Episodios

  • Hvad er det der gĂžr at bĂžrn og unge fĂ„r overbelastede nervesystemer og hvordan hjĂŠlper vi dem, nĂ„r det er sket?

    Du fÄr svar pÄ, hvad der rent faktisk sker i hjernen, nÄr nervesystemet har vÊret pÄ overarbejde al for lÊnge.

    Jeg har besĂžg af Pernille Thomsen, som er fysioterapeut og som ved rigtig meget om, hvad der sker i kroppen og hvordan vi klogt arbejder med at stress-redusere, med den viden vi har om nervesystemet.

    Vi taler om sanserne, signalstoffer og strukturer i hjernen og hvordan hjernens alarmklokke amygdala meget nemmere som autist aktiveres og dermed skaber en stresstilstand over tid.

    Du fÄr ogsÄ en forklaring pÄ forskellen pÄ den autistiske og neurotypiske hjerne og hvordan du gennem denne viden kan undgÄ at overstimulere det autistiske nervesystem.

    Vi taler ogsÄ om sen-dianostisering og hvordan det pÄvirker unge mennesker, nÄr de al for lÊnge har maskekeret for at passe ind i verden.

    Samt hvordan det limbiske system i hjernen reagerer, nÄr nervesystemet reagerer via kÊmp, flugt, frys, fawn.

    Du fÄr forslag til hvordan du igen fÄr skabt balance i nervesystemet og dermed skabt stÞrre trivsel for bÞrn og unge.

    LÊs mere om Pernille Thomsen pÄ hendes hjemmeside.

    LĂŠs mere om de kommende sĂžskendekurser, jeg afholder.

    Og om foredragene jeg nĂŠvner i episoden: Det sĂŠrlige forĂŠldreliv og SĂžskende i familien.

  • Er grĂŠsset grĂžnnere pĂ„ den anden side, hvis andre kunne se ens barns udfordringer?

    Jeg har besĂžg af Kis som er mor til sin voksne datter med knogleskĂžrhed, som sidder i elkĂžrestol og som samtidig ser lidt anderledes ud.

    Vi taler om forskellen pÄ at have et barn med fysisk handicap kontra en usynlig diagnose, som bl.a autisme er.

    Er livet mon nemmere som familie, hvis det er tydeligt at ens barn er udfordret?

    Denne snak har sit udspring fra at jeg selv flere gange har stÄet med min sÞn, som har fÄet nedsmeltninger i det offentlige rum og kaldt mig grimme ting eller sparket til en sten, plankevÊrk eller lign. og jeg har tÊnkt, hvis bare man kunne se det pÄ ham, sÄ andre kunne se, at det ikke handler om dÄrlig opdragelse, men om at han er max presset.

    Bliver der taget flere hensyn, nÄr man kan se et fysisk handicap frem for en usynlig diagnose? Det deler Kis sine erfaringer omkring.

    Min pÄstand er at rumligeheden og forstÄelsen er stÞrre ved et fysisk handicap, men er det nu ogsÄ sÄdan?

    Du fÄr nye mÄder at tÊnke om dit barns diagnose eller fysisk handicap, sÄ du fÄr nemmere ved at stÄ i svÊre situationer, hvor du mÄske kommer til at sammenligne dit familieliv med andres.

    Du kan lĂŠse mere om Kis og hendes arbejde i Det unikke barn, hvor hun hjĂŠlper forĂŠldre med bĂžrn med fysiske handicap til bedre trivsel.

    LÊs mere her www.familierÄdgivningmedhjertet.dk om mit arbejde til at fÄ fÊrre nedsmeltninger og stÞrre trivsel i familien med et barn med autisme eller tegn pÄ autisme.

    LĂŠs ogsĂ„ artiklen fra AutismePlusfar som oprindeligt brugte begrebet ‘Her kommer Obama’.

  • ¿Faltan episodios?

    Pulsa aquí para actualizar resultados

  • Jeg har besĂžg har Trine som er mor til Bertram pĂ„ 7 Ă„r med CP -Cerebral Parese og sin datter Hannah pĂ„ 11 Ă„r, som er neurotypisk.

