Episodit
-
Hanne Boel har altid haft en forkærlighed for melankolsk musik. Det startede med det allerførste album i Hannes helt egen pladesamling - en LP med Dionne Warwicks største hits, som Hanne fik i gave som 10-årig.
Sidste nummer på side 2 var ikke en sang, der for alvor fik jublen til at bryde ud, når Hanne spillede den for andre. Men det gjorde stort indtryk på Hanne, når hun hørte Dionne Warwick fremføre Burt Bacharach og Hal Davids sang om "The Windows of the World", der så ofte er dækket af regn.
Hanne Boel er aktuel med sin version af Roberta Flacks evergreen "Killing Me Softly With His Song" (https://open.spotify.com/track/0qwJuyZWvokFRiXRVFQLGC?si=a8678f083ade41c9). Den er første singleudspil fra albummet "Norwegian Recordings", der udkommer i slutningen af januar 2024, og som baserer sig på liveoptagelser fra en turné i Norge, hvor Hanne Boel var flankeret af guitaristerne Jens Runge og Jakob Funch.
Foto: Søren Rønholdt
Varighed: 7:24 -
Mikael K har i mere end 20 år lavet musik under navnet Klondyke.
Hans kærlighed til musik startede med The Beatles-albummet Let It Be, som en onkel fra Schweiz i 1974 bragte til Danmark på 8-spors-kassettebånd.
Takket være nymodens teknologi kunne Mikael lytte til båndet - og ikke mindst sangen "Across the Universe" - når familien stævnede ud fra Aalborg Vestby med retning mod sommerhuset lidt længere øst på ved Limfjorden.
Mikael K (https://www.facebook.com/MikaelKlondyke) er senest aktuel med albummet Stille Uro (https://open.spotify.com/album/1Q36Mh7aLWxzpGrzf7Y7Hm?si=nD39ew1ASjWWGIerQgAM2w).
Varighed: 6:41 -
Puuttuva jakso?
-
Gry Colding laver følsom, rebelsk og funklende popmusik under navnet MoonBee (https://www.facebook.com/MoonBeeMusic).
En stor inspiration bag MoonBees debutalbum Expanding Infinity har været Dua Lipas hitkavalkade-album Future Nostalgia (2020), særligt nummeret "Pretty Please".
Expanding Infinity udkommer 13. oktober 2023 og indeholder bl.a. singlen "Bottomless Pit", (https://www.youtube.com/watch?v=6ZBwj0_wEmo) der landede MoonBee en plads blandt årets finalister i DRs Karrierekanonen.
Varighed: 5:16
Foto: Anna Jarmolowicz -
Kim Glad Wagner er en erfaren herre på den danske musikscene, der netop har udgivet sit debutalbum under navnet Fantasillion. Et alias, der er synonym med stærkt iørefaldende popmusik et farverigt sted mellem retro og nutidighed og med sans for den gode melodi.
I Kims musikalske inspirationskasse er Queen altid at finde. Og særligt David Bowie-samarbejdet "Under Pressure" (1982) har han et nært forhold til.
Sangen er et verdenshit, og millioner af mennesker har forhold til den. Alligevel føler Kim, at "Under Pressure" er "hans sang".
Fantasillions debutalbum Attention Junkie Monkey (https://open.spotify.com/album/1G5EuPhdN5zevM8KwZo9XZ?si=PjQVXLxUSGCAoOejfA3JYA) byder på 10 yderst velkomponerede og -arrangerede sange, heriblandt den musikalske love story "Century" (https://www.youtube.com/watch?v=tPWmeCR7BAo).
Varighed: 5:06
Foto: Daniel Buchwald -
Jonas Hjorth Andersen var som ung soldat udsendt til Afghanistan. Da han vendte hjem til Danmark, var det med ar på sjælen og et sind inficeret af mørke.
På vej tilbage til lyset stødte han på guitaristen Jakob Bros smukke "Heroines (Variation)", et stykke instrumentalmusik, hvis langsomme eftertænksomhed fik Jonas til at føle sig gen- og anerkendt.
Jonas Hjorth Andersen var en af de medvirkende i Reumert-præmierede teaterforestilling My Deer Hunter (https://teater-v.dk/performance/my-deer-hunter/) og arbejder i dag med skadede veteraner i Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt.
"Heroines" findes i to udgaver på Jakob Bros album Streams (2016) - den ene med Joey Baron og Thomas Morgan på henholdsvis trommer og bas, den anden med Jakob Bro alene på guitar.
