Episodios
-
I denne episode af podcasten MORtion snakker Kristian og Emma om vinterbadning under graviditeten. For må man det?
Forskningen er sparsom, ligesom så meget andet handler det snarere om nuancerne i den enkelte kvindes situation end sort/hvid-tilgang til, hvorvidt hun må vinterbade under graviditeten.
De giver derfor tre råd til, hvordan man kan fortsætte med at vinterbade under graviditeten.
-
I denne episode af podcasten MORtion tager Kristian og Emma hul på en elitesportsserie med en teoretisk indflyvning.
Serien vil handle om elitesport i forbindelse med en graviditet og en fødsel, hvor Kristian og Emma vil invitere kvindelige elitesportsudøvere ind som gæster. Inden da vil de i dette afsnit introducere emnet samt præsentere, hvad vi faktisk ved, og hvad forskningen viser indtil videre.
For aldrig har der været så mange kvindelige elitesportsudøvere. OL i Tokyo 2020 satte rekord for antallet af deltagende kvindelige atleter.
Flere og flere kvinder har dermed en idræt, som deres primære beskæftigelse og indtægtskilde.
Dette præsenterer dog også en række problematikker i forhold til kvindernes ønske om graviditet, og alt hvad der følger med. Udover at det tidligere, og mange steder fortsat er, utænkeligt at en gravid kvinde kan fortsætte i sin sport med henblik på at vende tilbage til topniveau.
Men det er faktisk realiteten for flere og flere kvinder, og der er lavet forskning om både effekter, risici og potentielle problemstillinger.
-
¿Faltan episodios?
-
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma gennemgå, hvorfor de anbefaler arvævsmassage. Det er nemlig ikke af de årsager, som det umiddelbart bliver solgt for.
Arvævsmassage er en hyppigt udbudt behandling til kvinder, der har født via kejsersnit. Påstandene, om hvorfor det er en relevant behandling, er mange og ofte komplekse. Men kan behandlingen leve op til dens ry?
Det vil de komme ind på i denne episode, herunder hvilken indvirkning arvævsmassage har på kejsersnitarret, hvorfor man som sundhedsfaglig godt kan opfordre ens klient til at lave arvævsmassage samt om der findes andre typer af behandlinger, der kan have en indvirkning på arvævets struktur og udseende.
Du kan finde en artikel om arvævsmassage samt henvisninger til den omtalte litteratur på vores hjemmeside: www.mortion.dk
-
I denne episode af podcasten MORtion gennemgår Kristian og Emma de nye anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for gravide, som Sundhedsstyrelsen har udgivet i juni 2023.
De vil give deres besyv med på de ændringer og tilføjelser, der er kommet til de tidligere anbefalinger.
Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen udgør vigtige guidelines, som er baseret på evidensen på området, og som sundhedsfaglige bør vejlede ud fra.
MORtion vil i denne episode hjælpe med at udbrede anbefalingerne, og samtidig bidrage med vores input til ændringerne og ikke mindst hvad det har af praktiske implikationer for jer derude, som ønsker at følge dem.
-
I denne episode af podcasten MORtion snakker Kristian og Emma om, hvordan man ved, om man er klar til at genoptage træning efter fødslen. Hvilke tegn er der på, at man kan være klar, hvilke små test kan man bruge til at lade sig guide og hvilken strategi bør man have for at komme i gang.
Hvis du stadig er af den overbevisning, at du SKAL vente 8 uger efter fødslen, før du må genoptage træning, så lyt først til episode 6, hvor vi gennemgår, hvorfor dette ikke er tilfældet.
-
I denne episode af podcasten MORtion svarer Kristian og Emma på de spørgsmål, som I har stillet igennem Facebook-gruppen "MORtion (om graviditets- og efterfødselstræning)" samt på Instagram.
De kommer blandt andet ind på hypopressive øvelser som mave- og bækkenbundstræning, mavetræning i graviditeten, yoga, bækkensmerter og meget mere.
Giver vores podcast dig værdi, så husk at du kan støtte os med et valgfrit beløb på: https://mortion.10er.app/
-
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma fortælle, hvorfor du skal passe på med at "passe på". For selvom det er et velmenende råd fra omgangskredsen, så er der ikke er en direkte årsagssammenhæng mellem "løsningen" af bækkenets led og smerte. Modsat manges opfattelse, så øger inaktivitet og ro risikoen for bækkenløsning - dvs. at fysisk aktivitet, såsom løb, ikke er årsagen til, at gravide oplever smerter i bækkenet.
