Episodes
-
HankÞn flytter. For fremtiden kan du derfor finde os hér:
Apple Podcast:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hank%C3%B8n/id1623536723?l=da
Podimo:
https://share.podimo.com/podcast/8cddd169-5234-4863-baee-1b1014d6ba27?creatorId=999910f1-e9f3-4318-9964-afb9668606b1&key=zpjrogc0dZhC&source=ln&from=mobile
Spotify:
https://open.spotify.com/show/1jDPiYjF01B93Phg7ECbeW?si=VI5dTTDZRmuam1IXduYj6A
Alternativt kan du sÞge pÄ HankÞn der hvor du ellers normalt lytter til dine podcasts, og trykke pÄ det nye coverbillede. -
Er der overhovedet brug for mig her? Den tanke havde Claus Pilgaard, ogsÄ kendt som Chili Klaus, da han blev gift med en kvinde, der allerede havde tre bÞrn og en velfungerende familie. Han vidste, at hvis der ville vÊre en afstemning, var han den fÞrste, der rÞg ud. Derfor handlede det om, hvordan han kunne finde sin plads.
âHvad skulle jeg bidrage med? Jeg kunne jo ikke leve mit liv som gĂŠst. Det var en lĂŠngere proces. Men jeg tror, at man skal gĂžre sig fortjent til en accept, som det egentlig ogsĂ„ gĂžr sig gĂŠldende i alle relationer.â
Det fortĂŠller han i denne nye udgave af âHankĂžnâ med Mikkel Braginsky. En podcast om mandens tilstand og identitet.
Claus Pilgaard har i dag lavet en international virksomhed ud af sit chili-eventyr. Da han fÞrst begyndte at invitere kendte mennesker til at spise de stÊrke krydderier, havde han ikke forestillet sig, at det skulle blive den succes, det er nu. Men nÄr sÄdan en chance opstÄr, skal man udnytte den, mener han.
âDet var tilfĂŠldigt, at det skete. Chili og stĂŠrk mad har vĂŠret en lidenskab siden gymnasietiden, men denne succes har vĂŠret lidt tilfĂŠldig. Jeg kan godt lide at vĂŠre entreprenant, og der er en vanvittig tilfredsstillelse i at se noget vokse.â
I hans YouTube-film mÄ selv store mÊnd bryde sammen og tÞrre tÄrerene vÊk, nÄr chiliens krÊfter sÊtter ind, men det er ikke umiddelbart det, der er formÄlet.
âDet har for mig aldrig vĂŠret en stĂŠrk mands-konkurrence. Det, der er interessant er, at chilien skrĂŠller alle lag vĂŠk, og man ser ind pĂ„ et ĂŠgte menneske. Det er en genvejstest til at se folks fĂžlelser, og det er der mange, der godt kan lide at se.â -
Missing episodes?
-
Carsten BjÞrnlund har altid vidst, at han ville vÊre skuespiller. Men da han som nogen-og-tyve-Ärig sÞgte ind pÄ Teaterskolen, var nerverne ved at sabotere hans drÞm.
âJeg havde sĂžgt ind pĂ„ teaterskolen, men havde massive nerver og kom ikke ind. Derfor ville jeg finde ud af, hvad fanden der skete inde i mig. Og sĂ„ startede jeg i terapi,â fortĂŠller han til Mikkel Braginsky i dette afsnit af HankĂžn.
Egentligt troede han, at det var relationen til sin far, han skulle til at dissekere.
âMine forĂŠldre blev skilt, og min far kĂžrte sit eget liv. Han var der ikke 100% af alle mulige grunde, og jeg manglede et solidt mandebillede,â forklarer han om sin barndom.
Men undervejs i terapien fandt han ud af, at det egentlig var relationen til moren, der skulle under loopet.
âJeg fandt ud af, at min relation til min mor ikke var sĂ„ sund, som jeg troede, den var. Jeg syntes, at jeg havde et meget tĂŠt forhold til min mor. Vi talte om alt, vi delte alt, vi ringede sammen hver dag - nogle gange flere gange om dagen. Og sĂ„ blev jeg opmĂŠrksom pĂ„, at det egentligt var et mĂžnster, jeg ikke havde bedt om. Hver gang hun var i dĂ„rligt humĂžr pĂ„ arbejde eller med en kĂŠreste - hvilket var tit, fordi hun altid skabte problemer for sig selv - sĂ„ skulle jeg trĂžste hende. Og sĂ„ blev jeg vred,â fortĂŠller han.