    Trine vil dele sine erfaringer omkring hvordan hun og hendes mand skaber tid til deres datter som sÞskendepÄrÞrende.

    Da Bertram blev fÞdt fik han 5 uger gammel en hjerneskade, hvilket betÞd at familiens liv tog en drejning og deres store datter fik pludselig en lillebror med sÊrlige behov, som har en stor indvirkning pÄ deres familie.

    Lyt med for bĂ„de Trine og hendes mand gĂžr nogle helt forbilledlige ting, for at skabe plads til alle i deres familie. De lever efter et ‘érlighed- og Ă„benhedsprincip’.

    Trine fortÊller om, hvordan hun hÄndtere det, nÄr hun er drÊnet for energi til ogsÄ at tage sig af sÞskende.

    Trine deler Äbenhjertig om, hvilken forskel det har gjort for hele deres familie, at hendes sÞn kom i aflastning, men ogsÄ hvordan det skar i hjertet, da beslutningen skulle tages.

    Trine giver indblik i at fÄ en stressbelastning af at hÄndtere livet i en familie med sÊrlige behov og hvilken pÄvirkning, det havde pÄ hendes datter.

    HÞr ogsÄ hvilke enkle tip og rÄd, Trine har til at gÞre familielivet nemmere og fÄ mere tid sammen.

    Trine fortÊller om, hvad de gÞr som forÊldre, nÄr deres datter stÄr pÄ sidelinien og ofte mÄ tilsidesÊtte egne behov eller accepteret at planerne mÄ Êndres.

    LÊs mere pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk om sÞskende og familielivet og fÞlg med pÄ Instagram @familieraadgivningmedhjertet, hvor du fÄr tip og tricks til et nemmere familieliv med autisme.s

  • Dette er del 3 af en serie af 3 episoder, som bliver genudgivet hen over sommeren 2024.

    Rigtig mange børn med autisme har et lavt selvværd, da de desværre rigtig mange gange har oplevet at blive misforstået, ikke følt set, fået mange nederlag eller ikke følt sig lyttet til. 

    Mange børn med autisme har også oplevet mange skift i deres hverdag ex. skoleskift og dermed afbrudte relationer til klassekammerater og pædagoger/lærere og de har måske oplevet magtanvendelser på sig selv eller på andre. 

    I denne episode giver jeg dig tip til, hvordan du giver dit barn et godt selvværd både gennem det du siger, men også uden ord

    Jeg fortæller også om forskellen på selvværd og selvtillid, men også hvordan du opdager, at dit barn har et lavt selvværd.

    Denne episode omkring selvværd kan både lyttes til og bruges omkring dit barn med autisme, men i høj grad også omkring søskende.

    ⁠Her kan du hente guiden til, hvordan du med enkle greb kan øge dit barns selvværd i hverdagen.

  • Dette er del 2 af en serie af 3 episoder, som bliver genudgivet hen over sommeren 2024.

    I dag taler jeg med Heidi om ensomhed i forældreskabet, når man har et barn med autisme.

    Jeg har tidligere haft besøg af Heidi i podcasten og denne gang giver Heidi indblik i, hvordan hun oplever ensomheden som mor til børn med autisme og ADHD.

    Heidi fortæller om følelsen af, at være alene med et barn med autisme, om at spontaniteten forsvinder og om savnet til venner og familie, samtidig med at det kan være næsten umulig at takke ja tak, til en invitation, men også at inviterer venner på besøg.

    Hun taler om isolation, som på den ene side er frivilling og på den anden side også er enormt ensomt.

    Heidi giver hendes bud på, hvordan hun alligevel finder veje væk fra ensomheden.

    Link til Netværksklubben, som er et onlinefællesskab for forældre til børn med autisme.

    OBS
    Jeg beklager lyden i denne episode. Teknikken drillede, da Heidi og jeg skulle optage episoden. Jeg håber, at du alligevel har lyst til at lytte med.

  • Dette er del 1 af en serie af 3 episoder, som bliver genudgivet hen over sommeren 2024.

    Ferie er ikke altid ferie, i en familie med autisme og så er det, at vi kan komme til at tænke ‘Åh nej’, når ferien står for døren.

