Episodes

  • Regeringen vil fordoble straffen for grov vold. Der skal bygges to nye fængsler og skaffes 2000 nye fængselspladser.
    Regeringen kalder reformen historisk og nødvendig for retsfølelsen. Er mere straf vigtig for voldsofre og pårørende? Er hårdere straffe vigtig for danskernes tillid til retsstaten? Stopper flere år bag tremmer de kriminelle? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Bent Isager, (K) Frederiksberg, tidl drabschef, Bjørn Brandenborg (S), retsordfører, Asbjørn Frier, eventkoordinator, voldsoffer, Helle Hald, bistandsadvokat, foreningen for voldsofre, Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor, Rockwool, Jan Mansur Hussain, socialrådgiver og Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet i Danmark.
    Vært og tilrettelægger: Gitte Hansen.
    Producer: Siw Søby Rasmussen.

  • "Så er der klapjagt å de rige svin", siger rigmanden Rasmus i den danske krimiserie 'Reservatet'. Serien topper lige nu top-10-listen over ikke-engelsksprogede serier på Netflix. Men serien har også startet en debat om måden, rige mennesker bliver portrætteret på i medierne, serier og i film. Er det synd for de velhavende, når de bliver portrætteret som amoralske rige svin? Bør vi i stedet takke de rige? Eller er det vigtigt med fokus på blinde vinkler og magtstrukturer i vores samfund?
    Medvirkende:
    Ingeborg Topsøe, manuskriptforfatter på Reservatet.
    Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator, Weekendavisen og radiovært, Damerne Først.
    Kristian von Hornsleth, kunstner.
    Matthias Dressler-Bredsdorff, skribent, Information.
    Rune Møller Stahl, senioranalytiker, Oxfam Danmark.
    Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator, Berlingske.
    Vært: Mathias Pedersen.
    Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup & Gitte Hansen.
    Producer: Siw Søby Rasmussen.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Afslutningsdebatten i Folketinget er i fuld gang. Mens politikerne forbereder sig på en potentiel all nighter, så debatterer P1 Debat, hvordan det står til med SVM regeringen? Er det regeringen, som vi ikke vil have, men som vi har brug for? Er SVM-regeringen den rette til at få Danmark igennem kriserne? Hvad er alternativet? Det er dagens P1 Debat.
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører, Socialdemokratiet, Brian Weichardt, journalist og radiovært, Radio IIII, Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, Venstre, Rasmus Jarlov, finansordfører, Konservative, Christian Jensen, chefredaktør, Politiken og Sigurd Agersnap, finansordfører, SF.
    Vært: Oliver Breum
    Producer: Siw Søby Rasmussen
    Tilrettelægger: Nina Lorenz og Christian Jeppesen

  • Israel er rykket massivt ind med soldater og kampvogne i Gaza, for at udslette terror-organisationen Hamas, for at få israelske gidsler frigivet.
    Samtidig udspiller der sig en humanitær katastrofe i Gaza, hvor børn og voksne sulter, hvor der falder bomber, hvor der mangler mad og medicin.
    Skal Danmark stoppe våbenleverancer til Israel? Skal vi indføre økonomiske sanktioner mod Netanyahu-regeringen?
    Skal vi tage flere sårede og udhungrede palæstinensere til Danmark? Hvem sikrer nødhjælp og våbenhvile i Gaza? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Kristoffer Storm (DD) MEP, Christian Bülow, folketingskandidat, DF, Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten, Muhanad Al Hasan, Juridisk konsulent, debattør og Jonas Vejsager Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
    Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.
    Producer: Mathias Pedersen.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Mette Frederiksen og den italienske premierminister, Giorgia Meloni, vil udfordre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. De to statsledere mener, at domstolen gør det vanskeligt for landene at udvise kriminelle udlændinge.
    Er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blevet aktivistisk? Er der et behov for at udfordre domstolens tolkning af konventionerne? Eller sikrer konventionerne basale rettigheder for alle individer?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Frederik Vad, udlændingeordfører, Socialdemokratiet, Mads Bryde Andersen, juraprofessor, Københavns Universitet, Jens Vedsted-Hansen, Professor emeritus, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Zenia Stampe, udlændinge og retsordfører, Radikale Venstre, Paula Larrain, senior policy advisor, Amnesty og Mikkel Bjørn, udlændingeordfører, Dansk Folkeparti.
    Vært: Mathias Pedersen
    Tilrettelægger: Christian Jeppesen
    Producer: Siw Søby Rasmussen

