Episodes

  • I denne episode kan du h√łre direkt√łr i For√¶ldre & Sorg, Birgitte Sofia Horsten, tale om p√•r√łrendes store betydning for, hvordan for√¶ldre i sorg klarer sig i livet, efter det v√¶rst t√¶nkelige er sket. Det er h√•rdt at se nogen, som vi holder af v√¶re i dyb sorg, og mange p√•r√łrende er i tvivl om, hvad de skal sige og hvad kan de g√łre.

    Sammen med Abelone Tholstrup Stein udfolder Birgitte Sofia Horsten emnet 'P√•r√łrende og det gode netv√¶rk'. For i For√¶ldre & Sorg ved vi, at de for√¶ldre som har et godt netv√¶rk, best√•ende af mennesker som t√łr at st√• ved siden af for√¶ldrene i deres sorg, er dem, der oftest klarer sig bedre i den hverdag, som nu eksisterer uden deres barn.

    I afsnittet kan du h√łre Birgitte Sofia Horstens tale om, at d√łden er ikke et problem, som skal l√łses, men i stedet at d√łden er et vilk√•r, som for√¶ldrene skal l√¶re at leve med ‚Äď Og s√• f√•r du hendes bedste r√•d til, hvordan du kan v√¶re en st√łtte for et menneske i sorg, lige n√•r tragedien er sket og p√• lang sigt. B√•de gennem ord og handlinger, og uanset om du i en n√¶r relation til for√¶lderen eller ej.

  • I denne episode kan du h√łre psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin tale med Abelone Tholstrup Stein om sorg, og om hvordan den p√•virker for√¶ldre, som mister et barn, b√•de fysisk og psykisk. For sorg er alvorlig, og den skal tages alvorligt. For√¶ldrene har brug for at m√¶rke, at den bliver anerkendt af b√•de deres n√¶rmeste og af de fagprofessionelle, og det har de, fordi sorgen er t√¶t forbundet med k√¶rligheden til det barn, som de har mistet. En anerkendelse af sorgen er samtidig en anerkendelse af den betydning, som barnet har haft - og forts√¶tter med at have - for for√¶ldrene.

    Mai-Britt Guldin taler ogs√• om, hvorfor det er s√• vigtigt, at den s√łrgende f√•r mulighed for at tale om, hvad der fylder i sorgen. For det er her, der sker en proces hen mod at integrere sorgen i dagligdagen. Og det er essentielt, for for√¶ldre i sorg har netop brug for at finde ud af, hvordan de lever med den store smerte, og at v√¶nne sig til livet og dets vilk√•r efter de har mistet.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • I 2019 mistede Pernille M√łller Jensen sit mellemste barn, Lasse. Han var 15 √•r, og havde f√•et konstateret leuk√¶mi tre m√•neder tidligere. I denne episode kan du h√łre Pernille fort√¶lle om sine oplevelser i perioden fra Lasse fik sin kr√¶ftdiagnose og frem til tiden umiddelbart efter hans d√łd.

    I en samtale med Abelone Tholstrup Stein deler Pernille de tanker og f√łlelser, som fulgte med Lasses sygdom. Det er en beretning om, hvor sv√¶rt det var at forst√•, at en ellers frisk og helt almindelig teenager faktisk var alvorlig syg, og hvordan de sammen fors√łgte at fastholde en s√• normal dagligdag som muligt med computerspil og bes√łg af de t√¶tteste venner.

    Pernille fort√¶ller ogs√• om de h√¶ndelser, der i sidste ende f√łrte til, at hun mistede Lasse, og hvordan hun oplevede dagene og ugerne efter. Der var alle de praktiske g√łrem√•l, som hun skulle forholde sig til, omgivelsernes m√•de at h√•ndtere beskeden om Lasses d√łd p√• og s√• var der Pernilles egne reaktioner: Den udeblivende s√łvn, den fysiske ubehag og t√•rer, der syntes uendelige, mens hun sad i sin sofa sammen med Lasses far.

  • Iv√¶rks√¶tter Le Gammeltoft har to levende b√łrn, men fem graviditeter bag sig.

