Episodit
-
Hvordan bliver man egentlig forfatter? Det er der sikkert lige så mange svar på, som der er skrivende mennesker. Men her får I vores vej lige fra billedbøgerne, over de første udgivelser og frem til i dag. Og selvom der er forskel på vores historier, er der også nogle sjove ligheder, f.eks. holdt vi begge to en slags skrivepause gennem tyverne, før vi fandt hjem til bøgerne igen. Vi håber, vores snak kan inspirere - om ikke andet viser den i hvert fald, at afslag og modstand kan være en helt normal del af rejsen henimod at blive forfatter.
Rigtig god lytter derude og dejlig sommer, til vi høres ved igen!Kh. Anne Cathrine og Lise
-
Velkommen til en episode, hvor vi giver et indblik i vores skriveliv her og nu. Der sker nemlig en masse forskelligt med udgivelser, bogrejser, foredrag, ideer til hjemmesider og meget mere, så vi tænkte, det kunne være sjovt at tage et lille snapshot af det hele. Rigtig god fornøjelse med snakken, hvor vi slutter med at introducere muligheden for at stille os et spørgsmål, som vi svarer på i slutningen af næste afsnit. TAK som altid for at lytte og dele og heppe, det er vi meget glade for. God skrivelyst derude!
Kh. Lise og Anne Cathrine -
Puuttuva jakso?
-
.. om livet som forfatter, dengang vi begyndte. For selvom der stadig er meget, vi ikke ved, har vi trods alt skrabet nogle erfaringer til os i de år, der er gået, siden vi debuterede. Dem deler vi ud af i dagens episode, som f.eks. kommer forbi søde kollegaer og forlagsvalg, og som også har nogle guldkorn med fra jer lyttere. Tak for dem, og tak for at lytte, dele og fortælle om podcasten til andre skrivevenner. Rigtig god fornøjelse og god skrivelyst derude!
Kh. Anne Cathrine og Lise -
Årets sidste episode! Om et emne, vi egentlig ikke helt forstår, vi ikke har talt om endnu: karakterer! De hjerter, der banker i vores historier. For hvad er en god karakter? Hvordan lærer vi dem at kende? Skal de nødvendigvis udvikle sig over tid, og hvordan er det nu med bikarakterer og antagonister? Alt det og meget mere snakker vi om i et afsnit, der nok mere kommer fra skrivebordet end fra teoribogen. Vi håber, det kan inspirere.
Tak for i år, god jul, godt nytår OG på genhør i 2024!Juleskrivekarma fra Lise og Anne Cathrine
-
Hej venner! Om et øjeblik er der Bogforum - måske vi ses? Men inden da kan vi lige nå en omgang dos and don'ts, som vel egentlig kan oversættes til: nogle gode råd og erfaringer om alt muligt skriverelateret fra os til jer. Må man f.eks. sende til flere forlag ad gangen? Hvad gør man, når (!) man får en dårlig anmeldelse? Og hvorfor skal I ikke gøre som Lise, hvis nogen rækker jer en kontrakt og en kuglepen? Rigtig god lytter derude, som altid TAK for, at I er der, og masser af god skrivekarma.
Kh. Lise og Anne Cathrine -
Det er efterhånden to et halvt år siden, vi sidst tog et kig på vores skriverutiner, og nu er det tid igen. Noget har ændret sig, andet roder stadig, så lyt med, når vi kommer omkring højtlæsning af egen tekst, intense skriverejser, hede kaffedrømme og meget andet godt. For egentlig er det her jo kernen af det hele: det er sådan, bøger bliver til. Også selvom det nogle gange kan være svært at forstår, især når en af os afslører, at hun egentlig ikke skriver særligt meget på sine skrivedage.
Vi håber, I har styr på rutinerne derude, og ellers har vi som altid et par tips til sidst. God lytter, god skrivevind, og vi høres ved!Kh. Anne Cathrine og Lise
-
SÅ er Bogskaberiet tilbage fra barselspause! Lise er på plads over for AC i studiet, og det er bare dejligt. I dag taler vi om, hvor meget ens oprindelige idé kan have ændret sig, når man står med den færdige bog i hånden. Eller sådan er det i hvert fald for os, også selvom vi har meget forskellige måder at skrive teksterne frem på. Vi taler også om nogle af de mennesker, der kan påvirke ens idé, herunder redaktører, og om, hvornår og hvordan det egentlig giver mening at bruge dem. Til sidst er der tips, og på den måde er alt igen, som det plejer - aaah! Rigtig god lytter derude!
