Episodios
-
Klimaforandringer påvirker samfundet allerede i dag og forventes at få endnu større konsekvenser i fremtiden. En succesfuld grøn omstilling er derfor presserende og forudsætter en historisk indsats i både Danmark og udlandet. Både klimaforandringer og den grønne omstilling kan udfordre Nationalbankens målsætninger om stabile priser og finansiel stabilitet i Danmark. Derfor skal Nationalbanken øge sin viden om, hvordan og hvor meget klimaforandringer og grøn omstilling vil påvirke forskellige dele af økonomien og det finansielle system.
-
Det opsving, vi har været igennem, siden coronapandemien slap sit tag i det danske samfund, har været mere jobintensivt end tidligere opsving. Men hvad betyder det egentligt, og hvorfor forholder det sig sådan? Det fortæller seniorøkonom Pernille Valentin Borgensgaard mere om i en ny udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.
-
¿Faltan episodios?
-
I Nationalbankens nye podcast, er chefrådgiver Morten Spange i studiet til en snak om pengepolitiske renteforhøjelser i selskab med kommunikations- og presserådgiver Peter Levring.
Siden 2022 er de pengepolitiske renter blevet forhøjet betydeligt i en række lande. En renteforhøjelse dæmper den økonomiske aktivitet, og der er ikke indikationer på, at effekten på inflation og ledighed afviger markant mellem Danmark og euroområdet. Danske husholdningers og virksomheders nettorentebetalinger stiger efter en renteforhøjelse, og højere rentebetalinger synes at have bidraget til at dæmpe udviklingen i husholdningernes forbrug. -
Nationalbankens halvårlige pressemøde den 20. marts 2024 tog traditionen tro udgangspunkt i en analyse om udsigterne for dansk økonomi samt monetære og finansielle tendenser. I denne podcast er Alexander Meldgaard Otte, seniorøkonom i Nationalbanken og medforfatter til sidstnævnte analyse, i studiet til en snak om, hvordan det går med renterne, pengepolitikken og centralbankernes udsigter.
-
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen fortæller i ny podcast, hvordan det er gået siden Nationalbanken i november meldte nye tiltag på kontantområdet ud. Han kommer bl.a. ind på hvor mange 1000-kronesedler, der indtil videre er løbet ind.
-
I euroområdet arbejder man med udvikling af digitale centralbankpenge til borgere og virksomheder – en såkaldt digital euro. I Nationalbankens nye podcast har vi seniorekspert i finansiel digitalisering Julia Weismann Seixas i studiet til en snak om, hvordan digitale euro kan påvirke danske forhold.
-
Benjamin Christiansen, der er seniorøkonom og ekspert i finansiel digitalisering, fortæller i den nyeste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi om kryptoaktiver -- også kendt som kryptovaluta i den offentlige debat. Benjamin kommer ind på, hvilke risici, der er forbundet med kryptoaktiver, hvilke regler, der gælder på området, og hvor udbredte kryptoaktiver er i Danmark.
-
Kontanter har haft faldende betydning for borgerne i Danmark, som i stedet foretrækker andre betalingsformer. Det betyder, at kontanter spiller en stadig mindre rolle i samfundet. Nationalbanken undersøger derfor, hvordan kontanter bruges i dag, og hvilke udfordringer, der kan opstå i et samfund med lavt brug af kontanter. Formålet er at sikre, at borgere og virksomheder stadig har adgang til sikre og effektive betalinger i Danmark.
-
Institutternes indtjening er højere nu, end den har været i mange år. Det gør dem modstandsdygtige over for at miste penge. Men de står også over for større risiko for, at deres kunder ikke kan betale deres lån tilbage, især hvis de har lånt penge til ejendomme. Det skyldes højere renter og udsigt til dæmpet vækst. Grundet usikkerhed om fremtidige nettorenteindtægter og nedskrivninger, bør institutterne være varsomme med deres kapitalplanlægning.
