Episodes
-
Efter en uges pause er vi tilbage med et catchup på den forgangne uge, waiver wire pickups og inputs til start'em sit'em tips til dit fantasy roster. Og der er mange matchup der kalder på sløve performances i denne uge - så der er lidt at hente.
-
Det er nu, du skal kigge dig selv i øjnene og vurdere om du er contender, eller om du skal sætte øjnene mod fremtiden. Derfor giver vi dig de bedste undervalued trade targets lige nu - både hvis du er i win-now og win... later mode!
Derudover introducerer vi et par ugentlige segmenter:
- Ugens Rant & Ugens Snack
... Begge lige vigtige!
-
Missing episodes?
-
Det er en stor uge for Dynastiet. Første uge med to optagedage - og første uge med en gæst i studiet. Ingen ringere end den sagnsomspundne 'Michael', som efterhånden er blevet nævnt i utallige episoder.
Vi dykker ned i hvilke spillere, du bør starte og hvilke du bør lade blive på bænken. Der er tips til buy low trade targets og historier fra den jyske muld. Med andre ord. Denne episode har alt, hvad der skal til for at du kan blive klar til endnu en NFL weekend.
-
Der dykkes dybt på waiver wiren. Sidste uges tips bragede igennem i week 2 - så vær på forkant med din liga og saml week 3's dybe sleeper picks på waiveren op.
Der er styr på lyden og Martin er blevet far for anden gang. Der er derfor nu ingen undskyldninger for at ramme jeres feed (minimum) én gang ugentligt.
-
Første uge er i bogen. Fyldt med overraskelser, skader og highlights. Præcis som vi drømte om. Vi tager nogle af de mest oplagte overreaktioner op, og diskuterer om, der egentlig er hold i dem - eller om man lige bør vente lidt med at drage konklusioner.
Derudover vender vi hvilke spillere du bør kigge efter på waiver wiren til week 2. Læg billet ind på upsiden i både WR's, RB's og TE's nu - og se dit hold blomstre senere på sæsonen.
-
Du ved godt, du skal starte Mahomes og Justin Jefferson - ellers havde du jo ikke lyttet med her. Så vi prøver at dykke lidt dybere og kigge på, hvem du bør undlade på yderpositionerne af dit starting line up - og hvem du bør give en chance, selvom du måske er i tvivl.
Og så er episoden her vores allerførste remote-episode, hvor vi har optaget fra hver sin lokation. Det gik sådan mellem-godt. Det var hyggeligt - men vanen tro har vi ikke helt styr på teknikken. Det betyder, Martin er med på AirPods. Lyder det træls? Ja - det gør det. Kan du leve med det? Ja - det kan du godt.
Bliver lyden bedre næste gang? JA - Det gør den. Ellers giver vi en Dr. Pepper til alle der kontakter os på bagkant af episode 16!
-
Football's back! Kind of... Vi løber nogle af de enkeltstående performances igennem fra den første uge af preseason. Overanalyserer, drikker Dr. Pepper og taler med mad i munden. Opskriften på den perfekte podcast? Helt sikkert ikke. Men NFL er tilbage - og vi kan ikke få hænderne ned!
-
Der er agurketid i NFL, og en fjer bliver hurtigt til fem høns. Vi tager fat i mange af de historier, der i øjeblikket bliver blæst op til noget der måske er større end, hvad det ret beset bør være. Med andre ord kan et one hand catch uden pads pludselig betyde at mange tror OBJ i år får sit livs sæson. Men er vi på hypetrain eller er det hele bare en smokescreen? Vi vender mange af de "store" headlines, der fylder i NFL-mediebilledet lige nu.
-
Endnu en episode fra Sluseholmen er i bogen. Vi vender hvilke breakout kandidater, der er værd at target i dine drafts og trades op mod sæsonstart. Vi undlader helt oplagt kandidater, og kigger en smule dybere - specielt på TE-positionen.
-
Dynastiet er for første gang rykket til Sluseholmen og vi fortsætter succesen fra forrige uge og bringer vores running back breakout kandidater på bordet. Der er ikke helt enighed om alle spillerne, men til gengæld lægger det op til en diskussion, som måske kan gøre dig klogere, så du kan danne dig dit eget billede af, hvem du tror, kan give dig en edge i denne sæson.
