Episodios

  • Ifølge en rapport udgivet af CIES indtog den danske 3F Superliga i 2025 en tredjeplads, når det gælder nationale U21-spilleres andel af spilletid. Mere præcist stod danske U21-spillere for 11,7 procent af den samlede spilletid. Kun Serbien og New Zealand lå højere. Ser vi mod nationer, som dansk fodbold typisk sammenligner sig med, lå den norske Eliteserien på en syvendeplads. Her stod norske U21-spillere for 9,9 procent af spilleminutterne. Allsvenskan lå på en tiendeplads med 8,9 procent, mens Eredivisie lå lige efter med 8,8 procent.

    I denne podcast går vi et spadestik dybere i forhold til danske U21-spillere i 3F Superliga. For hvor meget spiller de? Hvilke positioner optræder de på? Hvordan fordeler spilletiden sig mellem klubberne? Og hvilket offensivt bidrag leverer de, når der måles på xG, mål og assists?

    I podcasten perspektiveres dataene af Lasse Stensgaard, assistenttræner for det finske landshold og tidligere ungdomslandstræner i Danmark, samt Jan Laursen, tidligere sportsdirektør i FC Nordsjælland.

    Analysen bygger på data fra 3F Superliga fra sæsonen 2020/2021 til og med 2025/2026, som er bearbejdet af Mounir Akhiat, Head of Football Data & Technology hos Divisionsforeningen.

    Download alle data på GameChanger.dk.

    Key-takeaways
    Når perioden fra 2020/2021 til 2025/2026 læses samlet, fremstår danske U21-spilleres rolle i 3F Superliga mere stabil end stigende.Danske U21-spillere står for 15 procent af både spilletiden og startopstillingerne i 2025/2026.Den centrale midtbane er den mest fremtrædende enkeltposition for danske U21-spillere, hvilket peger på, at dansk fodbold fortsat udvikler mange unge spillere til centrale positioner.Top-10 over minutter, startopstillinger, xG, mål og assists viser blandet andet: Thomas Jørgensen havde flest minutter og startede samtlige kampe, Adam Nygaard fik tidlig spilletid som ung forsvarsspiller, og Olti Hyseni var blandt de mest scorende danske U21-spillere.Danske U21-spillere bliver testet i en konkurrencepræget liga, hvor spilletid kræver, at de kan præstere i kampe med sportslig betydning.Én-mod-én-tendenser i defensiven øger behovet for spillere, der kan udfordre og sætte deres direkte modstander.

    Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Mikkel Damsgaard fik sin debut på Herrelandsholdet i november 2020, og han vandt for alvor danske fodboldhjerter under EM i sommeren 2021. Damsgaards vej op gennem talentsystemet og til landsholdet har dog ikke været traditionel, for som U16-spiller var det tydeligt, at han ikke var lige så fysisk udviklet som flertallet af sine jævnaldrende med- og modspillere.

    Som en del af DBU’s øgede fokus på Relativ Væksteffekt og Futurelandshold har GameChanger interviewet Mikkel Damsgaard og hans ungdomstræner i FC Nordsjælland, Kasper Kurland.

    Damsgaard fortæller om de perioder, hvor fysikken gjorde det svært at følge med, men også om, hvordan modstanden blev en del af hans udvikling. Han lærte at tænke hurtigere, drible hurtigere og finde løsninger på banen, når han ikke kunne matche de andre spillere fysisk. Kasper Kurland sætter samtidig ord på, hvorfor FC Nordsjælland fastholdt troen på Damsgaard, selv da han havde svære perioder som ungdomsspiller. Det handler nemlig om, hvordan dansk fodbold kan arbejde med talentudvikling, hvor fysisk modenhed ikke bliver afgørende for, hvem der får mulighed for at udvikle sig.

    Her kan du lytte til interviewet, og vil du have alle billeder og videoklip med, finder du dem på GameChanger.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • ¿Faltan episodios?

    Pulsa aquí para actualizar resultados

  • Når Norge denne sommer spiller VM i USA, Mexico og Canada, bliver det med en dansk præstationspsykolog som en del af Ståle Solbakkens stab.

    Martin Langagergaard arbejder tæt med de norske landsholdsspillere, og et af de redskaber, han bruger og har implementeret på holdet, er en firefaset model for præstation.

    Modellen handler om, hvad der foregår mentalt hos spillerne før, under og efter en præstation – og i overgangen videre fra præstationsmodus.

    Netop denne tilgang har Martin Langagergaard beskrevet i forskningsartiklen ”Mental Processes in Professional Football Players” sammen med de to norske forskere Johan Grønset og Stig Arve Sæther. Her kan du høre en indtalt version af artiklen, som giver dig indblik i det mentale arbejde på Norges landshold.

