Episodes
-
Engang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre.
I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse.
Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt.
Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner.
Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gamle fortælling om Vestens forbrydelser imod Iran til live igen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I dag har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken. Nemlig et portrætinterview med Anton Westerlin, som musikredaktør Simon Lund har skrevet og læst op. 'Anton Hvem?' tænker du måske . Simon er dog ret sikker på, at du har hørt hans musik. Lige nu vil alle arbejde nemlig med ham, fra Lamin til Annika. Han har formet lyden af dansk pop i 2020’erne og gjort noget, som ingen har gjort før. Og om lidt spiller han en af de mest hypede koncerter på Roskilde Festival. Hvor kom han fra? Og hvad er det, han gør, som en ny generation af unge spejler sig i? Gennem et halvt år har Simon Lund fulgt hitmageren Anton Westerlin frem mod udgivelsen af hans eget debutalbum.
------------
Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Missing episodes?
-
I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.
Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege.
Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra langt ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge.
I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet.
Lyt med på den anden del af to, der handler om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i, når de begyndte i Mastodonterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.
Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege.
Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra op til 20 år ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge.
I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet.
Lyt med på den første del af to, der handler om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i, når de begyndte i Mastodonterne.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad nu, hvis vi kan begynde helt forfra, hver gang noget i vores krop eller hjerne går galt? Simpelthen skrue tiden tilbage til før en sygdom opstår og begynde igen ved at erstatte gamle celler, der har fået en skade, som gør os syge, med nye, unge celler.
Hvor mange af de alvorlige sygdomme, vi slås med i dag, vil vi så kunne kurere?
Det spørgsmål prøver forskere rundt om i verden for fuld kraft at finde svar på.
En af de sygdomme, som er blandt de mest oplagte kandidater, er muligvis Parkinson's – og nogle af de forskere, som er længst fremme i forsøg med at bruge stamceller imod Parkinsons, er danske.
Det gør dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ os klogere på, som er Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da Donald Trump snød alle og kastede USA ind i krigen mellem Israel og Iran ved at smide sine tonstunge bomber mod Irans atomanlæg, ændrede krigen sig dramatisk.
For præstestyret i Iran, som nu skal finde ud af, hvordan man bedst slår tilbage mod en livsfarlig og meget stærkere fjende.
For Donald Trump og USA, som nu pludselig også har noget at tabe.
Og for Israel, hvor Benjamin Netanyahu ser ud til at få det, præcis som han gerne vil have det.
Men hvad går det nu ud på for krigens tre centrale parter? Og hvordan kommer vi andre til at mærke det?
Det gør dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ os klogere på, som er Politikens tidligere korrespondent i Mellemøsten og USA Marcus Rubin.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I de næste dage vil titusindvis af unge danske gymnasieelever tage huen på, stige på studentervognene og køre ud i trafikken. Glade over endelig at være færdige med gymnasiet. Men under studenterhuen er der noget, der ikke er, som det plejer. Årets årgang er den første, som i alle tre gymnasieår har kunnet bruge kunstig intelligens, når de løste opgaver. Det har gjort meget af det, de afleverede, bedre. Men de er ikke nødvendigvis selv blevet bedre. Gør AI studenterne klogere eller dummmere? Det spørger vi journalist Jakob Sorgenfri Kjær og Freja Sinclair, som bliver student i denne uge, om.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I dag har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken. Nemlig det essay om kannibalisme, som Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen skrev tidligere på året. For hvad er det ved vores samfund, der gør, at der igen og igen bliver spist mennesker i kulturen i disse år? Hvad er det kannibalerne vil os lige nu? Det undersøgte de to kulturskribenter i artiklen, hvor de inviterer dig til middag med fire kannibaltyper.
------------
Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvordan har du det med rotter? Og nu skal du ikke tænke på den elskelig parisisk rotte, som den i animationsfilmen Ratatouille: Gourmet-rotten Remy, der drømmer om et liv som chefkok. Tænk på de RIGTIGE rotter. De store, ulækre skadedyr med lange, fede haler. En uhygiejnisk trussel. Den sundhedsfarlige plage, som har det med at dukke op, hvor vi mennesker lever mange sammen. Og bare breder sig… eller, som vi også siger: Formerer sig… som rotter.
Men er dét virkelig den sande historie om rotten? Er den skadedyrenes konge? Eller er de overhovedet skadedyr? Eller er der noget, vi har misforstået?
Det satte Politikens Søren Korsholm sig for at undersøge, da han en nat hørte noget, han ikke brød sig om, og spørgsmålet pludselig blev personligt for ham.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I løbet af bare 14 dage er to danske kvinder blevet skudt og dræbt – den ene af sin mand. Og faren til deres to børn.
