Episodios
-
Poul og Sisse har savnet hinanden, men er alligevel blevet fanget i hvert deres priveligerede hamsterjul, hvor hyggeprojekter som podcast blir tilsidesat.
Det skal være slut. I hvert fald lige for i dag.
For nu skal de snakke om Venstres nedsmeltning (optaget inden Marie Bjerre kom tilbage på ministerposten), Socialdemokratiets vanvittige arbejdsmoral for os danskere, muslimske bryllupper i Dubai, den israelske lobbybevægelse og om, hvordan det gik med sidste års nytårsforsætter og om der er belæg for nogle nye. -
Sommerens skud af nye studenter er i gaderne - og årgang '81 og '02 står klar med bævrende hager, sentimentale anekdoter og ikke mindst hver deres umage studentertale.
Og ønsker alle en god sommer. Poul har råd til seks uger, så seks uger det blir' mindst herfra. -
¿Faltan episodios?
-
Poul og Sisse har ikke set hinanden længe, fordi Poul har så “fucking” travlt, men hvordan hænger det sammen med hans ide om, at han skulle være meget mere far og mindre karriere?
Mette Frederiksen skal ikke til NATO, men hvad skal hun så? Tage sig af regeringen, for meningsmålingerne æder den op, og kan det have noget at gøre med, at de foreslår ting, som de så ikke gør noget ved?
Poul har masser af sladder fra Folkemødet og så skal der ryddes en flade for klimaet, men hvilken? -
Mette Frederiksen er ikke på vej til Nato, tænkte Poul, men SÅ sagde hun noget, der fik ham til at ændre holdning totalt. Så hvem skal være Danmarks næste statsminister og hvad er der i vejen med republikanerne? Ja det går stærkt i dag.
Så er der fundet 16 milliarder på kistebunden, som man siger. Sisse og Poul drømmer om at snolde det hele op, men hvad kan man overhovedet få for 16 milliarder i dag? Et par sko?
Hvilke signaler sender en flagstang? Sisse er i tvivl om, hvilken en af slagsen hun drømmer om, for pludselig er det et nærmest eksistentielt spørgsmål, nu hvor hun er blevet en småborgerlig hellighed. Så er der lavet dokumentar om en forfærdelig mand, som Ekstra Bladet havde ansat - og det får Poul og Sisse til at stille det store spørgsmål, som er; Hvordan passer vi på vores unger online? Og om lidt skal Poul til folkemødet og lege DJ, men har han valgt det rigtige musik?
Nej, formentlig ikke - men lad os lytte alligevel. -
Poul har igen læst noget, som Lars Løkke har tænkt over, hvilket får ham til at tænke på vores pensioner. Sisse har ikke styr på sin, Poul er selvfølgelig ved muffen. Smukfest har bedt deltagere og anmeldere om at opføre sig ordentligt, hvilket Ekstra Bladet bla. har taget personligt. Hvorfor mon? Sisse læser overskrifter op, Poul trækker censur-kortet og alle er rasende, men kan vi mødes i pitten alligevel? Grønland vil gerne løsrive sig fra kolonisterne, altså os, men hvad skal det koste? Og hvor meget er en undskyldning fra Danmark egentlig værd.
Så har Poul fandme opdaget Tik Tok - hvilket ikke er et øjeblik for sent, for han skal også til at være DJ i en generationsbattle på Folkemødet, hvor han har brug for Sisses og din hjælp. -
300 kroner for en kringle. KUN I KØBENHAVN er vi så heldige, at kunne tilvælge at svælge i kringlegourmet. Eller KUN I KØBENHAVN er vi så uheldige, at vi betaler alt for meget, for på Twitter får de faktisk gratis kringle i Jylland, og gratis har altid været bedst, ved enhver.
Uanset så smager Umage Venner i dag på kringle.
Og vi snakker om Eurovision vs sport, alfer i Island, hvorfor udenrigsministrene ikke genvælges og hvorfor Lars Løkke gør, hvad der skal ske med Venstre til næste valg og endelig om boomere og telefonvaner.
Sprødt som en solskinsdag i maj. -
Sisse er på vej mod vulkanøen, så her er endnu en særudgave af de Umage Venner. Og det skal handle om Socialdemokraterne på Københavns Rådhus, for det går røvsygt. Og så er det Eurovision-uge, hvem stikker det helt af for, og har vi en chance? Det stikker i hvert fald helt af for dem, som går amok over Onkel Reje - men Poul er ikke overbevist om, at Rejen ikke er for fusket til hans Frida. Så skal råbes BANKO og endelig fandt de Umage Venner nogen, som de kan være uenige om, nemlig en god ven af programmet; Pernille Skipper, og hendes måske/måske ikke medlemsskab af Enhedslisten.
