Episodes
-
Emil Lange prøvede at dj'e for første gang som 16-årig – og han elskede det med det samme. Siden har han været på tour næsten nonstop i nu 14 år og har spillet på de største klubber og festivaler over hele landet. Men hvordan holder man egentlig til så mange år i et liv med højt tempo, sene nætter og et konstant pres for at levere nye hits?
I afsnittet fortæller Emil om sin vej ind i musikbranchen, og hvordan han lever sit liv efter 3-årsplaner. Og så åbner han op om noget, han aldrig har delt før: Nemlig at han som 12-13-årig begyndte at tisse blod og fik at vide, at det kunne være kræft. En voldsom oplevelse, der gav ham en tidlig bevidsthed om, at livet pludselig kan tage en drejning...
Vi taler naturligvis også om Emils deltagelse i Forræder, og om alt det nye, der sker i hans liv lige nu: Han er blevet forlovet, skal flytte i ny lejlighed og får snart en hvalp. Alt sammen samtidig med, at han tager på sommertour.
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Emil. Del 2 udkommer torsdag den 15. maj.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvor havner Eva, når hun har forladt Jorden? Det finder vi ud af her i Efterlivet.
Og så stiller jeg Eva de spørgsmål, som I lyttere har skrevet ind: Er der eksempelvis et emne, som Eva aldrig ville lave standup om? Er hun altid i underholdnings-mode? Og hvem er hendes danske komiker-crush?
Dette er del 2 af afsnittet med Eva. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Missing episodes?
-
Eva Jin havde kun optrådt til et par open mics og som opvarmer til en konfirmation, da hun fik scenetid som æsel ved Zulu Comedy Galla i 2020.... Dén optræden viste sig at ændre alt for Eva, der på de fire minutter gik fra at være et ukendt navn til at have kalenderen booket. I podcasten fortæller hun om presset ved at ramme den lige i røven første gang og efterfølgende skulle indfri folks forventninger.
Vi taler også om Evas tiltrækning af "seje" ting, hvilket blandt andet har haft betydning for hendes kropsholdning og dét at hun har gået til karate i 12-13 år og i dag har det sorte bælte.
På sin sidste dag starter Eva morgenen ud med Cocopops, der minder hende om barndommens ferier, og så ringer hun til P3 for at få dem til at lave en minidokumentar om hendes sidste dag.
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Eva Jin. Del 2 udkommer torsdag den 8. maj.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Som barn af en meget troende mor har Jan Gintberg været en del i kirke som barn, og da hans mor blev psykisk syg, begyndte hun at se Jesus overalt. Måske derfor har Jan fra en tidlig alder taget afstand til kristendommen og religion i det hele taget, og i stedet brugt Biblen som humoristisk brændstof til sine jokes.
Jan fortæller også om dengang, han som 10-årig fandt sin morfar død på badeværelsetgulvet, og hvad det satte i gang hos ham af tanker. Og så taler vi om livet med småbørn og hvilken episode, Jan gerne ville opleve igen, hvis han fik muligheden.
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 2 af afsnittet med Jan Gintberg. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, så er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Da Jan Gintberg var 6 år gammel, blev hans mor indlagt for første gang som følge af en depression og efterfølgende psykose. I dag ser Jan tilbage på sit barndomshjem som et galehus, hvor forældrene bekrigede hinanden – men i stedet for at indtage en offerrolle, har Jan aktivt brugt galskaben og vilkårene som en drivkraft til at komme frem i verden og op på scenen.
Vi taler om, hvordan Jan gik fra at være en ung, nyuddannet landmand til at blive en af landets mest folkekære komikere. Om at have stemmen som våben og varemærke. Og om de vilde 90'ere på DR med Casper Christensen og de andre pionerer – hvor satiren og kreativiteten havde helt ufatteligt gode kår.
