Episodes
-
Hvad skal der til for at sikre trivsel og udvikling for barnet med autisme? Og hvordan kan vi benytte samregulering til det?
I denne episode får du viden om tolerencevinduet og hvordan du gennem viden om nervesystemets reaktioner, kan hjælpe dit barn tilbage til trivsel og udvikling og hvordan du kan undgå at barnet reagerer med kaste med ting eller blive voldsom, altså gå i affekt, men også hvad du skal være opmærksom på, hvis dit barn ikke reagerer, men bliver passivt.
Du hører om kamp, flugt, frys og fawn og hvorfor det bliver så vigtigt, at aflæse og forstå barnets reaktioner, da det over tid kan give traumer, hvis ikke vi hjælper barnet tilbage til tolerancevinduet.
Hør også om hvad du skal være opmærksom på ift. at holde autisten indenfor tolerancevinduet og hvorfor dette vindue er ekstra smalt for autister, ofte allerede fra fødslen.
Bliv klogere på hvorfor det er at autisten trækker sig, siger nej tak, eller nægter at udføre en handling eller være med til en aktivitet.
Find ud af hvordan du kan se at barnet er i trivsel og i tolerancevinduet, der hvor nervesystemet er velreguleret.
Du får også viden om samregulering, interoception (at kunne mærke sig selv indefra) og hvorfor det er forudsætningen for selvregulering.
Og hvorfor det måske ofte går galt for barnet, når kontaktpædagogen/læren ikke er på arbejde.
Husk at trykke følg i din podcastapp, så bliver jeg SÅ glad, samtidig med at du får besked, når næste episode udkommer.
-
Egenomsorg er en del af kuren mod stress og udbrændthed og det er vigtigt at lave en god rutine, inden det går galt.
I denne episode får du ideer til, hvordan du undgår udbrændthed, når du i længere tid lægger al din energi i dit barn med autisme, som måske i en længere periode ikke trives.
Du får i denne episode ideer til at forebygge udbrændthed gennem at prioritere at give dig selv egenomsorg, både som fysiske, mentalt og følelsesmæssigt omsorg.
Jeg svarer også på, hvordan du får tid til at give dig selv egenomsorg, når dit liv i en periode ikke levner meget tid, til at passe på dig selv.
Vil du give dit barn mulighed for egenomsorg og opmærksomhed, så kan du læse mere om de kommende søskendekurser for de 6-8 årige børn i Hedehusene og i Vejle. Samt søskendekurser for de 9-12 årige og for de 13-16 årige.
Du kan også give bedsteforældre og andre nære pårørende mulighed for at give dem selv egenomsorg og mere viden om autisme på det kommende bedsteforældrekursus. Læs mere her.
-
Episodes manquant?
-
Hvordan sikrer du bedst muligt at efterårsferien bliver til ferie og at du efter ferien har fået ladt batterierne op og er klar til hverdagen igen?
I denne episode får du bud på, hvad du kan være opmærksom på ift. at få en dejlig ferie med din familie.
Nogle af nøgleordene i denne episode er ‘pause’, ‘bevægelse’ og ‘fællesskab’.
Du bliver klogere på:
- Så hvordan får du skabt pauser for alle i efterårsferien?
- Hvordan kan bevægelse være med til at skabe mere ro og glæde i familien og hvilken form for bevægelse skal du vælge, hvis dit barn slet ikke har lyst til at bevæge sig?
- Hvordan finder du små stunder i din familie, hvor jeres fællesskabsfølelse styrkes og mærkes?
Læs mere om søskendekurset i Vejle og
Bedsteforældre- og pårørendekurset jeg taler om i episoden lige her.
-
Jeg har besøg af Jakob Lentz, som oprindeligt er uddannet skolelærer, men nu afholder kurser og foredrag i low arousal tilgangen, også kaldet afstemt pædagogik.
Jakob forklarer, hvordan low arousal bruges, men også tankegangen bag og du får konkrete ideer til at bruge low arousal i samspil med dit barn, men også hvordan du bliver ved med at stå distancen og bevarer roen sammen med dit barn.
