Episodit
-
I 2015 var vi nogle egoister, der kun havde øje for vores egen succes og sundhed, men hvordan ser det ud i dag? Er vi gået fra at være individorienterede til fællesskabsorienterede, som trendforsker Anne Lise Kjær dengang forudså? Det undersøger vi i denne sidste omgang af Gamle Aviser, hvor vi også stiller skarpt på fuglelivet i Danmark, og på hvordan trendsætterne holder ferie nutildags.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Har simple vejrtrækningsøvelser virkelig været med til at bremse bandekrige? Det skrev TV2 i 2017. Men hvordan hænger yogavejrtrækning sammen med koldblodig bandekrig? Det svarer stifter af Breathe Smart, Jakob Lund, på. Vi sætter også fokus på, hvorvidt mænd er blevet bedre til at gå til lægen, og så taler vi med debattør og folkeskolelærer, Pia Henriksen, om, hvordan det går med børn og forældre i konkurrencesamfundet.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Puuttuva jakso?
-
“Skal Søren og Eddy rådne op i Somalia?” Sådan lød kampagnen fra Ekstrabladet, mens de to danske sømænd Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez blev holdt gidsler i Somalia af pirater. Men hvordan går det egentligt med Søren Lyngbjørn efter han er kommet hjem, og der næsten er gået 11 år siden gidseltagningen? Det taler vi med ham om. Vi tager også temperaturen på danskernes madvaner og så spørger vi iværksætteren Sofus Midtgaard om danskerne har fundet den nye nordiske vej, som han efterspurgte i 2013.
-
I 2018 var sugardating et fænomen i vækst, hvordan ser det ud i dag, og hvordan adskiller sugardating sig egentlig fra prostitution? Hver femte dansker har søvnproblemer, som kan blive farlige for helbredet. Sådan lød en avisoverskrift i 2015, men sover danskerne bedre her 7 år senere? Og så skal vi også undersøge om børn stadig bliver brugt som tolke for deres ikke-dansktalende forældre i sundhedsvæsenet, selvom det blev forbudt i 2015. Alt dette og mere breaking old news i Gamle Aviser.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Husker du Dovne-Robert? Han kommer i studiet og giver os alle en opdatering på, hvor hans jobsituation er i dag. Vi skal også tage temperaturen på bankrøverier anno 2022 - for er tiden løbet fra bankrøverier? Og så spørger vi: er tandlæger stadig vigtige i kampen mod omsorgssvigt og vold mod børn? I 2011 var der sket en femdobling i underretninger fra tandlægerne til kommunerne. Vi undersøger, hvordan det tal ser ud i dag.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Er ‘preppere’ skøre kugler og dommedagsprofeter, eller kan der faktisk være god grund til at forberede sig på en katastrofe med tanke på den aktuelle verdenssituation? Det spørger vi den erfarne sikkerhedsrådgiver, Susanne Skov Diemer om. Vi skal også diskutere konvertitter fra Afghanistan, og så undersøger vi, om sundhedskløften mellem højt- og lavtuddannede er blevet mindre.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Hvordan går det med mangemillionæren, Jørgen Søvndals, kamp for at holde liv i landsbyen Linde med bare 400 indbyggere? I 2017 havde han købt tanken, banken, Brugsen, bygget en badmintonhal og ført den lokale klub op i 1. division – hvordan ser det ud i dag? Vi skal også undersøge, hvordan det går med danske mænds testosteron-niveau, og om det offentliges sprogbrug er blevet mere forståeligt?
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
I dette afsnit undersøger vi, hvad vil det sige at være sexafhængig, og om det forsat er et stigende problem i Danmark? Vi ser også på, om Københavns Kommune har formået at give hovedstaden mere ”kant”, som de satte sig for i 2019. Og så skal vi tale med en dansk bjergbestiger, der i 2015 rendte ind i en lavine på vej mod toppen af Mount Everest – for nåede han nogensinde toppen?
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
I 2015 måtte en række danske præster give forældre forbud mod at hente deres nyklækkede konfirmander i helikoptere og dyre sportsvogne. Men er ekstravagante afhentninger af konfirmander ved kirken stadig et problem i 2022? Thomas Fredsted fik job ved Danish Crown, efter han deltog i et projekt, som skulle få ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde, men er han stadig i job i dag? Det undersøger vi i dagens udsendelse, hvor vi også ser nærmere på børn og unges afhængighed af computerspil.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Hvilke hemmeligheder bekendte folk til Eskil Holten, da han i 2017 oprettede en anonym tjeneste, hvor man kvit og frit kunne bekende sine synder, og hvorfor stoppede han tjenesten? Fra 2002 til 2017 blev fattigdommen i DK fordoblet, hvordan ser det ud i dag, og hvornår er man fattig? Det undersøger vi i dag, hvor vi også gør status over det kontantløse samfund og antallet af hæveautomater.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Vælger flere nyuddannede forskere at få job i det private erhvervsliv, eller foretrækker forskerne fortsat universiteterne? Hvordan har kunstig intelligens forandret oversættelsestjenesten, Google Translate? De spørgsmål får vi svar på i denne udgave af Gamle Aviser, hvor vi også taler med forretningsmanden, Per Wimmer, som har billet til et rumskib og bliver en af verdens første rumturister – og vi lærer lidt om, hvordan man forbereder sig på en rumrejse.