    Når du har lyttet til artiklen, har du blandt andet fået viden om:
    Hvordan de fire faser skaber et fællessprog i en præstationskultur.Hvorfor mentale processer er vigtige for at præstere – især processer, der er relateret til arousal-regulering, mental robusthed og selvtillid.Hvorfor professionelle fodboldspillere fremhæver mental robusthed som den vigtigste mentale proces til at håndtere udfordrende situationer før, under og efter kampe.Og at nogle spillere har svært ved at anvende lærte teknikker, selvom de ved, at teknikkerne har vist sig at være effektive.Oplæser: Peter Piil
    Redaktør og producer: Anne la Cour Thysen


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Uanset hvilken form for tilbagemelding vi skal give, skal vi overveje, hvorfor vi gør det, hvad vi gerne vil have ud af det, og hvordan vi gør det. I denne podcast ser vi nærmere på behovet for feedback fra spillerens perspektiv. For hvordan fortæller en spiller sin træner, hvilken feedback han eller hun har brug for? Hvordan kan du opnå større forståelse for din egen og andres adfærd og reaktioner? Hvordan hænger feedback sammen med selvindsigt?

    Og hvad sker der med kvaliteten af feedback, når spilleren går fra at spørge: “Har du noget feedback til mig?” til at spørge: “Vil du kigge særligt på min positionering, når vi ser videoen igennem?”

    Spørgsmålene diskuterer Rikke Sevecke, som er tidligere professionel fodboldspiller og i dag assistenttræner hos HB Køge Women, og Pernille Taarup, som er fagleder for HR og Ledelse hos Dansk Erhverv.

    På GameChanger kan du finde en beskrivelse metoderne Joharis vindue og Fakta-Virkning-Ønske.

    Key-takeaways
    Feedback bliver mere brugbar, når spilleren stiller et specifikt spørgsmål om en situation, rolle eller færdighed frem for at bede om generel feedback.Spillere har brug for både anerkendende, udviklende og evaluerende feedback, fordi de både skal kende der styrker, næste udviklingsskridt og de krav, de vurderes op imod.Relation og tryghed har stor betydning, fordi spilleren skal turde fortælle træneren, hvilken feedback han eller hun har brug for, i en asymmetrisk relation.Joharis vindue kan hjælpe spiller og træner med at identificere blinde vinkler og udvide det åbne rum, hvor de har en fælles forståelse af spillerens adfærd, udvikling og potentiale. · Modellen fakta → virkning → ønske gør feedbacksamtalen mere konkret, fremadrettet og lettere at omsætte til handling.Konkrete eksempler, gerne understøttet af video, gør feedbacken mere præcis, fordi spiller og træner tager udgangspunkt i virkelige situationer frem for tænkte scenarier.Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • For nylig har norske sportsmedier skrevet om tendenser i norsk fodbold, når det kommer til anførergrupper. Bodø/Glimt skifter anfører fra kamp til kamp – et såkaldt »rullende anførerbind« – hvilket klubber som Frederikstad Fotballklubb og Sarpsborg 08 også har taget til sig.

    Den norske forsker Ingrid Lian beskriver, at fordeling af lederansvar kan styrke holdets samlede præstation, men kræver tilpasning og tid, før det fungerer optimalt.

    I denne GameChanger-podcast tager vi fat på begrebet distribueret ledelse og diskuterer: Hvad sker der, når hold begynder at fordele ledelsesansvaret bredere ud i spillergruppen? Og hvordan sikrer en træner, at distribueret ledelse fungerer? Morten Dahm Kjærgaard, cheftræner hos Aarhus Fremad, og Claus Elmholdt, erhvervspsykolog og partner hos LEAD er i studiet.

    En af de væsentligste pointer er, at distribueret ledelse kan bringe flere ressourcer og flere kompetencer i spil tæt på kerneopgaven. Men de peger også på, at distribueret ledelse ikke er »en let løsning«, for skal det skal fungere, skal du som træner være tydelig på retning, roller og rammer. Det er fundamentet for, at en anførergruppe med karakter og selvforståelse og en kultur, hvor ansvar ikke bare bliver delt ud, men taget på sig.


    Key-takeaways
    En anførergruppe kan være et greb til udføre distribueret ledelse, hvor du som træner frigør ressourcer og placerer ledelse tæt på kerneopgaven: at præstere på banen.Distribueret ledelse er en tilgang, hvor ledelse er noget, holdet skaber og tager ansvar for sammen.Cheftræneren skal være tydelig på visionen, og »hvorfor anførergruppen skal have ansvar, hvilken værdi det skal skabe, og hvor det kan give holdet en fordel.«Arbejd bevidst med de formelle ledere, for at de kan påvirke de uformelle ledere og få dem til at bidrage.Træn spillerne i at tage ordet foran hinanden, at forberede sig og have lidt på spil i en ramme, der både er afslappet og ambitiøs.Et vigtigt karaktertræk i en anførergruppe er, at den enkelte ser gruppen før sig selv og tager ansvar for kultur, adfærd og relationer i truppen.Podcastvært og -producer: Peter Piil.
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.



    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Fodbold handler ikke om spillere, der hver især løser en opgave. Det handler om, hvordan spillerne gennem kompetencer, beslutninger og relationer sammen løser en opgave og opnår fælles mål.

    Det er her, begrebet teamflow bliver relevant. Ifølge forskeren Jef J.J. van den Hout er teamflow en delt flowoplevelse. ”Delt” betyder, at de enkelte teammedlemmer oplever flow samtidig og i fællesskab, mens de udfører deres personlige opgaver med henblik på teamets fælles formål. Teamflow er ikke summen af individuelle flowoplevelser.