I low arousal er tankegangen at barnet altid gør sit bedste og at det altid er den der har ansvaret, der kan forandre gennem ansvarsprincippet. Og hvordan du gør det, fortæller Jakob.
Du får også viden om værktøjerne: håndtering, evaluering og forandring.
Du får svaret på, om low arousal betyder at vi ‘bare’ skal være helt rolige og så praktiserer vi low arousal tilgangen?
Du får også viden om, hvor essentiel selvkontrollen er for barnet, hvis vi vil have low arousal tilgangen til at virke bedst muligt.
Hør også om hvorfor straf og trussel ikke virker og hvad alternativet er, når barnet har en adfærd, vi ikke ønsker.
Og især hvad gør man, når vi rammer vores metodeloft og kommer til at være den dårlige udgave af os selv og måske skælde ud og råbe højt.
Jakob fortæller også om børns motivation, om den indre og ydre motivation og hvorfor den indre motivation er så vigtig at have for øje og hvordan du gør det i samspil med dit barn.
Læs mere om Jakob Lentzs arbejde på www.lowarousal.dk
Vil du vide mere om mit arbejde med familierådgivning, netop i at få low arousal til at fungere derhjemme, så læs mere her.
-
Hvad er det der gør at børn og unge får overbelastede nervesystemer og hvordan hjælper vi dem, når det er sket?
Du får svar på, hvad der rent faktisk sker i hjernen, når nervesystemet har været på overarbejde al for længe.
Jeg har besøg af Pernille Thomsen, som er fysioterapeut og som ved rigtig meget om, hvad der sker i kroppen og hvordan vi klogt arbejder med at stress-redusere, med den viden vi har om nervesystemet.
Vi taler om sanserne, signalstoffer og strukturer i hjernen og hvordan hjernens alarmklokke amygdala meget nemmere som autist aktiveres og dermed skaber en stresstilstand over tid.
Du får også en forklaring på forskellen på den autistiske og neurotypiske hjerne og hvordan du gennem denne viden kan undgå at overstimulere det autistiske nervesystem.
Vi taler også om sen-dianostisering og hvordan det påvirker unge mennesker, når de al for længe har maskekeret for at passe ind i verden.
Samt hvordan det limbiske system i hjernen reagerer, når nervesystemet reagerer via kæmp, flugt, frys, fawn.
Du får forslag til hvordan du igen får skabt balance i nervesystemet og dermed skabt større trivsel for børn og unge.
Læs mere om Pernille Thomsen på hendes hjemmeside.
Læs mere om de kommende søskendekurser, jeg afholder.
Og om foredragene jeg nævner i episoden: Det særlige forældreliv og Søskende i familien.
-
Er græsset grønnere på den anden side, hvis andre kunne se ens barns udfordringer?
Jeg har besøg af Kis som er mor til sin voksne datter med knogleskørhed, som sidder i elkørestol og som samtidig ser lidt anderledes ud.
Vi taler om forskellen på at have et barn med fysisk handicap kontra en usynlig diagnose, som bl.a autisme er.
Er livet mon nemmere som familie, hvis det er tydeligt at ens barn er udfordret?
Denne snak har sit udspring fra at jeg selv flere gange har stået med min søn, som har fået nedsmeltninger i det offentlige rum og kaldt mig grimme ting eller sparket til en sten, plankeværk eller lign. og jeg har tænkt, hvis bare man kunne se det på ham, så andre kunne se, at det ikke handler om dårlig opdragelse, men om at han er max presset.
Bliver der taget flere hensyn, når man kan se et fysisk handicap frem for en usynlig diagnose? Det deler Kis sine erfaringer omkring.
Min påstand er at rumligeheden og forståelsen er større ved et fysisk handicap, men er det nu også sådan?
Du får nye måder at tænke om dit barns diagnose eller fysisk handicap, så du får nemmere ved at stå i svære situationer, hvor du måske kommer til at sammenligne dit familieliv med andres.
Du kan læse mere om Kis og hendes arbejde i Det unikke barn, hvor hun hjælper forældre med børn med fysiske handicap til bedre trivsel.
Læs mere her www.familierådgivningmedhjertet.dk om mit arbejde til at få færre nedsmeltninger og større trivsel i familien med et barn med autisme eller tegn på autisme.
