Episodit
-
I dagens afsnit får Peter besøg af Gunhild Waldemar, der er overlæge og professor i demenssygdomme, samt leder og stifter af Nationalt Videnscenter for Demens. Gunhild gør os klogere på, hvilken demensmedicin der lige nu forskes i og fremtidens muligheder for behandling og tidligere diagnosticering.
Vi møder også Peter og hans kone, Lene. De fortæller, hvordan de navigerer i en hverdag, hvor sygdommen er begyndt at tage ord og bevægelighed fra Peter. Og så tager vi med til kognitiv stimulationsterapi. En særlig terapiform der kan give bedre livskvalitet for mennesker med demens.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelægger: Louise Raundahl.
Lyddesigner: Jakob Franck. -
I dagens afsnit får Peter besøg af Lone Rehder, der er demensrådgiver hos Demenslinien. Lone hjælper os med at blive klogere på de dilemmaer, man kan stå i som pårørende til et menneske med demens. For hvornår er det ikke længere forsvarligt at køre bil, hvornår er det nødvendigt at den pårørende får en pause fra sygdommen, og hvornår er det tid til plejehjem?
Vi besøger også Tom og hans kone, Silje, der lige nu står midt i den svære beslutning. Og det eneste Tom vil have med sig på plejehjem, er det, han ikke kan få - sin kone.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelægger: Louise Raundahl.
Lyddesigner: Jakob Franck. -
Puuttuva jakso?
-
I dagens afsnit får Peter besøg af Steen Hasselbalch, der er overlæge og professor i demenssygdomme. Steen gør os klogere på, hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at få demens - for den seneste forskning tyder på, at op mod halvdelen af alle demenstilfælde faktisk kan forebygges eller forsinkes.
Vi besøger også Lotte, der har alzheimers i et tidligt stadie, og hendes datter, Rikke. De fortæller, hvordan hverdagen ser ud med en langsomt udviklende sygdom, hvor ingen ved, hvornår det pludselig begynder at vende.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelægger: Louise Raundahl.
Lyddesigner: Jakob Franck. -
I dagens afsnit får Peter besøg af Steen Hasselbalch, der er overlæge og professor i demenssygdomme. Steen hjælper os med at forstå forskellen på stress, depression, aldring, senilitet - og demens. For alle glemmer, men det betyder ikke, at man er syg. Men hvad gør så? Vi besøger også Tom, der har flere demenssygdomme, og hans kone, Silje. De fortæller om de første sygdomstegn, og hvordan det var ved at koste dem ægteskabet, indtil diagnosen kunne forklare Toms ændrede adfærd.
Vært: Peter Qvortrup-Geisling.
Tilrettelægger: Louise Raundahl.
Lyddesign: Jakob Franck. -
Vi mennesker har tit mange forskellige kasketter på. Vi er noget for nogen både på arbejde og privat - og tit kan det være svært, at få de to ender til at nå sammen. Samtidig vil man også gerne være den bedste udgave af sig selv alle steder.
Det kender Jane Madvig til. I sit drømmejob som Esbjerg Kommunes turistchef, og mangeårig leder af VisitRibe, har hun sat en ære i at gøre dét ekstra for at give folk den gode oplevelse. Indtil hun indså, at det kostede for mange kompromiser. Til sidst måtte hun sadle om og springe ud i den drøm, der altid har ligget og luret.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Lyddesign: Jakob Franck. -
Når vi mister et menneske, vi har haft tæt på, så bliver vi nogle gange mindet om, hvor skrøbeligt og kort livet er. Så kommer tanken: Udlever jeg overhovedet mine egne drømme, eller slukker jeg bare brand fra dag til dag?
Det, der gør os mennesker smukke, er, når vi udlever vores drømme. Så nu skal du have en smuk historie. En historie om et yngre ægtepar, der tog sig selv og hinanden alvorligt. Mærkede deres indre drøm - og førte den ud i livet. Line Haunstrup er 35 år. Og hende kan vi virkelig lære noget af.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Lyddesign: Jakob Franck. -
Danmark er et smørhul, og vi bliver tit betegnet som verdens lykkeligste folk. Alligevel står mange af os op om morgenen og har slet ikke fornemmelsen af at være lykkelige. For stress, angst og depression fylder hverdagen for et stigende antal af os. Men nogle mennesker stopper op og ændrer kurs. Måske frivilligt. Måske fordi de er tvunget til det. Dem kan vi lære noget af.
37-årige Tore Vilhelmsen var kendt som ham med 25 timer i døgnet, indtil han blev nødt til at forholde sig kritisk til det arbejdsliv, han ellers mente var lige ham.
