Played
-
Venstremanden Niels Neergaard var en redelig mand, der holdt sig klar af Alberti-skandalen. Derfor var der ikke andre Venstremand, der kunne blive konseilpræsident som statsministerposten hed dengang, da sagen væltede I.C. Christensens regering i 1908. Neergaard holdt sig i politik i mere end 40 år, og blev igen regeringsleder som statsminister i 1920. Vi taler med Folketingets tidligere bibliotekar, historiker og forfatter Kristian Hvidt.
Mange har læst Grundloven, men de færreste har forstået den. Vi taler med Højesteretsdommer Jens Peter Christensen om de første fire paragraffer i Grundloven, der på det nærmeste gør det umuligt at afskaffe monarkiet, men til gengæld rummer mulighed for at afskaffe folkekirken, når eller hvis medlemstallet glider under 50 pct. af befolkningen. Hør med, når Torben og jeg stiller alle de ”dumme spørgsmål” til højesteretsdommeren.