Det vil de uddybe i denne episode samt klæde dig på med redskaber, du kan bruge til at navigere i dine graviditetsrelaterede ryg- og bækkengener. Episoden vil tage afsæt i den basisviden, der bliver gennemgået om moderne smertevidenskab i episode 3 med Jacob Beerman, hvorfor du med fordel kan lytte til den inden denne episode.
-
I denne episode af podcasten MORtion snakker Kristian og Emma direkte til de pårørende til den gravide kvinde.
Gravide kvinder kan opleve mange barrierer for fysisk aktivitet, og en af disse barrierer er manglende støtte fra familie, venner og øvrigt netværk. Graviditeten ses blandt de pårørende som en anledning til at ytre deres bekymringer og fortælle negative historier om træningsvaner under graviditeten. Alt sammen velmenende, dog uden at tage hensyn til hvordan disse bekymringer og historier påvirker den gravide og hendes adfærd.
En måde at øge de pårørendes evne til at yde støtte er bl.a. ved at give dem viden om fysisk aktivitet i graviditeten samt at aflive myter og misinformation.
Vi antager derfor, at du lytter til denne episode, fordi der er en gravid kvinde i dit netværk, der har brug for støtte fra os hos MORtion til at få aflivet myter og misinformation om fysisk aktivitet i graviditeten, så DU kan støtte hende i at fortsætte eller påbegynde fysisk aktivitet i graviditeten.
-
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma fortælle om noget af den nyeste forskning, der er kommet omkring graviditets- og efterfødselstræning.
Podcasten har været på pause i 462 dage, hvor der i mellemtiden er kommet ny spændende forskning om HIIT-træning i graviditeten, tung styrketræning i graviditeten samt delte mavemuskler.Du vil også komme med bag kulissen og få nys om, hvad Kristian og Emma har brugt de sidste 462 dage på, og hvad MORtion arbejder med for tiden.
-
I denne episode af podcasten MORtion får Kristian og Emma besøg af Trine Munk-Olsen og Nete Stubkjær Thomsen fra forskergruppen HOPE, der er et forskningsprojekt om tidlig opsporing og diagnosticering af kvinder og mænd med en fødselsdepression.
De skal snakke om de forskellige grader af efterfødselsreaktioner hos kvinder, hvilke tegn på det der kan opstå i graviditeten og efter fødslen samt fysisk aktivitets indvirkning på en fødselsdepression.
Desuden vil de snakke om forskningsprojektet HOPE, der bl.a. har som ambition at afdække årsager til, at nogle kvinder og mænd får en fødselsdepression, mens andre ikke gør samt at udvikle et værktøj til identifikation af kvinder og mænd med særlig stor risiko for at udvikle sygdommen. Dette gør de bl.a. igennem en spørgeskemaundersøgelse, som alle mødre og fædre kan besvare, uanset hvornår dit barn blev født, og uanset om du har eller har haft tegn på en fødselsdepression eller ej.
Spørgeskemaet tager ca. 10-15 minutter at besvare, og for at Trine og Nete kan hjælpe fremtidige kvinder og mænd, der er i risiko for at udvikle en fødselsdepression, har de brug for så mange besvarelser som muligt fra både mødre og fædre.
Du kan deltage i spørgeskemaundersøgelsen på www.hope.au.dk
-
I denne episode af podcasten MORtion får Kristian og Emma besøg af Ph.D. Ulla Due, der forsker i bækkenbundstræning, inkontinens og underlivsprolaps samt er forkvinde for Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi (DUGOF).
Temaet er bækkebundstræning, bækkenbundsproblematikker der kan opstå i forbindelse med graviditeten og fødslen samt fysisk træning efter fødslen, hvor Ulla vil belyse disse områder med hendes mange års erfaring med forskningen på området samt de patienter, hun møder både igennem hendes egen forskning, men også i behandlingsforløb på Herlev Hospital.
De vil blandt andet besvare:
- om alle skal lave bækkebundstræning?
- hvad der er den bedste måde at træne bækkenbunden på?
- samt om den fysiske træning - og "for hurtigt" genoptagelse af den - kan føre til gener og komplikationer i fremtiden, selvom det i efterfødselstiden føles godt?
-
I denne episode af podcasten MORtion får Kristian og Emma besøg af Nicolaj A. Mortensen, cand. scient. i Idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet, der er behandler og medstifter af Smertefri Bevægelse, der hjælper personer med længerevarende og tilbagevendende smerter.