For kan Poul overhovedet stole på hendes analyser? -
56 timer tog det at rive - nu tidligere - forkvinde Lizette Risgaard op med rødderne, og nu står fagbevægelsens hovedorganisation helt oprevet og hullet. Heldigt det er forår, så der er grobund for at gro en sundere bevægelse. Men hvordan kunne hele haven stå og glo på en rådden busk? Og hvorfor hakkede ingen den op, i det øjeblik den begyndte at kvæle de andre? Og hvis Poul vidste om det her, hvorfor sagde han så ikke noget?
Ja, Poul og Sisse optager i haven - og det kan måske anes i sproget, som også skal bruges på at tale om det eroderende sundhedssystem, regn i Søndermarken, banko-hallernes måske endelige, smør-vinger og ikke mindst at Jeppe Kofod nåede det, han ville.
Belejligt nok. -
Hvad er det for et spejl Jon Stephensen ser sig selv i, inden han går ud i verden og er Jon Stephensen? Det er et af de spørgsmål, som Poul og Sisse vender i ugens episode. Har Lars Løkke købt sig tid nok til, at få skaffet en af de transatlantiske mandater ind i Regeringen, så han tie den omvandrende katastrofe ihjel, eller håber han bare på, at de 1200 kultur-mennesker som har skrevet under på, at Jon Stephensen ikke har deres tillid, glemmer det inden det næste folketingsår?
Sagen om kidnapningen af den 13-årige har ført til selvransagelse i medierne, det samme gælder hos Umage Venner, som har fået en besked fra truecrime-podcasten Mørkeland - og det giver i det hele taget den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet noget at tænke over. En anden overvejelse er om det skal være det hvide hus eller et plejehjem for Joe Biden? Hvem ChatGPT forveksler Sisse med - og endelig har nogen begået hærværk på Frederiksberg allé og lavet.. Kunst. -
Enhver forældres mareridt udspillede sig i weekenden, selvfølgelig er både Poul og Sisse berørt til op over begge ører.
Det får dem til at snakke om, hvordan man taler om ofre nu - og i fremtidens true crime podcasts - men også om, hvordan man trækker vejret som forælder i en verden, hvor alt virker livsfarligt. Heldigvis kan man bare parkere sig ud af det som Hummelgaard eller be’ Chat GBT om en gennemgang af ens CV - eller kigge lidt på hvordan Venstres bagland eroderer og højrefløjen eksploderer. -
Kan man overhovedet lugte en skraldestrejke på 10. etage og hvor mange kaniner, bør man have, i så fald man bliver overtalt til at købe gnavere? Det er to af de baksede emner, som de umage venner blir uenige om i denne uge.
Skraldestrejken holder kort pause, så derfor diskuterer de om hvorvidt skraldeholdene skal komme tidligere. Men egentlig ville Poul bare snakke om, hvor ufatteligt meget skrald der skal sorteres og er det ikke lige i overkanten nogen steder? Jon Stephensen fra Moderaterne blev interviewet til landsmødet i weekenden, det var.. Anderledes. Poul har været på arbejde og kigget Irma efter i sømmene. De enorme el-bonusser er stadig absurde og historien udvikler sig.
Paven gik viralt i en lækker frakke, den var bare ikke ægte, lidt ligesom italienernes gastronomiske superstjerne-status, for italiensk mad er måske slet ikke italiensk. Alle er rystede.
Men ikke ligeså meget som Sisses datter blev, da hun erfarede, at den joke Sisse lavede om, at være efterkommer af Valdemar Sejr ikke var sandheden. Det er en ordentlig omgang podcast. -
At få en aftale med sine venner i 30'erne er svært, at få det i 40'erne noget nær umuligt, men.. Umage venner er tilbage.
Og hvad er der dog sket på højrefløjen? Hvor skulle pengene hen hos Lars Boje? Var det et kup? Hvad sker der med Venstre? Hvorfor snakker Lars Løkke hele tiden om Ukraine? Hvad foregår der ovre hos Konservative? Kan Messerschmidt gå på vandet? Og hvorfor lader Liberal Alliance Henrik Dahl snakke så meget? Blå blok virker til at være i større krise end klimaet, okay kun næsten.. For det er selvfølgelig helt ad helvede til.
Men så er det godt der er masser af humør i Andel med deres millionbonusser, vi rammer også den kollektive trafik, elcyklerne og finder ud af, hvilken vin Poul identificerer sig som.
Hint: Det er præcis den, som du regner med. -
Hent skumfiduserne for der går ild i ugens episode af Umage Venner. Humøret er højt, indtil nogen trækker alderskortet, så bliver alle gode miner tilsidesat og nogen (Poul) bliver rasende.
Heldigvis er der godt besøg i dag af tech-ekspert, debattør og vinmager, Christiane Vejlø. Hun fortæller om repræsentation, egne erfaringer i de gule bjælker og hvorfor det betyder noget, når medierne påstår de ikke kan finde en kvindelig ekspertkilde.
Hvad betyder noget, når statsministeren sender sidste hilsner til afdøde danskere? Hvordan går det hos Nye Borgerliges Antivaxxx’er gruppe? Og hvad gør vi med vores Putin-angst? -
Poul og Sisse holder vinterferie, derfor har de fået verdensklasse besøg af Sebastian Lynggaard, en fyr mange af os bedst kender under navnet Herlige Svend.
