Episodit
-
I dagens afsnit snakker vi om intelligens, og at man kan være intelligent på flere måder. Thomas deler blandt andet ud af noget af sin professinelle erfaring fra et arbejdsliv som pædagog.
Vi taler om, hvordan vi har en oplevlse af at skolen er opbygget, og hvordan det tager højde for de forskellige former for intelligens/ressourcer, som mennesker kan have.
Snakken bevæger sig også videre, som samtaler jo ofte gør, til andre emner. Fx om nemhedprincippet. Og også relationer, venskaber og konflikter. Thomas giver en opfordring til en lille øvelse, du kan lave. Maria deler en inspiration til en måde at italesætte svære situationer til sine relationer.
God fornøjelse med afsnittet. Ræk endelig ud, hvis du har nogle gode ideer til, hvad vi kunne tage op af emner i endnu et afsnit.
-
I dagens afsnit af Menneskalder taler vi om at rejse. Det er noget, vi begge virkelig elsker og holder af.
I kan høre nogle af vores historier fra rejser, som vi særligt husker. Fx dengang Thomas blev overtalt til at købe et fake Omega ur i Tyrkiet. Eller dengang Maria måtte løbe fra politiet i USA. Og mange andre små anekdoter fra vores ture ud i verden.
Ræk endelig ud til os med tanker om mulige emner, hvis du sidder og har noget på hjerte.
-
Puuttuva jakso?
-
I dag taler vi om det her med at træffe valg. De valg som vi selv føler vi kan træffe bevidst, men også de valg vi føler, livet træffer for os.
Vi deler begge vores perspektiver på hvordan man kan træffe nogle gode valg, også selvom man ikke altid kan "regne den ud". Vi taler om sort/hvid-valg, eller sort/sort-valg eller hvid/hvid valg. Om konsekvenser. Om nuancer. Og om at række ud efter støtte hos fx gode venner.
Maria fortæller også om et stort valg, som hun traf for et par år siden, og hvordan hun på den ene og anden side opvejede de konsekvenser valgene kunne have for hende.
Ræk endelig ud til os med tanker om mulige emner, hvis du sidder og har noget på hjerte.
-
I dag taler vi om det her med at lære noget nyt. Vi tager udgangspunkt i at lære at spille guitar. Det er en ting, som vi har til fælles, og som vi elsker at lave sammen.
Thomas besluttede sig som ca. 45 årig for, at han ville lære at spille guitar. Maria lærte det som ca. 15 årig.
Vi taler om udfordringerne ved at lære noget nyt. Vi deler nogle af vores erfaringer, som du måske kan bruge, hvis du også står og gerne vil lære noget nyt. Vi taler om at dele processen med nogen.
Derudover taler vi også om, at genoptage en gammel hobby. Og måske finde en hobby, som kan give en noget af det samme, som noget af det, man måske ikke har mulighed for mere grundet fysisk eller andre udefrakommende faktorer.
Ræk endelig ud til os med tanker om mulige emner, hvis du sidder og har noget på hjerte.
-
Vi starter ud med et af de mere seriøse emner. Sårbarhed.
Thomas deler ud af sin egen erfaring med sårbarheden. At han altid har været bedre til at være med andres sårbarhed end sin egen. Men at han lige pludselig stod et sted i livet, hvor han blev nødt til at forholde sig til sin egen sårbarhed.
Maria deler også ud af sine tanker om sårbarhed og følelser. Og hvordan hun med årene er blevet bedre til at håndtere sine følelser mere hensigtsmæssigt.
Det er også en samtale mellem far og datter om nogle af livets modsætninger, om at rykke tættere sammen og om taknemmelighed. Der sniger sig også en lille røverhistorie med ind i slutningen.
Ræk endelig ud til os med tanker om mulige emner, hvis du sidder og har noget på hjerte.
Lyden er lidt skarp i de første to afsnit, og det beklager vi, den har vi fået styr på senere hen. Derudover er der også lidt støj i baggrunden grundet renovation hos naboen. Hyggen i orangeriet vægtede højst i de to første afsnit, og i de kommende kan i glæde jer til sprød lyd.
-
I introafsnittet vil du høre mere om os, der står bag podcasten. Thomas Jacobsen og Maria Berry Sonne. Vores relation er, at vi er far og datter.
Vi har valgt at lave podcasten 'Menneskealder', fordi vi har en oplevelse af, at det kan være interessant at få forskellige generationers, og selvfølgelig også bare forskellige menneskers, perspektiver på forskellige emner.
Hvorfor hedder podcasten så 'Menneskealder'? Hvis man slår ordet op i Den Store Danske står der: "Menneskealder, et menneskes levetid eller udtryk for meget lang tid. Bruges tillige om et tidsrum, der svarer til aldersforskellen mellem to generationer, ca. 30 år."
Vi taler lidt om de 2 forskellige generationer, som vi er født ind i - og så taler vi lidt om vores tanker med podcasten.
Vid at du gerne må række ud med tanker om emner, du synes kunne være relevant for os at tage op i podcasten.
Vi nævner i podcasten, at Thomas har deltaget i Marias gamle podcast. Den finder du ved at søge på "Vigtige Snakke" der hvor du hører podcast, og så er det sæson 2 afsnit 9 "Vigtige Snakke om at følge drengedrømmen med Thomas Jacobsen".
Lyden er lidt skarp i de første to afsnit, og det beklager vi, den har vi fået styr på senere hen. Derudover er der også lidt støj i baggrunden grundet renovation hos naboen. Hyggen i orangeriet vægtede højst i de to første afsnit, og i de kommende kan i glæde jer til sprød lyd.