    Der er teammæssige logikker på spil, som handler om kultur, relationer, fælles mål og måden, holdet arbejder sammen på. Det hører du om i denne podcast, hvor Mads Bab, ledelsesrådgiver og ekspert i krydsfeltet mellem performance og trivsel, og Signe Pries, U16- og U17-landstræner, er med i studiet.

    De diskuterer, hvad teamflow kan betyde i fodbold, og hvordan trænere kan arbejde med de rammer, der gør det muligt for et hold at performe på højt niveau over tid.

    På gamechanger.nu finder du et overblik over de fire adfærdstyper og syv kendetegn.

    Key-takeaways
    Et team er en gruppe med gensidig afhængighed, hvor kompetencerne skal spille sammen. Teamflow er ikke summen af individer, der er i flow. Der er teammæssige logikker, som giver flow i teamet.Syv kendetegn og fire adfærdstyper beskriver teamflow og kan bruges som værktøj til aktivt at skabe rammer for teamflow.Teamflow opstår gennem en dynamik, hvor teamets medlemmer er afhængige af hinanden i forhold til at løse opgaver og arbejde mod et fælles mål.Fælles ambition, fagligt samspil, feedback, psykologisk tryghed og gensidig tillid er centrale elementer. Teamflow skabes ikke kun i kampen, men særligt før, efter og mellem kampe.Træneren skal se sig selv som facilitator af rammerne for, at teamflow kan opstå, men det er spillerne, der direkte skal skabe flow.

    Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Fodbold er langt mere end teknik, taktiske opsætninger og fysisk form. Fodbold er også et sted, hvor læring og udvikling går hånd-i-hånd med tilrettelæggelse af træning, præstation og mål.Spørgsmålene er nu: Hvad er læring? Hvornår har spillerne lært noget og ikke kun forstået noget? Hvordan skaber du rammerne for læring – og sikrer, at læringen har effekt?

    Det hører du om i denne podcast, hvor Morten Fransen, læringskonsulent hos Skatteministeriets koncern, driver Laerning.dk og tidligere landsholdsløber, og Lene Terp, cheftræner hos Fortuna Hjørring, kandidat idræt og tidligere landsholdsspiller, er med i studiet.

    De diskuterer og nuancerer læring i en fodboldkontekst, og så argumenterer de for, hvorfor dual coding overtrumfer de ellers så udbredte læringsstile som beskrevet i VAK-modellen. Derudover får du en indføring i begreber som teachable moment og illusion of competence.

    Key-takeaways
    Der er stor forskel på at have forstået noget og lært noget. Læring er først sket, når spilleren kan hente det frem x-antal dage senere og anvende det på banen.En spiller har ikke nødvendigvis lært noget, bare fordi han/hun kan gengive taktikken korrekt lige efter et taktikmøde.Læringsstile – også kendt som VAK-modellen – er problematiske og kan begrænse læringsudbyttet.Dual coding styrker derimod læring ved at kombinere flere kanaler såsom billeder, video, gestik, følelser og handling.Et teachable moment betegner, hvornår spilleren er modtagelig for læring, men timing og kontekst er afgørende.Motivation kan understøtte læring, men motivation er ikke »den hellige gral« til læring.Illusion of competence opstår, når spilleren føler, at hun har lært noget, selv om hun endnu ikke kan omsætte det i praksis.Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Feedback kan påvirke trivsel, mestring, glæde, tilfredshed, udvikling, motivation og oplevelsen af at blive set, understreger tidligere forskning.

    Effekten af feedback er dog ikke blevet undersøgt i et såkaldt interventionsstudie med unge fodboldspillere, men det har Iben Berntzen og Pål Lagestad fra Nord University gjort i studiet “Effects of coaches’ feedback on psychological outcomes in youth football: an intervention study” fra 2025.

    Her kan du høre en indtalt version af en GameChanger-artikel, som fremhæver de vigtigste pointer om effekten af trænerfeedback blandt unge fodboldspillere. Og særligt, hvordan feedback kan påvirke flere psykologiske variable i fodboldtræning.

    Læs den originale artikel og øvrige kilder på GameChanger.
    Lyt til podcasten Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behov

    Key-takeways
    Feedback fra træneren øger unges oplevelse af mestring, motivation og følelsen af at blive setElitespillere oplever også højere trivsel, glæde, tilfredshed og udvikling, når de får feedbackKlubspillere, som ikke går på en specialiseret fodboldlinje, får øget motivation og følelsen af at blive set, men kan opleve mindre udvikling ved feedbackFeedback kan styrke relationen mellem træner og spiller og skabe et mere positivt træningsmiljøFor at sikre effektiv feedback kan du følge seks retningslinjer, herunder tilpasning efter spillerens udviklingsstadie og med fokus på selvregulering.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Hvordan kan du bruge kvantitative data til at forstå fodboldspillet? Hvad kan du bruge xG til – og hvornår kræver datapunktet flere nuancer? Hvordan kan data hjælpe trænere og analytikere til at identificere mønstre i spillet? Og lige så vigtigt: Hvordan imødekommer de faldgruber ved at arbejde med data?