Varighed: 7:03 -
"Det var som at lande på Mars!"
Camilla Chu Xu Bjørner laver rapmusik under kunstnernavnet CXCX Chu Chu.
I hendes tidligste barndom boede familien i Beijing, hvor skolegangen var stramt koordineret og med et naturligt fokus på præstation.
Derfor var det enormt chok at starte i en nordsjællandsk folkeskole, hvor Camilla især havde svært ved at tilpasse sig frikvarternes grad af... frihed.
Et holdepunkt i den kulturelle omvæltning var 50 Cents hip hop-nyklassiker "In Da Club".
Sangen blev musikalsk og visuelt pejlemærke og spillede også en rolle mange år senere, da Camilla tog en vigtig beslutning.
CXCX Chu Chu er aktuel med dobbeltsinglen "Medicine" / "Poison" (https://open.spotify.com/artist/5ms96LLCFRBayHVESeGJR1?si=A89oAyuBS4m5oDCqeB492Q&nd=1), som demonstrerer hendes flair for henholdsvis old school rap og rock med punkattitude.
Foto: Motion Vizual
Varighed: 6:35 -
Musiker og sangskriver Johan Kolstrup er vokset op i et musikalsk hjem i Skive, hvor faren tog sine tre sønner med i øvelokalet, og hvor Johan blev oplært i at spille skomagerbas.
The Beatles' musik var et pejlemærke i barndomshjemmet og har været det i Johans liv lige siden - særligt "Glass Onion" fra The White Album (1968).
Et nummer, hvis mærkværdige tekst for Johan peger mod en spirituel dimension i The Beatles' og John Lennons musik.
Johan Kolstrup er aktuel med singlen "lige nu" (https://open.spotify.com/track/55QkSNt8FW4aNCX3mcSZ35?si=a1bdc05d66d94350), som er skrevet i det studie på Amager, Johan deler med sin bror Mattias og svigerinden Drew Sycamore.
Hans seneste album Frk. Andersen & motorcykelracet (https://open.spotify.com/album/4HaRYnyQFD8gT3EjCbbhoX?si=Rr5C2KklTD2TlqcPZ4wUyg) udkom i 2021.
Johan står derudover bag podcastserien Sangskriver i Residens (https://podcasts.apple.com/dk/podcast/sangskriver-i-residens/id1622434150?uo=4).
Foto: Lars Bech
Varighed: 6:00 -
Julie Møller Christiansen laver ravet og melodiøs electropop under navnet GRO - et navn, hun altid har ønsket sig, og som giver hende associationer til islandske sagaer og vulkanøens naturkræfter.
Fra Island kommer også nummeret "Purple" fra det elektroniske band GusGus' album Polydistortion (1997).
Lydnørden Julie er især vild med nummerets synth- og baslyde samt dets kreative brug af filter-effekter.
Begge dele har leveret inspiration til GRO-singlen "Better Be Yours" (https://youtu.be/E03uZAAfS4k), der udkom i starten af februar 2023.
GRO (https://www.facebook.com/soundofgro/?locale=da_DK) udgiver sit andet album i juni 2023.
Varighed: 6:12 -
Nogle gange er baggrundslyde umulige at ignorere. F.eks. når en podcastoptagelse bliver forstyrret af en snurrende boremaskine i et tilstødende lokale!
Men oftere er der faktisk noget tryghedsskabende over baggrundslyde.
Det er en af pointerne i Annette K. Nielsens øjen- og øreåbnende bog Med på en lytter - en rejse i lytningens univers (2022), skrevet i samarbejde med Leonora Christina Skov.
I bogen interviewer Annette en række dedikerede forskere, der lytter opmærksomt til verden hjulpet godt på vej af ny teknologi og frygtløs opfindsomhed: flagermus- og hvalforskere, lydantropologer, støjforskere, sansehistorikere, lydbrandingeksperter m.fl.
Et album, der har hjulpet Annette med at forstå spændingsfeltet mellem for- og baggrundslyde, og hvorfor det er vigtigt at rette opmærksomheden mod sidstnævnte, er Frances Shelleys instrumentalværk Songs of Possibility (2021).
Her er Frances Shelleys stemningsfulde klaverkompositioner ledsaget af små, næsten uhørlige reallyde, der spøger i baggrunden.
Baggrundslyde, hvis kontekst lytteren har svært ved at afkode. For er de en del af musikken, eller kommer de fra et sted i stuen?