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
Hvad skete der med bankdamen Gitte, der efter sin skilsmisse prøvede det psykedeliske stof ayahuasca som led i et terapiforløb? Hvordan ser Erwin på livet, efter han døde 11 gange på bare fem år, og hvordan har det været at være gift med ham, mens det stod på? Det får vi svar på i denne udgave af Gamle Aviser, hvor vi også får besøg af Lucas fra X-factor, der som 15-årig blev kåret som en af Thomas Blachmans store talenter (og som i dag er producer her på programmet). Hvordan ser han på hele forløbet i dag?
Værter: Adam Drewes & Søren Bak
Producer: Lucas Francis Claver -
I denne udgave af Gamle Aviser følger vi op på fænomenet “digital selvskade” blandt børn og unge på nettet og hører, hvilke måder forældre kan håndtere deres børns færden på sociale medier. Så tjekker vi HVOR "fucking flinke" danskerne egentlig er i dag – i kølvandet på Fucking Flink-kampagnen. Og til sidst er der nyt fra SSI om den HPV-vaccine, som var under voldsom kritik fra 2013-2015, og som alle unge drenge og piger stadig tilbydes.
Værter: Majbritt Maria Lundgaard og Adam Drewes
Producer: Lucas Francis Claver -
Facebook-gruppen, Offensimentum, skabte stor furore blandt danskerne sm vi blandt andet kan læse i Berlingske Tidende i 2016 – Gamle Aviser ser på den digitale mobning anno 2022. Mænd er selv skyld i deres "afnossificering", påstod parterapeut Asger Neumann i 2015 – mener han stadigvæk det? Og hvordan går det med Christine, som gik i overgangsalderen som 29-årig og derfor i megen hast skulle finde ud af, om hun skulle have børn og i så fald hvordan.
Gæst: Lucas Francis Claver
Vært: Adam Drewes -
I denne udgave af Gamle Aviser ser vi på ensomhed, flersomhed og gruppekram på bestilling. For hvordan står det til med ensomheden blandt unge - som i 2018 overhalede de ældre, som den mest ensomme demografi? Er polyamourøse parforhold, blevet mere normale og hyppige i dagens Danmark? Og hvordan står det til med den Facebook-gruppe, hvor man siden 2019, har kunne bestille et kram?
Det kigger Gamle Aviser på i dag.
Værter: Adam Drewes og Majbritt Maria Lundgaard
Producer: Lucas Francis Claver -
Fik en fremtidsforsker ret i sine spådomme fra 2011 om alt fra body hacking til danskernes ferievaner? Virkede appen MAMAACT, som blev lanceret i 2016 for at nedbringe antallet af dødfødsler blandt minoritetsetniske kvinder? Og hvad er status på kampagnen #deldinskam fra 2021? Adam og Majbritt kigger på ovenstående i denne lørdags udgave af Gamle Aviser.
Værter: Adam Drewes og Majbritt Maria Lundgaard
Producer: Lucas Francis Claver -
Hvordan er det gået tidligere forpagter af Restaurant Vejlegården, Amin Skov, siden konflikten i 2012? Hvordan går det for det liberale ungdomsoprør, som blev forudsagt i 2013? Og peakede "seksualiseringen" af det danske samfund virkelig i 2017? Gamle Aviser følger op på historierne.
Værter: Adam Drewes og Majbritt Maria Lundgaard
Producer: Lucas Francis Claver -
Journalist, René Fredensborg, er i studiet og taler om dengang, han blev bortvist fra Radio24syv for at få smuglet stoffer til Folkemødet – og om den lange periode han efterfølgende tilbragte i mediebranchens skammekrog. Vi skal også høre, om antallet af danskere med skrumpelever er faldet igen, siden aviserne i 2011 skrev om en kraftig vækst – det taler vi med professor i leversygdomme, Aleksander Krag, om. Og så skal vi høre, om middelklassejobbene virkelig er forsvundet, sådan som tænketanken, Cevea, forudsagde i 2017.
Gæst: René Fredensborg
Vært: Adam Drewes
Producer: Lucas Francis Claver -
Komiker, Anders Nielsen, er gæstevært, og taler med Majbritt om den debat, han selv rejste i 2019. Nemlig et opgør med forestillingen om, at det "kun er de dumme, der bliver håndværkere". Dernæst kigger Gamle Aviser nærmere på en ti år gammel artikel, som stadigvæk betyder meget i dag - voldsramte kvinder på krisecentrene, fik ikke den nødvendige hjælp fra politiet. Men er det det blevet bedre i dag? Vi taler med LOKK. Og til sidst taler Majbritt med tidligere jægersoldat, Thomas Rathsack, om at være i bad standing i Jægerkorpset. Det kom han nemlig selv i 2009, da han udgav bogen "Jæger - i krig med eliten".
Vært: Majbritt Maria Nielsen
Producer: Lucas Francis Claver -
Vil de unge stadigvæk ikke bade sammen efter idræt, som vi kunne læse om for ti år siden? Gamle aviser taler med projektleder ved Center for Ungdomsstudier, Stephanie Jensen, som har fulgt udviklingen siden dengang. Det er også ti år siden, danskerne blev introduceret for "intimkoordinatorer", som skal instruere sexscener i film og på teater – vi taler med formand for Dansk Skuespillerforening, Benjamin Boe Rasmussen. Og endelig skal vi tale om udviklingen i sproget, nærmere bestemt udviklingen i brugen af pronominer – vi har professor ved Roskilde Universitet, Rikke Andreassen, med på en telefon.
Værter: Majbritt Maria Lundgaard og Adam Drewes
Producer: Lucas Francis Claver - Näytä enemmän