Episodit
-
"Man kunne være sørøver og en virkelig fin dame på samme tid"
Pippi bliver ofte brugt som et feministisk forbillede i nutiden. Men allerede i hendes samtid var hun og
hendes forfattermor Astrid Lindgren en del af en tendens med kvinder, der sagde nej tak til 'plejer'. I dette
afsnit ser vi nærmere på den tid, Pippi oprindeligt udkom i, og sammenligner med en anden bog fra
1940'erne, nemlig Simone de Beauvoirs Det andet køn.
Gæst: Kønsforsker Emma Holten.
Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin.
(Sendt første gang 12. april). -
"Alle børn burde skydes"
Det er ikke sjældent, Pippi står ansigt til ansigt med autoriteter - lærere, politifolk og sure, gamle mænd er
ofte nogle af de typer, hun skal håndtere. Det gør hun ofte ved hjælp af humor og ironi, og ofte er
autoriteterne selv punchlines. I dette afsnit ser vi nærmere på Pippis brug af ironi og humor over for
autoriteter, og hvorfor det er vigtigt, at gøre grin af folk med magt.
Gæst: Komiker, musiker og cand. mag. I Medievidenskab og kommunikation Molly Thornhill.
Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin.
(Sendt første gang 11. april). -
Puuttuva jakso?
-
"Behold resten, og køb noget godt til børnene".
Pippi er, med egne ord, rig som en trold. Men hvordan forholder hun sig til alle de penge, hun har liggende
i en kiste fra sin Sydhavskongefar? I dette afsnit har vi givet de samme citater om Pippis forbrug til to
gæster med to meget forskellige finanspolitiske ståsteder og fået dem til at kommentere på, hvad det siger
om Pippi, og hvordan hun ville passe ind på Christiansborg.
Gæster: Politikere Laura Lindahl og Pernille Skipper.
Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin.
(Sendt første gang 11. april). -
"For megen lærdom kan knække selv den stærkeste".
Pippi er ikke særligt glad for at gå i skole. Hun er ikke god til at stave, og hun vil hellere rejse til Lissabon
end læse om byen i en bog. Generelt er Pippi ikke særlig glad for navigere i de systemer, de voksne
sætter op, de voksne har generelt ret svært ved at greje Pippis måde at håndtere dem på. I dette afsnit
møder vi en, der havde det på samme måde som ung, og som synes, og ser nærmere på, hvordan Pippi
repræsenterer de kompetencer, mange børn har.
Gæst: Iværksætter og børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen.
Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin.
(Sendt første gang 10. april). -
"Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt".
Det er det mest kendte Pippi-citat, men i hvilken forbindelse siger Pippi det egentlig? Og hvad siger det om
ens psyke, at man lever ud fra devise om bare at gøre ting uden at tænke for meget over
konsekvenserne? I dette afsnit ser vi nærmere på Pippis forhold til sine venner, hvilken type leder hun er,
og om hun ville have en diagnose.
Gæst: Erhvervspsykolog og familieterapeut Mette Amtoft.
Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin.
(Sendt første gang 9. april).