Selvom vreden blev den drivkraft, der hjalp ham med at bryde mĂžnsteret, har relationen trukket spor helt op i Carsten BjĂžrnlunds voksenliv.
âDe udfordringer, jeg stĂ„r med i mit parforhold, kan jeg spore tilbage til det,â siger han.
âDe dĂŠmoner, man kan mĂžde i sit liv, kan ogsĂ„ vĂŠre ens guru,â smiler han. Og det er ogsĂ„ det, han forsĂžger at lĂŠre sine egne bĂžrn:
âDet er kriserne, vi lĂŠrer af. Ved at begĂ„ fejl lĂŠrer vi, for der ligger en lĂŠringsproces i at fejle. Det prĂžver jeg ogsĂ„ at lĂŠre min 13- og 18-Ă„rige; sĂžg hen mod fejlen. Det er der, man lĂŠrer noget.â -
Siden 1980âerne har Anders Lund Madsen haft smĂ„ bĂžrn. Det er blevet til i alt syv bĂžrn med to forskellige kvinder, og det betyder, at han bĂ„de lige er blevet far og morfar.
âDu ville kunne ringe til mine bĂžrn, og de ville alle kunne sige ting, jeg skulle have gjort det bedre. Der er min eneste undskyldning, at der er sĂ„ mange af dem. SmĂžrret bliver nĂždvendigvis smurt tyndere ud,â som han fortĂŠller i den nye episode af âHankĂžnâ.
Her fortÊller han ogsÄ, at det at vÊre kÊreste eller husbond ikke er faldet naturligt let.
âJeg vil hĂ„be, at alle mennesker bliver bedre og bedre til at leve. Man skal helst akkumulere erfaringer og ikke gentage fejl for mange gange. Jeg er blevet bedre til at vĂŠre kĂŠreste, end da jeg startede. Jeg er ikke sĂŠrlig dygtig, men jeg er meget ihĂŠrdig. Jeg har haft stor lyst til det, men ikke evnen. Men jeg arbejder meget godt, lĂŠnge og grundigt, og det opvejer for de manglende talenter.â
I podcasten taler de ogsÄ om ansvaret som mand, og hvilket formÄl, han gÄr gennem tilvÊrelsen med.
âJeg vil sige, at jeg er varsom med at sige, at jeg har sĂ„ fandens meget andet formĂ„l, end det, jeg gĂžr hver eneste morgen kl. 6, nĂ„r jeg stĂ„r op og beslutter mig for ikke at udrydde min familie med en flammekaster. Det er ved at sige: âI dag vil jeg ogsĂ„ prĂžve at vĂŠre et menneske.â Og det synes jeg, at man skal gĂžre hvert eneste fucking sekund.â
NĂ„r det gĂŠlder sĂ„rbarhed, som ogsĂ„ er et fast tema i âHankĂžnâ, er Anders Lund Madsen i kontakt med sin pĂ„ daglig basis. Han har ikke noget problem med at rĂŠkke ud efter hjĂŠlp fra andre mennesker, og det skyldes ikke mindst Ă©n sĂŠrlig episode, da han var teenager. Han fik en bums pĂ„ sin penis, men han troede, at det var et symptom pĂ„ en frygtelig sygdom, og at den ville falde af.
âMin mor er sygeplejerske, sĂ„ efter halvandet dĂžgn kan jeg ikke mere, og jeg viser hende den grĂŠdende. Og sĂ„ siger hun: âHold da op, sikke en bums, den skal have noget jod pĂ„â. [âŠ] Men dĂ©t at have sin mor i puberteten til at nĂŠrstudere ens bums pĂ„ sin⊠Der er intet vĂŠrre eller mere grĂŠnseoverskridende, ydmygende⊠Det har betydet for mig, at jeg vitterligt har meget, meget fĂ„ grĂŠnser for, hvad jeg synes, jeg kan involvere andre i af frygt for, at det er pinligt.â -
Det at vÊre god er vigtigt for mange. Hvad enten man er kok, fodboldspiller eller skuespiller. Og David Dencik, der nu er internationalt anerkendt for sin metier, elsker det rum, hvor han kan gÄ ind og vÊre kompetent.