    I dette afsnit får du 6 ting, du med fordel kan gøre for at får en god ferie og hvad du skal være opmærksom på og hvordan du allerede inden ferien, kan være med til at gøre ferien til ferie.

    Link til Sommerferieplan 2024, som jeg taler om i denne episode. Hent den gratis her

  • Hvordan passer du pĂ„ sĂžskende i ferien?

    Det fÄr du 8 forslag til i denne episode.

    NÄr hele familien har ferie, opstÄr der nemmere konflikter, nedsmeltninger og svÊre situationer, da hverdagen ikke er som den plejer for autisten.

    Du fÄr viden om, hvordan du via enkle greb ogsÄ fÄr taget hensyn til sÞskende og hvorfor det bliver vigtigt, at du ogsÄ passer pÄ dig selv.

    Gennem Sommerferieplanen, som du finder ganske gratis lige her, er du ogsÄ med til at skabe tid og overskud til sÞskende.

    Det er denne plan jeg taler om i dagens episode.

  • Kamilla fortsĂŠtter med at give indblik i at vĂŠre mor til et barn med diagnoser, samtidig med at hun selv har diagnoser.

    Denne gang deler Kamilla ud af en undersÞgelse, hun lavede omkring hvilke fordele og ulemper, der er ved selv som forÊlder at have diagnoser samtidig med sit barn har diagnoser. Men ogsÄ hvilke fordele der er, nÄr man som forÊlder ikke har diagnoser, hvordan ser det ud?

    Kamilla kommer ind pÄ emner som sorg og bekymringer for fremtiden, taknemmelighed for trivsel, om mistrivsel, oplevelsen af at blive lyttet til som forÊlder, mistillid og manglende tro pÄ forÊldreevnen, bekymringer og maskering.

    SĂ„ lyt med og hĂžr om;

    Hvordan ser det ud, nÄr man som forÊlder selv er sendiagnostiseret?

    Bliver det nemmere at implementeret en autisme- og ADHD-hverdag, nÄr man selv har disse diagnoser som forÊlder?

    Jeg kan lÞfte slÞret for, at Kamilla og jeg tager hul pÄ en sÄrbar snak om oplevet sorg over sit barns diagnose og hvordan vi begge har oplevet det.

    FÄ endnu mere viden om autisme og familielivet pÄ Instagram pÄ @familieraadgivningmedhjertet eller lÊs mere pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk

  • I denne episode har jeg besĂžg af Kamilla som er mor til sin sĂžn pĂ„ 12 Ă„r med autisme, ADHD og PDA-profil.

    Kamilla er selv autist og ADHD-kvinde.

    Vi taler om, hvilke udfordringer det kan give, nÄr bÄde ens barn og sig selv har diagnoser. Kamilla deler, hvilke fordele det kan vÊre at have et barn med diagnoser, nÄr man selv har diagnoser.

    For kan det give nogle udfordringer? Eksempelvis ift. bÄde at tage hensyn til sig selv og samtidig til sit barn?

    Er det mĂ„ske en fordel selv som forĂŠlder at have diagnose, da man jo helt naturligt ved hvordan det fĂžles og opleves at vĂŠre autist og ADHD’er?

    HÞr ogsÄ Kamilla fortÊlle om forskellen pÄ hendes egen opvÊkst, frem for hendes sÞns, hvor kamilla er meget opmÊrksomhed og samtidig ved rigtig meget om diagnosernes betydning for mÄden at vÊre i verden pÄ og pÄ den mÄde at kunne tage flere hensyn til ham.

    Kamilla pÄpeger ogsÄ vigtigheden af, at vÊre opmÊrksom pÄ stressniveauet, bÄde for hende selv og for hendes sÞn. Men ogsÄ forskellen pÄ, hvor nemt neurodivergente personer stresses pga. svingende funktionsniveauet, frem for neurotypiske.

    Kamilla deler ud af hvad hun gÞr som mor, nÄr deres behov trÊkker i hver sin retning, samt giver indblik i, hvad der sker nÄr vi ikke fÄr taget hensyn til neurodiversiteten og er opmÊrksom pÄ de eksekutive funktioner, forestillingsevnen og at skabe sammenhÊng i tingene.