    De spørgsmål får du svar på i denne episode af GameChanger, hvor Nicolai Fernández Pedersen, Head of Football Data Analytics hos Brøndby IF og ph.d. i deep learning (maskinlæring), og Thor Herdal, Head of Set Pieces & Football Analysis hos FC Nordsjælland, er i studiet.

    Podcasten tager udgangspunkt i kvantitative data knyttet til selve spillet – det vil sige eventdata og trackingdata, som registrerer handlinger og positioner på banen. Dermed afgrænser podcasten sig fra kvalitative analyser og fysiske data såsom GPS-målinger, pulsdata eller søvndata.

    Med afsæt i deres daglige arbejde i to danske topklubber diskuterer de, hvordan data kan bruges til at identificere mønstre i spillet, hvordan et udbredt nøgletal som xG kan bruges til mere end blot at tale som sandsynligheder. Det handler nemlig om kontekst, spillestil og taktik, og hvordan analyser omsættes til konkrete beslutninger i trænerstaben og på træningsbanen.

    Key-takeaways
    Kvantitative data kan hjælpe med at identificere mønstre i et komplekst spil og med at stille de rigtige spørgsmål, men de giver sjældent hele forklaringen alene.Det handler om at finde en gylden mellemvej mellem overordnede og specifikke data. Data bliver først for alvor værdifulde, når de analyseres over tid. En enkelt kamp kan give et misvisende billede. Data giver mest mening, når de sættes ind i en taktisk kontekst: Hvilken spilfase er situationen opstået i, og hvad forsøger holdet at gøre?Kombinationen af flere nøgletal – for eksempel xG og xT – kan give et mere nuanceret billede af, hvor og hvordan et hold skaber eller tillader chancer.Analysens værdi afhænger af oversættelsen fra datasprog til trænersprog, så indsigterne kan omsættes til adfærd, beslutninger og træning på banen. »Garbage in, garbage out«: Du skal rense dine data, for datakvalitet er afgørende for analyserne.Den største faldgrube er at bruge data til at bekræfte en allerede eksisterende opfattelse.


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Hvornår skal du sætte retningen, og hvornår skal du give mere slip og overlade problemløsningen til spillerne? Hvornår kræver situationen klare instrukser, og hvornår kalder den på spørgsmål, nysgerrighed og involvering?

    I denne episode af GameChanger mødes 3F Superliga-træner Rasmus Bertelsen fra Randers FC og tidligere håndboldlandsholdsspiller Jesper Nøddesbo, i dag uddannet coach, til en samtale om tre roller en træner kan indtage: den instruerende, den faciliterende og den coachende.

    Med afsæt i konkrete erfaringer fra eliteidrættens hverdag deler de deres overvejelser om, hvordan du som træner skifter mellem rollerne og kombinerer dem, så du er faglig, troværdig og autentisk over for spillerne.

    Du får indblik i, hvordan tydelige rammer og forståelse for relationer kan gå hånd i hånd, hvordan personlighedstyper og kontekst påvirker dit lederskab og din troværdighed, og hvorfor bevidstheden om din egen tilgang kan være afgørende for både præstation og udvikling.

    Til sidst får du fire råd til at blive mere bevidst om dit valg af trænerrolle. Læs mere på GameChanger.

    Key-takeaways
    Du skal være bevidst om, hvornår du instruerer, faciliterer eller coacher – og hvorfor og hvordan.Trænerroller hænger sammen med lederskab: »Du skal have din faglighed i orden, og du skal være et menneske, spillerne vil følge.«Spillere mister troen på dig som træner, hvis du siger, at du er faciliterende, men i praksis er ekstremt instruerende eller har svaret på forhånd. Valget af tilgang afhænger af opgaven, tidspunktet på ugen, tidspres, resultater og spillernes personligheder.Den instruerende tilgang er særligt relevant i kampspecifik og defensiv træning, som ofte kræver, at alle er 100 procent sikre på retningen. Den faciliterende og coachende tilgang kan med fordel bruges, når spillernes problemløsning og kreativitet – især i det offensive spil – skal trænes.Vær velforberedt – ikke kun på træningens tema, men også på din tilgang og kommunikation.Husk det menneskelige aspekt og metakommunikér om årsagerne til dine valg – det skaber følgeskab og engagement.Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Vi tager nu fat på anden del af miniserien om efteråret 2025 i 3F Superliga. Her tager vi fat på unge spillere i alderes grupperne 16-19 år og 20-21 år – og mere specifikt kampminutter, positioner og værdiskabelse på banen.

    Blandt hovedpointerne i datamaterialet er, at unge spillere i stigende grad får spilletid på tværs af klubber i 3F Superliga, at fordelingen af minutter varierer markant mellem klubber og aldersgrupper, ligesom der er variationer i unge spilleres bidrag til spillet målt gennem spilletid, positioner og nøgletal som xG og xA.

    De data diskuterer og nuancerer Glen Riddersholm og Lars Friis.

    Fik du ikke lyttet til første del om afslutninger og scoringer, finder du den og data her.