Læs også artiklen fra AutismePlusfar som oprindeligt brugte begrebet ‘Her kommer Obama’.
-
Jeg har besøg har Trine som er mor til Bertram på 7 år med CP -Cerebral Parese og sin datter Hannah på 11 år, som er neurotypisk.
Trine vil dele sine erfaringer omkring hvordan hun og hendes mand skaber tid til deres datter som søskendepårørende.
Da Bertram blev født fik han 5 uger gammel en hjerneskade, hvilket betød at familiens liv tog en drejning og deres store datter fik pludselig en lillebror med særlige behov, som har en stor indvirkning på deres familie.
Lyt med for både Trine og hendes mand gør nogle helt forbilledlige ting, for at skabe plads til alle i deres familie. De lever efter et ‘ærlighed- og åbenhedsprincip’.
Trine fortæller om, hvordan hun håndtere det, når hun er drænet for energi til også at tage sig af søskende.
Trine deler åbenhjertig om, hvilken forskel det har gjort for hele deres familie, at hendes søn kom i aflastning, men også hvordan det skar i hjertet, da beslutningen skulle tages.
Trine giver indblik i at få en stressbelastning af at håndtere livet i en familie med særlige behov og hvilken påvirkning, det havde på hendes datter.
Hør også hvilke enkle tip og råd, Trine har til at gøre familielivet nemmere og få mere tid sammen.
Trine fortæller om, hvad de gør som forældre, når deres datter står på sidelinien og ofte må tilsidesætte egne behov eller accepteret at planerne må ændres.
Læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk om søskende og familielivet og følg med på Instagram @familieraadgivningmedhjertet, hvor du får tip og tricks til et nemmere familieliv med autisme.s
-
Dette er del 3 af en serie af 3 episoder, som bliver genudgivet hen over sommeren 2024.
Rigtig mange børn med autisme har et lavt selvværd, da de desværre rigtig mange gange har oplevet at blive misforstået, ikke følt set, fået mange nederlag eller ikke følt sig lyttet til.
Mange børn med autisme har også oplevet mange skift i deres hverdag ex. skoleskift og dermed afbrudte relationer til klassekammerater og pædagoger/lærere og de har måske oplevet magtanvendelser på sig selv eller på andre.
I denne episode giver jeg dig tip til, hvordan du giver dit barn et godt selvværd både gennem det du siger, men også uden ord
Jeg fortæller også om forskellen på selvværd og selvtillid, men også hvordan du opdager, at dit barn har et lavt selvværd.
Denne episode omkring selvværd kan både lyttes til og bruges omkring dit barn med autisme, men i høj grad også omkring søskende.
Her kan du hente guiden til, hvordan du med enkle greb kan øge dit barns selvværd i hverdagen. -
Dette er del 2 af en serie af 3 episoder, som bliver genudgivet hen over sommeren 2024.
I dag taler jeg med Heidi om ensomhed i forældreskabet, når man har et barn med autisme.
Jeg har tidligere haft besøg af Heidi i podcasten og denne gang giver Heidi indblik i, hvordan hun oplever ensomheden som mor til børn med autisme og ADHD.
Heidi fortæller om følelsen af, at være alene med et barn med autisme, om at spontaniteten forsvinder og om savnet til venner og familie, samtidig med at det kan være næsten umulig at takke ja tak, til en invitation, men også at inviterer venner på besøg.
Hun taler om isolation, som på den ene side er frivilling og på den anden side også er enormt ensomt.
Heidi giver hendes bud på, hvordan hun alligevel finder veje væk fra ensomheden.
Link til Netværksklubben, som er et onlinefællesskab for forældre til børn med autisme.
OBS
Jeg beklager lyden i denne episode. Teknikken drillede, da Heidi og jeg skulle optage episoden. Jeg håber, at du alligevel har lyst til at lytte med. -
Dette er del 1 af en serie af 3 episoder, som bliver genudgivet hen over sommeren 2024.
Ferie er ikke altid ferie, i en familie med autisme og så er det, at vi kan komme til at tænke ‘Åh nej’, når ferien står for døren.
