Episodit
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Lige siden Kleopatra badede i æselmælk, har idéen om skønhedsprodukter, der skulle gøre dig yngre, tryllebundet os mennesker. I 1990’erne blev skønhed erklæret et knæfald for patriarkatet, men industrien fik derefter sat omvendt fortegn på søgen efter skønhed med ord som empowerment, self care og body confidence. Skønhed er nu for din egen skyld.
Og så er det også blevet for børn. Som kulturskribent oplever Marie Carsten Pedersen sjældent helt nye tendenser. Men i dag fortæller hun alligevel om noget, hun ikke har set før: Børn helt ned til syvårsalderen er begyndt at udfolde deres 12-trins skønhedsrutine på TikTok. De er nemlig blevet den nye målgruppe for skønhedsindustriens fulde produktsortiment og anti-ageing-agenda. Hvad siger det om den tid, vi lever i?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Dagens historie handler i en vis grad om renselse, nærmere bestemt den mentale renselse. Vi skal nemlig med Simon Gregersen til kropsterapi.
Et nyt dansk studie har undersøgt kropsterapi som behandling af PTSD, og resultaterne er lovende. Kropsterapi, som fungerer ved at terapeuten, med sine hænder, finder og løsner klientens spændinger i kroppen, er dog stadig kategoriseret som en alternativ behandling. Men de nye resultater giver forskere blod på tanden for at få mere data på feltet. For behandlingen ser ud til at virke.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Puuttuva jakso?
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Du kender nok ikke Eva Gregersen. Det er der i virkeligheden ikke særligt mange, der gør. Men hun er et af de mennesker, der lige nu er med til at forme udlændingedebatten i dansk politik. Hun er blevet sådan en, som ministre, chefredaktører og meningsdannere lytter til. Og hun har en helt særlig fremgangsmåde og et gennemgående spørgsmål.
Hun har lyttet til 200 timers radio, haft flere hundrede møder med frivillige i de danske moskéer og lyttet til Islamisk Trossamfunds fredagsprædiken i fritiden. Det er metoden. Og så er der spørgsmålet, som hun er ivrig efter at finde svar på fra danske muslimer: Hvad er deres idealsamfund?
Journalist: Mahamad-Bakher Sabah
Foto: Emil Helms for Zetland
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Zetlands undersøgende journalist Theis Ehler Molin har gennem de seneste år fulgt sagen om nedlukningen af det danske mink-erhverv helt tæt.
Han har skrevet adskillige artikler om det, der kaldes en af nyere tids største politiske skandaler, men alligevel sidder han med en fornemmelse af, at han og andre journalister har sovet i timen. For regningen for nedlukningen af mink-erhvervet vokser nemlig hele tiden. Erstatningerne til minkavlerne overgår allerede langt, hvad nogen havde forestillet sig. Det seneste bud lyder på 29,5 milliarder kroner, og det beløb kan blive større endnu.
Hvorfor er mink-regningen eksploderet? Det spørgsmål undersøger Theis i en ny serie. I dagens afsnit er han dykket dybt ned i, hvem der egentlig træffer afgørelserne om erstaningsbeløb. Og svaret, der kom bag på ham, er: Den største gruppe blandt beslutningstagerne er simpelthen minkavlere.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
En nat for ni år siden sad Zetlands kulturskribent Marie Carsten Pedersen med sin alt for vågne lille datter i armene og så den japanske mesterinstruktør Hayao Miyazakis tegnefilm 'Min Nabo Totoro' for 117. gang. Og pludselig fik Marie øje på noget meget mærkeligt på filmens DVD-kasette. Noget, der slet ikke var, som det burde være. Et mysterie, som hun ikke kunne slippe, og som hun har prøvet at løse lige siden.
Det her er fortællingen om Maries jagt på gåden om 'Totoro'. Det handler om Hayao Miyazaki, Asiens svar på Walt Disney, om en gammel mordsag og en atombombe, om at søge efter svar og fare vild. Og om det, der sker i kærlighedsaffæren mellem mennesket og kunsten.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Hvordan lever man – i en verden af forliste drømme, knuste parforhold og andre former for lidelse – et lykkeligt liv?
I en tid præget af krig, klimakrise og trivselskrise virker det på en gang forkælet og altafgørende at tale om lykke.
Sådan skriver Zetlands Hakon Mosbech i dagens historie om det gode liv. Og han får hjælp af stjerneforfatter Niels Overgaard, der i en ny bog går på jagt efter lykken hos gamle græske og romerske tænkere – Sokrates, Platon og vennerne – og derefter sætter det hele ind i en moderne tids dilemmaer.