Sammen vil de belyse, om og i så fald hvor vigtigt det er at have fokus på kropsholdning i forbindelse med graviditeten og efter fødslen. Det er nemlig en udbredt opfattelse, at der findes en korrekt og forkert kropsholdning samt et overdrevent fokus på kropsholdning i træningssituationer. Men hvad siger forskningen om dette?
Det giver Nicolaj svaret, og hvorvidt man kan træne sig til en bedre holdning, og om det er vigtigt at fokusere på, hvordan man bærer sit barn.
Du kan følge Smertefri Bevægelses arbejde på www.smertefribevaegelse.dk og finde en masse gratis materiale på deres YouTube kanal og hjemmeside. -
I denne episode af podcasten MORtion har Kristian og Emma besøg af cand. scient. i Idræt Celine Sofie Jensen, der er skarp i formidlingen af diætkultur, kropsaccept og selvbillede, og i fællesskab skal de sætte det i relation til nybagte mødre og deres opfattelse af morkroppen.
I episode 6 snakkede gennemgik Kristian og Emma de kropslige ændringer i graviditeten, og hvordan kropsopfattelsen er en kompleks og konstant varierende proces, der i høj grad er påvirket af den nye forståelse for den funktionalitet, der indtræffer i denne periode.
Episoden her vil give en teoretisk indsigt i, hvordan nybagte mødre oplever de kropslige ændringer efter fødslen, og Celine vil give dig nogle redskaber med til, hvordan man kan arbejde med at få et bedre kropsbillede.
Du kan følge Celine på de sociale medier samt hos Maxer.dk, hvor hun har sit daglige virke.
-
I denne episode af podcasten MORtion svarer Kristian og Emma på de spørgsmål, som I har stillet igennem Facebook-gruppen "MORtion (om graviditets- og efterfødselstræning)" samt på Instagram.
De kommer blandt andet ind på delte mavemuskler i relation til løbetræning, fokus på vejrtrækningen under bækkenbundstræning, om man skal holde igen med træning, fordi ens fagperson siger det, selvom det føles godt, og meget mere.
-
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma give hvert deres bud på et træningsprogram til en nybagt mor, hvor casen er udvalgt blandt lytterne. I episoden vil de gennemgå programmet samt deres overvejelser bag tilrettelæggelsen af programmet ud fra casen, men også hvad de normalt har for øje når de skal tilrettelægge efterfødselstræning.
Denne episodes case er:
førstegangsmor, fødte for én uge siden
vaginal fødsel uden komplikationer (dog en lang pressefase)
har været meget aktiv op til sin graviditeten og ligeledes under graviditeten
styrketræning (senere hjemmetræning, pilates og yoga et par gange om ugen pga. nedlukning)
har styrketrænet on/off i mange år og til tider med en personlig træner
i graviditeten oplevede hun smerter i halebenet, hvilket gjorde et dybt squat svært, og i de sidste par måneder af graviditeten døjede hun med rygsmerter om natten.
oplever gener i bækkenet, lænd og ryg efter fødslen. For lange gåture tricker smerten i lænden og smerterne sniger op i ryggen. Ligeledes hvis hun sidder lige op på en stol for længe ad gangen.
Programmet ligger som en oversigt i Facebook-gruppen "MORtion (om graviditets- og efterfødselstræning)", og måske du kan bruge hele programmet, nogle af øvelserne eller blot der overvejelser til din egen træning. Ønsker du flere episoder som denne, men med andre type cases, så kontakt os så vi kan producere nogle flere.
Får du noget ud af at lytte til MORtion, og har du lyst til at støtte podcasten, så den kan fortsætte med samme kvalitet? Så kan du støtte os gennem https://mortion.10er.app/ med et valgfrit beløb pr episode. Donationerne vil blive brugt på udgifter ifbm. podcasten, herunder transport, udvikling af hjemmeside og materiale samt markedsføring. Alle donationer vil hjælpe - store som små. På forhånd tak! -
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma give hvert deres bud på et træningsprogram til en gravid case udvalgt blandt lytterne. I episoden vil de gennemgå programmet samt deres overvejelser bag tilrettelæggelsen af programmet ud fra casen, men også hvad de normalt har for øje når de skal tilrettelægge graviditetstræning.
Denne episodes case er: gravid i uge 26 med barn nr. 2 relativt høj NEAT (gennemsnit 8000 skridt dagligt + 6 km cykling). Arbejder som hjemmesygeplejerske, så har en variation af stående og gående arbejde, men ingen "træning" gener: kvalme og træthed. Hun kan få lidt ondt i skambenet, når hun har gået meget, og så kan hun blive lidt ´træt´ i bækkenet, men ikke decideret smerter første barn født ved planlagt, ukompliceret kejsersnit og trænede ikke i den første graviditet er tidligere elitegymnast og stoppede først som 26-årig, men har styrketræningserfaring samt et års løbeerfaring.
Programmet ligger som en oversigt i Facebook-gruppen "MORtion (om graviditets- og efterfødselstræning)", og måske du kan bruge hele programmet, nogle af øvelserne eller blot deres overvejelser til din egen træning.
Ønsker du flere episoder som denne, men med andre type cases, så kontakt os så vi kan producere nogle flere.
Får du noget ud af at lytte til MORtion, og har du lyst til at støtte podcasten, så den kan fortsætte med samme kvalitet? Så kan du støtte os gennem https://mortion.10er.app/ med et valgfrit beløb pr episode. Donationerne vil blive brugt på udgifter ifbm. podcasten, herunder transport, udvikling af hjemmeside og materiale samt markedsføring. Alle donationer vil hjælpe - store som små. På forhånd tak!
-
I denne episode af podcasten MORtion får Kristian og Emma besøg af læge, PhD og ammevejleder Azadeh Houshmand-Øregaard, der har profilen og bloggen Mælkevejen.nu, hvor hun formidler om amning, og alt hvad der relaterer dertil ud fra et evidensbaseret syn.
Azadeh vil dele ud af sin viden bl.a. om, hvilken indflydelse træning har på mælkeproduktionen samt dens kvalitet, og hvordan amning påvirker kropsvægten.
Du har måske hørt, at amningen nok skal sørge for, at du taber graviditetskilo´erne, og at træning vil gøre mælken sur. Disse spørgsmål vil du få svar på i denne episode.
-
I denne episode af podcasten MORtion vil Kristian og Emma diskutere, hvordan man som nybagt mor kan begynde eller fortsætte med at prioritere træning.
For ligesom i graviditeten så kan det være svært at navigere i de velmenende træningsråd, man modtager som nybagt mor. De får at vide, hvad de burde og ikke burde gøre, og disse formaninger kan for nogle resultere i handlingslammelse eller dårlig samvittighed - for kan regelmæssig træning stemme overens med den nye rolle som mor? Og "skal" man prioritere træning efter fødslen?
En spørgerunde blandt podcastens lyttere, om hvilke barrierer de oplever for at prioritere motion som nybagt mor, vil være omdrejningspunktet for denne episodes praktiske eksempler.
-
I denne episode af podcasten MORtion snakker Kristian og Emma om træning og fertilitetsbehandling.
I 2019 blev der indberettet 42.238 barnløshedsbehandlinger til IVF-registeret, hvor der tilbage i 2013 blev indberettet 35.104 behandlinger. Der ses altså en stigende tendens til behovet for fertilitetsbehandling blandt danske par.
Som trænere har Kristian og Emma oplevet kvinder, som ønsker at blive gravide og også modtager fertilitetsbehandling, men som kommer i tvivl om, hvad de må ift. træning, da de møder mange modstridende råd og retningslinjer.
Mange får forbud eller påbud om at dyrke mindre motion, og vi ved også fra forskningen i danske, gravide kvinders aktivitetsvaner, at kvinder der har fået hjælp til at blive gravide er mindre fysisk aktive under graviditeten. Sidstenævnte studie finder også, at kvinder der har oplevet en spontan abort eller har modtaget fertilitetsbehandling er de, som oplever mest bekymring og udviser forsigtig adfærd.
Men er der behov for forsigtig adfærd og mindre motion? Det vil du få svar på i denne episode. Denne episode vil desuden gennemgå, hvad der påvirker fertiliteten, træningens indvirkning på fertilitet, træning under fertilitetsbehandling samt træning omkring befrugtningstidspunktet. -
I denne episode af podcasten MORtion er dagens tema kritisk tænkning.
I takt med at sociale medier bliver mere udpræget, så stiller det et større krav til, at brugerne kan forholde sig kritisk til de inputs, de ser igennem deres skærme. Man kan i høj grad forme sin egen sandhed på disse medier, og har man ikke dét for øje, så kan man blive draget af misinformation og overbevisninger, som kan virke mere sexede end den faktuelle sandhed.
Kritisk tænkning kan dog hurtigt virke diffust og intellektuelt, så i denne episode vil Kristian og Emma forsøge at give nogle konkrete værktøjer og fokuspunkter til dig, der gerne vil træne din kritisk tænkning.
- Mostrar más