Episodios
-
Et sted i Somalia sidder en lille dreng og synger sange med pigerne, uvidende om at en forfærdelig krig snart skal vende op og ned på alting. Drengen bliver teenager i Danmark og er ikke som de andre til sodavandsfesterne i Gentofte - men det at være anderledes skal vise sig at blive en superkraft. Som en fest-kamæleon danser han sig fra den ene verden til den anden, og til lyden af 2010'ernes største Roskilde-hits bliver Mahamed til Moeisha. Kom med på festival, til Pride og til Sabaahs påskefrokost, hvor et helt særligt fællesskab giver Danmarks dobbeltminoriteter plads til at finde sig selv og hinanden.
Medvirkende: Moeisha Aden.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Emil Riscaldini og Mads Bjørn.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen, Fahad Saeed og Maria Muhandes. -
Anders, en ung kanalrundfartsguide, sejler rundt og rundt i Københavns kanaler og viser turisterne den by, han tror, han kender så godt. Men en dag bliver han selv taget på rundfart i en underverden, hvor alt er vendt på hovedet. 'Dunsterne' pisser på 00'ernes pænhed og fester vildere end de vildeste. Det er svedigt, eksperimenterende og grænsesøgende. Her er der ingen kasser at komme hinanden i, så du kan være lige den version af dig selv, du helst vil være.
Medvirkende: Anders 'Chantal' Larsen, Dennis Agerblad og Lene Leth. Oplæsning af Nikolaj Tange Lange fra debutromanen 'Livet er en fest og så dør man'.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Mads Bjørn.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen, Anders Larsen og Nikolaj Tange Lange. -
¿Faltan episodios?
-
I de tidlige morgentimer den 28. juni 1969 stormer politifolk homobaren The Stonewall Inn i New York. Det var ikke unormalt, at politiet troppede op og chikanerede homoseksuelle og transpersoner på baren, men denne gang slog barens gæster tilbage - de havde fået nok. Hændelserne startede en dominoeffekt, som skulle blive til den verdensomspændende fest og kampdag for LGBT+ personer, vi i dag kender som Priden. Hvad gæsterne på The Stonewall Inn ikke vidste, var at de lagde grundstenene til, at en ung person ved navn Sandra, 50 år senere, i et en fjern by ved navn Viborg, skulle blive én af de første til at gå ned ad gaden med regnbueflaget i hånden.
Medvirkende: Sandra Bach og Lars Henriksen.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Emil Riscaldini og Mads Bjørn.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen, Michael Nord, Anders Larsen og Kasper Venning Kristensen. -
Natten er altid mørkest lige før daggry, og så længe du har en ledestjerne, skal du nok komme igennem. Pan-klubben står og lyser i Knabrostræde og leder byens unge sikkert gennem 80'ernes aids-epidemi. Her danser Minna til tonerne af Anne Linnet, og mens hun lærer sin seksualitet at kende på dansegulvet, sidder en hær af folk ved skriveborde på etagen over hende. De kæmper en usynlig kamp, der skal sætte Danmark på regnbuernes verdenskort og bane vejen for den næste generation af funklende ledestjerner.
Medvirkende: Minna Groos.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Mads Bjørn.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen, LGBT+ Danmark og LGBT-biblioteket. -
I 80'ernes København er der kun ét sted at gå hen, hvis du vil opleve diskodans, dragshows og hed mandeflirt i en berusende cocktail - og det er på Madame Arthur i Lavendelstræde. Men inde under skørterne gemmer Madammen på noget, der spreder død. Johnnie Angel tager os med til en fest, hvor euforien med ét forstummer, da en mystisk sygdom gør sit forfærdelige indtog og tager hans bedste venner fra ham.
Medvirkende: Johnnie Fledelius.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Emil Riscaldini.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen og Bert Svalebølle. -
Susanne er ikke som de andre piger. Når gymnastiklærerinden tager om hendes håndled, galopperer pulsen afsted, og drømme om pigekys holder hende vågen om natten. Men i 70'erne er kvinder ikke meget værd, hvis ikke de bliver gift med en mand, og Susanne forelsker sig i ideen om at være normal - Lige indtil et særligt kys åbner døren til en magisk verden af ø-lejre, rødstrømper og besatte huse. Kom med til nøgendans under stjernerne på Femø, hvor en generation af lesbiske kvinder finder sig selv og hinanden. Mænd ingen adgang!
Medvirkende: Susanne Schreiner.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Mads Bjørn.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen og Pernille Ipsen. -
Bøsser i alle lande, foren jer! En dag i 1971 sidder Bent og læser avisen, da han falder over en artikel om en såkaldt danseaktion på Rådhuspladsen i København. Demonstranterne er en gruppe mænd, der kalder sig Bøssernes Befrielsesfront. Sammen danser de rundt med hinanden i hænderne - som et oprør mod det danseforbud, der i årtier har forbudt mænd at danse sammen offentligt. For den unge Bent bliver mødet med Bøssernes Befrielsesfront en livsomvæltende oplevelse, og med dans, musik og kys som våben er han med til at ændre historien.
Medvirkende: Bent Jacobsen, Kristian Tofte Petersen og Ole Kongsdal Jensen.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Mads Bjørn.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen og Peter Edelberg.