  • I aftes brød Sissal Danmarks forbandelse, da hun sang sig til en plads i finalen ved det internationale melodigrandprix. Danmark har ikke været i Eurovision-finalen siden 2019, og det har fået TV-seerne til at slukke for sangfesten.
    I Sverige taler de om at undgå at lave "en Danmark". Men hvad er en vindersang gjort af? Hvorfor er det så svært at finde melodien? Skal Danmark kapitulere og sige farvel og tak til Eurovision?
    Er sangkonkurrencen vigtig for Danmark og for Europa? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Keld Heick, sangskriver, musiker, Maja Sophie Simonsen, podcastvært på Eurovision Unlocked, Jakob Steen Olsen, Berlingske kulturjournalist, Gustav Lützhøft, redaktionschef DR kultur, debat og musik, Julie Aagaard, sangskriver og producer og Benjamin Rosenbohm, vinder af dansk melodi grand prix 2020.
    Tilrettelægger: Mathias Pedersen
    Vært: Gitte Hansen

  • Skal vi have Store bededag tilbage? Har du brug for skattelettelser? Og vil du tidligere på pension?
    Siden Mette Frederiksen blev statsminister for SVM-regeringen, er det finanspolitiske råderum blevet opjusteret med omkring 45,5 milliarder kroner i 2030. Og der er flere penge på vej. Men går alle pengene til forsvaret, eller kan danskerne drømme om mere? Hvad skal pengene bruges til, hvis du kan bestemme?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Panel: Benny Engelbrecht (S), finansordfører, Jens Kristian Lütken (V), beskæftigelsesborgmester København, Dennis Flydtkjær (DD), finans- og kommunalordfører, Sigurd Agersnap (SF), finansordfører, Anders Overvad, cheføkonom IDA, Ingeniørforeningen, Niels Th. Dahl, politisk analytiker Jyllands-Posten og Troels Blicher Danielsen, Adm. direktør TEKNIQ.
    Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.
    Tilrettelægger: Gitte Hansen.
    Producer: Nina Lorenz.

  • Skal vi have atomkraft i Danmark? Venstre og Moderaterne har åbnet op for at afskaffe forbuddet mod, at atomkraft må indgå i dansk energiplanlægning.
    Derudover har regeringen besluttet at igangsætte en undersøgelse, der skal analysere risici og potentiale ved nye atomkraftteknologier.
    Skal forbuddet mod atomkraft ophæves? Skal Danmark forske i og støtte nye teknologier med atomkraft? Eller bør vi fortsat holde fast i vind og solenergi som vores primære energikilde?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 70 21 19 19 eller sende en sms til 1212.
    Medvirkende: Thomas Aarestrup Jepsen, politisk direktør i Green Power Denmark, Leila Stockmarr, klimaordfører, Enhedslisten, Christian Friis Bach, Energiordfører, Venstre, Pernille Vermund, erhvervs- og miljøordfører, Liberal Alliance, Klaus Nyengaard, adm. direktør, Saltfoss Energy, Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet.
    Producer og tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Havde Dansk Folkeparti ret i store dele af deres udlændingepolitik? Er det helt umuligt at diskutere konflikten mellem Israel og Palæstina?
    Er Woke-bevægelsen gået for langt? Ja, mener SFs rådmand på Frederiksberg, Lotte Kofoed, hun konkluderer, at venstrefløjen og hendes eget parti SF udøver selvcensur.
    Har Lotte ret? Er der censur på venstrefløjen? Er der noget, man ikke kan sige højt? Er det et problem? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Lotte Kofoed (SF), rådmand, Frederiksberg, Frederik Vad (S), integrationsordfører, Christina Olumeko, (Å), minoritetsordfører, Morten Hammeken, redaktør på Europa Nyt og Trine Rønn, SF-kandidat, Lemvig byråd.
    Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.
    Producer: Camilla Michelle Mikkelsen.
    Vært: Gitte Hansen.

  • USA og Donald Trump vil optrappe spionagen mod Grønland. Det kunne man til manges forfærdelse læse i den amerikanske avis Wall Street Journal. Det vakte bekymring hos udenrigsministeren, der efterfølgende mødtes med den amerikanske ambassadør. Andre mente, at man skulle reagere med at lukke amerikanernes konsulat i Grønland. Men hvad skal Danmark gøre? Skal vi ligge på ryggen eller spille hårdt mod hårdt over for USA? Og kan Danmark reelt stå imod USA? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Christian Friis Bach, Udenrigsordfører, Venstre, Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre, Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen, Niels Jespersen, chefredaktør for netavisen Pio og Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten.
    Vært: Oliver Breum.
    Producer: Nina Lorenz.