Kh. Lise og Anne Cathrine -
Hej venner, så er det sommer! Og det er også tid til det foreløbigt sidste afsnit med en spændende boggæst, før Lise og AC vender frygteligt tilbage. Der er fælles intro, og så er vi så heldige at have et interview med selveste Jesper Wung-Sung, der gavmildt fortæller om sine skriverutiner, herunder hvordan han arrangerer sine ideer i et sindrigt system for at sikre, at den rigtige bog lander i den rigtige form på det helt rigtige tidspunkt. Vi er så glade for, at Jesper havde lyst til at dele ud af 25 års ophobet forfattervisdom, og vi håber, I får noget med, I kan bruge derude. Hav den bedste sommer, og så lyttes vi ved på den anden side af ferien! Kh. og masser af skrivemojo, Lise og Anne Cathrine
-
Hej venner! Her kommer endnu en episode med en særlig gæstevært, nemlig Pia Konstantin Berg, der er aktuel som manusforfatter på filmen Bytte bytte baby. Vi taler om alt det arbejde, der ligger inden sådan en film, om at pitche, tackle afslag, drikke kaffe, krydse fingre, redigere, samarbejde med en masse forskellige mennesker og til sidst se sit værk på det store lærred. Lise er tilbage i introen, juhu, og så glæder vi os til snart at optage nogle episoder i det gode, gamle format.
Rigtig god fornøjelse og tak til Pia for at dele så gavmildt ud!Kh. Lise og Anne Cathrine
-
Vi er tilbage! Næsten, i hvert fald. Velkommen til en episode, hvor Anne Cathrine er taget hjem til forfatter Sarah Engell for at tale skriveproces, skrivegruppe, skrivemakker og alt muligt andet skriverelateret. Lise er nemlig stadig på barsel, så vi kører den lidt utraditionelt, men håber, I er enige med os i, at det her er tusind gange bedre end ingenting. For det blev en virkelig spændende samtale om en ret kaotisk proces, der på en eller anden måde ender med at lykkes igen og igen, og der er masser af guld at hente hos Sarah.
Så rigtig god fornøjelse, og tak fordi I stadig lytter med derude!
Kh. Anne Cathrine og Lise -
Så er der podcast, og denne gang taler vi om spænding. Suspense. Noget af det, der får læseren frem i sædet og giver lyst til at bladre - om det så er i en mere lavmælt bog, en vaskeægte spændingsroman eller noget helt tredje. Vi kommer omkring vores bedste tips og tricks og fortæller også om, hvad vi selv har gjort for at få pulsen op i vores bøger, så.. rigtig god fornøjelse!
Tak, fordi I lytter med, og fortsat rigtig dejlig sommer derude.
Kh. Lise og Anne Cathrine
-
Hvad er en god slutning? Når hovedpersonen har fået, hvad han eller hun havde brug for? Når læseren sidder tilbage med et nyt perspektiv eller all the feels; når cirklen er sluttet? Og hvordan ved man overhovedet, hvornår det er tid til at stoppe?
Vi er tre i podcasten i dag, og tredjemand larmer altså lidt (på den utroligt søde måde). Vi håber, det er mere hyggeligt end forstyrrende og lover at finde noget lydløst legetøj til næste gang.
Rigtig god fornøjelse med vores snak om slutninger og som altid: Skriv godt derude! Vi lyttes ved.Kh. Anne Cathrine, Lise og Adam
-
Her kommer en tidskapsel fra dengang, før Lise fik sin lille søn. Det handler om succes, og vi håber, at det kan være inspirerende, uanset hvor i skrivelivet du befinder dig. Vi blander vist mål og ambitioner og succes osv. godt og grundigt sammen, og vi tillader os at drømme stort, men vi håber også, det skinner igennem, at succes jo kan være mange ting, og at dét at mærke det boble i skrivemaven eller at ramme en virkelig god sætning er fuldt lige så gyldigt et succeskriterium som at få en god anmeldelse eller at tjene en fuldtidsløn på sine bøger. God lytter her fra barselsboblen, og god skrivevind. Vi høres ved!
Kh. Anne Cathrine og Lise
-
I dagens afsnit er vi inde ved kernen af forfatterlivet, vi skal nemlig tale om skriveprocesser. Det bliver en lang snak, bl.a. om hvor færdigt vi prøver at skrive i vores første udkast, hvor meget vi tænker over historien, før vi går i gang, og hvad en god redaktør kan betyde for teksten. Der kommer også en graf på bordet for at illustrere vores nærmest diametralt modsatte tilgange, selvom virkeligheden selvfølgelig er mere grumset end som så: Vi har begge perioder med mere fri og 'ubevidst' skrivning, vi skriver både færdige og meget ufærdige sætninger, og AC har da også forsøgt sig med plotkort og nedskrivning af nøglescener i ny og næ.