Læs mere om Annette K. Nielsen og Med på en lytter her (https://gad.dk/med-paa-en-lytter).
Varighed: 12:16 -
TRUE CRIME I MUSIKKEN: I fodsporet på en murder ballad...
Der var musikalsk påvirkning både oppe og nedefra i Karen Cecilie Cæsars barndomshjem.
Øverst i huset dyrkede storebrødrene grunge, og nede i stuen lyttede hendes far til country og 60'er-rock.
To musikalske verdener, som Karen Cecilie opfattede som en slags modsætninger.
Men kun indtil hun opdagede "Where Did You Sleep Last Night" eller "In the Pines", som den nogle steder bliver kaldt.
En sang så gammel, at oprindelsen fortaber sig i historien, og som bl.a. Dolly Parton, Leadbelly og Nirvana har fortolket.
Især sidstnævntes version fra Unplugged in New York-pladen (1994) gjorde indtryk på den unge Karen Cecilie.
Grunge-ikonet Kurt Cobain synger med følelserne uden på tøjet, og hans død et halvt år efter indspilningen tilføjede yderligere mytestof til sangens i forvejen dystre fortælling.
Karen Cecilie Cæsar er aktuel med det stemningsfulde album Low Season (https://open.spotify.com/album/4Eji5HmnAnOV0eaygGRmWg?si=m8Y1n48-SlCMRu-9M1atsA) - en mørktonet hyldest til de mentale lavsæsoner og deres magiske erkendelser.
Læs mere på Karen Cecilies hjemmeside (https://www.karenceciliecaesar.com/?fbclid=IwAR2_bIMXo27xinECOvEQJDSM1rAq_f7MuclKuktCDLCcsR7WAvRWlDGdqWc) og følg hende på Facebook (https://www.facebook.com/karenceciliecaesar/).
Varighed: 8:57 -
Hør, hvordan det gik for sig (spoiler: intenst!), da Knud Romer besøgte Frederiksberg Hovedbibliotek i anledning af Kulturnatten fredag d. 14. oktober 2022.
Med udgangspunkt i romanen Pigen i violinen (2021) tager Knud Romer dig med på rejse til krydsfeltet mellem musik og litteratur - i samtale med bibliotekets kulturformidler Morten Ammitzbøll.
Der er dog aldrig langt til andre emner i Knud Romers talestrøm – vi kommer således forbi præstationsangst blandt klassiske musikere, københavnske saloner, julerim og en hel, hel del andet.
Musik:
Led Zeppelin - "Bring It On Home" (1969)
Richard Strauss - "Morgen" (Elisabeth Schwarzkopf og London Symphony Orchestra)
Led Zeppelin - "Immigrant Song" (1970)
Knud Romer optræder sammen med Kenneth Thordal på Bremen Teater d. 30. oktober (https://www.ticketmaster.dk/event/knud-romer-og-kenneth-thordal-billetter/517249).
Varighed: 47:00 -
Knud Romer går i paradis og bliver transporteret tilbage til sin tidligste barndom, når han hører solsorten synge.
Men det er kun den ene ende af ”dur & mols-linjen”.
Den anden repræsenteres af den enerverende hyletone, der i gamle dage akkompagnerede prøvebilledet på nattens tv-sendeflade.
Indimellem de to yderpunkter ligger alle de ”toner”, Knuds liv har udspillet sig til lyden af.
Det kunne være klassisk musik som Mahler og Strauss. Men det kunne ligeså vel være heavy metal som Ozzy Osbourne.
”No More Tears” er for Knud et mesterværk i suggestiv følelsesstimulering, anført af den virtuose guitarist Zakk Wylde.
Knud Romer er senest aktuel med romanen Pigen i violinen.
Foto: Søren Rønholt
Varighed: 9:13 -
Forfatteren og forlæggeren Asger Schnack har været Bob Dylan-fan i tæt på 60 år.
Ifølge ham selv går der ikke en uge, uden at han (gen)lytter til den ikoniske amerikaners musik.
En sang, der bliver ved med at fascinere ham, er "Tears of Rage", åbningssangen på The Bands debutplade Music from Big Pink, skrevet i samarbejde med Dylan.
Sangens lyrik er for Asger helt typisk for Dylan, i det den kan forstås på (minumum) to niveauer:
På det ene giver den et nyt perspektiv på generationsopgør mellem forældre og børn.
Men sangen kan også tolkes politisk, hvorved den bliver uhyre relevant og aktuel i lyset af verdens tilstand anno 2022.
