Episodios
-
Prince er til dagligt aktivist, studerende, model og debattør og han har valgt at dette afsnit skal handle om ensomhed. Hvordan ensomheden føles som et grundvilkår i hans eksistens, en kronisk tilstand og en permanent følgesvend i livet, men også hvordan der er forskel på det at føle sig ensom og så at være alene, at have fået afvide hele livet man ikke passer ind og derfor være bange for at bruge sine venner for meget og om hvor vigtigt det er at turde gøre ting i sit eget selskab
-
Michelle har valgt, at hun gerne vil tale om hvordan forholdet til hendes krop hænger sammen med ensomhed. Hvordan det at have fået afvide, at man er forkert og tyk gennem hele livet kan påvirke dit selvbillede, dit voksne og profesionelle liv og hvordan det kan ende med at føre til isolation og løgne overfor dem du elsker mest.
-
¿Faltan episodios?
-
Rillo har valgt at tale om første gang hun oplevede hjertesorger og hvordan en afvisning fra en man elsker kan gøre at man udvikler et forkert forhold til sig selv og sin krop som resulterer i dårligt selvværd. Hun fortæller også om hvordan hun kom ud på den anden side igen ved blandt andet hjælp fra en dygtig psykolog og hendes kæreste Lukas.
-
Nina har valgt, at tale om de seneste år af hendes liv. År hvor hun tvivlede på hvem hun egentlig var og skulle være, følte sig distanceret fra den velfungerende verden, som i et andet luftlag og år hvor hun opdagede og blev diagnosticeret med sin ocd, tvivlede på om hun overhoved havde lyst til at være her længere og overtænkte de fleste tanker ind i uendeligheden.
-
Elijah kashmir er rapper, gender bender og stifter af organisationen lev og lad leve. De har valgt at tale om det at vokse op i en familie der ikke kan acceptere den man er og hvordan det er at skulle forlade alt man kender fra den ene dag til den anden. En meget personlig fortælling om at stå op for sig selv og det man tror på selvom verden går imod dig, at føle sig anderledes og alene men aldrig at lade sig selv gå og ikke mindst hvordan de senere hen har kunne bruge sig selv i aktivisme og arbejdet for at bryde med kønsnormer herhjemme.
-
Mads Marius er udover at være en meget følsom og glad person, entertainer og foredragsholder. Til podcasten og snakke med Ida-Sophia har han valgt at han gerne vil tale om hvordan et kropsbillede der ikke passede ind i normen og dertilhørende mobning i omklædningsrummet var med til at forvrænge hans billede på sig selv og dermed ødelæggende for hans selvværd. Hvordan mads fandt modet til den dag i dag at stå i bar overkrop foran flere hundrede mennesker og hvad hans bedste råd til unge der måtte stå i samme situation som han gjorde er, kan du høre i dette afsnit.
-
Nadja er realitystjerne, influencer og kan også snart kalde sig forfatter. Hun har valgt at hun i dette afsnit for første gang gerne vil åbne op omkring ikke at føle sig god nok eller måske endda som et dårligt menneske efter at have været i både fysiske og psykiske voldelige forhold. Nadja fortæller om hvordan hendes selvværd blev nedbrudt og hvorledes det påvirkede hendes datingmønster efterfølgende, om at føle skam og ensomhed og have svært ved at dele sine følelser med nogen eftersom alle bliver trætte af at høre om de samme problemer i det samme forhold. Det er en meget sårbar og ærlig snak og vi kommer helt tæt på, så har du selv været udsat for fysisk eller psykisk vold er der en trickerwarning her.
-
Du kender måske Anna Lin som vært på podcasten Soft Spot på p3, vært på DR Ultra eller måske du har set hende i kender du typen på DR. Anna har valgt emnet ”det er okay bare at have en krop” til dette afsnit og her kan du blandt andet blive klogere på hvad det betyder, hvordan det at elske sig selv også kan føles som en byrde eller noget man kan fejle i og hvordan Ida-Sophia og Anna i sin tid mødte hinanden på instagram og havde en snak om at sammenligne sig med hinanden.