Soitettu
-
Da en kvinde meget pludseligt blev kontaktet af en gammel bekendt, lå det ikke i kortene, at det skulle udvikle sig romantisk. De havde altid kun været venner og boede nu i hver deres ende af landet, men de aftalte alligevel at mødes for at udforske, om de også havde kemi i virkeligheden. Ikke længe efter flyttede han ind i hendes hus. Bagefter taler vi om en varmemester, der fik øje på et par blege fødder under nogle visne juletræer en tidlig morgen i januar.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
En bekymret nabo hørte frygtelige skrig og tumult fra en lejlighed i opgangen og ringede længe på døren for at sikre sig, at alt var i orden derinde. Men da der ikke blev åbnet, og lydene efterhånden døde ud, var situationen nok ikke så alvorlig, som man kunne frygte. Kort efter bankede en ung kvinde på og fortalte, at der ikke var noget at være urolig for - der havde bare været tale om et banalt skænderi. Med den løgnagtige forklaring købte hun sig tid til at føre en makaber plan ud i livet. Bagefter handler det om en rystet far, der alarmerede politiet for at fortælle, at hans to store sønner netop havde fundet deres mor i en blodpøl i stuen. En indbrudstyv måtte have slået hende ihjel med en hammer.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Da en 36-årig mand mødte sin nye kollega, en smuk, mørkhåret kvinde på 22, var det kærlighed ved første blik. For ham. Efter at de havde spist frokost sammen på arbejdet, besluttede han sig for at prøve lykken og invitere hende ud. Hun afslog venligt. Hun var ikke interesseret i andet end et professionelt forhold. Men han tog ikke et nej for et nej. Han forsøgte igen og igen. Og igen. På alle tænkelige måder. Han efterlod gaver på hendes skrivebord, ringede ustandseligt, kørte forbi hendes hjem og meldte sig sågar ind i hendes motionscenter. Han blev kun mere påtrængende og ihærdig, hver gang hun afviste ham. Og til sidst så han rødt.
Assisterende research: Ninna Andreasen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Indeholder reklame for C More.
Da en yngre mand kom hjem fra det lokale shoppingcenter med sin lille datter sent om aftenen, stod porten til familiens garage åben, og lyset i huset var tændt. Noget var galt, så han efterlod sit barn i taxaen og gik indenfor, hvor et rædsomt syn mødte ham i et værelse på førstesalen. Bagefter handler det om en mand med kulsort samvittighed, der troppede op hos politiet for at tilstå et drab. Det var noget af en overraskelse, for kvinden, han påstod at have slået ihjel, var død af naturlige årsager. Det havde man i hvert fald troet indtil nu.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Indeholder reklame for HBO Max.
Vi taler først om en ung mand, der vågnede som den første i et lille nordsjællandsk kollektiv. Han gik ud i skoven bag hytten for at lave morgenmad over bål, men pludselig blev freden brudt. En mand stod foran ham med et billede af sig selv og en lyshåret kvinde. Han ville vide, om den unge mand genkendte kvinden. Derfra gik det stærkt. Bagefter taler vi om en fredag morgen i juni, hvor en kvindelig hundelufter gjorde et makabert fund i græsset mellem nogle transportvogne. Den livløse person på jorden var så ilde tilredt, at politiets første tanke var, at vedkommende var blevet kørt over.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Sagen om Maria From Jakobsen startede med en mystisk forsvinden, men endte som en uhyggelig drabssag. Gennem interviews med venner, bekendte og familie beskriver Ekstra Bladet i en ny podcast, hvordan Marias egen mand, sognepræsten Thomas Gotthard, slog den 43-årige kvinde ihjel og derefter gjorde alt for at føre alle omkring sig bag lyset. Alligevel blev præstens net af løgne til sidst trevlet op.
Podcasten er lavet af Mette Pedersen, Christina Ehrenskjöld og Camilla Marie Nielsen.
Tilrettelæggelse, manuskript, klip og lyddesign: Tobias Ingemann (Filt Cph)
Redaktion: Rasmus Søgaard
Redaktør: Marie Rask Glerup
Lyt til resten af podcastserien eksklusivt med et Ekstra Bladet+ abonnement. Med det får du også adgang til et hav af andre fede podcasts. Kom i gang på ekstrabladet.dk/podcast