Tores historie handler blandt andet om at sige nej til Folketinget og ja til nærhed.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Lyddesign: Jakob Franck. -
Hovedet kan nogle gange blive så fyldt, at det er ved at sprænges. Og når det har været fyldt i for lang tid, får det konsekvenser for vores helbred. Før vi lærte 41-årige Anelise Severinsen at kende i Den Store Bagedyst, var hendes liv langt fra lutter lagkage.
Vi besøger den brasilianskfødte kagenørd for at finde ud af, hvordan det lykkedes hende at få styringen over sit arbejdsliv tilbage efter to stresssygemeldinger og en fyreseddel. Og for at finde ud af, hvordan Anelise Severinsen har lært at tro på sig selv, når hun er vokset op med, at prestige er vigtigere end alt andet.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Lyddesign: Jakob Franck. -
For mange af os kan det være svært at slippe arbejdet, når vi har fri. Det hele flyder sammen, og derfor får kroppen aldrig ro.
Sådan var det for Malene Falck. Og efter mere end 20 år i psykiatrien, skiftede hun patienter, kolleger og alarm ud med ler mellem fingrene. I dag laver hun keramik.
Det har krævet flere ting at indrette sig på den måde, for samtidig skal der jo også penge til, for at få det hele til at køre rundt. Så hvordan har Malene gjort?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Lyddesign: Jakob Franck. -
Nogle gange går vi mennesker i stå. Kroppen står af, fordi vi har udsat den for så stort et pres, at den ikke kan mere. Måske fordi det er et forkert pres. Et pres, der ikke er os. Et pres, der ødelægger i stedet for at stimulere. At man som menneske simpelthen er endt i en blindgyde, hvor man ikke hører til.
Den tidligere skuespiller Søren Byder oplevede sig selv som en tom skal, da hans krop slog fra. Og det blev begyndelsen på en nedtur.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Lyddesign: Jakob Franck. -
"Vi har de samme mål som alle andre mennesker, vi har måske bare en lidt hårdere vej derhen."
Sådan lød det fra Louise Anderskou tilbage i 2019, da DR lavede tv-programmerne Kampen for et bedre liv.
De handlede om livet med psykisk sygdom, og hvilke udfordringer der kan følge med. Men også om håb og drømme.
Vi mødte nu 34-årige Jannik Olsen og 32-årige Louise Anderskou, der begge har en skizofreni-diagnose. De ville gerne skabe en familie. Nanna Juul Olsen, der nu er 31 år, fortalte om sin hverdag med diagnosen bipolar, og hun var på jagt efter en kæreste. Og så var 29-årige Christine Thomsen også med i programmerne. Hun har en personlighedsforstyrrelse, og hendes drøm var at få et job.
Nu - mere end tre år senere - kan du møde alle fire igen. Har deres psykiske sygdom stået i vejen for deres drømme?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann. -
15-årige Mathilde Stougaard havde meget svært ved at forlade sin mor, da hun var mindre. Nogle gange havde hun det så dårligt, at hun ikke kunne komme i skole. Hendes mor var længe i tvivl om, hvordan hun bedst kunne hjælpe hende, men et tilbud gennem kommunen viste sig at være den rette hjælp.
Når studerende på Roskilde Universitet har det skidt, så kan de komme til studenterpræsten Ulla Pierri Enevoldsen. Vi besøger hende i hendes meget farverige samtalerum, hvor unge ofte kommer og fortæller, at de er nervøse for ikke at slå til.
Næsten halvdelen af alle unge oplever en grad af mistrivsel. I dag taler vi om, hvilke advarselstegn forældre skal være opmærksomme på. Og hvornår er der egentlig tale om mistrivsel?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann. -
Når Trine Lindhardt vågner op om morgenen, spørger hun sig selv, om 'pandefanden' i dag er på spil. Det er hendes skizofreni, som hun blev diagnosticeret med som 29-årig. For Trine fylder diagnosen ikke altid, men hun oplevede det som et stempel at få den.
For Sissel var det omvendt en kæmpe lettelse, og hun fortæller, hvor stor gavn hun har haft af et bestemt behandlingsforløb. Vi er også forbi Heidi, der har en søn med paranoid skizofreni, og hun fortæller, hvilke udfordringer det kan give som pårørende.
I Danmark har cirka 30.000 mennesker skizofreni. Mange lever et liv med lette symptomer, og det er de færreste, der ved, at nogle bliver helbredte og fuldstændig raske igen. I dag stiller vi skarpt på den sygdom, hvor patienter oplever mest stigmatisering.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
(Sendt første gang 16. februar). -
En 24-årig kvinde med diagnosen paranoid skizofreni. En 30-årig mand med samme diagnose og en behandlingsdom. Det er to af de patienter, der er indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, som vi i dag besøger.
På dagens program er der både morgengymnastik og krea-gruppe, og mens nogle er med, bliver andre på deres stuer.
Flere end 24.000 personer var i 2021 indlagt på en psykiatrisk afdeling og en del af dem også på et lukket afsnit.