I dette afsnit får du 6 ting, du med fordel kan gøre for at får en god ferie og hvad du skal være opmærksom på og hvordan du allerede inden ferien, kan være med til at gøre ferien til ferie.
Link til Sommerferieplan 2024, som jeg taler om i denne episode. Hent den gratis her -
Hvordan passer du på søskende i ferien?
Det får du 8 forslag til i denne episode.
Når hele familien har ferie, opstår der nemmere konflikter, nedsmeltninger og svære situationer, da hverdagen ikke er som den plejer for autisten.
Du får viden om, hvordan du via enkle greb også får taget hensyn til søskende og hvorfor det bliver vigtigt, at du også passer på dig selv.
Gennem Sommerferieplanen, som du finder ganske gratis lige her, er du også med til at skabe tid og overskud til søskende.
Det er denne plan jeg taler om i dagens episode.
-
Kamilla fortsætter med at give indblik i at være mor til et barn med diagnoser, samtidig med at hun selv har diagnoser.
Denne gang deler Kamilla ud af en undersøgelse, hun lavede omkring hvilke fordele og ulemper, der er ved selv som forælder at have diagnoser samtidig med sit barn har diagnoser. Men også hvilke fordele der er, når man som forælder ikke har diagnoser, hvordan ser det ud?
Kamilla kommer ind på emner som sorg og bekymringer for fremtiden, taknemmelighed for trivsel, om mistrivsel, oplevelsen af at blive lyttet til som forælder, mistillid og manglende tro på forældreevnen, bekymringer og maskering.
Så lyt med og hør om;
Hvordan ser det ud, når man som forælder selv er sendiagnostiseret?
Bliver det nemmere at implementeret en autisme- og ADHD-hverdag, når man selv har disse diagnoser som forælder?
Jeg kan løfte sløret for, at Kamilla og jeg tager hul på en sårbar snak om oplevet sorg over sit barns diagnose og hvordan vi begge har oplevet det.
Få endnu mere viden om autisme og familielivet på Instagram på @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk
-
I denne episode har jeg besøg af Kamilla som er mor til sin søn på 12 år med autisme, ADHD og PDA-profil.
Kamilla er selv autist og ADHD-kvinde.
Vi taler om, hvilke udfordringer det kan give, når både ens barn og sig selv har diagnoser. Kamilla deler, hvilke fordele det kan være at have et barn med diagnoser, når man selv har diagnoser.
For kan det give nogle udfordringer? Eksempelvis ift. både at tage hensyn til sig selv og samtidig til sit barn?
Er det måske en fordel selv som forælder at have diagnose, da man jo helt naturligt ved hvordan det føles og opleves at være autist og ADHD’er?
Hør også Kamilla fortælle om forskellen på hendes egen opvækst, frem for hendes søns, hvor kamilla er meget opmærksomhed og samtidig ved rigtig meget om diagnosernes betydning for måden at være i verden på og på den måde at kunne tage flere hensyn til ham.
Kamilla påpeger også vigtigheden af, at være opmærksom på stressniveauet, både for hende selv og for hendes søn. Men også forskellen på, hvor nemt neurodivergente personer stresses pga. svingende funktionsniveauet, frem for neurotypiske.
Kamilla deler ud af hvad hun gør som mor, når deres behov trækker i hver sin retning, samt giver indblik i, hvad der sker når vi ikke får taget hensyn til neurodiversiteten og er opmærksom på de eksekutive funktioner, forestillingsevnen og at skabe sammenhæng i tingene.
Få endnu mere viden om autisme og familielivet på Instagram på @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk
-
I denne episode sætter jeg fokus på, når ens barn både er autist og ADHD’er.
Hvordan ser det ud og hvordan opleves det, at være forælder til og hvordan støtter man sit barn bedst, når det har dobbeltdiagnoser, også kaldet komorbiditet.
Jeg har besøg af Birgitte som er mor til hendes søn på 6 år, som har begge diagnoser.
Hør Birgitte fortælle om, hvordan hun oplever at autisme- og ADHD-diagnoserne trækker i hver sin retning, men også hvordan de spiller sammen.
Birgitte pointerer, at trivsel virkelig gør en forskel for, hvordan diagnoserne kommer til udtryk og opleves.