  • Skal danske soldater kæmpe for kristendommen?
    Er biblen en del af oprustningen i forsvaret?
    Skal vi undgå at blande religion med krig og forsvar?
    Risikerer vi religionskrig og korstog?
    Panel:
    Morten Dahlin (V), kirkeminister
    Andreas Boas, Irak-veteran
    Jens Worning, tidl. dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator, Kristeligt Dagblad
    Helle Bonnesen, (K) kirkeordfører
    Trine Pertou Mach, (Ø) kirke- og udenrigsordfører
    Andreas Skovbo Meng, feltpræst og sognepræst i Hornslet Kirke
    Christian Bülow, DF-kandidat til Københavns borgerrepræsentation
    Producer og tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen
    Vært: Gitte Hansen

  • Netflix-serien 'Adolescence' sendte chokbølger igennem Storbritannien, og antændte en debat om unge drenge og deres forhold til kvinder. Drenge, der sidder på internettet og hader på kvinder i den såkaldte manosfære. Og i visse tilfælde bliver kvinder dræbt i 'manosfærens navn'. Tilbage står spørgsmålet: bør vi tage seriens budskab alvorligt og tale mere om mænds internetfællesskaber? Eller skal vi i Danmark passe på ikke at stigmatisere og overdrive fænomener som 'incels', 'manosfæren' og 'Sigma-mænd'? Svigter forældrene, skolen eller hele samfundet, når mænd bliver kvindehadere på internettet?
    Medvirkende:
    Alexander Kvist Hansen, forfatter til bogen 'Mand kend din styrke'.
    Christian Groes, antropolog og kønsforsker
    Svend Aage Madsen, mandeforsker
    Maia Kahlke Lorentzen, rådgiver i internetkultur hos Cybernauterne
    Nicholas Woollhead, tidl. en del af manosfæren, nu bekæmper han den
    Vært: Oliver Breum
    Producer og tilrettelægger: Mathias Pedersen

  • Der var lys i vindueskarme i hele Danmark, der var fællessang og "Altid frejdig når du går".
    Der var ord om frihed og demokrati, som vi ikke længere kan tage for givet, og der var hyldest til de danskere, der kæmpede mod nazisterne under 2. Verdenskrig.
    Har vi alt for længe taget friheden og demokratiet for givet?
    Har vi brug for en ny modstandskamp i 2025?
    Skal vi bruge milliarderne på våben og oprustning, eller på dialog og fredsforhandlinger?
    Medvirkende:
    Uffe Elbæk, tidl. kulturminister
    Oscar Juul, litteraturstuderende
    Lars Gustav Lindhardt, præst
    Puk Lippmann, datter af modstandsmand
    Philip Kjær Luscombe, direktør forsvar, Rasmussen Global
    Torben Ørting, formand for folk og sikkerhed, pensioneret kontreadmiral
    Producer og tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen
    Vært: Gitte Hansen

  • Mens der blev råbt fra ølkasser og skålet i øl til arbejdernes internationale kampdag i går, så forlader flere og flere fagbevægelsen. Skyldes det, at fagbevægelsen har sejret sig ihjel? Eller er det fordi fagbevægelsen er blevet for tætte venner med Christiansborg? Og mens arbejderkampen foregår, så får ministrene 12% mere i løn, pension som 60-årig og 12 måneders barsel. Er det fair? P1 Debat om arbejderkampen, flugten fra fagbevægelsen og ministrenes løn.
    Medvirkende:
    Nanna Højlund, næstformand FH.
    Knud Brix, chefredaktør Ekstra-Bladet.
    Niels Jespersen, chefredaktør ved netavisen Pio.
    Jane Heitmann, formand for Krifa.
    Tine Aurvig-Huggenberger, tidl kandidat til LO-formand, socialdemokrat.
    Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten.
    Vært: Oliver Breum.
    Producer og tilrettelægger: Gitte Hansen.

