I denne serie tager vi ud til Statens Kostskole for Blinde og Svagsynede – også kendt som Refsnæsskolen. Vi følger skolen ved Kalundborg fjord gennem 8 årtier. Fra åbningen af skolen 1898 frem til 1980, hvor skolen sammen med resten af særforsorgen blev udlagt til amter og kommuner.
I mange år skulle alle børn med synshandicap i Danmark bo og gå i skole på Refsnæs fra de var 7 år. Det var bestemt ved lov og der blev kun gjort få undtagelser. Til serien har vi interviewet tidligere elever, og det er deres erindringer, som fortællingen er bygget på.
Skolen gav børnene nogle muligheder, de ikke kunne få andre steder og rustede dem til fremtiden. Men samtidig landede børnene i en barsk kultur, hvor der foregik ting, som Staten med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen siden har sagt undskyld for.
Produceret af dansk Blindesamfund.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.