Episodit
-
I denne samtale taler sognepræst i Virum Kristian Tvilling med sognepræst i Birkerød, Charlotte Dyremose om hvad der står - og særligt ikke står – i teksten til helligtrekonger søndag. For lige netop i denne tekst kommer vi let til at digte med. Her er ingen stald og ingen hyrder. Til gengæld er der både et globalt og et kosmisk perspektiv i denne lille evangeliestump, hvor Matthæus formår at komprimere hele Jesu liv i ganske få beskrivelser. Og hvad er det mon for en anden vej, de vise mænd går hjem ad?
-
I samtalen om teksten til nytårsdag overvejer Anne Julie Ragn Jensen og Nicolai Halvorsen spørgsmål om inkarnation, navn, omskærelse, identitet og taler om de forpligtende fællesskaber. Hvordan står det til med dem i dag? For identitet får man ikke alene. Samtalen bevæger sig fra Selma Lagerlöfs roman Jerusalem til podcasten 'Sofie og de nye tider' og ender med en anekdote om dem, der træner, og dem, der går til træning.
Anne Julie Ragn Jensen er præst på Amager og Hvidovre hospital og sognepræst i Filips kirke på Amager. Nicolai Halvorsen er studenterpræst på KU og sognepræst i Simeons-Sankt Johannes Sogn på Nørrebro. -
Puuttuva jakso?
-
Aktivistisk håb, regimeomvæltende korsang i Dresden, juletræer i skyttegraven og gudstjenester på Enghave plads. Vi kommer vidt omkring, når Morten Sternberg, Sydhavn sogn, har inviteret Therese Møller fra uKirke på Vesterbro med en tur på Kirkeskibet i Sydhavnen til en samtale om teksten til julesøndag - den sidste søndag i kalenderåret
-
Sognepræst i Skt. Hans Kirke, Odense, Peter Jacobsen, og Lene Kjemtrup Christensen, sognepræst i Korup, taler om 2. juledags udfoldning af julens budskab uden stjernedrys og sukker. Med tråde til Det Gamle Testamente og lektien fra Apostlenes Gerninger tales der om sårbarhed og om et løfte. Og om at det er oplagt at skyde budbringeren, når sandheden er ilde hørt.
-
Hvad betød det egentligt, at Gud blev menneske? Hvor er krydsfeltet mellem det himmelske og det jordiske? Hvad er det for en tyngde, jeg kan læne mit liv op ad? En samtale lader en prædiken være på vej. Der er noget at gå efter julemorgen. Sognepræst Lisbeth Munk Madsen står overfor sin 35. jul i Risbjerg Kirke, Hvidovre. Eva Tøjner Götke, domprovst i Helsingør, spørger hende om, hvordan julebudskabet kan blive nyt igen og igen.
-
Hvordan går man til en tekst, som næsten sidder på rygraden, og siger noget nyt eller noget andet end sidst? Er der et særligt tema i år? Skal vi læse teksten ind i det helt nære, eller lade den gå i spil med den verden vi lever i? Ofte 'koger' julens prædiken med hele året. Sognepræst i Lundtofte, Julie Rebel taler om den særlige juleprædiken med sognepræst i Vangede, Camilla Munch, der går til teksten under overskriften 'Slip glæden løs' - og hvis det skal være en børnejuleprædiken med en opfordring om at holde sig til fortællingen. Keep it simple: glædelig jul!
-
I teksten til 4. søndag i advent er Jesus kun lige akkurat til stede, nemlig som den, der står "midt iblandt jer, og som I ikke kender". Forbindelsen mellem denne tekst og julen bliver gradvist tydelig i samtalen mellem Bent Flemming Nielsen, professor emeritus i dogmatik, Det Teologiske Fakultet, KU, og Jan Asmussen, sognepræst i Farum.
-
Hvad har Johannes Døberen i fængslet, Heinesens figur Stive Stine i Torshavn og krigsenker i Berlin efter Anden Verdenskrig til fælles? De venter. Adventstid er ventetid, og i denne uges udgave af Prædiken på vej kan du høre sognepræst i Grundtvigs Kirke, Agnete Veit, i samtale med Andreas Riis Damgaard, sognepræst i Mariendal Kirke tale om læsningerne til 3. søndag i advent, der alle handler om at vente. Talen falder især på forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, hvor overgangen går fra hævnens Gud til den, der kommer til alle os, der er fattige på forskel vis.
-
Andreas Thom, sognepræst i Hørsholm, har talt med Martin Ravn, Kokkedal, om teksterne til anden søndag i advent. Det blev en samtale blandt andet om nødvendigheden af at få givet billeder, som kan rive os ud af modernitetens trædemølle, og om, hvad vi kan forvente os af den messianske tid, hvis vi da overhovedet kan forvente os noget.
-
Tilbage til første tekstrække, kirkeåret nulstilles, og vi fejrer nytåret. Jesu indtog i Jerusalem indkapsler alle vores længsler, drømme og håb. Det kan godt være, at vi er nedslidte, trætte og godt brugte, men der er en sitrende forventning i luften – både på denne første søndag i advent, hvor vi også fejrer, at de nye menighedsråd er med til at skabe håb for de lokale sognekirker, og hver søndag, når kirkeklokken inviterer os til at begynde dagen med nytårsordet: Han er på vej, han kommer. Sognepræst i Humlebæk Mona Høgh taler med Jeannie Osman Sommer, Herstedvester.
-
Der er hvile for de trætte. Unægtelig et godt budskab. Men hvordan finder vi det, når det er skjult for os, der med visdom og forstand søger at forstå? Hvem er de umyndige? Og kan jeg være en af dem? Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, møder Kierkegaard-forsker, René Rosfort på Søren Kierkegaard Forskningscenteret til en samtale om prædiketeksten til sidste søndag i kirkeåret.
SAK-busten flyttes lige nu - både fysisk og i mere åndelig forstand - lidt rundt i den teologiske verden, og er for tiden endda beskyttet bag glas. I samtalen udlægges Jesu ord med SAK både uden for og inden for døren. -
Når noget betyder meget for en, vil man gerne have det med, selvom færgen er ved at synke. Men det er aldrig kun en øvelse, når gudsriget bryder igennem, der har du ikke tid til at pakke dine ting sammen. Hvor meget skal man egentlig vende ryggen til, når næsten og Gud kalder? Dét og dommedag og konkrete anvisninger til gudsrigets gennembrud kommer sognepræst ved Avedøre Kirke, Inge Stagsted Lund, ind på i samtalen med sognepræst ved Grøndalslund Kirke, Martin Holt Jensen, om evangeliet til 25. søndag efter trinitatis.
-
Hvor skal man begynde sin prædiken, hvis man simpelthen ikke er fan af anden tekstrækkes betoning af fortabelse vs. frelse og synes, at teksten er skåret på en måde, som overskygger det gode budskab?
Et bud er at stille sig med fødderne solidt plantet i nåden, for heldigvis går Jesus gerne store omveje for at hente os tilbage på sporet; vi finder korset og håbet om, at der også er plads til os, midt mellem to stærke billeder: det søvnløse, skyldbetyngede moderne menneske og Daniels syrede drømmesyner om menneskesønnen, der får overdraget herredømmet fra den gamle af dage.
Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo, og Charlotte Pedersen, sognepræst i Bagsværd, taler sammen om teksten til 24. søndag efter trinitatis i dette afsnit af Prædiken på vej. -
Vores identitet er altid så meget mere, end hvad vi selv lige vælger, siger sognepræst i Bistrup Kirke, Søren Storvad, i denne udgave af Prædiken på vej, hvor han sammen med Charlotte Dyremose, sognepræst i Birkerød, dykker ned i teksten om livets salt og verdens lys. Identitet er det som livet, andre mennesker, historien, kulturen og Gud gør ved os, mener Søren. Vi kan have alle mulige meninger om kristendommen, men vi er nødt til at tage den alvorligt, for den er grundfortællingen om vores liv. Derfor bliver vi aldrig færdige med hinanden – heller ikke efter døden. Der er altid mere at sige om ethvert menneske. Hør også, hvordan Søren Storvad inddrager kunsten og litteraturen i sine overvejelser.
-
Det handler om fald, om at bringe til fald og hvad det vil sige i teksten til 22. søndag efter trinitatis. Evangelisk kunne det betyde, at man ikke tager håbet fra andre mennesker. Den lange og sammensatte evangelietekst har et fokus i sætningen, at menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. I det lys ender samtalen om teksten mellem kollegaerne i Simeon-Sankt Johannes Sogn, Nørrebro, studenterpræst Nicolai Halvorsen og sognepræst, Louise Britze, med at menigheden bliver budt op til en dans, hvor Gud fører, men hvor vi skal danse med og lytte til musikken.
-
Skyld, skæbne og omvendelse i et planetarisk system. Thomas Hårbøl, studenterpræst og sognepræst i Ansgar Kirke i Odense, kommer i denne samtale med Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Sogn, Odense, med forslag til, hvordan prædikenen til 21. søndag efter trinitatis kan gribes an. Perikopen kan inddeles i to dele, lov og evangelium, og prædikanten må overveje, hvordan delene hænger sammen. Thomas Hårbøl foreslår også to salmer, som kan hjælpe prædikanten på vej.
-
De fynske nabopræster i Paarup og Korup, Lasse Rødsgaard Lauesen og Lene Kjemtrup Christensen taler om teksten til 20. søndag efter trinitatis. Det fører en række spørgsmål med sig: Hvordan begynder man at skrive en prædiken? Hvem skælder ud på hvem? Hører børn efter, hvad der bliver sagt? Hvad stiller vi op med Mellemøsten? Hvilken betydning har det, at Jesus hidser sig op? Hvad siger Luther? Og hvor er håbet blevet af?
-
Der kan ske meget på en gåtur. Pludselig bliver der kaldt. Og ens liv kan tage en ny vej og give os større ting at se. Jesus kalder sine disciple, og de bliver samlet. Denne søndag forærer os en ny begyndelse. Samtale mellem Gabrielle Togsverd-Nilausen, sognepræst i Gilleleje og Eva Tøjner Götke, domprovst i Helsingør:
-
Sognepræst i Lundtofte, Julie Rebel, taler med Kathrine Holme Johannesen, sognepræst i Sorgenfri, om teksten til 18. søndag efter trinitatis, hvor Johannes tegner det smukke billede frem af vingårdsejeren, vintræet og grenene, der ikke er helt uproblematiske, fordi de beskæres, når de ikke giver frugt. Og hvordan taler man så om det? Samtalen kommer både omkring Radiserne, Per Kirkebys alterskranke og Ulla Terkelsens erindringsbog, erfaringer med brug af søndagens tekster til bisættelser, og refleksioner over, hvilken position man indtager som prædikant.
-
Når Jesus kalder på syndere, bliver de så retfærdige? Eller bliver de ved at være begge dele? Holder tolderen Levi op med at være tolder, efter at Jesus kalder på ham? Samtalen mellem sognepræst i Værløse og Hareskov, Rosa Bech, og Jan Asmussen, sognepræst i Farum, søger efter alternativer til en binær skelnen. Det har konsekvenser for synet på menigheden: hvem er indenfor, og hvem er udenfor?
- Näytä enemmän