âDet med at spille skuespil er dybest set en offerhandling. Det er meget forbundet med at give noget, og hvis man er heldig, bliver man belĂžnnet den anden vej. Skuespil er et sted, hvor jeg kan vĂŠre god, og det kan jeg ikke vĂŠre, nĂ„r jeg spiller net-skak eller klaver, som jeg ogsĂ„ prĂžver lige nu. Det at vĂŠre dygtig er vigtigt for mig,â fortĂŠller han i denne nye episode af âHankĂžnâ med Mikkel Braginsky.
Derfor var corona-nedlunkningen ogsÄ en frustrerende tid, selvom det ikke var pengekvaler eller andet, der nagede.
âDet er rystende, at mit arbejde fylder sĂ„ meget. Frem til pandemien havde jeg set lidt med foragt det med at vĂŠre pĂ„ et filmsĂŠt, men nu forstĂ„r jeg, hvor vigtigt det er for mig. Det er ogsĂ„ derfor, at jeg ikke arbejder sĂ„ meget, for jeg vil ikke sjuske med det.â
Hans dedikation til arbejdet har givet ham stor succes, men han har ogsÄ de senere Är mÄttet erkende, at han ikke altid har vÊret god til at vÊre i en relation med det modsatte kÞn. Han mente ofte, at hans ideer var mere fornuftige, originale og inspirerende end hans kones, og han sÄ det som sine partneres opgave at give ham ret og stÞtte ham i hans behov:
âJeg har nok har set pĂ„ mine partnere som om, at de skal vĂŠre der for mig i stĂžrre udstrĂŠkning, end jeg skal vĂŠre der for dem. Jeg har vel dybest set ikke mĂ„ske respekteret dem pĂ„ et menneskeligt plan,â fortĂŠller han.
FĂžr i tiden kunne han finde pĂ„ at surmule, hvis han ikke fik sin vilje. Han indrĂžmmer, at han ikke har vĂŠret en âfed gevinstâ for en partner i de situationer, og det har tvunget ham til at genoverveje sit syn pĂ„ sin kone og blive mere fleksibel.
Ellers giver han ikke meget for traditionelle roller eller opgavefordeling. Og en herretur kun med drengene stÄr ikke pÄ hans Þnskeliste.
âJeg er ikke sĂ„ begejstret for kĂžnsbestemte fĂŠllesskaber. Fadertur, mandetur. Jeg kan ikke se pointen med det. Jeg fĂžler, jeg deler meget med andre mennesker, men ikke pĂ„ grund af deres kĂžn.â -
Peter AalbÊk Jensen krÊver ikke landesorg, men som minimum en notits i KÞge Dagblad, nÄr han dÞr. Han har en mission om at efterlade et aftryk i den store bog om dansk film - koste hvad og hvem det vil:
âHvis du synes, at mĂ„let er helligt, sĂ„ er du ogsĂ„ klar til at ofre det, der skal til. Og der er da for helvede blevet ofret vildt meget i forhold til min kone, mine bĂžrn og mine venner, som har vĂŠret nĂždt til at sejle indimellem,â forklarer filmproducenten om, hvad han har ofret, for at kunne producere film og serier som âRigetâ, âNymphomaniacâ, og âAntichristâ. Blandt mange, mange andre.
Selvom âĂ lenâ nĂŠgter at tage imod kritik i hjemmet, har han en stĂŠrk ansvarsfĂžlelse. Og han vil âmeget, meget megetâ nĂždigt regnes for at vĂŠre en kujon eller tĂžsedreng.
âDet er en moderne tendens altid at ofre en mellemleder. Man skyder en underordnede ind. Men det er dit ansvar mester. Den, der sidder for bordenden, mĂ„ tage slagene.â
Det handler om at tage ansvar.