Vi kommer også ind på, hvordan hjemmetræning kan bringe trivsel ind i familielivet, samtidig med at søskende tilgodeses.
Lyt også til Birgittes forskellige måder at bruge pauser på for hendes søn, da de to diagnoser ikke altid har brug for den samme type pause.
Tryk gerne følg i din podcastapp, så er du sikker på at få at vide, når næste episode af podcasten udkommer.
Læs mere om familierådgivning på www.familierådgivningmedhjertet.dk og få hjælp og støtte, hvis din familie er presset.
-
I denne episode vil jeg tale om Isbjergmodellen, da den for mig at se, er essentiel at kende til, når vi møder børn med autisme.
Isbjergmodellen kan nemlig hjælpe med at se bag om barnets adfærd og finde ud af, hvordan vi kan støtte barnet til større trivsel og udvikling.
For hvorfor er det, at han altid slår, råber eller løber væk? Eller hvorfor er det, at hun får den ene nedsmeltning efter den anden?
Det får du i dag en forklaring på gennem Isbjergmodellen, men også hvad du fremadrettet kan være nysgerrig på, når dit barn umiddelbart handler uhensigtmæssigt.
Isbjergmodellen kan bruges både som forælder i samvær med dit barn med autisme, men også når eller hvis søskende reagerer på en måde du ikke helt kan gennemskue.
Men Isbjergmodellen kan også bruges som fagperson, når du møder børn med en adfærd som er uhensigtsmæssig eller som du bare undrer dig over, hvorfor hun eller han gør som vedkommende gør.
Hent din egen Isbjergmodel specielt tilpasset autisme lige her for kun 49 kr.
Her kan du også se hjælpespørgsmålene, som jeg taler om i episoden.
Tryk følg i din podcastapp, så får du besked, når næste episode udkommer.
-
I denne episode skal du høre om brugen af struktur, visualisering, piktogrammer og andre støttesystemer.
Jeg har besøg af Rikke Lauritzen som er mor til sin knap 14 årige søn, som dagligt bruger forskellige støttesystemer.
Rikke giver et indblik i, hvordan hun bruger visualisering sammen med sin søn og hvordan de gennem tiden har udviklet støttesystemer til forskellige situationer og hvor stor gavn hendes søn har haft af at bruge dem.
Jeg spørger også Rikke, hvordan hun får støttesystemerne til at ‘leve’ og virker i hverdagen, når nyhedensinteresse har lagt sig.
Du får samtidig gode ideer til selv at afprøve forskellige støttesystemer med dit barn.
Rikke og jeg tager også en snak, om mange af de måder man kan lave visualisering og støttesystemer på.
Jeg beklager den lidt dårlige telefonlyd, men jeg håber du har lyst til at lytte med alligevel, da der er mange guldkorn at hente ift. brugen af piktogrammer og struktur.
Tryk gerne følg i din podcastapp, så er du sikker på at få at vide, når næste episode af podcasten udkommer.
Læs mere om familierådgivning på www.familierådgivningmedhjertet.dk og få hjælp til at få støttesystemer og piktogrammer til at virke i din familie.
-
I dag har jeg besøg af Iben, som er søster til en autist. Iben er en voksen kvinde, som vil give os et indefra perspektiv på, hvordan det er at vokse op med en søster med autisme og hvordan det har påvirket hendes opvækst og personlighed.
Mine følgere på Instagram @familieraadgivningmedhjertet har været så søde at stille spørgsmål til Iben, omkring det med at være søster til en autist og hvad hun tænker om det.
I episoden hører du blandt andet om det svære i følelsesmæssigt at acceptere, at Ibens søster har andre behov end resten af familien og den dårlige samvittighed over at være den gode nok søster og nok tilstede i sin søsters liv.
Iben deler også sine tanker om den sorg, der også ligger gemt.
Iben fortæller også om, hvordan autisme blev opfattet i samfundet den gang hun var barn, hvor tiden var en anden, men også hvordan det har påvirket hendes families syn på autisme.
Læs mere om søskendekurserne her.
eller her
www. familierådgivningmedhjertet.dk
-
Dette er anden del, hvor du kan høre om de psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.
Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?
De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og sidde i førersædet i eget liv.
Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger har de virkninger, man tilsigter.
Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.
Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver.
Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionelle, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behov opfyldelse for dermed at sikre trivsel og at barnet siger mere ‘ja’ end ‘nej’.
I denne anden del taler vi om behovet for Samhørighed.
Tina giver et indblik i hvad stemningen mellem os mennesker har af betydning og samtidig hvad det betyder for vores trivsel, at føle sig som en del af fællesskabet og have følelsen af at høre til.
Og hvilken betydning det har for barnet, når det ikke har en fast tilknytning til skolen pga. skolevægring.
Vi taler også om ensomhedsfølelsen som forældre til et barn med særlige behov og vigtigheden af at møde samhørighed med andre, man kan spejle sig i.
Hør også om begrebet ‘afstemmere’ som er så vigtige, for at give barnet oplevelsen af at være noget værd og have værdi og hvordan vi gennem små greb i hverdagen, kan give vores barn denne oplevelse.
Tina deler også, hvad der kan hæmme de 3 psykologiske behov og hvordan man kan hjælpe barnet til et bedre alternativ, når noget bliver svært og hvorfor det ikke hjælper at skælde ud eller bebrejde barnet, men at sige, det vi gerne vil have, frem for det, vi ikke vil have.
Tina nævner også den berømte iltmaske, -at det er så vigtigt, at man som forælder og fagperson selv får opfyldt sine egne behov og gør noget, der gør én glad.
Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk
Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder d. 27. april 2024 med helt særlig intropris. Så kig inde på min Instagramprofil @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere om workshoppen lige her.
-
I dag kan du høre om de 3 psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.
Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?
De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og oplevelsen af at sidde i førersædet i eget liv.
Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger, har de virkninger, man tilsigter.
Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.
Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver og oplæg og foredragsholder.
Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionel, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behovs opfyldelse for dermed at sikre trivsel og udvikling for barnet.
I denne første del taler vi om behovet for Autonomi og Kompetence.
Hør hvorfor det ene psykologiske behov, nemlig Autonomi hænger sammen med den kravundgående adfærd, som nogle forældre oplever med deres barn og hvordan man ved at opfylde dette behov, kan gøre det nemmere for ens barn at sige ja til krav og nye ting.
Bliv også klogere på, hvordan du bl.a. kan støtte barnets Kompetence, ved at benytte ‘bagdøren’ eller ‘plan B’, hvis noget bliver svært og hvilken positiv følge, det kan have for barnet, at have øje for, om behovet for Kompetence er opfyldt.
Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk
Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder i april 2024 med helt særlig intropris, så læs mere her.
-
Som forælder til et ungt menneske med særlige behov som eksempelvis autisme, kan man nemt få ondt i maven, når ens barn skal ud og møde arbejdsmarkedet.
For kan ens barn overhovedet passe et arbejde og hvis ikke det kan det på fuld tid og har brug for at der bliver taget særlige hensyn, hvad gør man så?
Det spørger jeg min leder Rikke Tidselholdt Nielsen om, som taler ud fra hendes erfaring som arbejdsgiver. Men Rikke taler også ud fra hjertet og hvad hun selv er blevet mødt med, da hun selv er mor til et barn med særlige behov.
Hør også om en særlig solskinshistorie som vi deler med dig, omkring et ungt menneske og hvordan hun via tilknytning til arbejdsmarkedet lykkes med at få en uddannelse.
Lyt med som forælder, men i høj grad også som arbejdsgiver og leder, da du her får gode råd til, hvordan man får de unge mennesker ind i sin virksomhed, men også hvad man skal være opmærksom på, for at det kan lykkes.
Rikke giver et helt enkelt råd til forældre, når man har et ungt menneske som ikke trives optimalt eller måske er i skolevægring og hvordan man kan få sit barn i kontakt med en arbejdsplads.
Og et særligt råd til arbejdsgivere, som handler om forventningsafstemning.
Kontakt mig familierådgiver Stine Jusjong Bøgsted, hvis du som arbejdsgiver vil klædes på til at have et ungt menneske på din arbejdsplads.
Tlf: 23 80 30 08
Mail: [email protected]
Læs mere om mit arbejde her
- Montre plus
