Soitettu
-
Indeholder reklame for Mofibo.
En eftermiddag i juli ledte et anonymt tip fra en mønttelefon politiet ud til hus, hvor der ventede dem et makabert syn. Bagefter handler det om en 39-årig kvinde, der forsvandt sporløst efter et besøg hos frisøren. Hendes plan var at handle på vejen hjem, men så langt kom hun aldrig. Politiet overvejede, om hun kunne være stukket af frivilligt, men det vidste hendes nærmeste, at hun aldrig kunne finde på.
Musik: Bensound
-
Der var ikke nogen på redaktionen, som undrede sig over, at den unge journalistelev ikke sad ved sit skrivebord den morgen. Hun havde været på arbejde til klokken 3 om natten, fordi hun skulle nå at skrive sin historie færdig til morgendagens avis. Men da hun stadig ikke var dukket op flere timer senere, voksede bekymringen - og snart kunne hendes kollegaer høre udrykning. Bagefter taler vi om en familie, der blev vækket med den tunge besked, at deres datter var omkommet i Irak, hvor hun var udsendt som soldat. Men hun var ikke død i kamp, og forældrene troede ikke deres egne øjne, da de åbnede kisten.
Musik: Bensound
-
I 2014 vandrede to unge kvinder ind i en jungle med en hund ved deres side. De var på deres livs rejse og havde en måned tilbage af eventyret, som de længe havde sparet op til. Men samme aften vendte hunden tilbage alene. Bagefter taler vi om en pige, der sad ved sit skrivebord på sit værelse en sen aften, da døren pludselig gik op. Disse to sager og fire andre har vi med i dagens afsnit.
Musik: Bensound
-
En mand kom cyklende i solens første stråler en tidlig morgen i august, da freden pludselig blev slået i stykker. Han opdagede en livløs mand i grøftekanten, og synet var voldsomt. Bagefter handler det om en tysk fupmager, der udgav sig for at være betjent over for sin kæreste. Hun troede på ham i al den tid, de var sammen, og da sandheden endelig gik op for hende, stak han hurtigt af til Danmark for at starte på en frisk. Men det gik ikke som planlagt - han fuppede de forkerte.
Musik: Bensound
-
En gåtur på hovedgaden i Nykøbing Sjælland udviklede sig dramatisk for en ung kvinde og hendes forældre en flot sommerdag i 1970. Bagefter handler det om jalousi og hævn. Da en forsmået elskerinde ikke kunne holde ud at blive afvist af den gifte mand, hun havde haft en affære med, købte hun en flybillet til Bornholm og bankede på hos hans hustru.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Bog: Drabsarkivet af Kate Bluhme, Ekstra Bladet.Sag 2: B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, dr.dk, tv2.dk, Kristeligt Dagblad, alt.dk, bog: Rejseholdets historie Af Ove Kryger Rasmussen og Frederik Strand.
-
En sortmalet bambuspind, to balloner, en grøn flaske og et falsk overskæg var nogle af remedierne, et kreativt ægtepar brugte til at få fingrene i flere millioner, så de kunne leve et liv i sus og dus på første klasse. Bagefter handler det om en af de værste massemordere i dansk historie. En iskold, fanatisk ekstremist, der uden at blinke tog livet af mænd, kvinder og børn.
Musik: Bensound
-
Den 9. februar 1999 blev liget af en 18-årig kvinde fundet halvt begravet under et væltet træ i en park. Hendes ekskæreste blev hurtigt mistænkt for drabet, men han fastholdt lige fra begyndelsen sin uskyld. Derefter taler vi om en ung norsk kvinde, der blev slået ihjel i 2001. Sagen blev først opklaret, da politiet modtog et uventet opkald flere år senere.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Baltimore Sun, podcast: Undisclosed, Serial, EvidenceProf Blog, NPR.Sag 2: Bog: Nordisk Kriminalreportage 2007, Ekstra Bladet, B.T., DR, NRK, Politiken, Jyllands-Posten, Stavanger Aftenblad.
