Episodios
-
Musik kan lyde som kildevand fra den reneste klare kilde. Filmkomponisten Ennio Morricone har noget af det. Den danske fløjtenist Michala Petri har også noget af det. Og i Stravinskijs musik til balletten Ildfuglen bliver der tændt en ild som kan være svær at styre. Lyt med, når jeg præsenterer noget af den musik jeg selv lytter til når jeg har fri.
Vært: Max Fage-Pedersen. -
Visse musikere kan vække din nysgerrighed, så du bare må lytte, nærmest uanset hvad de spiller. En polsk cembalist spiller Ligeti. En engelsk organist spiller jazz på klaver. Dertil musik af danske komponist: Rued Langgaard, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Carl Nielsen. Lyt med, når jeg præsenterer noget af den musik jeg selv lytter til når jeg har fri.
Vært: Max Fage-Pedersen. -
¿Faltan episodios?
-
Den klassiske musik har ofte sine rødder i folkemusikken. Det kan man bl.a. høre hos komponister som Bartók og Manuel de Falla. Filmkomponister som Korngold og Hans Zimmer kan sende os ud på en kosmisk rejse, og det kan Per Nørgård og Philip Glass også. Lyt med, når jeg præsenterer noget af den musik jeg selv lytter til når jeg har fri.
Vært: Max Fage-Pedersen. -
Der er ikke nogen der kan skabe billeder i musik som komponisten Igor Stravinskij. Til gengæld er der heller ingen der har skabt så vild en musik som den franske komponist Olivier Messiaen med hans Turangalîla-symfoni! Derimellem skal vi høre Carmen. Vi skal høre filmmusik, og vi skal høre musik af Maurice Ravel. Velkommen til to timers radio, med noget af alt det jeg også lytter til når jeg har fri.
Vært: Max Fage-Pedersen. -
Carl Orffs 'Carmina Burana' er et værk som både er elsket og hadet. Jeg er ret vild med det, og fascineret af, hvor meget komponisten får ud af et faktisk ret simpelt tonemateriale. Værket bygger på middelaldertekster, og blev uropført i 1937. Hør hele værket, og hør også musik af Carl Nielsen og Benjamin Britten, når jeg præsenterer noget af den musik jeg selv lytter til når jeg har fri.
Vært: Max Fage-Pedersen. -
Tag med ud i skoven, og ind mellem træerne, hvor der er køligt og fugtigt. Se stjernerne lyse over havet når mørket falder på. Dagens udsendelse rummer musik af Mahler, Janacek, Jørgen Jersild, Gershwin, Bernstein og Karlheinz Stockhausen. To timers radio, hvor jeg præsenterer noget af den musik jeg selv lytter til når jeg har fri.
Vært: Max Fage-Pedersen. -
To timers radio, hvor jeg præsenterer noget af den musik jeg selv lytter til når jeg har fri: Chopin, Ravel, Mahler og Mussorgskij. Vi havner i en verden hvor messingblæserne fylder en del. Men der er heller ikke noget som messingblæsere der kan fremkalde følelsen af varme, lys og frihed! Hør også musik af Matias Vestergård, Debussy, Sjostakovitj og Jaco Pastorius.
Vært: Max Fage-Pedersen. -
To timers klassisk radio, hvor jeg præsenterer noget af den musik, som jeg selv lytter til efter fyraften og når jeg har fri.
Denne gang med nogle musikalske personligheder, der sprænger alle rammer, bl.a. Rakhmaninov, Gershwin, og en engelsk advokat, der også er klavervirtuos.
Vært: Jens Cornelius. -
To timers klassisk radio, hvor jeg præsenterer noget af den musik, som jeg selv lytter til efter fyraften og når jeg har fri.
Denne gang med noget af al den skønne klassiske musik, man støder på, hvis man kigger lidt til siden i stedet for kun at fokusere på det allermest kendte.
