Episodes
-
Landbruget i EU har stor indvirkning på både klima, natur og miljø. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst understøtter en grøn omstilling af erhvervet.
I denne episode taler Bjarke Møller med med Erik Tang om et nyt grønt forslag fra Rådet for Grøn Omstilling til, hvordan EU kan gøre det mere attraktivt for landbruget at investere i klimaomstilling. Senere i episoden deltager europaparlamentarikerne Per Clausen (EL) og Niels Fuglsang (S) i en samtale om, hvordan EU’s landbrugspolitik kan reformeres – og hvilken rolle klima, miljø og økologi skal spille i fremtidens støtteordninger.
Medvirkende: Erik Tang (Rådet for Grøn Omstilling), Per Clausen (EL) og Niels Fuglsang (S)
Vært: Bjarke Møller
-
Europa står midt i et geopolitisk stormvejr: afhængigheden af fossile brændsler gør os sårbare, Trump ryster den gamle transatlantiske orden, og den grønne vision er under pres. Så hvordan kan EU styrke det grønne fællesskab og sikre billig, grøn energi – uden at miste industriens konkurrenceevne?
Bjarke Møller taler med europaparlamentarikerne Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Niels Flemming Hansen (K) om EU’s Clean Industrial Deal og energihandleplan. Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling, Jeppe Juul, giver et overblik over de grønne elementer i den nye action plan for transportsektoren, og professor ved KU, Katherine Richardson, sætter den store grønne dagsorden i perspektiv med alt fra Trump og tipping points til politisk handlekraft og håb.
Medvirkende: Kira Marie Peter-Hansen (SF), Niels Flemming Hansen (K), Jeppe Juul (RGO) & Katherine Richardson (KU)
Vært: Bjarke Møller
-
Missing episodes?