Episodit
-
Hvorfor være medlem af en fagforening? Er den en slags forsikring? Et spørgsmål om fagligt sammenhold, kollegialt solidaritet eller…?
Vi har inviteret historiker Astrid Elkjær Sørensen i studiet til en snak om de historiske trædesten til fagforeninger, om de store sejre i de forløbne årtier samt et bud på fagforeningerne fremtid. Hvad skal de hæderkronede foreninger gøre for at stoppe den vigende tilslutning til det faglige sammenhold?
-
Mød Anette, Helle, Dorthe, Gitte, Eva, Simone, Marie og Hanne, som alle deltog i Kreds Syddanmarks årlige fagdag. De otte deltagere blev spurgt, om de ville medvirke i et kort interview under en pause i arrangementet. Hør de meget forskellige sygeplejersker fortælle om, hvorfor de valgte faget, hvad der giver mest mening i deres arbejde, samt hvordan de har benyttet sig af de muligheder, sygeplejefaget tilbyder.
-
Puuttuva jakso?
-
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark holder generalforsamling i Fredericia tirsdag den 8. oktober. Kredsformand John Christiansen skal berette om aktiviteterne i de seneste to år. Her kan du få en lille forsmag på formandens beretning.
-
Flere steder i sundhedsvæsenet er det en udfordring at få dækket de skæve vagter. Sygehusene er nået til et punkt, hvor der kan være for få medarbejdere til at løfte opgaven uden for almindelig arbejdstid. Derfor har flere af hospitalerne i Region Syddanmark indført nye regler, der skal lette presset på afdelinger med mange vagter. Men hvad er prisen? Det spørger vi sygeplejefaglig direktør Mathilde Schmidt-Petersen fra Odense Universitetshospital om i en dialog med kredsformand John Christiansen.
-
En gadesygeplejerske arbejder på gader og stræder, i varmestuer, og hvor der ellers findes socialt udsatte. Gadesygeplejersken yder støtte og omsorg i en svær hverdag, og hjælper borgerne med at overholde aftaler med sundhedsvæsenet.
Hvordan sker kontakten, hvilke skæbner møder gadesygeplejersken og hvordan opleves deres situation med et sygeplejefagligt afsæt? Det taler vi med gadesygeplejersken Pia Gaasvig om i denne podcast fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.
-
Vi er på besøg hos OUH til en snak med sygeplejerskerne Mette Kjær Hansen og Marianne Faarvang Nielsen, der er en del af myelomatoseteamet på afdeling X. De har bl.a. været med til at udvikle hjemmebehandling med kemoterapi og muligheden for at registrere bivirkninger i en app – begge dele bidrager til en nemmere hverdag for patienter med hæmatologisk kræft. Myelomatoseteamet modtog Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings faglige anerkendelse, Athena Prisen, i 2023 for deres store og innovative indsats.
-
"På vores hospice 'dør man'. Man 'går ikke bort', man 'sover ikke ind'. Vi siger tingene, som de er; vores patienter dør," fortæller sygeplejerske Lillian Simmelsgaard. Det er vigtigt at kalde tingene ved deres rette navn. Det er noget af det første, de nyansatte sygeplejersker lærer på Sct. Maria Hospice.
I flere år har hospicet i Bredballe nær Vejle arbejdet med et projekt, der fokuserer på at fastholde og fremme den mentale sundhed gennem konkrete aktiviteter i hverdagen. Vi vil dykke ned i dette projekt og få indblik i, hvordan Skt. Maria understøtter mental sundhed i en hverdag med høje følelsesmæssige krav.
-
Hvert år kårer de sygeplejestuderende de bedste praktiksteder i Danmark. Det sker for at fremhæve de steder der gør en særlig indsats for at give god vejledning og skabe et godt læringsmiljø for studerende. I Syddanmark var det den kommunale sygepleje i Ærø Kommune, der løb med den store ære. Hvad er det de kan på Ærø? Det taler vi om i denne podcast fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.
-
Kom med til flyvestationen i det sønderjyske Skrydstrup, hvor jagerflyene F16 og F35 hører hjemme. Her arbejder sygeplejersken Thorsten H. Lücke, der blandt meget andet er optaget af at sikre, at jagerpiloternes helbred opfylder de særlige krav, der er nødvendige for at kunne flyve disse kraftfulde fly. Hør også Thorsten fortælle om sit arbejde som sygeplejerske ansat i forsvaret, om at være udsendt på mission i Baltikum samt om hans rolle som afdelingssygeplejerske og tillidsvalgt.
-
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark har i denne podcast besøg af Bo Meier, som er underviser på sygeplejeuddannelsen i UC-Syd, Aabenraa. Bo har modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningspris 2023, som er en særlig hyldest til undervisere på videregående uddannelser. Hør Bo berette om livet som underviser, og hvordan det var at få prisen overrakt i Operaen af H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
-
Alle kan blive ramt af sygdom eller andre hændelser, der i kortere eller længere tid river dig ud af jobbet. I sådanne situationer vil mange komme i kontakt med det sociale system – et område, hvor det kan være vanskeligt at navigere. I Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark har vi, ud over de faglige konsulenter, vores egen socialrådgiver, han hedder Carsten Richards. Hør Carsten fortælle om den støtte, han giver f.eks., når kontakten mellem de sociale myndigheder og sygeplejersker går i hårdknude.
-
Kreds Syddanmark udgiver en månedlig podcast om livet som sygeplejerske. Første afsnit er med kredsformand John Christiansen, der fortæller om hvilke krav og forventninger syddanske sygeplejersker har til de kommende overenskomstforhandlinger – OK24.