Det’ hans meme-profil på instagram, hvor knap 84.000 følger med (faktiske tal, ikke fagforeningernes) i hans take på feminisme, manderollen og nuttede dyr med glimmer ud af røven. Sebastian har oplevet, hvordan mænd skrev til ham, inden de vidste, at han var mand, og det er ikke kønt - men det inspirerede ham bla til bogen “Madsforræder”, hvor han udforsker manderollen og dens mange udfordringer. Og den har Poul virkelig taget til sig.
Kæmpe vinterferie-special. -
Sisse og Poul er inviteret til Syddansk Universitet, for at få lov at mansplaine på et hold uforvarende journalististstuderende. Under dække af at give medbestemmelse, har nogle af de studerende selv udvalgt samtaleemner - og de spænder fra toksisk maskulinitet til om uddannelse overhovedet er nødvendigt.
Det' nødvendigt at regne efter, når nogen siger hvor mange der er til stede til demonstrationer. Noget tyder på at 50.000 er meget mere, end hvad vi har fået fortalt gennem tiden. Ellemann er sygemeldt med stress, det' kan umuligt være et symptom på, at der KAN arbejdes for meget, og så Poul faktisk slet ikke færdig med at tale om Irma. Han har nemlig erfaret, at supermarkedskæden VAR discount i forvejen!
Tak til SDU for omsorg, sandwiches og højt humør. -
Sisse er knust over tabet af Irma, Poul er klar med en trøstende dokumentar om 1990'ernes mest ikoniske brysters ejer. Pamela Anderson er ude og dele alverden, så de umage venner ser og anmelder. Mia Wagner, iværksætter og tvvært bla., gør vennerne klogere på, hvor grelt det står til med kvindeligt iværksætteri - men kommer også med nogle konkrete råd til, hvordan vi kan komme i gang med at lade halvdelen af befolkningen blomstre op.
Og så tog hele regeringstoppen på et fly - sammen - og fløj i krig. -
Endelig er Sisse genopstanden, så Poul har nogen der vil snakke med, uden han skal sidde en time i make uppen. Det fejres med at Store Bededag snart skifter fra kalenderen til historiebøgerne. Men er det ikke bare typisk, at vi ikke kan snakke om de store emner?
For det kan Poul og Sisse; Hammerslag feks. DR har optaget et afsnit i Sisses baghave og hun hørte tilfældigvis noget.. Poul er også snublet over et feministisk mesterværk, som han har bladret i og derfor betragter som næsten læst. Venner siger farvel til Ritt - og nok også snart Pernille Vermund, altså som politiker i Folketinget, ikke som menneske. Og så er der møgunger over hele det politiske spekter. -
Sisse er uforvarende kommet til at drille Poul online, hvilket han blev sur over. Dog ikke mere sur end rigtig mange blev på en influencer og radiovært, der blev svigtet af sit rejsebureau og derefter røg i en shitstorm. Men var det okay at true med at bruge sin ytringsfrihed, når man har en masse følgere, det debatterer Poul og Sisse.
Så skal det handle om revolutionen i Iran - og til det får de umage venner endnu en umage ven i studiet; nemlig dansk iraneren Jino Victoria Doabi, som fortæller om landets historie, situationen lige nu og hvad der kommer til at ske med dem, som går på gaden for at demonstrere.
Ja og så er store bededag snart fortid, hvis det står til regeringen, men hvorfor hidser alle sig op? Men hidser de sig ligeså meget op, som Poul gjorde, da han læste en overskrift i Irmas blad Krydderiet? Og så RIP Ny Borgerlige. -
2023's første episode og så kommer Poul og Sisse nærmest op og toppes over et kongeligt tøjbudget, men er de egentlig så langt fra hinanden?
Ikke længere end det kan fikses af noget god omgang body-shaming i bedste sendetid på DR, for en designer sad og kommenterede på kroppe på den røde løber og det skal ingen faktisk be' om mere, tak.
Så har Poul ene mand besluttet sig for, at det er "pink januar" og det indebærer, at han skal holde en tale. Om feminisme. Endelig får de sjovt selskab af caster og forfatter, Elisa Lykke, og hendes indsigt i hvilke typer de umage venner er, hvad der gør en god sex-novelle og om det kan betale sig at fortryde det, hvis man har glemt sin vibrator på kommoden på hotellet, når der kommer rengøringshjælp. -
Julegaverne er blevet taget i brug - og de virker, ikke nødvendigvis som de var tænkt, men der er lune hænder og nattero. Og så er det tid til en lille nytårstur, hvor Poul og Sisse vender nytårsforsætter, JP's kampagnejournalistik (shh det vil de ikke ha, at man kalder det), julens arbejdsfordeling og ikke mindst hvad der skal gøres for Umage Venners overlevelse i 2023. Endelig er der champagne, musikquiz og hygge, fordi det skal der være på årets sidste podcast fra Poul og Sisse.
- Mostrar más