    FÄ endnu mere viden om autisme og familielivet pÄ Instagram pÄ @familieraadgivningmedhjertet eller lÊs mere pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk

  • I denne episode sĂŠtter jeg fokus pĂ„, nĂ„r ens barn bĂ„de er autist og ADHD’er.

    Hvordan ser det ud og hvordan opleves det, at vÊre forÊlder til og hvordan stÞtter man sit barn bedst, nÄr det har dobbeltdiagnoser, ogsÄ kaldet komorbiditet.

    Jeg har besÞg af Birgitte som er mor til hendes sÞn pÄ 6 Är, som har begge diagnoser.

    HÞr Birgitte fortÊlle om, hvordan hun oplever at autisme- og ADHD-diagnoserne trÊkker i hver sin retning, men ogsÄ hvordan de spiller sammen.

    Birgitte pointerer, at trivsel virkelig gĂžr en forskel for, hvordan diagnoserne kommer til udtryk og opleves.

    Vi kommer ogsÄ ind pÄ, hvordan hjemmetrÊning kan bringe trivsel ind i familielivet, samtidig med at sÞskende tilgodeses.

    Lyt ogsÄ til Birgittes forskellige mÄder at bruge pauser pÄ for hendes sÞn, da de to diagnoser ikke altid har brug for den samme type pause.

    Tryk gerne fÞlg i din podcastapp, sÄ er du sikker pÄ at fÄ at vide, nÄr nÊste episode af podcasten udkommer.

    LÊs mere om familierÄdgivning pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk og fÄ hjÊlp og stÞtte, hvis din familie er presset.

  • I denne episode vil jeg tale om Isbjergmodellen, da den for mig at se, er essentiel at kende til, nĂ„r vi mĂžder bĂžrn med autisme.

    Isbjergmodellen kan nemlig hjĂŠlpe med at se bag om barnets adfĂŠrd og finde ud af, hvordan vi kan stĂžtte barnet til stĂžrre trivsel og udvikling.

    For hvorfor er det, at han altid slÄr, rÄber eller lÞber vÊk? Eller hvorfor er det, at hun fÄr den ene nedsmeltning efter den anden?

    Det fÄr du i dag en forklaring pÄ gennem Isbjergmodellen, men ogsÄ hvad du fremadrettet kan vÊre nysgerrig pÄ, nÄr dit barn umiddelbart handler uhensigtmÊssigt.

    Isbjergmodellen kan bruges bÄde som forÊlder i samvÊr med dit barn med autisme, men ogsÄ nÄr eller hvis sÞskende reagerer pÄ en mÄde du ikke helt kan gennemskue.

    Men Isbjergmodellen kan ogsÄ bruges som fagperson, nÄr du mÞder bÞrn med en adfÊrd som er uhensigtsmÊssig eller som du bare undrer dig over, hvorfor hun eller han gÞr som vedkommende gÞr.

    Hent din egen Isbjergmodel specielt tilpasset autisme lige her for kun 49 kr.

    Her kan du ogsÄ se hjÊlpespÞrgsmÄlene, som jeg taler om i episoden.

    Tryk fÞlg i din podcastapp, sÄ fÄr du besked, nÄr nÊste episode udkommer.

  • I denne episode skal du hĂžre om brugen af struktur, visualisering, piktogrammer og andre stĂžttesystemer.

    Jeg har besĂžg af Rikke Lauritzen som er mor til sin knap 14 Ă„rige sĂžn, som dagligt bruger forskellige stĂžttesystemer.

    Rikke giver et indblik i, hvordan hun bruger visualisering sammen med sin sĂžn og hvordan de gennem tiden har udviklet stĂžttesystemer til forskellige situationer og hvor stor gavn hendes sĂžn har haft af at bruge dem.

    Jeg spĂžrger ogsĂ„ Rikke, hvordan hun fĂ„r stĂžttesystemerne til at ‘leve’ og virker i hverdagen, nĂ„r nyhedensinteresse har lagt sig.

    Du fÄr samtidig gode ideer til selv at afprÞve forskellige stÞttesystemer med dit barn.

