Episodios
-
Jannie Faurschou har i mange år praktiseret buddhisme. Efter 40 år er hun færdig med at være "teatersoldat", men optræder dog stadig on "request". Hun kan godt lide selv at bestemme, hvad hun laver professionelt. Hun forbereder sig til "støvets år", som mange mener starter ved de 70 år. Hun oplever sig selv som et søgende menneske og som barn elskede hun at gå i skole. Hun har en alvorligere side, som hun ikke oplever blev set da hun var barn, hvor moderen fremelskede "den muntre Jannie".
-
Brian Mikkelsen opfatter sig selv som en "positiv Duracell-kanin", og mener, det i høj grad skyldes en meget tryg barndom under beskedne kår. Det giver ham en stor tryghed i hans hverdag. Han mener, han bringer en strategisk evne med sig til Dansk Erhverv fra sine mange år i politik og at man bliver galvaniseret af at være i politik i så mange år som han har været. Specielt som topminister. Allerede som barn var han samfundsinteresseret og skrev sit første læserbrev som 12 årig. Det var et vendepunkt for ham, at han blev alvorlig syg i 2006 og indlagt på intensiv for en infektion på den ene hjerteklap. Han var tæt på at opgivet livet.
-
¿Faltan episodios?
-
Med 2 små børn skal Benedikte Kiær være en tidlig starter. I hendes familie var der ikke tradition for politisk arbejde. Hendes politiske arbejde startede ved et tilfælde. Hun
nyder at hun som borgmester i Helsingør er "helt tæt på". Hun opfatter sig selv som en ekstrem arbejdshest og mener at knoklegenet ligger til familien. Hun
kan nogle gange opleve den politiske kultur som en "benspændskultur". Hun vil blive ved med at være politiker så længe hun har noget at byde på. -
Thomas Mørk oplever, at livet er blevet sjovere med årene. Han fandt sin fandenivoldskhed i sit samarbejde med Niels Olsen i Cirkus Montebello. I sit arbejde som skuespiller er han meget optaget af personers særheder. Han har igennem årene kastet sig ud i mange forskellige projekter og føler, at han i dag i højere grad er en ensemblespiller end tidligere. Han var meget alene i sin barndom. Han oplevede allerede som 10 årig, at han skulle lave noget med teater.
-
Lone Dybkjær har i den sidste lange tid været udfordret af sygdom og hendes prognose er efter en brystoperation desværre blevet forværret. Hun mener, at hun er blevet udsat for en hospitalsfejl. Hun tager en dag ad gangen. Ærlighed var en af grundpillerne i hendes barndomshjem. Det blev afgørende for hende, at hun fik en uddannelse
og derefter et job. Hendes valg af uddannelse som kemiingeniør skyldtes de gode jobudsigter. -
Niels Krause-Kjær er af natur optimist. Han får dårlig samvittighed, hvis han ikke er produktiv. At være journalist er for Niels Krause- Kjær først og fremmest saglighed, og en meget stor del af hans personlighed. Hans interesse for det journalistiske startede allerede som barn. Han lever - har han fundet ud af - i en 7-årig livscyklus, og hans jobbeslutninger er ofte udelukkende intuitive.
-
Manu oplever, at han "tumler" en del med tanker omkring sin alder, hvilket han oplever som både et åg og en ressource. Som politiker er han særligt stolt ved indsatsen for homovielser. Da han blev udnævnt til socialminister oplevede han, at han på det personlige plan ikke var glad. Han trængte til en ny retning i sit liv. Arbejdsmæssigt var perioden, hvor han arbejdede med kriseramte unge, et af de lykkeligste i hans liv. I midt-firserne oplevede han de første problemer ved at være en brun mand.
-
Bjarne Corydon er meget optaget af, at han udretter noget med sit arbejde. Han er opmærksom på, at hans job ikke bliver for rutinepræget. Han synes, han har gode nerver og er god til at være analytisk overfor de forskellige problemstillinger, han står overfor. Han kender godt til oplevelsen af at arbejdet optager al opmærksomhed. Han oplever sig lidt som en junkie udi at tænke sig ordentligt om. En grundpille i hans opvækst var at kere sig om andre mennesker.
-
Jon Bang Carlsen er optaget af at stille spørgsmål til vores opfattelse af virkeligheden. Det er temaet i alle hans film. Han voksede op i et ret snævert kunstnerisk miljø. Han lykkeligste arbejdsperiode var da han arbejde i teatergruppen Solvognen, bl.a. med julemandshæren. Hans kunstneriske udfordring er at forene hans vildskab med et æstetisk udtryk.
-
Sebastian Dorset er oprindeligt uddannet journalist, men oplever sig mere som komiker. Hans uddannelse var ikke en særlig lykkelig periode, og han udviklede en depression. En ven hjalp ham til at ændre livsstil. Han erkender, at han ikke arbejder særlig struktureret. Efter 20 år som stand-up komiker laver han næste år sit første one-man show. Han oplever, at han i sin barndom fik grundlagt sit lave selvværd.
-
Line Baun Danielsen oplever sig selv som en tumling, glad i bøtten. Siden hun gik ned med stress for nogle år siden, har hun været fokuseret på sine kropslige signaler. Men arbejdsmæssigt har hun stadig ikke nemt ved at sige "nej". I dag oplever hun sin krop som en "livsledsager". Hun fik meget støtte fra sin familie da hun valgte at opsige sit stressende arbejde.
