som du simpelthen ikke kan, eller tør, bryde ud af. For hvis du skal tillade dig selv at spise chokoladen med måde, viser din erfaring dig jo, at du overspiser. Shit! Hvordan lærer du at bryde med ”Så kan det også bare være lige meget”-effekten, og hvordan opnår du et mere afbalanceret forhold til mad? Det taler jeg med diætist og psykoterapeut Mette Fuglsang om i dette afsnit!
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
The what the hell-effect, hvad er det og hvor kommer det fra?Hvad er selvopfyldende profetier og hvordan påvirker det vores spisningHvordan vores tanker kan manipulere vores spiseadfærdDikotomisk tænkning (sort-hvid tænkning)Hvordan du kan bryde med dikotomisk tænkningHvordan følelser, sanser, krop og adfærd hænger sammenHvordan man opbygger tillid nok til den nye tilgang, selvom den føles angstprovokerendeHvorfor det at gå all in (alt eller intet) kan være en vedligeholdende faktor i forstyrret spisningHvordan små skridt kan gøre en stor forskel når du skal ud af forstyrret spisningHvordan du lærer at se dine egne fremskridt og bryde med ’find fem fejl kulturen’Forskellen på begrænset- og ubegrænset tilladelse til madFødevarer og projektioner
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).
I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).
Kilder:
1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy -
Langt før sommer, faktisk helt tilbage i starten af maj var jeg på besøg hos skønne Cindie for at tale om hvordan vi kan, og om vi skal, kommentere på hinandens kroppe. Cindie har nemlig mærket på egen krop (bogstavelig talt), hvordan kommentarer som er velmente kan gøre rigtig ondt. I mange år har hun været i krig med sin krop, talt grimt til den, været hård ved den og ikke haft tillid til den. Dog har hun arbejdet meget med sig selv og sit forhold til kroppen, og forener sig igennem det arbejde på mange punkter med den, det eneste der nu mangler er hendes bevægelsesfrihed. I februar 2022 fik Cindie så en gastric sleeve operation, for netop at få sin bevægelsesfrihed tilbage. Efter operationen taber hun sig 35 kilo, og her kom kommentarerne ”Hvor er du blevet pæn” eller ”Du bliver pænere og pænere hver gang jeg ser dig”. Kommentarer der er velmente, men som hos Cindie landede knap så heldigt. De komplimenter der kom oplevede hun var på bekostning af den gamle krop, og selvom hun godt vidste at det var sødt ment, så føltes det ikke sådan, og hvad gør man så?
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvorvidt det er en god, eller dårlig, ide at kommentere på hinandens kroppeHvordan du bedst siger ”nej tak” til krops-kommentarerHvad gør du, hvis afsenderen går i forsvar? ”Det var jo bare for at være sød”Hvad du kan overveje hvis du gerne vil give et kropskompliment inden du giver detForskellen på et kompliment og et komplidisDe 5 kærlighedssprogHvordan du allerbedst giver komplimenter, hvis du skal give dem -
Juni måned puster os i nakken, og det ved vi jo alle godt hvad betyder. Overskrifter som "Bliv strandklar" og "Kom i bikiniform" begynder stille og roligt at præge billedbladenes forsider. Derfor har jeg i dette afsnit inviteret Celine Sofie Jensen ind til en snak om hvordan du kan blive sommerklar indeni. Celine og jeg centrerer os om emnerne kropsstress og kropsro og besvarer spørgsmål som hvordan du kan arbejde med tankerne om din krop, hvis du oplever at de fylder for meget i forhold til det liv du gerne vil leve, hvorfor du bliver ved med at udskyde arbejdet mod mere kropsro og hvordan du kan vende kroppen fra at være din modspiller til din medspiller.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvordan finder man balancen mellem lystbetonet træning og den træning der er god for enHvornår bliver sundhedsviden til pligt?Ambivalens, og hvordan du kan lære at forstå denHvordan modstand ofte er en forudsætning efter modHvordan du kan arbejde med dine narrativerOm kropstjekkingHvorfor udsætter vi vaneændringer?Forandringsprocessens ubehagSameksistenser og hvordan vi ofte føler mere på en gangCelines bedste råd til at blive "sommerklar"Kognitiv dissonansHvordan vender man kroppen fra modspiller til medspiller?Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2).
Todelt tænkning eller dikotomisk tænkning (som alt/intet eller sort/hvid tænkning) øger risikoen for perioder med overdrivelse og underdrivelse ift. sundhedsvaner (ernæring og fysisk aktivitet), hvilket kan hindre folks evne til at opretholde en sund kropsvægt (uanset støttelse og BMI) (3).
Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012)
3) Palascha et al. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 2015. 638-48 -
Hvordan lærer du at øge kontakten til din krop, en krop som du måske lige nu har et anspændt forhold til? Mange tror, at kropskontakten, -respekten og -accepten vil komme, hvis de bare ændrer på deres krop. ”Når først jeg har [indsæt ændring af krop], så vil jeg mærke den bedre”. Desværre vil den tilgang ofte trække dig endnu længere væk fra kroppen, og endnu mere op i hovedet. I dette afsnit har jeg inviteret Sille Kløvedal ind til en snak om kropsbevidsthed og kropskontakt. Vi taler om hvad det egentlig betyder at have en god kropskontakt, hvorfor det kan være vigtigt at arbejde med det og hvordan du kan øge den. Vi taler også om den modstand mange kan relatere til, ved tanken om at acceptere kroppen, og den sorg der kan være forbundet med, at arbejde med sit forhold til kroppen.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvordan kommer du ud af hovedet og ned i kroppen?Hvorfor vil mange opleve en form for sorg, når de genskaber kontakten med kroppen?Hvad kan du gøre når du er gået i stå i din proces mod kropsro?Hvad har følelser og krop med hinanden at gøre?Er der konsekvenser forbundet med ikke at arbejde med større kropskontakt?Den famøse følelse, vredeForskellen på grundfølelser og dækfølelserHvordan kan du arbejde med dit forhold til vrede, frygt, sorg, skam og glædeAt nyde før du skal ydeHvordan du kan lære at være i verden med din kropHvordan kan du arbejde med kropsbevidsthed hvis du har meget kropskritik
Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2).
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012).
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012). - Show more
