Episodes
-
I denne episode skildrer vi Bremerhavens kometagtige succes i lyset af 1800-tallets udvikling i Tyskland med industrialisering, befolkningstilvækst og samlingen i 1871.
Det var dog ikke alle tyskere, der nød godt af forandringerne, da Tyskland i løbet af 1800-tallet blev en stormagt. Bremerhaven var nemlig tyskernes foretrukne havn, hvis man ønskede at prøve lykken i den nye verden.
Serien udgives i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Den lille by Weimar i Thüringen blev et kulturelt verdenscentrum i 1700-tallet, da kulturelt interesserede fyrste, der bl.a. gav geniet Goethe gode muligheder for at udfolde sig.
Intellektuelle og kunstnere strømmede snart til hoffet, der kom til at præge ikke bare den kulturelle udvikling i Tyskland men også i resten af Europa, herunder Danmark. Den tyske romantik, der voksede ud af Weimar og det nærliggende Jena i begyndelsen af 1800-tallet, satte gang i tankerne hos danske intellektuelle som f.eks. Henrich Steffens, der var med til at forme fætteren N.F.S. Grundtvigs syn på danskhed.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Missing episodes?
-
Få steder illustrerer bedre end Mannheim i Baden-Wüttemberg Tyskland som centrum for det europæiske kontinents utallige konflikter. Fæstningsbyen, der så dagens lys i begyndelsen af 1600-tallet, var f.eks. ikke engang 20 år gammel, da byens protestantiske forsvarere i 30-årskrigen var chanceløse mod den store katolske hærfører, general Tilly.
Siden blev byen igen ødelagt af franske tropper i 1689, og efter en møjsommelig genopbygning, der frembragte indtil flere barokke arkitekturperler, blev byen igen offer for Napoleonskrigene og Anden Verdenskrig.
Men gang på gang har Mannheim rejst sig af asken, og byen har igennem tiden fostret storslået musik og utrolige opfindelser.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Sachsen-Anhalt er Luther-land. Det var her, Luther voksede op, og det var i byen Wittenberg, at han med sine 95 teser i 1517 satte gang i den protestantiske løsrivelse fra den katolske kirke.
Den frafaldne tyske munks oprør mod pavekirken begivenheders betydning for det lutheranske Danmark kan ikke undervurderes, og vi fortæller om Luthers verden, hans oprør og dets konsekvenser i Tyskland og det øvrige Europa.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Lübeck har længe været et yndet mål for danske turister, og det er der en god grund til. Lübeck er rig på fantastiske fortidsminder og storslået kunst, arkitektur og musik.
Vi fortæller om den fremtrædende hansestad og om de mange handelsforbindelserne, der gjorde Lübeck til en af kejserrigets førende byer. Og så kommer naturligvis også ind på de mange konflikter og samarbejder mellem Lübecks borgmestr den danske kongemagt.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Denne gang dykker vi ned i det beskidte politiske magtspil, der kulminerede, da den nordtyske greve Henrik af Schwerin kidnappede Valdemar Sejr og satte ham i fangenskab i det såkaldte Valdemarstårn i Dannenberg syd for Elben.
Det blev begyndelsen til et storpolitisk tovtrækkeri, som involverede ikke bare kongen og greven, men også paven og kejseren. Vi undersøger motiverne for tilfangetagelsen og vender de langtrukne forhandlinger for at få frigivet Valdemar og søn.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Ikke kun kejsere, konger og paver gjorde sig gældende i middelalderens Europa. Den hertug af Sachsen og Bayern, Henrik Løve, formåede i 1100-tallet at opbygge et mægtigt imperium midt i kejserens rige. På sit højeste herskede han over land fra Alperne til Østersøområdet, hvor han arbejdede sammen med Valdemar den Store.
Men hvorfor tillod kejseren Henrik Løve at tilrane sig så meget jord, og hvorfor tog han det hele fra ham igen?
Hør historien om Henrik Løve og han prægtige residensstad, Braunschweig.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Da saksernes områder omkring år 800 var blevet indlemmet i det Tysk-romerske Rige, begyndte kristne missionærer snart at dukke op i det hedenske Danmark.
Bremen indtog en nøglerolle i bestræbelserne på at kristne skandinaverne, og både Danmark, Sverige og Norge blev en del af ærkebispestiftet Hamburg-Bremen frem til begyndelsen af 1100-tallet.
Vi beretter om Ansgar, Adam af Bremen og andre centrale skikkelser fra Bremens storhedstid som mægtig bispeby for Nordtyskland og Skandinavien.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Da Romerriget brød sammen, og Europa gik ind i middelalderen, opbyggede de germanske frankere et mægtigt imperium i det nordvestlige hjørne af kontinentet.
Det hele kulminerede, da Karl den Store i år 800 blev kronet som kejser i Rom. Det indvarslede en ny æra, hvor kristendommen med vold og magt nåede større og større udbredelse i de hedenske områder. Og hvor tyske Aachen blev et centrum for nye tanker, musik og... små bogstaver!