På sin sidste dag starter Jan sundt ud med 30 minutters cykling i kælderen, og så er det ellers afsted til et af de smukkeste steder på jorden ifølge Jan, nemlig Lofoten. Senere på dagen står den også på dejlig lasagne og et spil volleyball. Blandt andet!
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Jan Gintberg. Del 2 udkommer torsdag den 1. maj.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Felix og hunden Robert er havnet på en uendelig græsmark, hvor Robert får lov til at sætte retningen. Med udgangspunkt i græsmarken reflekterer Felix over livet, døden og hvorfor han ikke har lyst til at vende tilbage til jorden, da jeg giver ham muligheden.
Heldigvis ender han med at tage med mig tilbage til Jorden igen, så vi kan afrunde afsnittet med jer lytteres fine hilsner.
Dette er del 2 af afsnittet med Felix Smith. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Felix Smith var i mange år et velkendt ansigt på tv, hvor han stod i spidsen for nogle af landets største underholdningsprogrammer. Men pludselig forsvandt han fra skærmen – hvad skete der? Jeg taler med Felix om beslutningen om at lægge tv'et lidt på hylden og afsøge andre karriereveje og muligheder.
Vi taler også om hans nære forhold til Kenya, hvor han i dag er med til at bygge en skole for mekanikere – og så kommer vi vist heller ikke uden om Felix’ store, bløde kærlighed til hunde. For selvom Felix faktisk er allergisk, så har han hunden Robert, en dejlig cockerspaniel, der også tager livligt del i optagelserne og den sidste dag.
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Felix Smith. Del 2 udkommer torsdag den 24. april.
Foto: Anja Ekstrøm
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Som tidligere forsvarsadvokat har Mia Wagner oplevet menneskene bag handlingerne, og hun kommer aldrig til at forlige sig med idéen om, at der skulle findes ren ondskab. Derimod kan hun godt lide tanken om, at ens sjæl har flere liv – og det leder os videre til en afsøgning af, hvad livet og Efterlivet egentlig går ud på.
Til min overraskelse indvier Mia mig også i, at hun har spirituelle evner og faktisk flere gange har haft en dialog med nogle, der er døde. Hun fortæller, hvordan hun tidligere har skullet lægge låg på det spirituelle, fordi hun ikke har villet virke utroværdig. Men nu er hun altså nået til et sted i livet, hvor hun kan omfavne og undersøge det nærmere.
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 2 af afsnittet med Mia Wagner. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Mia Wagner har altid været en, andre kom til for råd. I podcasten fortæller hun, hvordan hun i dag har samlet trådene fra sin karriere som advokat, investor og leder og nu bruger det som mentor til at rådgive erhvervsledere.
Jeg taler med Mia om de store skift i hendes liv, og hvordan de har formet hende. Vi taler om tiden i "Løvens Hule", og hvad der fik hende til at melde sig som investor til programmet. Og så deler hun den svære og sårbare historie om dengang, hun takkede ja til en ministerpost – og måtte trække sig efter kun én uge, da kroppen sagde fra. Et vendepunkt, som Mia i dag beskriver som både en stor sorg og lettelse.
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Mia Wagner. Del 2 udkommer torsdag den 17. april.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Nikolaj har oplevet at miste flere af sine nøglepersoner i livet, og på dén baggrund fortæller han, hvor hårdt det er at miste sine forældre. Vi taler også om hans ønske om at spole tiden tilbage til dén dag, hvor han fik sin alvorlige knæskade, så han kunne have undgået hændelsen og sluppet for de livslange smerter.
På den lidt mere positive klinge taler Nikolaj og jeg om den inspiration, han får fra sine spillere, og hvor priviligeret og ydmyg han føler sig over at arbejde sammen med nogle af verdens dygtigste spillere.
Til sidst runder vi af med nogle utroligt fine hilsner til Nikolaj ❤️
Dette er del 2 af afsnittet med Nikolaj. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Jeg er på besøg hos verdens bedste håndboldtræner, Nikolaj Jacobsen. Nikolaj bor roligt og idyllisk på Thurø på Sydfyn, og da først hans hund Alvin har set, at vi giver hinanden et kram, er jeg også velkommen indenfor hos dén.