Men hvem er det, der bliver indlagt? Hvordan er det at være på en lukket afdeling, og hvordan går det patienterne, når de kommer ud igen?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
(Sendt første gang 9. februar). -
Hvad sker der egentlig, når man ringer efter akut psykiatrisk hjælp? Hvem møder du, hvis du kommer til den psykiatriske akutmodtagelse, og hvornår er der behov for en indlæggelse?
Vi er med speciallæge Hans Henrik Ockelmann på vagt i det psykiatriske akutberedskab. Det er dem, der rykker ud til nogle af de mennesker med psykiske sygdomme, der har det sværest.
Flere end 160.000 personer havde kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2021, og i det tal ligger også en hel del akutte kontakter.
Du kan også komme med forbi den Psykiatriske Akutmodtagelse i Roskilde. Her bimler telefonen, mens andre selv dukker op og tager plads i venteværelset.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
(Sendt første gang 2. februar). -
Manu Sareen får diagnosen ADHD, da han er 50 år. De fleste af os kender ham som tidligere socialminister, forfatter og foredragsholder, og selvom han har opnået mange ting, har det også haft sin pris.
Nu er det vigtigt for ham at hjælpe andre børn, så de ikke føler sig lige så forkerte, som han selv har gjort, og vi møder 8-årige Louis Lauda Facius, der efter sin diagnose nu får medicin og er skiftet skole.
Louis' mor fortæller, hvordan de har oplevet at stå meget alene med håndteringen af diagnosen - og vi er forbi en café på Vestsjælland, hvor børn og voksne med ADHD inde på livet deler erfaringer med hinanden.
ADHD er en af de mest udbredte diagnoser blandt børn og unge i Danmark, og flere og flere får diagnosen.
Men hvorfor er der sket så stor en stigning, hvorfor får nogle først diagnosen, når de er voksne, og hvad er det for nogle tegn, man i det hele taget skal være opmærksom på?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
(Sendt første gang 26. januar). -
22-årige Sofie Holme Stenberg er vokset op med en mor, som har en bipolar lidelse. Sofie følte sig sjældent hørt og hun fik heller ikke nogen hjælp til at få styr på sine tanker.
Men der er hjælp at hente. For der findes blandt andet samtalegrupper til børn, der har forældre med psykisk sygdom. Vi møder 8-årige Josefine, da hun kommer ud fra sådan en.
Vi skal også hjem til familien Højstrøm, som taler åbent om morens psykiske sygdom, og vi hører, hvordan en struktureret hverdag hjælper dem.
Flere end 300.000 børn og unge vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, og det kan have store konsekvenser, hvis ikke de får den rigtige opbakning.
Så hvad skal voksne være opmærksomme på?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann. -
Peter Øvig Knudsen, journalist og forfatter, bliver i 2018 ramt af en svær psykotisk depression.
Det sker, mens han skriver en bog om sin mors forløb i psykiatrien, og i dagens afsnit sætter han ord på, hvordan han havde en følelse af at være besat af onde kræfter.
Peter får en serie på 7 elektrochokbehandlinger på Rigshospitalet, og vi er med til sådan en på Slagelse Sygehus, hvor en patient med bipolar affektiv lidelse skal behandles.
Op mod hver 5. dansker får på et tidspunkt i livet en depression, og det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne, for hjernen kan tage skade af ikke at få den rigtige behandling.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann. -
I dagens afsnit møder du 76-årige Christian Overgaard, der sidste år fik diagnosen Alzheimers, der er den mest almindelige form for demens.
Christian gik til genoptræning 3 gange om ugen, og vi er også hoppet op på motionscyklen hos 'Stedet' på Frederiksberg, der er et aktivitetstilbud for yngre mennesker med demens.
Cirka 85.000 mennesker lever med en demenssygdom herhjemme - men kun 40.000 har en diagnose. Så hvilke symptomer skal du være opmærksom på, når det handler om demens?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann. -
I dagens afsnit møder du 65-årige Frank Nielsen, der i to år har oplevet at have problemer med hjertet.
På trods af kroppens mange signaler går han sent til lægen - og bliver henvist til behandling på Rigshospitalet.
Du kommer også med, når Frank skal have lavet en hjerte-CT-scanning. Et fantastisk nyt værktøj når man skal undersøge et hjerte.
En million danskere har for højt blodtryk, men 300.000 af dem ved det ikke.
Mindst halvdelen af de 15.000 strokes - blodpropper i hjernen og hjerneblødninger - der hvert år ses herhjemme, skyldes for højt blodtryk, der ikke er behandlet. Hvilke advarselstegn skal du være opmærksom på, og hvordan hjælper du i det hele taget dit hjerte?
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Vært: Peter Qvortrup Geisling. - Näytä enemmän