    Rikke og jeg tager ogsÄ en snak, om mange af de mÄder man kan lave visualisering og stÞttesystemer pÄ.

    Jeg beklager den lidt dÄrlige telefonlyd, men jeg hÄber du har lyst til at lytte med alligevel, da der er mange guldkorn at hente ift. brugen af piktogrammer og struktur.

    Tryk gerne fÞlg i din podcastapp, sÄ er du sikker pÄ at fÄ at vide, nÄr nÊste episode af podcasten udkommer.

    LÊs mere om familierÄdgivning pÄ www.familierÄdgivningmedhjertet.dk og fÄ hjÊlp til at fÄ stÞttesystemer og piktogrammer til at virke i din familie.

  • I dag har jeg besĂžg af Iben, som er sĂžster til en autist. Iben er en voksen kvinde, som vil give os et indefra perspektiv pĂ„, hvordan det er at vokse op med en sĂžster med autisme og hvordan det har pĂ„virket hendes opvĂŠkst og personlighed.

    Mine fÞlgere pÄ Instagram @familieraadgivningmedhjertet har vÊret sÄ sÞde at stille spÞrgsmÄl til Iben, omkring det med at vÊre sÞster til en autist og hvad hun tÊnker om det.

    I episoden hÞrer du blandt andet om det svÊre i fÞlelsesmÊssigt at acceptere, at Ibens sÞster har andre behov end resten af familien og den dÄrlige samvittighed over at vÊre den gode nok sÞster og nok tilstede i sin sÞsters liv.

    Iben deler ogsÄ sine tanker om den sorg, der ogsÄ ligger gemt.

    Iben fortÊller ogsÄ om, hvordan autisme blev opfattet i samfundet den gang hun var barn, hvor tiden var en anden, men ogsÄ hvordan det har pÄvirket hendes families syn pÄ autisme.

    LĂŠs mere om sĂžskendekurserne her.

    eller her

    www. familierÄdgivningmedhjertet.dk

  • Dette er anden del, hvor du kan hĂžre om de psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at fĂ„ opfyldt, nĂ„r vi vil sikre trivsel.

    SÄ nÄr vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi vÊre opmÊrksom pÄ, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?

    De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og sidde i fĂžrersĂŠdet i eget liv.

    Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger har de virkninger, man tilsigter.

    SamhÞrighed, at indgÄ i varme og stÞttende fÊllesskaber med andre.

    Jeg har besÞg af Tina Brandt, tidligere pÊdagogisk leder og nu familierÄdgiver.

    Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “PĂŠdagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forĂŠlder og fagprofessionelle, kan vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ de 3 psykologiske behov opfyldelse for dermed at sikre trivsel og at barnet siger mere ‘ja’ end ‘nej’.

    I denne anden del taler vi om behovet for SamhĂžrighed.

    Tina giver et indblik i hvad stemningen mellem os mennesker har af betydning og samtidig hvad det betyder for vores trivsel, at fĂžle sig som en del af fĂŠllesskabet og have fĂžlelsen af at hĂžre til.

    Og hvilken betydning det har for barnet, nÄr det ikke har en fast tilknytning til skolen pga. skolevÊgring.

    Vi taler ogsÄ om ensomhedsfÞlelsen som forÊldre til et barn med sÊrlige behov og vigtigheden af at mÞde samhÞrighed med andre, man kan spejle sig i.

    HĂžr ogsĂ„ om begrebet ‘afstemmere’ som er sĂ„ vigtige, for at give barnet oplevelsen af at vĂŠre noget vĂŠrd og have vĂŠrdi og hvordan vi gennem smĂ„ greb i hverdagen, kan give vores barn denne oplevelse.

    Tina deler ogsÄ, hvad der kan hÊmme de 3 psykologiske behov og hvordan man kan hjÊlpe barnet til et bedre alternativ, nÄr noget bliver svÊrt og hvorfor det ikke hjÊlper at skÊlde ud eller bebrejde barnet, men at sige, det vi gerne vil have, frem for det, vi ikke vil have.

    Tina nÊvner ogsÄ den berÞmte iltmaske, -at det er sÄ vigtigt, at man som forÊlder og fagperson selv fÄr opfyldt sine egne behov og gÞr noget, der gÞr én glad.