    Data til denne episode, får du her.

    Key-takeaways
    Alle klubber i 3F Superliga har givet spilletid til spillere under 20 år i efteråret 2025, men fordelingen af minutter varierer markant mellem klubberne.FC Nordsjælland skiller sig markant ud med 48 procent af spilleminutterne til 16–19-årige, mens klubber som F.C. København og AGF i højere grad prioriterer mere erfarne aldersgrupper.Samlet set er 16–19-årige allokeret 10 procent af de samlede spilleminutter i efteråret 2025, hvilket er den højeste andel siden sæsonen 2020/2021.Unge spillere får primært deres minutter i back- og kantpositioner, mens centrale positioner i højere grad besættes af spillere i aldersgrupperne mellem 22 og 29 år.Der er en tydelig sammenhæng mellem høje minutantal og startopstillinger for unge spillere i klubber som FC Nordsjælland, FC Midtjylland og Vejle Boldklub.Data viser, at unge spillere i flere klubber ikke alene får spilletid, men også bidrager målbart til holdenes offensive produktion målt på xG og xA.Eksempler som Franculino Djú, Aral Simsir og Prince Amoako er eksempler på unge, der står for en væsentlig del af det samlede, offensive output.

    Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Vi tager nu fat på anden halvdel af indeværende sæson, men hvad karakteriserede den første halvdel? I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger. I denne første podcastepisode kommer du omkring afslutninger og scoringer, forholdet mellem de to parametre og dermed effektiviteten. En gennemgående pointe er også, at klubber er blevet bedre til scouting og til at finde spillere, som passer til spilfilosofien. Data peger samtidig på, at sammenhængen mellem spillestil og spillerprofil i stigende grad kan aflæses i, hvor og hvordan scoringerne bliver skabt.

    Læs og download alle data og grafer på GameChanger.

    Key-takeaways
    Efteråret har været blandt de mest målrige i 3F Superligas historie med et gennemsnit på 3,22 mål pr. kamp.Antallet af afslutninger pr. kamp er faldet en smule, mens antallet af scoringer er steget, hvilket peger på en højere udnyttelse af afslutningerne.Andelen af afslutninger og scoringer efter kontraangreb er steget kontinuerligt siden 2020/2021 og er højest i indeværende sæson.Både andelen af afslutninger og mål efter standardsituationer er faldet over flere sæsoner og indikerer bedre defensiv organisation og forberedelse.Flere hold scorer mere end tidligere, men lukker samtidig flere mål ind, hvilket giver større udsving i kampenes slutresultater.Forskellen mellem hold med mange afslutninger og hold med mange mål er tydelig, når vi sammenligner eksempelvis FC Midtjylland og F.C. København.Data viser variationer i spilleres målbidrag, chanceskabelse, spilletid pr. målinvolvering og andel af holdets samlede xG.Viborg FF scorer en høj andel af deres mål efter kontraangreb, mens Brøndby IF får en stor del af deres mål ud af relativt få omstillingsafslutninger, hvilket peger på høj effektivitet i netop denne fase.Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Constraints Led-approach vinder indpas blandt trænere, der ønsker at skabe mere dynamiske og selvstændige spillere, som formår 1) at opfatte og forstå en specifik situation og 2) at omsætte ’her og nu’-informationer til løsninger. Men hvad er constraints, og hvordan arbejder du Constraints-Led Approach?

    De spørgsmål tager Jeppe Mathiasen, cheftræner for B.93 U19-drenge og idrætsstuderende ved Københavns Universitet, samt Mads Vittenbach, cheftræner for F.C. Københavns U15-drenge, fat på i denne podcast. Her får du en indflyvning til Constraints-Led Approach som teori og tre former for constraints, og så hører du om, hvorfor det er relevant skifte fra decision-making til adaptability, attunement og affordances.

    Derudover får du inspiration til, hvordan du tager teorien med ud på træningsbanen – og ikke mindst sikrer, at øvelser og sammensætningen af constraints lever op til træningens tema og formål. Det indebærer også, at du som træner i højere grad skal fungere som facilitator end instruktør.

    Du kan desuden læse Jeppe Mathiasens universitetsopgave om Constraints-Led Approach på GameChanger.

    Key-takeaways
    Constraints er rammer og betingelser, mens du med Constraints-Led Approach bruger constraints til at manipulere en træning for at fremme en selvorganisering.Constraints fungerer ikke altid som begrænsninger, men snarere som forstærkere af alternative løsninger.Der findes tre former for constraints: Miljømæssige, individuelle og opgavebaserede.Der findes forskellige former for affordances, som beskriver de handlemuligheder, spilleren opfatter i en specifik situation.Med Constraints-Led Approach opstår læring gennem spillernes erfaringer i og med spillet (implicit læring).Træneren er facilitator, skaber rammer og incitamenter: Den »absolut vigtigste opgave er at uddanne spillerne i at kunne opfatte de specifikke informationer, som er med til at bidrage til en positiv løsning.«Øvelsens design og omfanget af constraints skal altid tage udgangspunkt i et tydeligt formål.Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboidfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • I jagten på at optimere præstation er det veldokumenteret, at søvn spiller en stor rolle for sportsudøvere. Optimering af søvn og søvnrutiner reducerer risikoen for skader og har en positiv indvirkning på restitution, ligesom søvn har en positiv effekt på kognitive funktioner og evnen til at opbygge tekniske og taktiske færdigheder.