“Lykke er et misforstået begreb. Mange tænker på lykke, som om man skal gå rundt og ligne Ole Henriksen i ansigtet fra morgen til aften – se glad ud hele tiden. Eller at lykke handler om at være glad i et særligt øjeblik, fordi man opnår noget genialt. Jeg tror, at lykke snarere skal ses som en dyb tilfredshed med sig selv og sin livssituation,” siger Overgaard.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Du kan prøve Zetland af i to måneder for en 50'er her: https://www.zetland.dk/ffi
Man kunne sige, at vores fremtid afhænger af, at vi finder skatten. Det er i hvert fald sådan, Frederik Kulager udlægger det, når han i et nyt afsnit af Frederik forklarer internettet dykker ned i det kapløb om mineraler, som nogle af verdens rigeste mænd lige nu dyster i. Og det hele finder sted på en grønlandsk ø ved navn Disko.
Hvem har sendt milliardærerne til Grønland, spørger du? En AI, selvfølgelig.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Jasper Fabian Wenzel er fra Tyskland, og han befinder sig for tiden på Zetlands redaktion. I den tid han har været her, har han gravet sig ned i et emne, som han måske som vesttysker har svigtet alt for længe. Nemlig den ekstreme tyske højredrejning.
Indtil for ganske få år siden var der simpelthen ingen landsdækkende medier i øst uden for Berlin, og vesttyske journalister har i stort omfang set bort fra, at noget var ved at skride i øst. Selvom mange østtyskere ikke længere kunne genkende deres liv i de vesttyske medier. Selvom en stor del af befolkningen følte sig glemt.
Foto: Charlotte Schmitz, redigering: Luna Pontoppidan, Zetland
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
I begyndelsen af februar 2024 sendte Zetland journalist Emil Jørgensen afsted til Jerusalem.
Derfra skal han de næste måneder rapportere hjem om Israels krig mod Hamas i Gaza og alle de ufattelige konsekvenser, den krig allerede har – for israelerne, for palæstinenserne, for regionen og verden. Vi kalder serien Opkald fra Jerusalem, og hvert afsnit ringer Emil Jørgensen hjem med en ny historie.
Det første afsnit handler om frygt, og her møder vi nogle af de mennesker, som befinder sig allertættest på konflikten.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
I mange af verdens lande er der en ny og ret unik udvikling i gang: Holdningsmæssigt glider unge mænd og kvinder længere væk fra hinanden. De unge kvinder bliver mere værdipolitisk venstreorienterede, mens de unge mænd ikke følger med i samme retning. De bliver snarere mere konservative.
Den her udvikling har journalist Jens Høyer Jensen skrevet om i dagens første historie. Vi spørger, hvad der kan forklare den her udvikling, og hvad det ultimativt kan betyde for vores samfund og måden, vi er sammen på.
Illustration: Luna Pontoppidan for Zetland
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Sommetider kan tilværelsens konformitet føles så opsvulmende, at man bliver kvalt. Så opsvulmende, at man kan blive i tvivl om, hvad der er ægte, og hvad der ikke er. Blive i tvivl om, hvad ‘ægte’ overhovedet er. Sådan kan Zetland-journalist Jakob Jessen i hvert fald have det. Når han har det sådan, tænker han på dengang, han boede på Stærevej. Han tænker på sin tidligere nabo Bjarne, hvis mor var luder i Pisserenden. På Fabrizio, der gik og samlede pant dagen lang med en højttaler spændt i bæltet. På narkomanerne, der ringede på klokken tre om natten, fordi de havde en søster på tredje.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Kender du fornemmelsen af, at nogle mennesker bare er født til succes? Som om de allerede i børnehaven har regnet den ud og siden bare rider på en bølge af medvind gennem studiet, karrieren og kærlighedslivet. Et par af den type mennesker findes i hvert fald i min omgangskreds
Hvad er deres hemmelighed?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Joannahuset er Danmarks første krisecenter for unge. Huset er blevet rost og har vundet priser for sin nyskabende tilgang: at stille sig på barnets side – altid og uden forbehold. I centrum står husets leder, Jette Wilhelmsen, der har sagt, at det er en “forældet logik at insistere på at betragte børn og forældre som en enhed”
Bag serien står Zetlands undersøgende journalister Helle Fuusager og Mathias Mencke, der i månedsvis har læst omfattende dokumentation og talt med forældre, fagpersoner, kommuner og ikke mindst de unge selv. Serien sendes i fire afsnit de kommende dage.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Det viser sig, at det har langt større betydning for klimaet, hvad du spiser, end hvor det kommer fra. Det vil altså sige, at det er langt mindre afgørende, hvorvidt fødevaren er blevet fragtet helt fra Sydamerika, end hvor meget produktionen af den pågældende fødevare belaster klimaet og miljøet.