âMan betaler sine regninger - ogsĂ„ selvom det tager 15 Ă„r og koster dig blod sved og tĂ„rer. Vi stikker ikke af fra noget som helst. Man skal stĂ„ der, selvom kuglerne flyver om Ăžrerne pĂ„ dig, og det gĂžr man for andres skyld, selvom det ville vĂŠre nemmere for en selv at skride,â siger han.
IfÞlge ham selv tager han ikke imod kritik, og folk kan rÄbe og skrige lige sÄ tosset, de vil. Det rager ham, siger han. Derfor har han kun ét Þnske, nÄr han forlader planeten jorden:
âAt der er en eller anden, der hugger i granitsten: âHer boede Peter AalbĂŠk Jensen - han fĂžrte et syndigt liv. Stiftede et filmselskab og har bygget en Ăžkologisk by. Sov godt, gamle tyran.â Eller hvad fanden, de nu vil skrive. Det er mĂ„let.â -
Brian Holm startede med at cykle, fordi hans mor krĂŠvede, at han skulle dyrke en sport. Han var uduelig til hĂ„ndbold. Kun nogenlunde til boksning. Og der skulle mange kilomenter i benene, fĂžr han fandt sin vejbane i livet, og han i â79 blev klubmester og kom pĂ„ forsiden af Amagerbladet:
âDet var fandme stort dengang. PrĂžv at forestille dig at have fĂ„et hĂžvl hele sit liv. Jeg havde talebesvĂŠr og havde altid vĂŠret til grin, jeg var lille af min alder og sent udviklet, og sĂ„ lige pludselig var jeg kraftedme pĂ„ forsiden. Jeg tĂŠnkte âFuck jer! â der er noget, der fungerer for mig her,â fortĂŠller Brian Holm, der siden har cyklet sig til titlen som verdensmester og en placering pĂ„ landsholdet.
Brian Holm har vÊret murer, og der lÊrte han, at hvis det var koldt, skulle man tisse pÄ fingrene for bedre at holde varmen pÄ de kolde mursten. Den modgang og modstand han har oplevet i barndommen og ungdommen har lÊrt ham en stÊrk selvdisciplin.
âAt gĂ„ og fĂžle efter, hvordan man har det og mĂŠrke efter i maven. Det kan du ikke bruge til en skid. Du er nĂždt til, og det vil jeg ogsĂ„ lĂŠre mine bĂžrn, at tilvĂŠrelsen bestĂ„r af at gĂžre nogle ting, du ikke har lyst til. Nogle gange skal du bare op om morgenen.â
Brian Holm erkender, at han inderst inde er en âynkelig skiderikâ, der fĂžrst i en alder af 40 Ă„r og efter en krĂŠftsygdom turde stole pĂ„ et andet menneske â nemlig sin kone, som han er gift med i dag. At der kan gĂ„ to Ă„r, fĂžr han finder ud af, at hun har fĂ„et et nyt job, gĂ„r han ikke sĂ„ meget i.
âMin kone og jeg har oplevet lidt af hvert sammen. Jeg har blandet andet vĂŠret ved at dĂž af krĂŠft. Jeg synes, at det var en hĂ„rd periode. Og det var fĂžrst bagefter, at jeg fandt ud af, at det nok ogsĂ„ havde vĂŠret hĂ„rdt for hende. AltsĂ„ jeg har meget fokus pĂ„ mig selv. Hvis hun var ked af det, kunne jeg vĂŠre sĂ„dan: âHvad fanden tuder du for? â det er mig, der skal dĂž.â Og hvis hun var lidt for glad, sĂ„ sagde jeg: âHvad fanden, skal der vĂŠre fest?ââ husker han.
Han gĂžr, som det passer ham og har givet konen carte blanche til at skride og tage det hele med.
âJeg gider ikke have noget, hvis vi bliver skilt, for jeg ved godt, at hvis vi bliver skilt, sĂ„ er det givet vis min skyld.â -
âDe sidste tre Ă„r har jeg radikalt ĂŠndret min opfattelse af mig selv, af hvad jeg skal tage mig af, og hvordan jeg skal vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ mit fĂžlelsesliv,â remser vĂŠrt Mikkel Braginsky op i dagens afsnit, der markerer starten pĂ„ anden halvdel af tredje sĂŠson.