    Abelone Tholstrup Stein taler i dette afsnit med Le Gammeltoft om, hvilke f√łlelser der knyttede sig til at miste tidligt i graviditeten: De bristede dr√łmme, usikkerheden om fremtiden og uvisheden om hvorvidt √łnsket om b√łrn nogensinde ville blive virkelighed.

    Le Gammeltoft er if√łlge sig selv ‚ÄĚen fikser‚ÄĚ, og den manglende kontrol over fremtiden bet√łd en lang √•rr√¶kke pr√¶get af vrede og stress. Hun havde sv√¶rt ved at v√¶re s√•rbar, og hun havde sv√¶rt ved at tale om sorgen. Samtidig oplevede hun, at hverken sundhedspersonalet eller omgangskredsen anerkendte situationens alvor, og derfor fik sorgen ikke plads. Hverdagen og livet fortsatte som f√łr, og Le Gammeltoft betalte prisen med et bristet parforhold og en opl√łsning af kernefamilien ‚Äď endnu en sorg, der fulgte med de kaotiske √•r.

    Med tiden inds√• hun, at sorgen ikke var noget, som hun kunne parkere med en forventning om, at den forsvandt af sig selv, og hun erkendte sit behov for at sige det h√łjt. Og da hun f√łrst begyndte at tale om det, s√• erfarede Le Gammeltoft, at hun ikke var alene, og hun oplevede et f√¶llesskab med andre i samme situation - Et f√¶llesskab, hvor hun blev m√łdt i sin sorg, og det fik stor betydning for hende.

  • I 2017 bliver Kjeld Dollerup far til Aksel, som kom til verden, f√łr han selv var klar til at leve i den.

    I afsnit 8 tager Abelone Tholstrup Stein emnet ‚ÄĚat handle‚ÄĚ op. Hvad g√łr man, n√•r man mister sit barn? Hvordan bearbejder man sin sorg, og hvordan har man sit barn med sig i livet efter d√łden? For Kjeld har det givet mening at p√•tage sig en aktiv og ops√łgende rolle.
    I sin samtale med Abelone kommer Kjeld bl.a. ind p√•, hvordan han fandt et f√¶llesskab gennem den √•rlige VENOtour - Et cykell√łb hvor rytterne best√•r af for√¶ldre, bedstefor√¶ldre og s√łskende til b√łrn, som ikke l√¶ngere tr√¶kker vejret.

    Kjeld fort√¶ller ogs√• om, hvordan en sorggruppe gav ham mulighed for at bearbejde sorgen sammen med sin kone, Helle, og det befriende i at m√łde andre for√¶ldre i sorg fra n√¶romr√•det.

    Og sidst men ikke mindst taler Kjeld om, hvordan han bevidst s√łrger for, at Aksels s√łskende bliver inkluderet i hverdagens sm√• ritualer. Sammen ser de p√• billeder af Aksel og t√¶nder lys hos ham p√• kirkeg√•rden - Det er b√•de en fin anledning for Kjeld til at tale om d√łden med sine √łvrige b√łrn, og en m√•de hvor de sammen holder fort√¶llingen om Aksel i live.

  • En sv√¶r svangerskabsforgiftning bet√łd, at Theodor blev f√łdt i starten af 30. graviditetsuge tilbage i 2016, og otte dage senere m√•tte Tobias Reeves og hans kone, Charlotte, sige farvel til deres nyf√łdte s√łn grundet komplikationer.

    Episode 7 er Tobias Reeves‚Äô beretning om at blive far til Theodor, og den stolthed og uendelige k√¶rlighed som han f√łlte. Det er en beskrivelse af en mand i sorg, og en fort√¶lling om hvordan omverdenen h√•ndterede hans og Charlottes sorg forskelligt.

    Sammen med Abelone Tholstrup Stein taler Tobias om at v√¶re i sorg, og om det f√łlelsesregister som han pendulerede i, og til tider stadig g√łr. Det er en samtale om at f√łle vrede over livets banaliteter og omgivelsernes reaktioner, om at v√¶re kortluntet og om at r√•be og skrige.

    Tobias beskriver, hvordan omgivelserne havde st√łrre opm√¶rksomhed p√• Charlotte, som en mor i sorg, end ham som far, og Tobias kommer ind p√• konkrete episoder, hvor han ikke blev m√łdt og forst√•et i sin sorg. Her fort√¶ller han √¶rligt om, hvordan nogle mennesker ‚Äď med deres velmenende ord men manglende forst√•else ‚Äď n√¶rmest form√•ede at annullere de f√łlelser og tanker, som han havde.