    FÞlg Tinas vigtige arbejde pÄ Instagram @t.brandt eller lÊs mere om hendes foredrag og oplÊg pÄ www.tinabrandt.dk

    Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglĂŠde og egenomsorg, som jeg afholder d. 27. april 2024 med helt sĂŠrlig intropris. SĂ„ kig inde pĂ„ min Instagramprofil @familieraadgivningmedhjertet eller lĂŠs mere om workshoppen lige her.

  • I dag kan du hĂžre om de 3 psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at fĂ„ opfyldt, nĂ„r vi vil sikre trivsel.

    SÄ nÄr vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi vÊre opmÊrksom pÄ, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?

    De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og oplevelsen af at sidde i fĂžrersĂŠdet i eget liv.

    Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger, har de virkninger, man tilsigter.

    SamhÞrighed, at indgÄ i varme og stÞttende fÊllesskaber med andre.

    Jeg har besÞg af Tina Brandt, tidligere pÊdagogisk leder og nu familierÄdgiver og oplÊg og foredragsholder.

    Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “PĂŠdagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forĂŠlder og fagprofessionel, kan vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ de 3 psykologiske behovs opfyldelse for dermed at sikre trivsel og udvikling for barnet.

    I denne fĂžrste del taler vi om behovet for Autonomi og Kompetence.

    HÞr hvorfor det ene psykologiske behov, nemlig Autonomi hÊnger sammen med den kravundgÄende adfÊrd, som nogle forÊldre oplever med deres barn og hvordan man ved at opfylde dette behov, kan gÞre det nemmere for ens barn at sige ja til krav og nye ting.

    Bliv ogsĂ„ klogere pĂ„, hvordan du bl.a. kan stĂžtte barnets Kompetence, ved at benytte ‘bagdĂžren’ eller ‘plan B’, hvis noget bliver svĂŠrt og hvilken positiv fĂžlge, det kan have for barnet, at have Ăžje for, om behovet for Kompetence er opfyldt.

    FÞlg Tinas vigtige arbejde pÄ Instagram @t.brandt eller lÊs mere om hendes foredrag og oplÊg pÄ www.tinabrandt.dk

    Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglĂŠde og egenomsorg, som jeg afholder i april 2024 med helt sĂŠrlig intropris, sĂ„ lĂŠs mere her.

  • Som forĂŠlder til et ungt menneske med sĂŠrlige behov som eksempelvis autisme, kan man nemt fĂ„ ondt i maven, nĂ„r ens barn skal ud og mĂžde arbejdsmarkedet.

    For kan ens barn overhovedet passe et arbejde og hvis ikke det kan det pÄ fuld tid og har brug for at der bliver taget sÊrlige hensyn, hvad gÞr man sÄ?

    Det spÞrger jeg min leder Rikke Tidselholdt Nielsen om, som taler ud fra hendes erfaring som arbejdsgiver. Men Rikke taler ogsÄ ud fra hjertet og hvad hun selv er blevet mÞdt med, da hun selv er mor til et barn med sÊrlige behov.

    HÞr ogsÄ om en sÊrlig solskinshistorie som vi deler med dig, omkring et ungt menneske og hvordan hun via tilknytning til arbejdsmarkedet lykkes med at fÄ en uddannelse.

    Lyt med som forÊlder, men i hÞj grad ogsÄ som arbejdsgiver og leder, da du her fÄr gode rÄd til, hvordan man fÄr de unge mennesker ind i sin virksomhed, men ogsÄ hvad man skal vÊre opmÊrksom pÄ, for at det kan lykkes.

    Rikke giver et helt enkelt rÄd til forÊldre, nÄr man har et ungt menneske som ikke trives optimalt eller mÄske er i skolevÊgring og hvordan man kan fÄ sit barn i kontakt med en arbejdsplads.

    Og et sÊrligt rÄd til arbejdsgivere, som handler om forventningsafstemning.

    Kontakt mig familierÄdgiver Stine Jusjong BÞgsted, hvis du som arbejdsgiver vil klÊdes pÄ til at have et ungt menneske pÄ din arbejdsplads.