Det er stadig hankĂžnnet, vi kigger nĂŠrmere pĂ„, men denne gang er det Mikkel Braginsky selv, der lĂŠgger sig under luppet â eller rettere pĂ„ briksen hos parterapeut Peter Kongshaug, der var programmets fĂžrste gĂŠst. Det er blevet tid til at undersĂžge, hvad Mikkel Braginsky har lĂŠrt af sine 30 samtaler med andre mĂŠnd og til, at han spĂžrger sig selv:
âHvor langt er jeg egentligt nĂ„et i min sĂžgen efter min egen identitet?â
âHvad har jeg lĂŠrt om mit eget ansvar og formĂ„l?â
âKender jeg mine egne behov?â
âEr sĂ„rbarheden og jeg endelig blevet gode venner?â
âOg hvad har jeg lĂŠrt af de nu 30 mĂŠnd, der har vĂŠret forbi mikrofonen?â
Til sidst i afsnittet gÞr Mikkel Braginsky regnskabet op og deler sine vigtigste konklusioner efter tre Ärs forsÞg pÄ at genfinde mandens identitet. -
Hvem er manden bag Jim Lyngvild - og hvad er det egenligt der driver hans uudtømmelige lyst til at drive hans formål så langt som muligt - for en hver pris. Er der overhovedet plads til andet, og hvordan passer det sammen med resten af hans liv og forståelsen af hans eget ansvar, behov og ikke mindst sårbarhed.
-
I dette afsnit er det er det erfaringen og alderen der har ordet. Hankøn dykker bed Asger Aamunds lange, spændede liv og karriere - og hører hvordan en erfaren mand i sin bedste alder har grebet livets udfordringer an. Hvordan ser på med så højt disciplin på sit eget ansvar - og hvad med den svære sårbarhed - har han overhovedet adgang til den?
-
'Kunsten har spist mig’ sagde Jesper - og det er nok den mest præcise beskrivelse man kan lave af ham. En mand der i 40 år har levet og åndet gennem sine tekster og musik. Jespers stærke fokus på hans formål har også gjort, at han har en tendens til at flygtet ind i hans egen trygge verden - især når vasketøj, madplaner og en kone der forventer at han står til ansvar, banker lige lidt for hårdt på hans dør.
-
I dag taler Mikkel Braginsky og Tommy Ahlers bl.a. om, hvordan det at blive skilt kan tvinge én til at ændre forståelse af, hvad det ville sige at tage ansvar. Ikke at være i stand til at opfylde sin partners behov - og at penge aldrig kan være det der driver værket i ens formål.
-
Jesper Stein er en mand, der må siges at have lavet grundarbejdet omkring sig selv og sine parforhold – på den helt høje klinge. Men han er også en mand, der her fået lidt blå mærker med på livets vej.
-
I sæsonens tredje afsnit taler Mikkel Braginsky med iværksætteren Martin Thorborg. Martin er på hans andet store parforhold i sit liv - og denne gang går han ind i det med åbne øjne og forstår at der skal arbejdes på hele tiden og han er villig til at tage sit ansvaret på sine skuldre -både for sig selv men også for hans parforhold.
-
I sæsonens andet afsnit taler Morten Messerschmidt og Mikkel bl.a. om hvad der sker med ens selvopfattelse når man som menneske oplever store tragedier i sit eget, og sin partners liv. Om at tage af sin forståelse af sit ansvar til en revurdering. Og om at kunne sætte livets udfordringer i perspektiv, og nogen gange måske bare sige ‘pyt'.
-
I starten af Poul Krebs karriere gik der pludselig noget op for ham. Han var på vej i en retning, hvor han ikke kunne genkende sig selv. Og det gjaldt faktisk også, når det kom til hans kærlighedsliv. Han fandt ud, af at han havde været drevet af sider i sig selv, som ikke handlede om hvad han ville - men hvad andre syntes. Så derfor tog han en radikal beslutning, der ændrede hans liv for altid.
-
Lyt med til en samtale med en mand, der i mange år følte sig rod- og retningsløs. Og om hvordan et brændende ønske om at blive far skabte den mening og retning der måtte til, for at han endeligt kunne finde hjem i sig selv.
- Show more