Foto: Sofie Amalie Klougart
Varighed: 10:28 -
Et gammelt mundheld lyder: Sandt venskab findes, hvor tavshed mellem to mennesker er behagelig.
Præcis sådan et venskab havde René Bové Andersen med sin gamle kollegie-nabo Charlotte.
De to musikentusiaster kunne sidde i timevis og nyde hinandens selskab, mens de lyttede til skæv og skøn støjrock som f.eks. Pixies' "Vamos" (1988). Uden nødvendigvis at sige særligt meget til hinanden.
Desværre satte sygdom en alt for tidlig stopper for René og Charlottes venskab og musikfællesskab.
I dag mindes René sit særlige bånd til Charotte, når han lytter til vildskaben i Pixies' rock-klassiker.
THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY
Dette er det syvende og sidste afsnit i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! (https://www.facebook.com/groups/thisrocksdk) fortæller om "livsdefinerende" sange.
Hør også de andre seks afsnit, hvor det handler om numre med bl.a. Bon Jovi, The Beatles, Led Zeppelin, Suede og Kiss.
Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. (https://fkb.dk/e-materialer/rocks)
Varighed: 6:53 -
Når man arbejder et sted ved navn Zeppelin Rock Bar, så må og skal ens yndlingsnummer selvfølgelig være ét med rockgiganterne Led Zeppelin!
Eske Jeppesen er bestyrer på rockbaren på Vesterbrogade midt i København.
Her lytter han til rock og heavy metal dagen lang, og uanset hvordan humøret er, så passer "Stairway to Heaven" altid perfekt.
Det er et nummer, der over otte minutter bygger op til en hårdtslående finale.
Derfor insisterer Eske altid på at høre sangen i fuld længde - ellers bliver oplevelsen uforløst.
THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY
Dette er det sjette afsnit i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! (https://www.facebook.com/groups/thisrocksdk) fortæller om "livsdefinerende" sange.
Hør også de fire første afsnit, hvor det handler om numre med henholdsvis Bon Jovi, The Beatles, The Flaming Lips, Suede og Kiss.
Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. (https://fkb.dk/e-materialer/rocks)
Varighed: 8:06 -
"Den sætter ens indre film i gang."
Søren Genefke har elsket duften af vinylplader siden han var barn. I dag er han indehaver af en samling på lige godt 4000 styks!
Sørens livslange kærlighed til LP-plader fik ham i 2018 til at udgive bogen Alt om Vinyl (https://byensforlag.dk/shop/alt-om-vinyl-reissue/), som han siden har holdt foredrag om landet over.
Musikinteressen startede for Søren med de sminkede hard rock-pionerer Kiss og nummeret "Detroit Rock City" (https://www.youtube.com/watch?v=naXPoz1Du34) fra Destroyer-albummet (1976).
Her skabte produceren Bob Ezrin de perfekte cinematiske lydkulisser for Kiss' ambition om at blive et "superhelteband".
I dag kører der stadig filmiske billeder i Sørens indre biograf, når han lytter til nummeret.
Besøg hjemmesiden ALT OM VINYL (http://altomvinyl.dk/soeren-genefke/), hvor Søren Genefke byder på alskens vinylnørderi.
THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY
Dette er det femte afsnit i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! (https://www.facebook.com/groups/thisrocksdk) fortæller om "livsdefinerende" sange.
Hør også de fire første afsnit, hvor det handler om numre med henholdsvis Bon Jovi, The Beatles, The Flaming Lips og Suede.
Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. (https://fkb.dk/e-materialer/rocks)
Varighed: 5:51 -
"Hvis man roder i en hvilken som helst genbrugsbutik, så kan næsten altid finde cd'en... jeg har en lille samling, for jeg kan ikke have, at de bare ligger dér!"
Signe Trøst Jørgensen er sygeplejestuderende og har været vild med rockmusik siden de spæde teenageår.
Særligt definerende blev britrockerne Suede og deres sortromantiske hymne til alle udstødte og fremmedgjorte, "Trash", fra det storsælgende album Coming Up (1996).
Dén sang gav Signe en fornemmelse af at være del af et fællesskab af ligesindede.
Og selvom den har fulgt hende i 25 år, så hun er aldrig blevet træt af nummeret - eller af Suede.
Hør Signes egen musik under aliaset fru Thomsen (https://open.spotify.com/artist/3lKKP4gW8cTX5rdPOc3ihW?si=dTKJPFhPT6CCHuKU6v0R8g) - en samling fine og vedkommende pop/rock-sange om nogle af de mennesker, man ikke ser på gaden eller møder i Brugsen, men som lever i det skjulte.
THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY
Dette er det fjerde afsnit i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! (https://www.facebook.com/groups/thisrocksdk) fortæller om "livsdefinerende" sange.
Hør også de tre første afsnit, hvor det handler om numre med henholdsvis Bon Jovi, The Beatles og The Flaming Lips.
Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. (https://fkb.dk/e-materialer/rocks)
Varighed: 5:39 -
Louise Dülch Kristiansen vender rock n' roll-plader på københavnske musiksteder under aliaset DJ Audrey Twin Lynches (https://www.facebook.com/DJAudreyTwinLynches/).
En sang, der får hende til at føle ro, tryghed og samhørighed er The Flaming Lips' "Do You Realize??" (https://youtu.be/lPXWt2ESxVY) (2002).
Den minder hende samtidig om, hvordan musik kan bygge bro mellem mennesker, hvis vilkår ellers ikke kunne være mere forskellige. Det oplever Louise bl.a. i sit civile arbejdsliv, hvor hun behandler stofafhængige.
THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY
Dette er tredje afsnit i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! (https://www.facebook.com/groups/thisrocksdk) fortæller om "livsdefinerende" sange.
Hør også de to første afsnit, hvor det handler om numre med henholdsvis Bon Jovi og The Beatles.
Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. (https://fkb.dk/e-materialer/rocks)
Varighed: 5:50 -
Åbenhed.
Det ord går igen, når foredragsholder, musiker og musikunderviser Thomas Ulrik Larsen fortæller om sin eviggrønne kærlighed til "Something" med The Beatles.
En sang, han første gang stødte på som forelsket teenager, mens verden åbnede sig, og "det hele lettede".
"Something" er senere dukket op i Thomas' undervisning, hvor hans unge elever i Rudersdal Musikskole har prøvet kræfter med George Harrisons udødelige komposition (https://www.facebook.com/thomasul/videos/10154470560431162).
Men hånden på vinylpladen: hvad er dét der "Something" egentlig?
Thomas Ulrik Larsen er en blændende musikformidler, der holder foredrag om rockmusik i hele landet - for tiden bl.a. om Pink Floyd, Shu-Bi-Dua, Jimi Hendrix og Kate Bush. Se hvor du kan opleve ham på hjemmesiden rockforedrag.dk (https://rockforedrag.dk/).
THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY
Dette er andet afsnit i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! (https://www.facebook.com/groups/thisrocksdk) fortæller om "livsdefinerende" sange.
Hør også første afsnit, hvor rockentusiasten Daniel H. Madsen fortæller om en Bon Jovi-sang, der altid gør tingene lidt mindre besværlige og får selvtilliden tilbage på ret køl.
Tredje afsnit i serien udkommer onsdag d. 24. august.
Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. (https://fkb.dk/e-materialer/rocks)
Varighed: 8:27
Følgende udgaver af "Something" høres i afsnittet:
The Beatles - "Something" (rehearsals), Let It Be: Special Edition (2021)
The Beatles - "Something" (George Harrison solo demo), Anthology 3 (1996)
The Beatles - "Something" (studio demo), Abbey Road: 50th Anniversary Edition (2019)
The Beatles - "Something" (take 39 / instrumental / strings only), Abbey Road: 50th Anniversary Edition (2019)
The Beatles - "Something", Abbey Road: 50th Anniversary Edition (2019) -
Daniel H. Madsen er en kæmpe musikentusiast, hvis ører især henrykkes af rockmusik.
En sang, han altid vender tilbage til, er Bon Jovis stadion rock-anthem "Welcome To Wherever You Are" (https://youtu.be/w3zcypsjO8o) (2005).
Sangen indeholder et opbyggeligt budskab, som Daniel støtter sig til, når tingene er besværlige, og selvtilliden har behov for et boost.
THIS ROCKS! - ET ROCKCOMMUNITY
Dette afsnit er det første i en miniserie, hvor medlemmer fra Facebook-gruppen This Rocks! (https://www.facebook.com/groups/thisrocksdk) fortæller om sange med helt særlig betydning for netop dem.
Andet afsnit i serien udkommer onsdag d. 17. august.
Læs mere og bliv medlem af Facebook-gruppen. (https://fkb.dk/e-materialer/rocks)
Varighed: 5:34 - Näytä enemmän