Hop meget gerne ind på vores Instagram og fortæl, hvordan I går til skrivningen, det vil vi elske at høre om!
Rigtig god fornøjelse med årets første episode og god skrivelyst derude.Kh. Lise og Anne Cathrine
-
Så er det jul, venner, og det betyder selvfølgelig JULESPECIAL!
En af os har fået afvist et manus i årets løb, en anden ser frem mod et 2022, der bliver radikalt anderledes end de foregående år, og midt i alt det får vi også talt om, hvordan det egentlig er med at udgive bøger på andre forlag end det, man er i stald hos, stress, udlandslykke, årets bedste læseoplevelser og meget, meget mere. Det er langt, og det er godt :-)
Vi håber, I holder skruen i vandet derude, og vil gerne slutte med endnu et kæmpe stort TAK for al jeres støtte til podcasten. Det er med til at gøre den sjov at lave, og det, at I lytter med, er en af grundene til, at vi selvfølgelig fortsætter i 2022 også.
Rigtig glædelig juuuuul!
Kh. Lise og Anne Cathrine -
Ja, du læste rigtigt. For nylig blev vi nemlig inviteret ind i Dansk Forfatterforenings smukke lokaler i Strandgade til en snak om vores dejlige podcast - om, hvordan den blev til, hvorfor vi synes, den er så fed at lave, hvad vi elsker og hader at tale om, hvad vi har lært indtil nu og meget andet godt. Undervejs henviser vi flere gange til Charlotte Heje Haase, hvis kursus fik os ud over rampen - det kan virkelig anbefales, hvis man går og drømmer om at springe ud som podcaster.
Der er lidt dårligere lyd end normalt, fordi vi er krøbet ud af Lises forede soveværelse og trådt ind i den virkelige verden, men det er ikke galt, så hæng endelig på, hvis du har lyst til at lære os og podcasten endnu bedre at kende.Som altid: TAK for at følge og lytte og dele podcasten med dine skrivevenner. Og rigtig god skrivemojo!
Lise & Anne Cathrine.
-
Der er kun en meget lille uge til, at en af de helt store bogfester løber af stablen - Bogforum slår dørene op på fredag d. 5. november, og det skal vi selvfølgelig tale om. For hvad er Bogforum egentlig for en størrelse, hvordan kan man gribe det ret forvirrende virvar af mennesker og bøger an, og hvorfor er vi ikke helt så højt oppe at ringe, som man måske skulle tro?
Dagens episode er en lidt kortere sag, som vi optog direkte efter den forrige, og der er ikke som sådan de store indsigter på programmet. Men vi håber, I synes, det er hyggeligt at varme op til bogparty sammen med os - og så ønsker vi alle jer, der skal med, en fantastisk dejlig weekend!
Kh. Lise og Anne Cathrine
-
I dag skal vi tale (hø hø) om dialog. For er der egentlig forskel på almindelig dagligdags tale og de samtaler, vores karakterer fører i bøgerne? Hvordan skriver man gnistrende, potent dialog? Og hvilke faldgruber skal man for alt i verden forsøge at snige sig uden om?
Vi skal selvfølgelig også høre, hvordan det går i vores (skrive)liv; det er jo længe siden sidst, og vi har savnet podden, men der har bare været så meget. Bogudgivelser, lykkelige rygproblemer og meget andet godt.
Der er en smule knas med den ene mikrofon i starten, men bær over med os, det bliver bedre undervejs.Rigtig god fornøjelse med afsnittet, og som altid - tak, fordi I lytter med, deler, fortæller jeres skrivevenner om os og kommer med gode forslag til kommende afsnit. Vi elsker det!
Kh. Anne Cathrine og Lise
-
Så er der pod, og i dag skal vi tale om skrivekriser. Dem, der kan opstå, allerede inden man sætter pennen til papiret, den berygtede skriveblokade, (luksus)problemet med at vælge mellem flere ideer osv. osv. Til sidst kommer podcastens til dato bedste tip, så glæd jer til et vildt afsnit med masser af kriser og endnu flere gode råd til at komme dem til livs.
Rigtig god fornøjelse og tak, fordi I findes derude.
Kh. Lise og Anne Cathrine
-
Så er der sommerpod! Halvrodet og hyggeligt med en opfølgning på henvendelser og spørgsmål, vi har fået fra jer og hinanden, og med en snak om nogle af de bøger, vi glæder os til at læse i ferien. Vi håber, at I har det skønt ude i sommerlandet. TAK fordi I lytter med og fortsat rigtig god sommer. Fik vi sagt sommer?
Vi ses på den anden side!
Solhilsner fra Anne Cathrine og Lise
- Näytä enemmän