Vært: Jens Cornelius. -
To timers klassisk radio, hvor jeg præsenterer noget af den musik, som jeg lytter til efter fyraften og når jeg har fri.
Denne gang med franske bagateller, norske folketoner og sprød barokmusik, som man kan nyde, selv om ørerne er blevet lidt trætte.
Vært: Jens Cornelius. -
To timers klassisk radio, hvor jeg præsenterer noget af den musik, som jeg lytter til efter fyraften og når jeg har fri.
Denne gang med ungarske musikere på hjemmebane, gammel barokmusik i ny forklædning og et af de store genier fra "Døde pianisters klub".
Vært: Jens Cornelius. -
To timers klassisk radio, hvor jeg præsenterer noget af den musik, som jeg lytter til efter fyraften og når jeg har fri.
En blanding af uopslidelige klassikere og smalle særinteresser, bl.a. musik fra Estland og gamle plader med døde pianister.
Lyt med, når alle mine kæpheste bliver trukket frem af stalden!
Vært: Jens Cornelius. -
En forårskantate, en efterårsballet og en musikalsk t-shirt blander sig med vrøvletekster og specielle instrumentkombinationer. Bachs blokfløjter og Griegs klavermusik er selvfølgelig med, når de musikalske sløjfer skal bindes i denne 8. og sidste udsendelse, der også byder på et operagys...
Vært: Helle Kristensen. -
Med et trylleslag ankom sommeren, og i dag deler jeg al den musik med dig, som for mig summer om kap med bier, myg og fadølsanlæg i lader på små klassiske musikfestivaler. Pavel Haas kvartetten spiller Dvorak i en sommervarm sal, og de bedste sommersange blander sig ind i playlisten.
Vært: Cæcilie Iburg Printzlau. -
Et kærlighedscembalo, karnevalsmusik, et vildt stykke for orgel og en vintersymfoni, som komponisten aldrig fik hørt. Og Bach har selvfølgelig blokfløjten med, når han begiver sig ud på troens vej...
Vært: Helle Kristensen. -
Velkommen til musikelskernes klub. Som værter på P2 lytter vi til rigtig meget musik, og det elsker vi, for musikken er vores store passion. I denne serie udvælger vi hver især vores absolutte yndlingsmusik til dig, fordi vi gerne vil give vores personlige opdagelser med musikken videre. Vi præsenterer dig for kunstnere, værker og skæringer som du måske ikke har hørt før, og håber at du genopdager musik som du har glemt.
"Det vi hører" er den ultimative klassiske playliste skabt af nogle af Danmarks mest alsidige musikkendere.
Vært: Cæcilie Iburg Printzlau. -
Norske komponisthjem med og uden komponister, et transcendentalt konkurrencestykke, et par oversete melodier og ditto komponister blander sig med Bachs blokfløjter og sommermusik.
Vært: Helle Kristensen. -
I dag deler jeg den musik med dig, som klinger og runger i det bedste rum jeg kender, nemlig operaens. Ouverturer med forventningens glæde, arier som stopper tid og transporterer sindet til en anden verden, og dramatik, som ikke finder sidestykke nogle andre steder.
Vært: Cæcilie Iburg Printzlau. -
Mere Grieg, mere Bach med blokfløjter, en tranceskabende klarinettrio, en drømmefanger og en hel efterårssymfoni er bare noget af det, der venter det nysgerrige øre.
Vært: Helle Kristensen. -
Skumringen er det tyndeste lag mellem virkelighed og fantasi, mellem nat og dag og mellem inde og ude. Det halvt dæmpede og aftagende lys sender mine sanser i overdrive på den gode måde, og musikken tager os i dag med i skumringstiden hvor babyer skal sove til vuggeviser, ærlige breve skal skrives i operaer og legetøjet vågner på slaget 12 i ballettens verden.
Vært: Cæcilie Iburg Printzlau. - Mostrar más