  • Hvad er sorg, og hvad g√łr den ved for√¶ldre, n√•r de mister et barn/en ung? Er der forskellige former for sorg? Det er blot nogle af de sp√łrgsm√•l, som Christian Busch, pr√¶st ved Rigshospitalet i K√łbenhavn, reflekterer over i episode 6.

    Abelone Tholstrup Stein dykker sammen med Christian Busch ned i sorgens karakter. Sorg kan tage mange former, fordi mennesker s√łrger forskelligt, men uanset om der er tale om sorg over et levet liv eller sorg over tabet af muligheden for et levet liv, s√• er det at miste sit barn if√łlge Christian Busch en eksistentiel udfordring. Mange for√¶ldre oplever at miste sig selv, n√•r de mister deres barn, fordi de ikke l√¶ngere kan finde indhold, betydning og mening i livet. Det g√łr sorgen til et billede p√• den ultimative meningsl√łshed.

    Samtidig er det et afsnit om h√•b, og om hvordan for√¶ldre g√łr den h√•rde fort√¶lling til en k√¶rlighedsfort√¶lling. For som mennesker er vi de fort√¶llinger, der kan fort√¶lles om os, og efter 31 √•r som hospitalspr√¶st har Christian Busch set, hvordan for√¶ldrenes fort√¶llinger om og med barnet/den unge er med til at √¶ndre sorgen over tid. S√• selv n√•r det opleves som om, at alt er mistet, s√• kan livet opst√• igen ‚Äď Og det er, som han selv siger: ‚ÄĚRart, bekr√¶ftende og det giver h√•b.‚ÄĚ

  • Da Pia Fjorback Hejler og Peter, Pias mand, erfarede, at de ventede et barn med kromosomfejl, valgte de at afbryde graviditeten.

    Episode 5 handler om at tr√¶ffe valg. Om at tage ansvar. Om at f√łle skyld. For n√•r man ikke selv er helt sikker p√•, om man er blevet mor, s√• kan det v√¶re sv√¶rt at anerkende sin egen sorg.

    Pia fort√¶ller √¶rligt om, hvordan hun omtalte om f√łdslen af datteren, Nanna, som en abort, og hvordan hun automatisk gik i handlemodus i tiden f√łr og efter f√łdslen. Situationen virkede rationel, og som et rationelt menneske m√•tte Pia l√¶re at lytte til sin intuition: Hvordan giver man sorgen plads, n√•r man ikke selv er afklaret med, om man har f√•et en abort eller mistet et barn? N√•r man ikke helt f√łler, at man er blevet mor? For Pia m√¶rkede jo b√•de k√¶rligheden og sorgen, da hun fik Nanna i sine arme efter f√łdslen.

    Sorg er noget man arbejder med hele livet, og for Pia har der v√¶ret en stor, personlig udvikling i at finde en plads til Nanna. P√• den m√•de bliver det ogs√• en samtale om, hvordan livets oplevelser og erfaringer former menneskers identiet. Ogs√• den identitet der ligger i at v√¶re mor, og som hos Pia f√łrst voksede frem med tiden.

  • Per Gottlieb og Pers kone, Michella, blev for√¶ldre til Filip i sommeren 2019. Filip var d√łdf√łdt, og grunden var en listeriainfektion, som udviklede sig s√• alvorligt, at Per ogs√• var t√¶t p√• at miste sin kone.

    I fjerde afsnit taler Abelone Tholstrup Stein med Per om, hvordan han oplevede dagene omkring Filips f√łdsel. Her fort√¶ller han om, hvordan situationens alvor bet√łd, at der ikke var plads til ham, og at han p√• mange m√•der var en flue p√• v√¶ggen. For med en kone der var t√¶t p√• at d√ł, s√• fandt han det n√łdvendigt at ikl√¶de sig en praktisk maske og fokusere mere p√• Michella end p√• sig selv.