    For at komme nærmere søvnens betydning for fodboldspillere – og atleter generelt – møder du her Lars Johansen, sportsfysiolog hos Team Danmark, og Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker hos Københavns Universitet og forfatter til bøgerne Forstå din søvn og Sover du?

    Du får blandet andet svar på, hvad søvnens fire faser betyder for tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder. Hvordan arbejder du med spilleres individuelle ’søvnskæbner’, og hvordan håndterer I egentlig søvnen, når en kamp ligger sent på dagen?

    Med andre ord får indsigt i den effektive søvn – på elitesportens præmisser.

    Få links til undersøgelserne, som Lars og Birgitte henviser til her.

    Key-takeaways
    Søvnens fire faser er afhængige af hinanden – og for eksempel er fase 2 vigtig for spillernes indlæringsevne og fase 3 er vigtig for restitution.Søvn behøver ikke at være uafbrudt for at være god. Når du falder i søvn efter en opvågning, starter hjernen, fra hvor den slap.Dose-response kan bruges til at forklare sammenhængen mellem dosering af søvn og udviklingen af tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder.Regelmæssig søvn (SRI) og høj søvneffektivitet er centrale kvaliteter, fordi kroppen arbejder cyklisk og præsterer bedst, når både rytme og faktisk søvntid hænger sammen.Atleter har en individuel ’søvnskæbne’, og søvn skal ses som noget fleksibelt.Søvn kan ikke planlægges perfekt omkring sene kampdage, men spillere kan lære arbejde strategisk med restitution og søvnrutiner.Spillere skal »ikke gå i panik,« hvis de ikke sover godt en enkelt nat på grund af kamp – mange atleter har vundet guldmedaljer oven på dårlig søvn.

    Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • I princippet er transition bare en overgang. Når vi taler om transition i fodbold og transitionstrænere, er det typisk i forbindelse med overgangen fra akademi til senior.

    Netop transitionen fra ungdomsspiller til seniorspiller i elitefodbold har Niels Lawaetz, som i dag er U19-kvindelandstræner, for nylig skrevet Pro-opgave om. Han har en fortid på akademierne i henholdsvis AaB og Lyngby Boldklub, og det er netop erfaringerne med og viden om talentudviklingsarbejdet, som dannede grundlaget for hans undersøgelse

    Thomas Lollike skrev ligeledes i 2019 Pro-opgave om transition og er blandt andet tidligere transitionstræner i Brøndby IF Masterclass.

    Sammen med Niels Lawaetz diskuterer han i denne GameChanger-podcast, hvilke faser der kendetegner transitionen for unge spillere. Og mere specifikt: Hvordan etablerer unge spillere sig på førsteholdet? Du får blandt andet indsigt i, hvad et talent er, hvorfor fællessprog og strategi er afgørende, og hvordan klubber kan arbejde mere bevidst og strategisk med samarbejde på tværs af akademiet og førsteholdet.

    Key-takeaways
    Transitionen fra ungdom til senior i elitefodbold kræver en bred talentforståelse, hvor miljø, kultur og spillerens samlede livssituation vægtes på linje med fysik og teknik.Kun få spillere gennemgår en normativ transition, og derfor er det afgørende at arbejde bevidst med ikke-normative og mere komplekse udviklingsforløb.Et fælles sprog mellem klub, spiller og bagland mindsker misforståelser og styrker motivationen gennem en ofte lang og udfordrende stabiliseringsfase.Fire faktorer er særligt vigtige for en succesfuld transition: et støttende udviklingsmiljø, forventningsafstemning, kvalitetsminutter og reel adgang til førsteholdet.Et tæt og strategisk samarbejde på tværs af akademi og førstehold – og mellem cheftræner og transitionstræner – er afgørende for at matche spillere rigtigt og sikre kvalitetsminutter.En transitionsstrategi kan med fordel bygges op omkring fire faser: forberedelse, orientering, tilpasning og stabilisering.Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • In-game management er summen af de beslutninger, tilpasninger og ledelsesmæssige handlinger, der foregår i løbet af kampens to gange 45 minutter.

    In-game management er en særlig form for ledelse, idet der både er et eksternt og et internt pres under en kamp, som adskiller sig fra den måde, træneren ellers begår ledelse på i løbet af ugen. Den stigende mængde information og data under kampe vil sandsynligvis øge betydningen af intuition – for ingen kan i realtid bearbejde alt tilgængeligt input.

    I denne episode af GameChanger sætter Lasse Frølund, assistenttræner i Sønderjyske Fodbold, og Nanna Munk, ledelseskonsulent i FLOK, fokus på in-game management.

    Mere specifikt spørgsmålet: Hvordan kombinerer du rationel analyse og din intuition under en kamp?