Podcasten er produceret og udgivet af Zetland
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Når vi medier gør status på året, når det er gået på hæld, forfaldes vi ofte til at stemple året, der gik, som et lorteår. 2023 fyldte særligt krigen i Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas. Året forinden var året, hvor Rusland invaderede Ukraine, og nå ja, så var der også lige inflation og økonomisk krise. 2021 og 2020 stod i coronaens tegn og var præget af nedlukninger. Og … jeg kunne blive ved.
Ja, der skete også frygtelige ting i 2023, som fortjener den opmærksomhed, det får. Det betyder bare ikke, at vi skal undlade at fortælle alle de positive historier også. Lola Klint har samlet 26 fantastiske nyheder fra 2023.
Illustration: Mikkel Bøgild Jacobsen/Dall-E
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Mød Earl Colin Ifill, der er halvt dansk og halvt barbadier. Earls historie og livsbane er … snørklet. Livet startede i et fattigt kvarter i Barbados. Allerede som 15-årig kom han i fængsel. Som 19-årig blev han tvunget ud af landet. Earl flyttede til Danmark. Og nogle år senere ramte hans liv bunden på bunden af en skraldespand, hvor han ledte efter mad. De sidste kroner var brugt på heroin. Og selvom det blev et vendepunkt, skal du ikke forvente et rosenrødt Hollywood-vendepunkt.
Sebastian Abrahamsen har skrevet en vigtig historie om, hvordan Earl Colin Ifill og andre narkomaner og hjemløse får deres liv tilbage ved at ... vaske cykler. Og måske vender historien sågar den måde, du tænker på arbejde og tabere, på hovedet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Her er nogle eksempler på ting, du ikke behøver bruge særlig meget tid på at google: "Symptomer på kræft i knoglerne," "pludselig svimmelhed" og "tidlige tegn på sklerose". Det ved Zetlands journalist Lola Klint godt.
Men hun gør det alligevel selv. Og hun er ikke den eneste, der er bekymret for sit helbred. Nye studier tyder på, at flere og flere danskere har helbredsangst. Men hvordan kommer man det til livs?
I dagens historie undersøger Lola Klint netop det spørgsmål. Hun har søgt svar hos både eksperter og jer medlemmer.
Illustration: Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Der er sket noget stort ovre i byggebranchen. En flok arkitekter og ingeniører har samlet de tungeste spillere i byggeriet, og sammen beder de nu politikerne om skrappere klimakrav. Zetland-journalist Thomas Hebsgaard har talt med Sinus Lynge, som er stiftende partner i arkitektfirmaet Effekt og initiativtager til forslaget om nye CO2-regler i byggebranchen.
Hebsgaard har også undersøgt, hvad politikerne siger til byggebranchens ønske. Burde Christiansborg ikke være henrykt, når en del af erhvervslivet ligefrem beder om hjælp til at få den grønne omstilling på skinner?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
En tvangsfjernelse er en beslutning, som naturligvis kan være for barnets bedste, men det sætter stadig dybe ar i forældrene. Zetland-journalist Helle Fuusager har mødt Kim og Theresa, som begge har fået deres børn fjernet på fødegangen. De har også begge optaget den forfærdelige oplevelse på lyd, fordi de frygter fejl i deres sagsbehandling.
Snart vil det ske for endnu flere forældre, at deres børn bliver tvangsfjernet allerede ved fødslen. Det vil det, fordi regeringens nye lov, barnets lov, træder i kraft efter nytår.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Få første måneds Zetland for 60 kr.
Vibeke Koushede er professor i mental sundhedsfremme og institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Og så er hun et af de udpegede medlemmer af regeringens såkaldte Trivselskommission.
Altså, den kommission, der har fået til opgave at komme med deres bud på, hvordan man kan styrke den mentale sundhed hos børn og unge i alderen 0-25 år. Og der spiller forældrene en afgørende rolle – men måske på en anden måde, end de tror.
Hvis forældrene er ængstelige, bliver børnene det også, siger Vibeke Koushede.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Näytä enemmän