    Per fort√¶ller ogs√• om, at han benyttede sig af r√•dgivningen hos For√¶ldre & Sorg ‚Äď Landsforeningen Sp√¶dbarnsd√łd i forbindelse med sin tilbagevenden til sit arbejde, og at det kom bag p√• ham, at han ‚Äď trods stor erhvervserfaring ‚Äď ikke l√¶ngere kunne l√łse de arbejdsopgaver, som normalt sad p√• rygraden.

  • I 2008 mistede Daisy L√łvendahl sin f√łrstef√łdte, s√łnnen Gabriel, under f√łdslen, og her oplevede hun, at der var store forskelle p√•, hvordan hun og Ingvar, Daisys mand, reagerede. Det samme var tilf√¶ldet med deres n√¶rmeste familie ‚Äď Og de forskellige reaktionsm√łnstre har i h√łj grad v√¶ret med til at forme relationerne efterf√łlgende. For forskellen p√• de, som kunne st√• ved siden af Daisy i sorgen, og de som ikke kunne, har stadig stor betydning mange √•r senere.

    Gennem sin samtale med Abelone Tholstrup Stein åbner Daisy også for de udfordringer eksterne relationer gav internt i parforholdet, og på den måde bliver det også et afsnit med fokus på at balancere hensynet til sig selv og hensynet til andre.

  • Signe Tang Niemann og Signes mand mistede deres datter, Asta, pludseligt i uge 35. Graviditeten havde v√¶ret ukompliceret, og der havde ikke v√¶ret varselstegn.

    I en samtale med Abelone Tholstrup Stein tager Signe os igennem sine oplevelser omkring at blive mor til Asta. Hun taler om at m√¶rke de sidste livstegn, om perioden fra Asta blev konstateret d√łd til hun f√łdes to dage senere, og s√• beskriver Signe den stolthed, som hun f√łlte b√•de over at have gennemf√łrt en f√łdsel og over at v√¶re blevet mor til Asta.

    I afsnittet ‚ÄĚAt miste et barn‚ÄĚ kan du h√łre Signe Tang Niemann fort√¶lle om det store f√łlelsesregister, som hun gennemlevede, da hun erfarede, at Asta ikke l√¶ngere levede. Hun beskriver sin store k√¶rlighed til datteren og sin store sorg over at skulle sige farvel igen s√• hurtigt. Og s√• taler Signe om stolthed. Stolthed over at f√łde og blive mor til Asta, det store behov for at vise hende frem og det smukke minde, som f√łdslen endte med at blive.

    Signe fort√¶ller ogs√• om at tale med en r√•dgiver hos For√¶ldre & Sorg - Landsforeningen Sp√¶dbarnsd√łd. Hun deler √¶rligt sin oplevelse af at have sv√¶rt ved at rumme gravide og sp√¶db√łrn, og s√• reflekterer hun over, hvordan hun i dag nok er mere bekymret for sine to levende b√łrn, end hun formentlig ellers ville have v√¶ret, hvis hun ikke havde oplevet at miste sin f√łrstef√łdte.

  • OBS! Afsnittet indeholder babylyde.

    Cecilie Hother og Thomas, Cecilies mand, blev i marts 2019 for√¶ldre til Karl. Karl blev f√łdt, da Cecilie var 6 m√•neder henne i sin graviditet, fordi Karl ikke l√¶ngere levede.

    I en samtale med Abelone Tholstrup Stein taler Cecilie om sine oplevelser med at miste Karl og hvordan hun bearbejdede sin sorg, og s√• fort√¶ller hun om at blive gravid igen og mor til sit tredje barn, Aksel, efterf√łlgende.

    I afsnittet ‚ÄĚGravid og mor igen‚ÄĚ fort√¶ller Cecilie √¶rligt om, hvordan hun m√•tte balancere mellem den ekstreme sorg over at have mistet Karl og den ekstreme gl√¶de, som fulgte med en ny graviditet. Hun deler ogs√• sine tanker om den frygt, der blev hendes faste f√łlgesvend.

    Derudover kommer Cecilie ogs√• ind p√• tanker om sorgen som et livsvilk√•r, hvordan hun greb sin genopstart p√• arbejde an og s√• fort√¶ller hun om, hvordan hun brugte For√¶ldre & Sorg - Landsforeningen Sp√¶dbarnsd√łds sorggrupper til at finde spejling og nuancering i sin sorg.