-
Jens Gaardbo oplever, at det først er efter han blev 60, at han begyndte at finde ud af, hvem han var. Men han er stadig barnlig. Han har aldrig været interesseret i en "lodret karriere" i form af forfremmelser, men mere en "vandret karriere", hvor han afsøger mulighederne i det nuværende job. Han har ikke nogen planer for fremtiden, hverken jobmæssigt eller privat. Den personlige egenskab, som han er mest glad for, er hans selvironi.
-
Iben Hjejle er i øjeblikket optaget af at pleje et nært familiemedlem. For omkring 5 år siden besluttede hun at pakke "den gamle" Iben væk, og har siden været optaget af, hvad Iben Hjejle version 2 består af. Overgangen var et sammenbrud. Inden fulgte hendes "uelegante år". Siden har hun måtte revidere mange af sine tidlige måder at opføre sig på. Jes Dorph-Petersen har i mange år lavet en del konfrontatoriske interviews, men bryder sig egentlig ikke om det. Han havde det i mange år vanskeligt med at blive tilfreds med det, han havde lavet. I hans kamp mod alkoholen har Jacob Haugaard ofte været en inspirationskilde. Efter sit sammenbrud omkring alkoholen, måtte han genopfinde sig selv.
-
Marie Krarup oplever, at det stærkeste kort i hendes arbejde som politiker er at deltage i politiske debatter. Hendes politiske arbejde er en mission for hende. Hun havde mange overvejelser før hun valgte at stille op til Folketinget. Hun oplever, at hendes force både som gymnasielærer og folketingsmedlem, er den samme: at formidle. Georg Metz skriver en ugentlig 'sur' klumme i dagbladet Information, men føler sig bestemt ikke sur som person. Han erkender, at han er i den sidste del af livet, men nyder stadig sit arbejde som journalist og forfatter. Han føler, han er vokset op i et privilegeret hjem.
-
Leonora Christina Skov føler, at der er mange udfordringer omkring skriveprocessen, som hun gerne ville undvære. Men når hun er i flow i sit skrivearbejde, lever hun fuldt og helt. Hendes oplevelser i hendes opvækst var, at hun skulle præstere for at få kærlighed. Jens Smærup Sørensen bor på Mors, fordi han har brug for freden og en "stor himmel". Håbet er afgørende for Jens Smærup Sørensens liv. Hans største inspiration kommer ved at være i naturen, hvor han ikke tænker på sit arbejde. Han har altid haft et religiøst perspektiv i sit arbejde, og der er en mening med hans liv, som han ikke behøver at vide hvad er; det er der andre, der gør.
-
Vincent Hendricks startede sin offentlige fremtræden i starten af nullerne som studievært på programmet "Tankens magt" på DK4. Han føler, at hans største aktiv som filosofiprofessor er, at han ikke ligner en. Han kan både blive vanvittigt optaget af sit arbejde og vanvittigt træt af sit arbejde. Pernille Schrøder oplever, at hun står et meget spændende sted i sit liv. Hun er blevet direktør for Nykøbing Falster revyen. Det nye job kommer på et tidspunkt, hvor hun føler at landevejslivet er begyndt at tære på kræfterne.
-
Pia Kjærsgaard føler sig meget privilegeret ved at have et arbejde med mange spændende projekter. Som formand for folketinget skal man orienteres om alt, hvad der foregår på Borgen, og det finder hun overordentlig inspirerende. Hendes ledelsesstrategi er "what you see, is what you get". Morten Ramsland har grublet en del over modtagelsen af hans sidste bog, som var en meget personlig bog. Han har i mange år måttet arbejde med at være udadvendt på en naturlig måde. Hans ungdomsdrøm var at blive biolog, men mødet med Michael Strunges digte ændrede hans livsbane.
-
Oliver Zahle fyldte for nylig 50 og det har sat mange tanker i gang om hans fremtid. Han forestiller sig, at han fremover vil være mest bagved kameraet. Hans barndom var præget af ordentlighed og det har lært ham, at det vigtigste i livet er at lære sig selv at kende. Hans force har altid været at være god til at få ideer og det har, sammen med en god portion selvironi, ført ham ind i underholdningsbranchen.
-
Pia Rosenbaum plages en del af dårlig samvittighed, som kommer til udtryk i foretagsomhed. Hun overvejer om en del af følelsen ligger i den jødiske arv. Hendes barndom var præget af forældrenes flid. En afgørende oplevelse i barndommen var da hun som 12-årig første gang stod på en scene. Ordet "krudtugle" har fulgt hende både i barndommen og på scenen. I dag er hendes primære arbejde at dramatisere og iscenesætte.
-
Jes Dorph-Petersen har i mange år lavet en del konfrontatoriske interviews, men bryder sig egentlig ikke om det. Han havde det i mange år vanskeligt med at blive tilfreds med det, han havde lavet. I hans kamp mod alkoholen har Jacob Haugaard ofte været en inspirationskilde. Efter sit sammenbrud omkring alkoholen, måtte han genopfinde sig selv. Overordnet er gevinsten af sammenbruddet en ny adgang til at passe på sig selv.
- Mostrar más