Som landstræner er Nikolaj vant til at holde hovedet koldt i en hal fyldt med tusindvis af larmende håndboldfans, men faktisk er han små-genert i store forsamlinger og dertil meget privat. Derfor har det været godt for ham – både som træner og som menneske – at begynde at holde foredrag rundtomkring i landet. For dermed er han blevet bedre til at sætte ord på ting og har lært sig selv mere indgående at kende.
På sin sidste dag står Nikolaj tidligt op for at lave morgenmad til familien, og derefter fortsætter han til Mallorca med 7 af sine venner for at spille golf, drikke Vodka Lemon og feste i Megapark, hvor der kun er tyskere. Efterfølgende tager han tilbage til Thurø igen, hvor grillen og spaen skal i gang. Her kommer det også frem, at Nikolaj har købt et øl-tårn hjem til sig selv. Hvilket jeg elsker!
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Nikolaj. Del 2 udkommer torsdag den 10. april.
Foto: Michael Kjærgaard
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Irina er overbevist om, at hendes sjæl har levet før. For selv da hun var barn, følte hun sig meget gammel. Spørgsmålet er derfor, hvad der sker med hende, efter at hun er blevet begravet i sin slotshave på den sidste dag? Og hvad skal der mon stå på hendes gravsten?
Dette er del 2 af afsnittet med Irina Olsen. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
"De dage, hvor jeg er en god forretningskvinde, kan jeg føle mig som en mindre god mor. Og de dage, hvor jeg er den bedste mor, glemmer jeg næsten min forretning..."
Som mor, forretningskvinde og en af landets mest markante mediepersonligheder er Irina Olsen vant til at have mange bolde i luften. Jeg taler med Irina om dét at trives bedst i travlheden og samtidig skulle erkende, at man ikke er et supermenneske, der kan klare alt.
Vi dykker også ned i Irinas rejse fra ung elite-skøjteløber med OL-drømme til realitystjerne, influencer og iværksætter. Irina fortæller om dedikationen og disciplinen fra sporten, som fra en tidlig alder lærte hende, at hårdt arbejde betaler sig – og hvorfor det kan være frusterende, når forretningsverdenen ikke altid fungerer på samme måde.
Vi når naturligvis også at vende Irinas deltagelse i "Spillet", og hvad baggrunden er for at hun definerer sig selv som en outsider.
Rigtig god lytter! 🎧✨
Dette er del 1 af afsnittet med Irina. Del 2 af afsnittet udkommer torsdag den 3. april.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Efterlivet er en slem skuffelse for Huxi Bach. Der er meget kedeligere, end han og mange andre havde regnet med, og derfor vil han også gerne med ned på jorden igen, så snart han får muligheden...
Inden vi slipper efterlivet helt, spørger jeg Huxi, hvilken episode han gerne ville opleve igen, hvis han fik chancen. Og her kommer svaret ret prompte: Dengang han røg pot for første gang på Tønder Festival sammen med Niels Hausgaard.
Dette er del 2 af afsnittet med Huxi Bach. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Huxi Bach hedder i virkeligheden Christian, opkaldt efter kongen, fordi præsten ikke ville godkende navnet Huxi ved dåben i 1978. Det har da givet et par forviklinger gennem tiden – især under eksaminer i skolen – men ellers tænker Huxi aldrig over, at han faktisk hedder Christian.
Udover at være indehaver af et specielt navn, så viser det sig også, at Huxi elsker vaner: Lige så vild han er med at opsøge ny viden og beskæftige sig med aktualitetsstof, lige så meget elsker han sine såkaldte "trygheds-øer". Én af disse øer er for eksempel, at han har spist det samme til morgenmad i de sidste 40 år.