  • Et politisk flertal i Folketinget har sidste uge vedtaget en ny abortlovgivning, der træder i kraft den 1. juni, og som blandt andet giver 15-17-årige ret til at få en abort uden forældresamtykke. Men er det godt, at 15-17 årige ikke skal bruge forældresamtykke? Og er det problematisk at flytte abortgrænsen fra 12. til 18. uge?
    Panel:
    Mette Abildgaard, politisk ordfører og familieordfører (K).
    Lea Wermelin, sundhedsordfører (S).
    Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.
    Morten Bangsgaard, tidl. medlem af Etisk Råd, bestyrelsesmedlem i Prospekt.
    Vært: Mathias Pedersen.
    Tilrettelæggere: Camilla Michelle Mikkelsen & Nina Lorenz.

  • Hvad får danskerne fra Danmarks Radio med Bjarne Corydon på toppen? Hvad betyder det, at Bjarne er tidligere finansminister og socialdemokrat?
    Kommer der en spareplan? Bliver det blå eller røde Bjarne, der kommer til at lede hele Danmarks Radio? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Lotte Folke Kaarsholm, opinionsredaktør Politiken, Anders Lund Madsen, TV-vært, Mogens Jensen, kulturordfører (S), Katrine Daugaard, kulturordfører (LA), Niels Peder Ravn (K) FT-kandidat / medlem af borgerrepræsentationen København og Pia Kjærsgaard, værdiordfører (DF).
    Tilrettelægger: Oliver Breum, Nina Lorenz Grimstrup.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Har de amerikanske vælgere fået, som de har stemt på? Hvilken retning har Trump sat for USA i de første 100 dage som præsident? Og hvad kan amerikanerne forvente de næste 100 dage med Trump? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Erik Seifert, iværksætter og dansk-amerikaner, Sandra Brovall, kulturkorrespondent, DR, tidl. USA-korrespondent for Politiken. Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent, OLFI og forfatter til "Game Over There". Jens Haulund, Connecticut, dansk-amerikaner, IT-konsulent. Jacob Heinel, USA-korrespondent, Berlingske.
    Vært: Mathias Pedersen.
    Tilrettelægger og producer: Camilla Michelle Mikkelsen.

  • Danmarks diplomatiske forhold til USA er udfordret, efter præsident Donald Trump truede med at købe Grønland og lagde an til handelskrig. Flere danskere boykotter amerikanske varer, mens den danske regering taler for at styrke et fælles Europa. Men er Trump et retvisende billede på de værdier og idealer, som USA står for? Skal Danmark stræbe efter amerikanske værdier? Og falder MAGA-bevægelsen med Trump, eller har den dybere rødder? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Panel: Dennis Nørmark, antropolog og forfatter til 'Ufrihedens pris', Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen, Pelle Dragsted, politisk ordfører (Ø), Gry Inger Reiter, Debat- og kronikredaktør, Information og Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent, OLFI og forfatter til "Game over there".
    Vært: Mathias Pedersen.
    Tilrettelægger: Nina Lorenz.
    Producer: Camilla Michelle Mikkelsen.

  • 2. påskedag døde Pave Frans. Katolikkernes overhoved og direkte vej til Gud. Og mens der er sorg blandt katolikkerne, så bliver det debatteret, hvem der skal afløse ham, og hvordan fremtidens katolske kirke skal se ud. Hvordan forholder kirken sig til overgreb på børn og cølibat? Skal kirken og paven stadig placere sig selv i politiske kampe som klima og fred? Og skal der være mere plads til homoseksualitet? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Daniel Nørgaard, katolsk præst, William Salicath, præst i Vesterbro Sogn, Iben Thranholm, teolog og katolik, Mette Bock, præst i Horsens, Linh Than Thuy Nguyen, "Danmarks Unge Katolikker" og Nik Bredholt, sekretariatsleder Religion og samfund.
    Vært: Oliver Breum.
    Producer og tilrettelægger: Gitte Hansen.

  • Politikerne skal stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal hæves til 70 år i 2040. Der er et flertal for at hæve pensionsalderen, men fagbevægelsen siger stop.
    Hvor længe skal danskerne blive på arbejdsmarkedet? Hvordan får vi råd til mere forsvar, velfærd og grøn omstilling, hvis pensionsalderen ikke må stige? Vil du arbejde, til du er 70 år?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Panel: Rasmus Bredde, Formand for Servicegruppen i 3F BJMF, Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF, Jens Joel, beskæftigelsesordfører, S, Troels Blicher Danielsen, Adm. direktør i TEKNIQ og Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører, DF.
    Vært: Mathias Pedersen.
    Tilrettelægger og producer: Nina Lorenz Grimstrup.