    Tlf: 23 80 30 08

    Mail: [email protected]

    LĂŠs mere om mit arbejde her

  • Rigtig mange bĂžrn med autisme har et lavt selvvĂŠrd, da de desvĂŠrre rigtig mange gange har oplevet at blive misforstĂ„et, ikke fĂžlt set, fĂ„et mange nederlag eller ikke fĂžlt sig lyttet til.

    Mange bÞrn med autisme har ogsÄ oplevet mange skift i deres hverdag ex. skoleskift og dermed afbrudte relationer til klassekammerater og pÊdagoger/lÊrere og de har mÄske oplevet magtanvendelser pÄ sig selv eller pÄ andre.

    I denne episode giver jeg dig tip til, hvordan du giver dit barn et godt selvvÊrd bÄde gennem det du siger, men ogsÄ uden ord

    Jeg fortÊller ogsÄ om forskellen pÄ selvvÊrd og selvtillid, men ogsÄ hvordan du opdager, at dit barn har et lavt selvvÊrd.

    Denne episode omkring selvvÊrd kan bÄde lyttes til og bruges omkring dit barn med autisme, men i hÞj grad ogsÄ omkring sÞskende.

    Her kan du hente guiden til, hvordan du med enkle greb kan Ăžge dit barns selvvĂŠrd i hverdagen.

  • I denne sidste del af serien om nedsmeltninger, kan du høre, hvordan du får afrundet nedsmeltningen hurtigst muligt.

    Det handler nemlig om forskellige former for afledning.

    Men også hvordan du tager dig kærligt af dit barn og ikke mindst dig selv. En nedsmeltning er nemlig utrolig energikrævende, både for dit barn og dig selv.

    Du hører også om, hvordan du håndterer skyld og skam hos dit barn, som måske har sagt grimme ting eller ødelagt noget under nedsmeltningen.

    Oplever du mange nedsmeltninger hos dit barn og står du med et barn, hvor den ene nedsmeltning afløser den anden og har du prøvet ‘alt’ for at undgå nedsmeltninger? 

    Så er det måske nu, at du skal have hjælp til at få færre eller helt undgå disse affektudbrud?
    Jeg hjælper hver dag forældre til mere ro i familien og til at undgå nedsmeltninger hos deres barn med autisme eller lignende udfordringer.

    Skal jeg også hjælpe dig, så ring til mig helt uforpligtende på 23 80 30 08 (eller send en SMS) eller skriv på [email protected], så finder vi sammen en løsning.

  • Hvad gĂžr du, nĂ„r dit barn har en nedsmeltning, -er ude af sig selv, mĂ„ske kaster med ting, rĂ„ber og skriger?

    Hvordan hjĂŠlper du dit barn nemmest igennem og hvordan skal du selv forholde dig?

    Det fÄr du svar pÄ i denne del 2 ud af 3 episoder om nedsmeltninger.

    Vil du have hjÊlp til, hvordan du mindsker nedsmeltninger hos dit barn eller til at I fÄr mere ro derhjemme?

    SĂ„ ring helt uforpligtende til mig pĂ„ 23 80 30 08 eller skriv en mail pĂ„ [email protected], sĂ„ finder vi sammen en lĂžsning til trivsel for jer alle i din familie.

  • Nedsmeltninger kan i perioder fylde rigtig meget, nĂ„r man har et barn med autisme, isĂŠr hvis barnet ikke trives.

    Men hvordan kan du som forÊlder eller fagperson forebygge at nedsmeltninger opstÄr eller bliver knap sÄ voldsomme for dit barn og for dig, som stÄr ved siden af?

    Det kan du hÞre om i denne episode, hvor jeg giver dig 4 greb til at forebygge og undgÄ nedsmeltninger eller affektudbrud, som det ogsÄ kan kaldes.

    Dette er en mini-serie pÄ 3 episoder, hvor denne er den fÞrste. Nummer 2 i serien handler om, hvordan du hjÊlper dit barn bedst muligt igennem en nedsmeltning og den sidste episode i serien, handler om, hvad du gÞr med dit barn og dig selv efter en nedsmeltning.