-
Et røveri på et hotel en sen aften udviklede sig dramatisk, da natportieren ringede til politiet. To betjente fik kort efter alarmopkaldet øje på en suspekt mand på gaden i den ellers mennesketomme by. Derefter taler vi om en pige, der ville presse det sidste ud af sommerferien nede på legepladsen, inden hendes mor kom for at hente hende.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Bog: Nordisk kriminalreportage 2000, B.T., Ekstra Bladet, Politiken, dr.dk, avisen.dk, tv2.dk, Sjællandske nyheder, Jyllands-Posten.Sag 2: Bog: Drabsarkivet af Kate Bluhme, Ekstra Bladet.
-
En kvinde slog alarm til politiet, da hun kom hjem fra sin sædvanlige gåtur en tidlig morgen i januar. Mens hun havde været væk, havde nogen hamret en tung genstand i baghovedet på hendes kvindelige udlejer, som nu lå i en blodpøl på stuegulvet - stadig levende, men ude af stand til at sige noget. Bagefter taler vi om to piger, der fik øje på et tæppe af gule blomster, mens de legede i et øde område. De kravlede over et trådhegn for at komme tættere på, men i skovbunden mellem blomsterne gjorde de et uhyggeligt fund.
Musik: Bensound
-
En tidlig aften i januar ringede en kvinde og en mand efter en ambulance. De havde givet hjertemassage til deres ven uden held, og nu havde de brug for hjælp omgående. Men redderne kunne intet stille op. Første antagelse var, at manden var død af naturlige årsager, men to dage senere begyndte en læge at undre sig. Bagefter handler det om en række unge mænd, der begyndte at forsvinde en efter en. Politiet mente ikke, at der var grund til bekymring - de var udsatte og levede på kanten, så det var ikke så underligt, at de pludselig ikke gav lyd fra sig. Ingen kunne have drømt om det helvede, de gennemlevede i en kælder midt i byen.
Musik: Bensound
-
En maler havde arbejdet i underetagen af et hus i Skive hele formiddagen uden at være stødt på ejeren af huset. Men det var ikke så mærkeligt - hun sov ofte længe, når hun havde været på arbejde aftenen før. Først da han kom retur fra frokost, bemærkede han den knuste rude i bagdøren. Bagefter taler vi om en 20-årig kvinde fra en lille landsby, som drømte om at gøre det til sin levevej at rejse og opleve verden. Hun arrangerede et længere eventyr efter at være blevet student, men det gik ikke efter planen.
Musik: Bensound
-
Indeholder reklame for The Talks.
Vi taler først om fundet af et nøgent lig i et populært sommerhusområde. Pressen beskrev det som mystisk, at politiet så hurtigt vidste, hvem offeret var, når ingen forsvundne personer passede på signalementet. Men identiteten blev hemmeligholdt. Bagefter taler vi om en familie, der hyggede sig foran fjernsynet i juledagene, da stuen pludselig forvandlede sig til en krigszone.
Musik: Bensound
-
Et opkald til 112 fra en rystet nabo, der var blevet vækket af besynderlige lyde fra lejligheden ved siden af, sendte politiet ud til et frygteligt gerningssted en tidlig morgen. Alt tydede på et pludseligt og uforklarligt angreb på en mand, der havde sovet roligt på sin sofa. Efterforskerne fandt kort tid efter vigtige svar i en episode, som var anmeldt 10 måneder tidligere. Bagefter taler vi om en ung mand, der blev hårdt kvæstet til sin egen fødselsdagsfest, da hans kammerat pudsede sin 70 kilo tunge hund på ham. Han blev aldrig den samme igen.
Musik: Bensound
-
Indeholder reklame for Gyldendal.
