Episodios
-
Selina Gin er bedst kendt som frontsanger i trioen Nelson Can, der i januar udsendte dens andet album samtidig med offentliggørelsen om bandets opløsning.
Albummet "So Long Desire" fik en fantastisk modtagelse, GAFFA kvitterede med 6/6 stjerner og pladen strøg til tops på vinyl-hitlisten, så det virkede underligt at det hele pludseligt var forbi.
Heldigvis havde Selina sideløbende gang i et soloprojekt. I november fik Selina & The Iconics noget af en ilddåb som opvarming for amerikanske The National i Royal Arena. Netop som det hele kørte på skinner med en forestående koncert på Heartland Festival, sparkede coronaen døren ind.
Selina var et smut forbi vores podcast, til en snak om hvordan krisen har påvirket hende og det danske musiklandskab. Undervejs kommer vi også ind på sci-fi bøger, Playstation, japanske sumobrydere, tyskundervisning og et chokerende møde med Leonard Cohens søn. -
Den elektroniske genre har i løbet af 10’erne haft en voldsom og eksplosiv udvikling. Den er krøbet ud i alle afkroge af musikkens verden og mærkes tydeligt i andre genre som pop, hip-hop og rock. Nogle af tidens største rocknavne som Tame Impala og Strokes er kun gået af mere elektroniske stier med årene, samtidig med at rapperne har vendt soul, funk og jazz ryggen.
I denne episode har vi besøg af journalist og forfatter Sophia Handler. Sophia er kulturformidler og anmelder for Information, men har i en årrække også skrevet for Soundvenue.
Gennem 5 nøje udvalgte albums forsøger vi sammen at gennemgå og komme tættere på den spændende udvikling, som den elektroniske genre stadig befinder sig i.
Hvorfor har den vokset sig så stor? Hvornår gik den fra klubben til museet? Og hvorfor er det værd at holde øje med navne Som Nicolas Jaar og Burial?
Bliv klogere (det blev vi selv) lige her! -
¿Faltan episodios?
-
I denne episode har vi fået Soleima i studiet.
Nogle husker nok Soleima fra hendes tid i Flødeklinikken, hvor hun ofte stod for de lækre og fængende omkvæd. Ellers var det fuldstændig umuligt at komme udenom megahittet "Low Life" for nogle år tilbage.
Efter noget stilhed lander debutpladen "Powerslide" endelig! Vi vender pladen på alle leder og kanter og kommer lidt tættere på pop-sensationen selv. Måske giver Soleima også et enkelt nummer fra pladen ;)
God fornøjelse! -
Bisse er den største innovatør i dansk musik. Han er også den mest produktive. På knap 6 år har han udgivet 10 plader, og ikke én lyder som den anden. Når han optræder er det ofte iført kjole og neglelak. Han er lidt en af anmelder-darling der høster stjerner, men misforståes lige så tit.
Vi kommer omkring emner som barndom, inspirationskilder, ensomhed og meget mere!
God fornøjelse!