    Podcasten bygger videre på Lasse Frølunds Pro-opgave om selvsamme emne, og podcasten byder både på praktiske erfaringer med at kombinere data og intuition, kompleksitetsteori, ledelsesteori og en række argumenter, som understreger fordelene ved at bruge og udvikle din intuition.

    Key-takeaways
    In-game management er en særlig form for ledelse, du udøver i løbet af de to gange 45 minutter – og adskiller sig fra ledelsen i den øvrige del af ugen.God forberedelse og tydelig rollefordeling forbedrer trænerens forudsætninger for at handle intuitivt – og gøre intuitionen pålidelig.Det kan give mening at træffe beslutninger ud fra data (rationel analyse), men du kan lave forkerte analyser på baggrund af ufuldstændige datasæt.Du kan bruge din intuition og det, du ser i spillet, som ’affyringsrampe’ for at få sat noget i gang under en kamp.Handle, observere, justere: Du skal turde at skifte langsigtede strategier ud med step-by-step, fordi virkeligheden ændrer sig hele tiden.Du kan træne din intuition ved at sætte din faglighed på spil, diskutere med andre trænere og arbejde med visualiseringer.Din intuition får en større og større rolle: Den stigende mængde af data og information betyder, at »i kaos er analyse ikke din ven.«Rationel analyse og data kan optimere spillernes effektivitet, men begrænse deres handlefrihed.Som træner skal du opgive tanken om, at du forstår og ved alt: Bring stabens og spillerens samlede viden i spil.Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne lav Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • »Orientér jer!« Men efter hvad? Hvornår? Hvordan?

    Fodbold udvikler sig med lynets hast. Kampenes tempo stiger, og spillerne skal træffe flere og hurtigere beslutninger end nogensinde før. Det stiller større krav til spillernes orienteringsfærdigheder – både individuelt og kollektivt – for bedre orientering giver flere succesfulde aktioner, viser omfattende forskning af norske Geir Jordet.

    For trænere er det derfor afgørende at forstå og udvikle orienteringsfærdigheder hos spillerne, hvis spillerne skal begå sig i nutidens og fremtidens fodbold.

    Denne episode af GameChanger tager udgangspunkt i assistenttræner i Hillerød Fodbold, Martin Vingaards, Pro-opgave om orienteringsfærdigheder. Udover Vingaard selv er cheftræner i Hillerød Fodbold, Christian Lønstrup, med i studiet.

    Du får indblik i forskningen bag orienteringsfærdigheder, og du får en række eksempler på øvelser til træningsbanen. Essensen er, at øvelserne skal være kamprelevante og afspejle de situationer, spillerne møder til kamp. Og lige så vigtigt er, at spillerne skal være bevidste om formålet med en øvelse: Hvad, hvornår og hvordan?

    Key-takeaways
    Orienteringsfærdigheder bliver vigtigere og vigtigere, fordi spillets tempo øges, og består af: Orientering, frekvens, systematik og timing.Orienteringsfærdigheder omhandler spillernes indsamling af informationer om bold, bane, med- og modspillere med henblik på at lave en succesfuld aktion.Vingaards Pro-opgave viser, at midler til træning i orienteringsfærdigheder omfatter: priming, holdtræning, individuel træning, coaching, videofeedback.Opgaven viser også, at særligt arbejdet med systematik + timing har stor effekt.Orienteringsfærdigheder kan trænes med øvelser, der er så kamprelevante som muligt. ·Anvend constraints i træningsøvelser: Joker(e), reduceret område, få berøringer.Trænerstaben i Hillerød Fodbold arbejder ud fra ’VBU’-modellen: Vurdér, beslut, udfør.
    Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • I en tid hvor resultater på banen ofte stjæler opmærksomheden, bliver det tydeligt, at kulturen uden for kridtstregerne er afgørende for, hvordan en fodboldklub præsterer og trives.

    »A culture is, what you practice, promote, and permit.« Eller sagt lavpraktisk på dansk: »Kultur; det er dét, der sidder i væggene. Det er det, der hænger i gardinerne. Det er bare den måde, vi agerer på.«

    Netop det bliver udfoldet i denne GameChanger-podcast, hvor Viborg F.F.’s Akademi- og fodboldudviklingschef, Mads Holm, og organisationskonsulent Christian Qvick, sætter spot på vigtige grunde til at arbejde med kultur, og hvordan du udvikler den ønskede adfærd skridt for skridt.

    I podcasten bidrager Christian Qvick med praktiske perspektiver fra egne erfaringer fra organisationer såvel som teoretiske perspektiver, mens Mads Holm deler sine erfaringer fra VFF, når det gælder om at træne kulturen på lige fod med spillet på banen. For eksempel har klubben ansat kulturtrænere, udviklet en 'kulturel spillestil', og alle i klubben skal kunne lede kulturen.