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Under sine felttog i Gallien i det sidste århundrede før vor tidsregning stødte den romerske hærfører Julius Cæsar på et skræmmende folkefærd ved navn germanerne. De var nogle rå børster, men med tiden begav romerne sig alligevel ind Germaniens dystre skove.
Det blev et kulturmøde, der har sat sig varige spor i den europæiske udvikling. Og det, som siden blev Tyskland, er rig på fortidsminder fra romernes forsøg på at holde styr på området.
Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.
-
Efter formand Maos død lykkedes det Deng Xiaoping at udradere den såkaldte Firebande, der blandt talte Maos enke, Jiang Qing.
Herefter slog Kina ind på en ny økonomisk kurs, som siden har gjort landet til stedet for hele klodens industriproduktion. Det har gjort det tidligere så tilbagestående Kina til en global økonomisk supermagt, men uden at der er fulgt ytringsfrihed og demokrati i kølvandet.
For selvom Deng Xiaoping åbnede den kinesiske økonomi, så slog han hårdt på de folkelige protester i 1989. Så mens muren faldt, og den europæiske østblok faldt fra hinanden, så overlevede det kommunistiske styre i Kina.
Og sådan er det stadig. Kina er en integreret del af verdensøkonomien, men bestemt ingen fortaler for et liberalt demokrati a la Europa.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
I 1949 stod de kinesiske kommunister med formand Mao i spidsen tilbage som sejrherrer efter årtiers strid om magten i Kina.
Men dermed var lidelserne ikke ovre for det krigshærgede land. Maos forfejlede reformprogram 'Det store spring fremad' i slutningen af 1950'erne førte til en hungersnød, der kostede millioner mennesker livet, og i det efterfølgende årti afstedkom Kulturrevolutionen nye lidelser i det hårdt prøvede land.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Da det oldgamle kejserrige sygnede hen og forsvandt, stod Kina ved en korsvej. Hvilken kurs skulle det gigantiske land nu slå ind på?
Snart blev Kina skueplads skueplads for en gigantisk kamp mellem nationalisten Chiang Kai-shek, kommunisten Mao Zedong samt de japanske imperialister, der invaderede Kina i 1937 og tyvstartede Anden Verdenskrig tyvstartede i Kina.
Og da verdenskrigen endelig endte, gik der ikke længe, før borgerkrigen rasede videre.
Til sidst stod Maos kommunister tilbage som sejrherrer, og Chiang Kai-shek måtte fortrække til Taiwan. Kina havde fundet sin retning.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Normalt betoner vi i Vesten ydmygelserne af den kinesiske kejser under Opiumskrigene, når vi skal forklare, hvorfor det 2000 år gamle kejserdømme styrtede i grus i 1912.
Men faktisk skal forklaringen nærmere findes den utrolige befolkningseksplosion, som Kina oplevede i 17- og 1800-tallet, hvor befolkningstallet steg fra ca. 100 mio. til omkring 430 mio.
Befolkningsvæksten afstedkom store sociale og politiske spændinger, og især Taipingoprøret (1851-64), men også Bokseropstanden omkring år 1900, var stærkt medvirkende til, at barnekejseren Pu Yis abdikation i 1912.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Ming måtte i 1644 afgive kejsermagten til Qing-dynastiet, som endte med at blive det sidste af en lang række kinesiske kejserdynastier.
Faktisk var Qing en ikke-kinesisk familie fra Manchuriet, som udnyttede sitationen, da Ming anmodede om hjælp til at slå et oprør ned, og de endte med selv at tage magten i 1644.
Under Qing begyndte Europa for alvor at interessere sig for at handle med kineserne, også danske købmænd spandt guld på kinesiske varer, som var i høj kurs på vores breddegrader.
Men efter en perioden med fred og stabilitet begyndte især briterne at presse på for at få flere rettigheder i deres handel med Kina. Det endte med krig.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør.
Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Efter Tang-dynastiets fald i begyndelsen af 900-tallet gik Kina ind i periode kendt som de ‘De fem dynastier og ti kongedømmer’, inden Song-dynastiet samlede riget igen.
Selvom tiden under Song bar præg af politisk ustabilitet, så regnes den i dag for at være et kulturelt højdepunkt i kinesisk historie. Dog blev presset fra de nordlige rytterfolk så stort, at hoffet først måtte rykke sydpå, og i 1200-tallet blev Song sat ud af spillet af mongolerne under Kubilai Khan. Hans dynasti, Yuandynastiet, satte sig nu på magten og skabte store forandringer i Kina. Blandt andet gjorde han en vis venetiansk rejsende ved navn Marco Polo til en af regimets embedsmænd.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618.
Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen af krudt.
Men som så mange andre kinesiske kejserdynastier gik Tang ind i en periode med politisk uro og oprør, og dynastiet blev efter flere oprør udraderet i år 907.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu.
Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hinanden?
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
-
Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter.
Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’.
Klip og redigering: Nikolaj Kirk
- Show more