Den anden af sin ekskæreste, som ellers havde et tilhold, der skulle forhindre ham i at nærme sig hende.
I de senere år har vi oplevet i gennemsnit syv partnerdrab om året.
Men alene i løbet af de første fem en halv måned af 2025 har vi allerede haft otte.
Hvad er det, der sker?
I en række medier – og især måske på de sociale – kan man få det indtryk, at antallet af drab på kvinder bare vokser.
Men sådan er det faktisk ikke, siger Politikens Line Vaaben, som i mange år har beskæftiget sig med emnet og blandt andet skrevet bogen ’En forudsigelig forbrydelse’ om kvindedrab.
Og – siger hun – ligesom vi før var uopmærksomme på, hvor mange kvinder, der blev dræbt af deres partner, overser vi måske nu, at det nogle gange handler om andet og mere end køn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Premierminister Benjamin Netanyahu har advaret verden om atomtruslen fra Iran i flere årtier. Foran den amerikanske kongress, i FN og i sine bøger. Så hvorfor er det lige nu i juni 2025, han trækker i nødbremsen og indleder et massivt angreb på de iranske atomanlæg og topfolk i det iranske regime?
Det fortæller Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I år 2040 – om 15 år – vil staten Israel være udslettet. Det har Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, erklæret. Hvordan det skal ske, har det iranske præstestyre en hemmelig plan for.
I Iran har man ligefrem en særlig Timeglas-Festival, hvor man – med mellemrum – tæller ned til Israels forestående kollaps.
Men hvorfor er Israels udslettelse så vigtig for præstestyret? Er det virkelig derfor, landet satser hårdt på at udvikle atomvåben?
Det her er første del af to om baggrunden for Israels angreb på Iran.
I det her afsnit spørger vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, hvordan Iran forvandlede sig fra et veluddannet, vestligt orienteret samfund til en islamistisk republik – og hvordan præstestyret – længe før Al Qaeda og Islamisk Stat - spredte skræk i Vesten og udfordrede USA.
Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected]
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kan du huske din skoleklasse? Husker du dem, der blev mobbet? Det kan endda være, at du var en del af det. Enten som mobber, mobbeoffer eller passiv tilskuer. Måske ligger det mange år tilbage, men mobning lever i høj grad videre i dagens Danmark. Faktisk er mobning på få år steget markant i folkeskolen.
Ida på 15 år har igennem flere år oplevet at blive ekskluderet, holdt udenfor og valgt fra af de andre i skolen. Lige indtil et særligt ophold ændrede hendes liv.
I dette afsnit undersøger journalist Pernille Mainz, hvad mobning egentlig er. Og svaret viser sig i virkeligheden at være noget andet end det, mange af os går og tror.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken:
Først læser Lucia Odoom sin anmeldelse af Addison Raes debutalbum op. Ren popmagi, kalder hun det Dernæst læser Mathias Kryger sin ret så anderledes kunstanmeldelse fra et traditionsrigt dansk slot op Til sidst læser Thomas Bredsdorff sin anmeldelse af et moderne islandsk eventyr op.------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
6.600 soldater, 150 kampvogne og 50 luftfartøjer, to muldyr og en hund. Det er åbenbart det, du skal bruge til en militærparade. Lørdag fejrer Donald Trump sin egen 79 års fødselsdag - og samtidig det amerikanske militærs 250 års fødselsdag - med en stor parade i Washington DC. Parader af den slags med kampvogne og det hele er ellers ikke noget, der er tradition for i USA, hvor man hidtil har overladt den slags til autoritære regimer som Rusland og Nordkorea. Og så lige Frankrig, der har en helt særlig parade-tradition. Og det var netop her på Bastilledagen hos Emmanuel Macron i 2017, at Donald Trump blev inspireret. I ’Du lytter til USA’ taler vi i denne uge om Trumps parade, om protesterne mod præsidenten, der lørdag finder sted i 2000 byer i hele USA. Og om protesterne fra Bruce Springsteen, som paneldeltager Jesper Thobo-Carlsen er i Berlin for at se.
Dagens panel består af vært Nils Thorsen, journalist på Politiken Anders Thornø Jørgensen og udlandsjournalist Jesper Thobo-Carlsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Statsministeren er et yndet motiv, når bladtegneren fortolker det politiske landskab med sin velkendte og spiddende streg. Lyt med, når Roald Als og Danmarks statsminister igen møder hinanden på Politikens scene til Folkemødet for at diskutere det forgangne år på Christiansborg med udgangspunkt i Roalds mange spiddende portrætter af Mette Frederiksen.