-
Oversvømmelser kan påvirke boligmarkedet og derigennem bankerne og realkreditinstitutterne. Det fortæller økonomerne Marcus Mølbak Ingholt og Martin Oksbjerg om i denne udgave Nationalbankens podcast om økonomi. Podcasten er baseret på tidligere analyser fra Nationalbanken, der nu er blevet aktualiseret af nylige oversvømmelser i Danmark.
-
De seneste års udsving i gas- og elpriserne har tydeligt vist, hvor afgørende energipriser er for inflationen. I de kommende år vil kolde vintre eller reduktioner i forsyningen af naturgas kunne betyde nye perioder med stigende gas- og elpriser. På længere sigt risikerer Danmark større udsving i elprisen i takt med, at sol- og vindenergiens andel af den samlede elforsyning vokser, og forsyningen dermed bliver mindre stabil. Større udsving i energipriserne skærper kravene til centralbankernes analyse og kommunikation. Økonom Victoria Havsteen Branner uddyber i ny podcast fra Nationalbanken.
Vært: Teis Hald Jensen
Teknik: Rune Holberg -
Grønland har klaret sig godt igennem tre år med pandemi, krig i Europa og energikrise. Nu er der mangel på arbejdskraft, og det øger behovet for stram økonomisk politik. I det seneste afsnit af Nationalbankens podcast retter vi blikket mod Grønlands økonomi. Hør Søren Bjerregaard fortælle om Nationalbankens analyse af den grønlandske økonomi.
Vært: Teis Hald Jensen
Teknik: Rune Holberg -
Har de danske virksomheder udnyttet perioden med høj inflation til at øge deres indtjening, og dermed pustet yderligere til inflationen? Det spørgsmål besvarer Morten Spange, chefrådgiver for pengepolitik, i Nationalbankens nye podcast 'Har virksomhederne øget inflationen?'
Vært: Teis Hald Jensen
Teknik: Rune Holberg -
Inflationen er kommet ned som følge af bl.a. faldende energipriser, men Nationalbanken forventer høj kerneinflation i de kommende år. En stram økonomisk politik skal være med til at komme inflationen til livs.
Thomas Harr, der er vicedirektør i Nationalbanken, fortæller i denne podcast om, hvordan og hvorfor vi arbejder på at få inflationen på rette kurs. -
Kinas økonomi er gået ned i gear. I 2022 løftede Kina Corona-restriktionerne. Håbet var, at privatforbruget ville stige. Det gjorde det også i starten, men det gik hurtigt ned i gear. Mistillid, stor opsparingsvillighed og nedgang i ejendomsmarkedet har sendt Kinas økonomi ind i en lavkonjunktur.
Gæst: Amy Zhuang
Vært: Teis Hald Jensen -
Kinas betydning for dansk økonomi er vokset betydeligt i løbet af de seneste 30 år, og Kina er nu Danmarks fjerdestørste eksportmarked.
Økonom Amy Yuan Zhuang fortæller i denne udgave af Nationalbankens podcast om resultaterne i en analyse, der dykker ned i Kinas betydning for dansk økonomi.
Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg -
Nationalbankdirektør Signe Krogstrup er netop vendt hjem fra Folkemødet på Bornholm, hvor hun deltog i både Nationalbankens egne og andre paneldebatter.
Signe fortæller i denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi om indtryk og de vigtigste paneldebatter.
Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg. -
Christian Kettel Thomsen overtog posten som kongeligt udnævnt nationalbankdirektør den 1. februar. I denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi fortæller Christian Kettel Thomsen om den første tid i jobbet, og om hvilke opgaver der venter forude.
Bekæmpelse af den høje inflation står højt på dagsordenen.
Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg -
Kan de problemer, vi har set for visse banker i USA og Schweiz, brede sig til Danmark? Hvordan påvirker stigende renter og forbrugerpriser danskernes privatøkonomi?
Det er nogle af de spørgsmål, underdirektør Peter E. Storgaard svarer på i den nyeste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vi også ser nærmere på bankernes sundhedstilstand.
Vært: Teis Hald Jensen
Lyd: Rune Holberg - Mostrar más