    Key-takeaways
    To grunde til at arbejde med kultur: 1) Differentiere sig og vise, hvordan vi er anderledes end konkurrenterne. 2: Luget ud i uhensigtsmæssige handlemåder og adfærd.Kultur er identitetsskabende i en omskiftelig fodboldverden: »A culture is, what you practice, promote, and permit«.Kultur er værdier, der praktiseres, og dermed fundamentet for trivsel og præstationer.En stærkt defineret kultur giver konkurrencefordele, sikrer tilknytning og tiltrækning af ansatte.Viborg F.F. opererer med en ’kulturel spillestil’, hvor ønsket adfærd trænes på lige fod med spillestilen på banen og fysisk træning.Kulturtrænerrollen er en udvikling af mentaltræneren i en Viborg-kontekst.Kulturen skal være organisationsbåret frem for personbåret. En ’kulturbærer’ er ikke kun en person, men også symboler, ritualer og traditioner.Gode råd til kulturudvikling: Definér kendetegn. Opstil en liste med, hvad klubben ønsker og ikke ønsker. Tænk den ønskede adfærd i eksisterende rutiner.
    Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Forestil dig et fodboldhold, der træder ud på banen. I sidste ende er det ikke kun teknik og fysik, der afgør, om holdet lykkes. Det handler også om ledelse: Hvem går forrest, når kampen spidser til? Hvem skaber ro, når følelserne løber løbsk? Og hvem sørger for, at holdet står sammen – både på og uden for banen?

    Ledelse er kernen i, at et hold fungerer optimalt. Den kan komme til udtryk på mange måder – både gennem de formelle roller, som træneren og anføreren udfylder, og gennem de uformelle roller, der vokser frem blandt spillerne. De uformelle ledere opstår tilmed – og typisk – gennem relationer mellem spillerne.

    GameChanger har udgivet en artikel, som fremhæver undersøgelser om anførerrollen og rollens kendetegn.

    Du lytter her til en indtalt version af artiklen, så du kan tage ny viden med på farten. Når du har lyttet færdig har du fået inspiration til, hvordan du selv vælger anfører og kan sammensætte en anførergruppe, der repræsenterer holdet.

    Du kan læse artiklen her, og du kan lytte til podcasten At vælge anførergruppe: Matchet mellem trænerværdier og spillerrepræsentation.

    Key-takeaways:
    Holdkammerater/spillere forventer, at deres ideelle anfører har overlegne motivations- og sociale færdighederDog udvælges anfører ofte baseret på faktorer, som ikke er relateret til lederevner og lederskab. Det er faktorer såsom holdanciennitet, tekniske færdigheder eller spillepositionAnførere bliver i højere grad accepteret på deres hold, når han/hun er valgt på baggrund af gode motivations- og sociale kompetencerAnførere, der udelukkende bliver valgt på baggrund af fremragende atletiske færdigheder og/eller central spilleposition, bliver af medspillere opfattet som dårligere ledere.”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser.Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge en anfører eller anførergruppeEn anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet.Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.Podcastvært: Peter Piil
    Redaktør og producer: Anne la Cour Thysen

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

  • Kost og ernæring spiller en afgørende rolle for præstation og restitution i sport. Mens fodbolden globalt har sat tempoet med store investeringer i mental træning, dataanalyse og performanceoptimering, halter sporten stadig bagefter på ernærings- og kostområdet sammenlignet med cykelsporten.

    I denne udgave af GameChangers podcast kaster Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og Head of Physical Performance hos FC Nordsjælland, Anders Peter Lund, lys over, hvordan fodboldverdenen kan lære af cykelsportens tilgang til ernæring.

    Cykelsporten har udviklet et avanceret, systematisk og individuelt tilpasset kost- og ernæringssystem, hvor præcision og forskning går hånd i hånd med praksis. Fodbolden har stadig et stykke vej at gå, men der er store perspektiver i at integrere cykelsportens erfaringer – fra samarbejde med ernæringsforskere til brug af apps og individuel vejledning.

    En balanceret tilgang, hvor spillerne bevarer glæden ved sporten, men samtidig får adgang til nyeste viden og praktiske værktøjer, kan løfte præstation og sikre bedre restitution i en stadig mere krævende hverdag. På GameChanger finder du en ”tjekliste” over, hvordan du kan arbejde med ernæring.

    Key-takeaways
    81 procent af spillerne i Premier League følger ikke kost og ernæringsanbefalingerne fra UEFAFodboldspilleres kost og ernæring er underrepræsenteret i forskningen: 250 studier er publiceret – til sammenligning er over 3.000 studier om cykelsporten publiceretGenerelt er cykelsporten den idrætsgren, der er længst fremme med at ansætte specialister – særligt ernæringsfysiologerTendensen i fodbold er investeringer på det mentale område, i datatracking og performanceanalyse, men knap så meget i kost og ernæringsområdetIsær fodboldspilleres baglår har svært ved at restituere i et tæt program, hvorfor viden om rigtige ’byggematerialer’ til kroppen er essentielFor at optimere kulhydratindtaget før, under og efter kamp skal fodboldspillere i højere grad have en ”doseringsstrategi”Koffein og kreatin er kosttilskud med stærkest evidens for effekt, mens kan betragtes som ”trends”Klubber og akademier kan med fordel arbejde med ernæring som noget kulturelt og uddanne spillerne i en tidlig alderFodboldspillere og -trænere kan lære meget af cykelsportens mentalitet og minutiøse praksis.
    Podcastvært og -producer: Peter Piil
    Redaktør: Anne la Cour Thysen
    Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu