Episodit
-
Det er flere børn end man lige aner, der oplever, at have en mor eller far i et fængsel. Omkring 5-6 % af en børneårgang oplever på et tidspunkt gennem deres barndom, at mor eller far er frihedsberøvet på grund af kriminalitet
Det kan være enormt svært for et barn at forstå, at ens nærmeste omsorgsperson pludselig er væk, og endnu sværere at forstå, at det skyldes, at far eller mor har gjort noget, man i høj grad ikke må. Hvad siger man til barnet? Og hvordan passer man på familien, imens far eller mor sidder i fængsel? Det spørger vi "Savn" om, der er en pårørendeforening, der snart har eksisteret i 20 år og derved gennem generationer har hjulpet børn og voksne igennem det faktum, at ens hustand er splittet ad pga. en forbrydelse. -
De fleste kærlighedshistorier starter som en drøm, men desværre er der nogle af dem, der ender ud som et mareridt.
Det er estimeret at ca. 118.00 kvinder hvert år udsættes for vold i deres parforhold. Ligesom man vurderer, at 20 % af alle børn har oplevet fysisk eller psykisk vold i deres nære relationer. Det er en barsk virkelighed, men vi er nødsaget til at tale om det for at få nedbragt den skam, der meget ofte er forbundet med at være offer for voldsudøvelsen.
Vi har derfor invitereret psykolog Therese Aas Schultz fra Danner til en snak om, hvordan man hjælper de voldsramte kvinder, og hvordan de kan hjælpe sig selv. Vi taler endvidere om psykisk vold, og hvordan det kommer til udtryk.
Udover at fungere krisecenter varetager Danner løbende rådgivning til både de voldsramte kvinder og deres pårørende. -
Puuttuva jakso?
-
Både Stine og Tina er vokset op i en familie, hvor et handicap har fyldt meget af deres barndom. Ikke hos dem selv, men hos deres brødre.Tinas bror har infantil autisme og Stines bror døde efter et helt liv i en kørestol.
Det er ofte en stor bekymring at have et barn med et handicap. Ikke kun pga.barnet selv, men i lige så høj grad på grund af barnets søskende som i perioder kan stå i skyggen for det handicap, der kan overskygge alt andet.
I afsnittet taler vi med psykolog Annette Due Madsen, der både har faglig og personlig erfaring med emnet. Hendes søn har et udviklingshandicap og desuden har hun dedikeret sit eget arbejdsliv til blandt andet at hjælpe de familier, der står med et handicap tæt på livet. -
Vi skal ikke mange år tilbage før børn med ADHD blev betegnet som hyperaktive børn eller børn med damp. I dag ved vi, at opmærksomhedsforstyrrelser ikke nødvendigvis har noget med hyperaktivitet at gøre. Desværre er ADHD stadig en diagnose, der er forbundet med både misfortåelser og myter.
I afsnittet taler vi med Marie Stegger Sørensen fra center fra ADHD. Vi taler om, hvordan ADHD kan føles, hvordan det bliver diagnosticeret, og hvordan man som forældre kan understøtte en hverdag for et barn eller en ung med ADHD. -
Alle børn gør i perioder atypiske ting. Nogle børn begynder måske pludselig at lave mærkelige bevægelser med hovedet, ligesom nogen, som i Tinas eksempel, pludselig ikke kan gå en strækning uden at deres krop skal ud i mærkelige gentagelser, der kan værke mærkværdige og ukontrollerbare for barnet.
Vi oplever generelt en stigning i tics, når det kommer til vores børn. Men hvad er tics og hvad er bare en (dårlig) vane? Og hvornår bør man som forældre reagere? Til at svare på det har vi besøgt Tourettes klinikken på Herlev Hospital, hvor overlæge og PhD Nanette Debes gør os klogere på, hvornår man skal reagere, og hvordan man kan afhjælpe. -
Tidligere i år underskrev 1000 psykologer en erklæring til politikerne: "Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede" Vi ser nemlig flere og flere børn og unge med ondt i sjælen og med dårligt selvværd, men hvorfor? Handler det om vores samfundsmodel? Handler det om vores opdragelse? Eller handler det om en verden i krise? Hvad det bunder i, forsøger vi at finde svaret på sammen med psykolog Rikke Papsøe. Rikke hjælper os med at forstå, hvordan vi kan hjælpe vores børn i en utryg verden, og hvordan vi får skabt små individer med et sundt selvværd.
-
Familieretshuset blev oprettet den 1. april 2019. De familieretlige forløb om blandt andet forældreansvar og skilsmisse starter alle i Familieretshuset.
I afsnittet har vi besøg af psykolog Anna-Sophie Trolle Vahl, der har en baggrund som psykolog og som funktionsleder i Familieretshusets. børnesagkyndige fagkontor. Hun sætter ord på, hvad og hvordan man kan anvende Familieretshuset, hvis man står i en skilsmisse, hvor man har brug for hjælp omkring ens børn. -
Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser hos børn. Flere og flere børn har perioder i deres liv, hvor angsten bliver invaliderende for deres hverdag. Men der er heldigvis hjælp at hente.
Psykolog Søren Benedikt Pedersen giver i dette afsnit sine bedste redskaber til at hjælpe barnet. Søren driver den børne- og ungepsykologiske klinik CoolKids, hvis vision er at oversætte den viden, vi som samfund producerer på universiteterne, til et jordnært og tilgængeligt sprog, der kan hjælpe både børn og familier i hverdagen, når angsten fylder. -
I 2016 fik Kirstens mand diagnosen ALS, der er en sygdom uden håb for overlevelse. Som mor, blev det hendes allervigtigste opgave at passe på deres to døtre. Det blev hendes opgave at fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skulle dø. Men samtidig beskytte dem bedst muligt og sikre dem en tryg barndom.
I afsnittet fortæller Kirsten Wallentin sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. I Kirstens tilfælde handlede det om sygdom, men de råd som Kirsten kommer med, kan bruges i alle de situationer, der kan være sorgfulde for vores børn. -
Statistikken siger, at 122.000 børn lige nu vokser op i et hjem med en forælder med et alkoholmisbrug. Tina var selv en af dem, og fortæller i afsnittet, hvad det har betydet for hendes opvækst.
I første afsnit af fjerde sæson har vi besøg af Birgit Hagenier, der er familiebehandler og terapeut hos Tjele, der er landets største behandlingstilbud mod misbrug. Birgit er selv tørlagt alkoholiker, og fortæller i afsnittet, hvordan alhohol har påvirket hendes liv, og hvad det generelt betyder for børn at vokse op med en alkoholiker. -
Rikke Winckler står bag Forældresparring, hvor hun blandt andet holder foredrag for forældre, der har brug for håndgribelige værktøjer til at styre egen vrede.
Alle med børn kender til følelsen af afmagt, når man igen og igen siger det samme til barnet, uden der bliver lyttet. I afsnittet taler vi om, hvordan vi som forældre holder bedre styr på os selv, når vi står og er frustrerede. Rikke giver helt konkrete værktøjer til, hvordan samarbejdet med vores barn bliver bedre. Også når de hopper i sofaen, og river potteplanter ned fra reolen. -
Vi har igen Sophia C. C. Rasmussen i studiet, der i dagens afsnit fortæller om børns vrede. Hvordan håndterer vi lille Magnus på 2 år, der ikke må få et Kinderæg i Brugsen, og nu ligger og vrider sig på gulvet? Og hvordan møder vi vores store barn, der føler sig svigtet og vred i en konkret situation?
Sophia lever af at hjælpe familier, der er udfordrede på alt fra børns vrede til søskendejalousi, og hun har mange gode og konkrete råd til alle forældre, der i ny og næ føler sig hjælpeløse. -
Hvis du spørger vores gæst Smilla Lynggaard, er man ofte ikke i tvivl, om hvorvidt ens børn er viljestærke eller ej. Hun har studeret viljestærke børn i 13 år og ofte er der fælles karakteristika for dem alle. Viljestærke børn går målrettet efter det, de vil. Hvis man bryder en aftale eller går ind i en konflikt med dem, kan konflikten vare i timevis. Mange tror, at viljestærke børn er dårligt opdragede, men det handler om alt andet end det.
Baseret på sin lange erfaring fortæller Smilla Lynggaard, hvad der definerer et viljestærkt barn og hvordan man som forælder bedst får skabt et godt miljø omkring dem. -
Vi har igen Lena Adalberth i studiet. Denne gang til en stor snak omkring børn og institutioner. For hvad er egentlig bedst? Dagpleje eller vuggestue? Og hvordan hjælper vi vores barn til en god indkøring og en god hverdag, når de først er kommet igang?
Desuden taler vi om dårlig samvittighed, om hjemmepasning contra institution og om bekymringer. -
Ser dine børn Youtube? Eller Tik Tok måske? Langt de fleste børn har på den ene eller anden måde adgang til en skærm. I nogle hjem er der indført skærmtid og i andre er der fri adgang.
Uanset hvad er der gode grunde til at lytte til dette afsnit, hvor psykolog Rikke Papsøe, der er specialiseret i børn og selvværd, gør opmærksom på faldgruber og gennemgår, hvor vi som forældre skal være opmærksomme, når det kommer til vores børn og adgang til skærm. -
Hvis der er noget, der kan være en bekymring blandt forældre, er det vores børns mad- og spisevaner. Hvordan sikrer vi, at de får nok at spise, det rigtige at spise og hvordan sikrer vi egentlig overhovedet et hyggeligt aftensmåltid, når man samtidig skal skændes over farven på tallerkenen og hvor man har placeret ketchuppen?
I afsnittet har vi inviteret en af de dygtigste formidlere på området - Nemlig Anne Elsøe der på sin instagram-profil af samme navn hver dag giver gode råd til mange tusinder om alt fra småt spisende børn til madpakker og overgangskost.
Afsnittet håndterer børns madvaner fra baby-alderen, og helt til de bliver store teenagere og kommer vidt omkring alle emner, der handler om mad og spisning. Hvordan giver man barnet gode forudsætninger til at starte med, og hvordan undgår man senere at gøre fødevarer rigtige og forkerte, hvilket kan give dysfunktionelle spisemønstre? -
"Søskende bliver klogere af at skændes" var overskriften i en artikel i Vores Børn for et par år siden. Mange forældre med flere børn har nok åndet lettet op ved læsning af den overskrift, da skænderier mellem søskende for de fleste ikke er et ukendt fænomen.
Vi har derfor inviteret familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen til en tur i studiet til netop en snak om, hvordan man håndterer det, når ens børn skændes. Med udgangspunkt i helt konkrete hverdagssituationer taler vi om, hvornår og hvordan vi som forældre skal blande os, og hvornår vi skal lade dem løse det selv. -
Pia Anspor har specialiseret sig i de udfordringer og potentialer, der knytter sig til høj intelligens hos børn, unge og voksne.
I afsnittet taler vi om, hvordan man kan spotte børn, der har særlig høj intelligens, hvordan man som forældre kan håndtere det og hvad det kan betyde at have et barn et barn med høj intelligens der ikke trives. -
Vi har nok alle stået med et barn i armene, der har nægtet at overgive sig til søvnen. Stirrende stift ud i luften vuggende frem og tilbage med tilsyrede arme. Vi har derfor inviteret Sine Ditlev Bihlet i studiet, der også er kendt som Søvnplejersken. Hun er sundhedsplejerske og har specialiseret sig i alt man bør vide om søvn, puttemetoder og gode søvnvaner.
I afsnittet taler vi blandt andet om den meget udskældte metode "Godnat og sov godt" Vi taler om hvorvidt, der er rigtige eller forkerte måder at putte på og om søvn fra barnet er baby til det faktisk næsten er stort nok til at gå i seng selv. -
Tæl til ti sæson 3 sættes igang med et nyt tema - Børn. Som den første gæst i den nye sæson har vi inviteret Lena Adalberth, der har skabt et online-univers til mødre om børns sproglige og mentale dannelse.
Lena giver med sin faglige baggrund bud på, hvordan man sikrer en ordentlig kommunikation med ens kære børn. Lige fra fødsel til teenage-årene. Undervejs bliver der drøftet store spørgsmål, som hvordan man sikrer sproglige egenskaber, hvilke værktøjer, der kan anvendes for at få børnene til reelt at gøre, hvad man beder dem om, og hvordan man rummer en 2-årig, der nægter at bevæge sig frem ad på vej hjem fra vuggestuen. - Näytä enemmän