Op til podcasten har Huxi været splittet om, hvordan han ønsker at tilbringe sin sidste dag: Skulle han dedikere dagen til sin elskede familie? Eller skulle han gå med en mere egoistisk dag med sig selv i centrum? Heldigvis vælger han det sidste...
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Huxi Bach. Del 2 udkommer torsdag den 27. marts.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Benjamin havner selvfølgelig i Himlen, og det virker da også til at være et skønt sted! Fyldt af "Vi skal ikke hjem, vi skal videre"-energi og med en indretning, der minder mistænkeligt meget om min lejlighed.
Vi taler også om, hvilken episode Benjamin gerne ville opleve igen, hvis han fik chancen. Og her er svaret – udover at smage vesterhavsost igen for første gang – dén dag, han mødte sin kone ❤️
Dette er del 2 af afsnittet med Benjamin Hav. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Første gang jeg mødte Benjamin Hav, var han i gang med at kværne en hel pakke kyllingepålæg. For sådan er det med Benjamin: Når noget føles godt, så går han all in.
Vi snakker om den kropslige og psykiske rejse, Benjamin har været på gennem de seneste år, hvor han er gået fra 140 kg. på vægten og ikke at passe på sig selv, til i dag at stå skarpere og være mere i kontakt med sin krop. I dén forbindelse taler vi en del om skuespilleren Roland Møller, som engang har råbt et af sine bedste kostråd til Benjamin, nemlig: "Fjern overbollen på burgeren".
Men det hele skal jo ikke handle om kost! Vi får også vendt Benjamins musik, og hvad det (ikke) betyder for ham at få dårlige anmeldelser. Og så taler vi om dengang, hvor han var med i en meget syret sketch sammen med mig og Rasmus Wallbridge.
Rigtig god lytter! 🎧
Dette er del 1 af afsnittet med Benjamin Hav. Del 2 udkommer torsdag den 20. marts.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Ditte og Louise har begge nogle ret klare forhåbninger om, hvad der sker efter livet på jorden. For nylig har de læst en bog skrevet af en mand, der har haft en nærdødsoplevelse og er vendt tilbage til livet, og den har gjort et stort indtryk på dem. Vi taler om prøvelser og modgang som en naturlig del af dét at være menneske – og så deler jeg naturligvis jer lytteres søde beskeder med Ditte og Louise.
Dette er del 2 af afsnittet med Ditte og Louise. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Foto af Ditte og Louise: Petra Kleis
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Ditte og Louise har hængt sammen, siden de blev kreativt forelskede i 2008 på Nørrebro Teater. Som de dygtige og anerkendte skuespillere, instruktører og manusforfattere, de er, er de vant til at udvikle scener og handlingsforløb sammen – og sådan griber de også den sidste dag an på her i podcasten.
Ditte og Louise vil vågne op i Louises sommerhus og være nøgne allerede fra morgenstunden. Ret tidligt herefter finder de ud af at bøje tid og sted til deres fordel, hvilket kun gør noget godt for dagen. På denne måde kan de blandt andet nå at besøge New York, udføre en happening på Den kinesiske mur, blive underholdt af Guldimund i Tanzania og ende dagen på en lidt speciel måde i Finland...
Sådan en begivenhedsrig dag kræver naturligvis tissepauser indimellem, hvilket der heldigvis er rig mulighed for!
Dette er del 1 af afsnittet med Ditte og Louise. Del 2 udkommer torsdag den 13. marts.
Foto af Ditte og Louise: Petra Kleis
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Efter livet befinder Hans og jeg os i en scene, som David Lynch, Stanley Kubrick og Lars von Trier kunne have skabt: I en form for transit, inden døren ind til det hinsides bliver åbnet. Men spørgsmålet er, om Hans tør at åbne døren? Og hvad håber han på, at der venter derinde?
Som altid deler jeg også jer lytteres søde beskeder og kommentarer med Hans, og vi reflekterer over, hvordan man bruger sin tid på jorden bedst muligt.
Dette er del 2 af afsnittet med Hans Pilgaard. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Show more