Listen later
-
Tintin i Amerika kan ses som en europæisk borgerlig frygt for den hæmningsløse kapitalisme, der fandt sted i USA og førte til krakket i Wall Street. Og så er albummet en glimrende satirisk skildring af USA's behandling af indianerne i jagten på penge. It´s all about the money in the USA.
Lydklippene i podcasten stammer fra ‘Tintins animerede eventyr’ produceret af Ellipse og Nelvana. På dansk ved Nordisk Film.
Musik af Alexandar Hjorth
Tak til Universitetsradioen. -
Med Faraos Cigarer begynder Tintin for alvor, og Hergé viser for første gang, at han kan lave en sammenhængende historie. I episoden sætter vi fokus på én central begivenhed, der havde stor betydning for populærkulturen i mellemkrigstiden. Fundet af faraoens Tutankhamons grav og ikke mindst faraoens forbandelse. Og så bliver vi i dette album introduceret til de to fantastisk uduelige detektiver – Dupond og Dupont.
Lydklippene i podcasten stammer fra ‘Tintins animerede eventyr’ produceret af Ellipse og Nelvana. På dansk ved Nordisk Film.
Musik af Alexandar Hjorth
Tak til Universitetsradioen. -
Et mord og tyveriet af en sjælden Arumbaya-fetich bringer Tintin til den sydamerikanske republik San Theodoros. Tintin bliver hurtigt viklet ind i de evindelige magtkampe, der udgør sydamerikansk politik og snart befinder San Theodoros sig i en krig om oliefelter. Senere møder Tintin indianerstammen Arumbayaerne og en forsvunden opdagelsesrejsende dybt inde i junglen, for så til sidst at ende tilbage i Bruxelles.
Det Knuste Øre er Hergés sjette historie om Tintin og det første der blev farvelagt. -
Den sorte ø er måske Hergés største hyldest til 1930'ernes populærkultur og især til krimi- og monsterfilm.
For første gang er Lauge og Mads ikke enige om albummets kvalitet. For Den sorte ø er et album, som splitter Tintin-fans. Flere elsker denne krimibasker i bedste Hitchcock stil, mens andre savner de politiske og satiriske kommentarer.
Hør hvem der synes, at dette er ét af de svageste Tintin-album, og hvem der elsker det for sin rene krimihistorie.