-
Første episode i en række af flere omkring spillere, der har gode forudsætninger for at kunne tage et gevaldigt ryk i den rigtige retning i den kommende sæson. Måske det kan give dig en tidlig edge i dine trades - eller bare gøre dig lidt klogere på dine startup drafts. Om ikke andet får vi i hvert fald vendt højt og lavt over en kop is på Bistro Royal.
God lytter!
-
Startup-draften i dynastyligaer er altafgørende! Der er mange måder, du kan gribe den an på. Vigtigst af alt er, at du på forhånd har bestemt dig for hvordan. Vi gennemgår de mest gængse strategier plus et par lidt mere risikobetonede.
For første gang optager vi ikke i hulen i Brønshøj men fra hjertet af Kongens København - på Bistro Royal midt på Kongens Nytorv efter en 300g bouef bernaise med trøffelfritter.
God lytter!
-
Nu bliver det rigtig nørdet, men har du en indre GM i maven, så er denne episode lige noget for dig. Vi skal snakke ADP - Average Draft Position, og det er i virkeligheden her fantasy football bliver vundet eller tabt. Kan du vurdere spillernes værdi bedre end det akkumulerede marked, eller bare bedre end dine ligamodstandere? - så er du godt på vej. Vi vender 12 spillere, som vi mener, enten bliver draftet for højt eller lavt, og forsøger at forklare, hvordan man generelt kan navigere bedre i ADP og fantasy draftens univers.
-
Vi er nu på den anden side af draften, og derfor er det blevet tid til en ny mock draft. Med lidt hjælp fra sleeper appens AI kører vi en hurtigt 3-runders mock draft, hvor vi vælger de nye rookies baseret på deres landingspots og de seneste meldinger fra de igangværende OTA træningslejre. Det blev til et par overraskelser undervejs, homer picks uden at reache og meget mere - og så lykkedes det for første gang at holde længden på episoden under en time.
-
Dynastiet er tilbage med en episode, hvor du virkelig kan finde nogle hidden gems og værdifulde insights til trades på baggrund af, hvordan draften har påvirket NFLs veteraner og deres fantasy-værdi. Samtidig kan du blive klogere på, hvem af værterne der er bedst til det legendariske amerikanske havespil Cornhole.
-
NFL draften er veloverstået. Det unge kuld er landet på deres respektive hold enten drafted eller undrafted. I denne episode gennemgår vi de største vindere og tabere, og giver inputs til hvordan draft capital og landing spots påvirker førsteårsspillernes dynasty fantasy-værdi.
-
Der bliver varmet op til "juleaften", årets NFL draft. Der er Dr. Pepper på bordet og 36 spillere skal vælges til denne tre runders rookie mock draft. Troels og Martin har været dybere i filmrummet og vendt en smule op og ned på deres draft boards. Derudover vender de, hvad der er vigtigt at holde in mente, når man drafter rookies i sine Dynasty-ligaer.
00.00 Intro
09.13 Runde 1
38.16 Runde 2
1.03.40 Runde 3
-
I en rookie class som ikke er super top heavy men til gengæld har meget dybde, er tight end-gruppen måske den allermest spændende. Derfor bliver der i dette afsnit gået i dybden med førsteårs wide receivers og tight ends. Martin og Troels har langt fra den samme top 5, og der er derfor lagt op til diskussioner om, hvad der er vigtigt, for specielt tight ends, i Dynasty Fantasy - og hvorfor det ikke altid er ensbetydende med reel værdi for et NFL hold.
-
De fem bedste QB og RB prospects for Dynasty Fantasy Football breakes ned. Der bliver gået i dybden med, hvorfor nogle prospects er bedre real life prospects end i fantasy og vice versa. En dyb rookie class - men som ikke nødvendigvis er lige så top heavy som de forgående år.
-
Hvad er Dynasty Fantasy Football - og hvorfor er det så meget sjovere end redraft? Det får du forklaringen på i introafsnittet til Dynastiet. Samtidig får du en kort introduktion til podcastens værter Troels Dahl-Nielsen og Martin Sahlertz og bonusinfo om, hvor du billigst finder Franks Red Hot Sauce. Det og meget mere på bare 20 minutter, som du desværre aldrig får igen.