Programmet er optaget live på Politikens scene til Folkemødet i Allinge.
Politiken udgiver det bedste fra deres scene på Folkemødet på lyd i podcastfeedet 'Politiken Live', som kan findes i Politikens podcastapp, og hvor du ellers plejer at høre podcasts.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er strafbart at afgive falsk vidneforklaring.
Ikke desto mindre er det præcis det, politifolk tilsyneladende instruerer deres meddeler i at gøre på en skjult lydoptagelse, som hele Danmark har kunnet høre siden onsdag morgen, hvor TV 2 havde premiere på to nye afsnit af dokumentarserien ’Den Sorte Svane’.
Og meddeleren, som politifolkene efter alt at dømme instruerer i at lyve, når hun skal afhøres som vidne i en straffesag, er seriens kontroversielle hovedperson, Amira Smajic.
Siden seriens første fem afsnit blev sendt sidste år, er den blevet set af 2,2 millioner seere, hvilket gør den til den mest dokumentar nogensinde. Den har afsløret forbindelser mellem over- og underverdenen i Danmark og kastet lys over kriminelle forhold, som nu efterforskes af en række myndigheder.
Men Den Sorte Svane har også været genstand for en voldsom debat, som man til tider nærmest har skullet være tidligere graverchef på Politiken for at kunne overskue. Derfor er det netop John Hansen, der i dagens afsnit zoomer ind på sagens tre vigtigste parter – nemlig TV2, politiet og Amira Smajic – for at gøre os klogere på, hvad de villet, hvad de har vundet, og hvad de har tabt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er stik imod ønsket fra Californiens demokratiske guvernør Gavin Newsom, da Trump i weekenden indsætter nationalgarden mod demonstranter i Los Angeles. Og det er også stik imod ønsket fra byens borgmester, Karen Bass. Men Trump stopper ikke der. Han indsætter derimod også elitesoldaterne fra marinen.
Newsom og Bass ønsker ikke præsidentens indblanding. Det er deres stat, deres by, og demonstrationerne er relativt fredelige. Man skal ikke bekæmpe grafittimalere med marinesoldater, siger Bass.
At præsidenten vælger at overtrumfe guvernøren i en amerikansk stat og indsætte nationalgarden mod statens borgere er meget usædvanligt. Det er sket siden 1960’erne, fortæller Jacob Fuglsang. Han er Politikens korrespondent i USA, dagens gæst i ’Du lytter til Politiken, og så har han fulgt demonstrationerne i Los Angeles, og magtkampen i de politiske lag, tæt.
Nu breder protesterne sig til andre byer.
Hvad er Trumps grund til at bruge sin magt, som han gør? Hvad risikerer han ved at gøre det? Og er konflikten i virkeligheden en gave for Gavin Newsom, som mange demokrater ser som en kommende præsidentkandidat?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Når de fleste tænker på sidste skoledag, tænker de på kostumer og karameller og fis og ballade. Ti år i folkeskolen er gået – og det eneste der mangler, er afgangsprøverne og drømmene på den anden side.
Sådan er det for de fleste, der går til folkeskolens afgangsprøve i de her uger.
Men flere og flere danske skoleelever dumper 9. klasse. Så mange at antallet af elever, der dumper, er det højeste i ti år.
I det her afsnit fortæller uddannelsesredaktør Cecilie Lund Kristiansen, hvordan det kan være – og hvorfor dumpeprocenten er steget mest blandt pigerne.
Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected]
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kort efter nytår truede Netanyahu med at forvandle Gaza til helvedes forgård.
I marts gjorde han alvor af truslerne og brød våbenhvilen med et militært overraskelsesangreb i fuld styrke. Et angreb, der ifølge lokale sundhedsmyndigheder kostede over 400 mennesker livet. Især kvinder og børn.
Et dødstal, der kan lægges oveni de over 50.000 børn, der ifølge Unicef har mistet livet eller er blevet såret under krigen i Gaza. Og så sagde Netanyahu endda: Det er kun begyndelsen.
Siden er situationen i Gaza voldsomt forværret. De fleste sulter. Sundhedsvæsnet er kollapset. Politikens fotochef Peter Hove Olesen har samlet billeder, der viser ødelæggelserne og de døde i Gaza. Han har set dem alle sammen. Billeder af blod, lemlæstelse, desperation og døde børn.
I det her afsnit fortæller han, hvad det er, han har set. Og han fortæller om billeder, der er så voldsomme, at han mener, vi andre ikke skal se dem. Til gengæld er der andre billeder, han mener vi som medier har pligt til at vise. Så ingen i eftertiden skal kunne sige, at de ikke vidste, hvad der foregik.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Show more
