Episodit
-
I to år har jeg bedt fremmede og jævnaldrene afsløre og fortælle, om de dybeste og mest personlige tanker og tider i deres liv. Nu er det kun rimeligt, at jeg gør det samme. Af hjertet tak til alle der har delt ud af selv i programmet, og af hjertet tak til alle der har lyttet med.
-
I 7. klasse spørger Cecilia sin sidemakker, om hun vil lave skoleafleveringen sammen. Sidemakkerens svar gør så stort indtryk på Cecilia, at det ændrer hendes livskurs - også selvom det først var en hård pille at sluge. Hør også hvad der har sat sit aftryk på Jeppe i tidens løb.
-
Puuttuva jakso?
-
Da Jeppe flytter på højskole og møder sin roomie, bliver der talt i krogene om hvilket umage par, de to vil være. Men det skal vise sig at blive en relation, der gør lige stort indtryk på begge fyre, dog på hver sin måde. Hør også, hvor Cecilia har efterladt sig et aftryk i tidens løb.
-
Cecilia har både prøvet at være helt uden for flokken, og prøvet at være lederen af flokken. Nu er Cecilia et sted i sit liv, hvor hun bare er taknemmelig for, at overhovedet høre til i en flok, der er hendes egen - også selvom den ikke er særlig stor. I dag følger vi Cecilias historie, og hører hvad der skulle til, før hun faldt sin hylde og sine mennesker.
-
Hvor tit taler vores generation egentlig med vores forældre? Oscar gør hver 4. dag, hvor de taler om løst og fast i telefonen. Sidst Kirstine ringede til sine forældre, var da hun havde været til gynækolog. Alligevel husker Kirstine et før og et efter, at hendes familiedynamik bristede. Hør også om Isabella og Johannes både komplicerede og ukomplicerede forhold til deres forældre.
-
Der er mange gradbøjninger af pinlighed, for eksempel skam eller flovhed. Oscar skammede sig, dengang en lærer bragte Oscars mors sygdom op foran alle drengene i omklædningsrummet. Omvendt er Kirstine flov over den tid hun brugte med en amerikansk fyr på udveksling, som alle advarede hende i mod. Hør også hvilket pinligt øjeblik, der stadig hjemsøger Johanne og Isabella den dag i dag.
-
I efterhånden mange år har Johanne gjort en dyd ud af, at praktisere ærlighed - ikke som en undskyldning for at være kontant eller streng, men som en form for kærlighed overfor sig selv og dem, hun elsker. For det er først, da Johanne tør være ærlig overfor sig selv, at hun tør stå ved sin største drøm: at blive skuespiller.
Siden den indrømmelse har Johanne ikke set sig tilbage. I dagens nekrolog taler vi om tapperhed, drømme der forpligter og vigtigheden i, at stå ved sig selv. -
Kirstines idyliske og smertefrie barndom står i skarp kontrast til en hård ungdom, der ledte Kirstine til at flytte hjemmefra, længe før de fleste andre, som hun gik i gymnasiet med. Men selvom der har været store op- og nedture, og selvom Kirstine aldrig har været glad for vilde forlystelser, ville hun tage en ekstra tur i livets gamle rutsjebane igen. Uden tøven. Hør hvorfor i dagens nekrolog.
-
Det gør Lærke ked af det, når hun ikke kan sortere i, hvilke behov der reelt er hendes, og hvilke hun bliver påduttet. Sidst Lauge græd, var i Guatemala, udenfor den caribiske kyst. Hvidt sand. Palmetræer. Så hvordan passer tårerne ind i dette ferieparadis? Hør også om Liva og Katinkas seneste tårer.
-
Lærke griner altid, når hun børster tænder. Lauge griner af pinlighed når han ser Love Is Blind. Og sidste gang Liva blev ramt af et grineflip, var da hun var på sit laveste, koldeste og mørkeste.
-
Efter endt optagelse har Jeppe bedt mig knytte endnu et svar til et af spørgsmålene jeg stilte ham. Såfremt Jeppe virkelig skulle dø i morgen, ville han fortryde, ikke at have mødt Burhan G. Hav venligst dette in mente, når du høre dagens afsnit.
-
Isabellas liv har ikke altid været en dans på roser. Der var depression og angst, som Isabella kun fik ro fra, når hun dansede. Så det gjorde hun. Isabella dansede til hun blev professionel, til hun så solnedgangen og til hun blev glad igen. Hør Isabellas vej til det liv hun ikke altid drømte om, men nu elsker, i dagens afsnit.
-
Oscar har i løbet af sit liv mødt over 1000 grunde til at givet op. Mange af grundende fandt han på jobcentret, i psykiatrien og i sine unge år, med hash og besøg på Jagtvej 69. Alligevel leder Oscar hver dag efter grundende til, at være glad for livet. Hør med i dag for at finde ud af, hvor han leder efter dem henne.
-
Andres storby, København, er Katinkas egen lille landsby. Hvor hun er på fornavn med kioskmanden, støder på gamle skolekammerater på gaden og hvor dem i caféen kender hendes faste bestilling. I dag taler vi om, hvad Katinka vil efterlade sig, når hun ikke længere er en del af det bybillede, hun elsker så meget - som hendes værker af graffiti på murerne rundt omkring.
-
TW: presserende selvmordstanker. Da jeg møder Lauge fortæller han mig, at han vil sætte den nekrolog, jeg skriver til ham i dag, ind i sit sidste vilje. Hvis den altså er god. No pressure! Hør med i dag og find ud af, om jeg maler et portræt af Lauges liv, som han selv kan genkende og som skal læses op til hans begravelse!
-
Når de andre børn i skolegården kravlede i træer, sad Liva og kiggede på og konsekvensberegnede: hvor mange smerter skal jeg døje med, hvis jeg falder ned? Liva har ledgigt og den er blevet hendes følgesvend i livet. På godt og på ondt. Derfor har meget af Livas liv handlet om, at finde sit næste helle, sine små oaser, hvor hun kan samle kræfter til en ny dag.
-
Nogle gange må man lære livets lektioner på den hårde måde. Cecilies far fortalte hende engang noget, som var en hård men nødvendig pille for hende at sluge: livet er ikke bare en rød løber, ens forældre kan rulle ud for en. Sif har til gengæld erfaret sig, at man ikke tilgiver andre for deres skyld, men for sin egen. Hør også Marie og Melika fortælle, om hvad livet har lært dem.
-
Hvad er et råd du ville give til dit tidligere jeg? Hvis hun kunne, ville Cecilie fortælle sit yngre jeg, at vejen til lykke findes på den anden side af den smerte, hun gennemgår. Hør også hvad Sif, Melika og Marie ville fortælle dem selv, hvis de fik muligheden.
-
TW: selvskade. I sine senere år har Lærke fundet tilbage til sin kerne, til sit indre barn. Hun er begyndt at danse igen, grine igen. Lærke plejede at blive deprimeret, når hun kiggede sig selv i spejlet. Nu smiler og griner hun hver gang hun står foran det og børstede tænder.
Hør, hvad der fik Lærke til at negligere sin barndommelige begejstring for livet til at begynde med, og hvordan hun fandt sin vej tilbage. -
Melika er et omvandrende modsvar på det, onde tunger siger om vores generation: at os unge i dag bare går, når det bliver svært. Men ikke Melika. Hun er stædig, loyal og dedikeret og bliver - nogle gange også til den bitre ende: 9 år med sin første kæreste, 15 år med korsang, 3,5 år med et arbejde, der bare skulle være midlertidigt. Hør hele Melikas historie i dagens afsnit.
- Näytä enemmän