En ung kvinde tog hjem til sin veninde en eftermiddag i februar for at hjælpe med at sætte hendes lejlighed i stand. Da hun ankom, var hoveddøren ulåst, men det tænkte hun ikke videre over. Indenfor opdagede hun, at døren til bagtrappen stod på vid gab. Men det var først, da hun trådte ind i stuen, at gruen gik op for hende. Bagefter taler vi om en gravid kvinde, der satte sig ind i sin bil i København en mørk aften – og pludselig måtte kæmpe for sit liv.
Musik: Bensound
-
Flere besøgende i Ørstedsparken havde bemærket noget blåt i den sø, der snor sig gennem den indbydende park. Men alle tænkte, at det var affald. Først da to kommunalarbejdere og en tilfældig gæst kom tættere på, gik den ubehagelige sandhed op for dem. Bagefter handler det om en 30-årig kvinde, der ringede til sin mor og bad hende om holde øje med sin søn, mens hun tog sig af noget vigtigt. Det var sidste gang, hendes familie hørte fra hende.
Musik: Bensound
-
Indeholder reklame for HBO.
En aften i januar hørte naboer tumult fra en lejlighed i opgangen. Det lød som drenge, der sloges. Lidt efter kunne de høre vandet løbe på badeværelset - unaturligt længe. Det var mærkværdigt, men de slog det hen. Det var først, da politiet bankede på flere dage senere, at det gik op for dem, at de havde overhørt et mord. Bagefter taler vi om to unge mennesker, der havde chattet på nettet i fire måneder. Nu skulle de på deres anden date, og de havde aftalt at gå en tur langs en flod.
Musik: Bensound
-
Da en 59-årig kvinde fra Aarhus ikke kom hjem fra arbejde til tiden, fik det hendes mand til at undre sig og blive en anelse bekymret. Det lignede hende ikke. Han besluttede at gå hende i møde, men nåede helt frem til kontoret uden at se hende. Døren var mærkeligt nok låst, så med bange anelser kiggede han gennem vinduet. Bagefter handler det om en mor og hendes to børn på 11 og 13 år, der forsvandt fra deres hus en dag i november. Ingen kunne have forestillet sig det mareridt, de var blevet udsat for af en mand med en sær lidenskab.
Musik: Bensound
-
Klokken havde lige passeret midnat, da en ung kvinde ringede til politiet og fortalte, at en gal mand forsøgte at komme ind i hendes lejlighed. Lidt efter blev der stille ved hoveddøren, men pludselig kiggede han direkte på hende ude fra altanen. Bagefter taler vi om en 16-årig pige, der besvarede en spændende kontaktannonce i Berlingske Tidende. Man skulle bare være ung, rejselysten og glad for dyr. Det var lige hende. Hun kunne umuligt have forudset den ondskab, der ville møde hende til første jobsamtale.
Musik: Bensound
-
Naboerne i bygningen var chokerede, efter at en hjemmehjælper fandt en ældre kvinde død på sit køkkengulv få dage før jul. Ingen havde fantasi til at forestille sig, hvorfor nogen ville overfalde en harmløs gammel dame på den måde. Bagefter taler vi om en sag, der tog sin begyndelse, da tilfældigt forbipasserede fandt et forkullet lig på en nordjysk strand. Det havde været svøbt i en dyne, men ellers var der ikke gjort store anstrengelser for at skjule den dræbte.
Musik: Bensound
-
En 16-årig pige satte sig op på sin cykel en mørk og tåget aften i oktober. Da hun stadig ikke var nået hjem flere timer senere, besluttede hendes forældre sig for at køre ud og lede efter hende. De fandt ikke deres datter, men de gjorde en anden foruroligende opdagelse. Bagefter taler vi om tre drenge, der forsvandt fra et børnehjem og udløste en storstilet eftersøgning. De kunne ikke være nået særlig langt til fods. Ingen var klar over, at sandheden om deres forsvinden lå på høloftet.
Musik: Bensound
- Näytä enemmän