Episodes
-
Hvordan føles det egentlig at drømme om noget hele sit liv - men være for bange til at jagte det? At gå og tænke: "Jeg burde gøre det her" - men alligevel give op, hver gang man forsøger? Og hvad sker der i kroppen og i sindet, når man så endelig tager sig sammen og siger: "Fuck this shit. Nu gør jeg det ordentligt!"? I denne sidste episode af Jagten sæson 1, fortæller vores vært, Filmskaber, Rasmus Smedegaard, sin egen historie. En historie om at give sig selv lov til at tro på, at man er god nok, og at det er okay at jagte sin drøm - ligegyldigt hvor tosset den end måtte lyde. Rasmus er alene i studiet - men gør sit bedste for at skabe en spændende og medrivende episode. Tusinde tak, fordi du lytter med.
-
Har du nogensinde tænkt på, hvad det egentlig vil sige at være Drag Queen? Og hvorfor det handler om meget mere, end blot at klæde sig ud i dametøj? I dag, har du mulighed for at få svaret på netop det, når Drag Queen, Di Di Cancerella, og artisten bag, Kim André, gæster Jagten. Tune ind til en episode, som sætter fokus på en stadigt voksende movement i dansk kultur, og som også tager dig med bag "Queen Personanen" og giver dig et indblik i manden bag make-uppen. Di Di og Kim er talentfulde, stærke - og pokkers klar til at tage Danmark med storm.
Vært: Rasmus Smedegaard Bach -
Missing episodes?
-
Hvad gør man, når man pludselig vågner op og ikke længere kan se det sjove i det, som man har viet hele sit liv til? Hvordan genskaber man glæden ved at skabe musik og skubber presset fra branchen og tidligere succes bag sig? I episode 8 af Jagten er vi gæstet af rapperen Yepha - en mand, som allerede har opnået det, som mange unge musikere blot drømmer om: Udsolgte koncerter, priser og generel accept af ens musiske kvalitet - men også en mand, som er kommet over på den anden side og har skullet vende sig til, at hypen på et tidspunkt toner ned. Og hvem er man så? Lyt til et åbent og ærligt interview om at genfinde glæden til musikken, at finde ro i både Jeppe og Yepha og fortsat jagte drømmen om, at gentage successen.
Vært: Rasmus Smedegaard Bach -
Kunster, Tattoo-artist, iværksætter og nu all-in på en karriere som skuespiller og filminstruktør - Mød Louise Hylland. I dagens episode af Jagten, får du mulighed for at møde en kvinde med en helt unik måde at se verden på og et gåpåmod, der siger spar to. Tune ind til en snak om at give sig selv lov til at følge sin passion, om at forhandle tanke til produkt, og om hvordan kvantefysikken kan bruges til at banke angst og usikkerhed tilbage til stenalderen.
Vært: Rasmus Smedegaard Bach -
For ca. 11 år siden, begyndte dagens gæst at lave stand-up. Det var noget, hun gjorde fordi, det da kunne være meget sjovt. Siden da, har hun vundet Zulu Comedy Gallas Talent Pris, lavet tre one-man shows, haft sin egen TV-serie på DR, lavet et meget succesfuldt Podcast med Jonathan Spang og givet liv til sit første barn. Glæd jer til at møde et styks benhård powerwoman, når komiker, Ane Høgsberg, gæster Jagten til en snak om hendes karriere, hendes tilgang til comedy, hendes nye liv som mor og hendes ønske om at lave et styks "Sjovhedsimperie".
Vært: Rasmus Smedegaard Bach -
Ved du hvem, der lægger stemme til den danske Mary-Jane Watson i “The Ultimate Spider-Man? Eller hvem, der spiller “Lokkeduen Helle” i den nye sæson af Klovn? Nu har du mulighed for at møde hende! I dagens episode, har vi fået besøg af skuespiller og dubber, Sophie Gunilla Larsen - Lyt med til en historie om at stå op for retfærdighed, at jagte sin drøm på tværs af kontinenter, og om konstant at suge læring til sig i håbet om at fortælle historier, der virkelig rykker. “Though she be but little, she is fierce.”
Vært: Rasmus Smedegaard Bach -
Du har trænet i 3 måneder i streg med kun ét mål for øje. Én mand. Én kamp. Du har spist perfekt, løbet, kæmpet og smidt utallige kilo i jagten på at stå helt skarpt. Du er nu klar til at træde ind i buret, the Octagon, kun iført underbukser, klar til at banke løs på en anden mand for at opnå drømmen om den ultimative hæder. Lyder det som en karriere for dig? Det gør det for dagens gæst, Jonas "Shark" Mågård - professionel MMA-fighter, husbond og far. Lyt med til en fantastisk fortælling om livet som fighter og alt hvad der hører med af nederlag, rear-naked chokes, fantastiske oplevelser, vindermentalitet og pay-per-view kampe i Polen. Ham her, han er for vild.
Vært: Rasmus Smedegaard Bach -
Hvad får en 23-årig, erhvervsjura studerende ved CBS til at gå på deltid fra sit studie og gå "all in" på crossfit? Og hvad kræver det egentlig at blive en af Danmarks bedste crossfit atleter? I denne tredje episode af "Jagten" møder vi crossfit atleten, Frederikke Frandsen, til en snak om de helt store successer, verdensmesterskaber, sportspsykologi, store ofre og fantastiske hundeluftere.
Vært: Rasmus Smedegaard Bach -
Hvordan slår man egentlig igennem i filmbranchen? Og hvordan balancerer man ønsket om både at spille skuespil og skabe sine egne film? I episode 2 af Jagten skal du møde Sabrina Ferguen - aspirerende filmskaber og skuespiller. Vi snakker om alt fra musicals på læreruddannelsen, produktionen af kortfilm, livet på set, drømmen om at fortælle historier, der ændre verden og det brændende ønske om at kunne leve af sin kunst.
Gæst: Sabrina Ferguen
Vært: Rasmus Smedegaard Bach
Produktion: Sometimes Studios -
Hvad kræver det at blive professionel musiker i dag? Og hvad får en 25-årig fyr til at droppe sin uddannelse, rive teltpælene op og flytte til København i jagten på musikkarrieren? I denne første episode af "Jagten" skal vi møde Troels Thorkild Sørensen, bedre kendt som musikeren "he is tall", til en snak om passion, usikker og kæmpe store drømme!
Gæst: Troels Thorkild Sørensen - he is tall
Vært: Rasmus Smedegaard Bach
Produktion: Sometimes Studios