Episodes
-
Vi starter helt fra begyndelsen. Vi skal have skabt både verden og guderne og menneskeslægten. Det er ligesom grundlaget - og derudfra kan en mangfoldig og mystisk verden udfolde sig. En verden hvor heltemod, vikingestyrke og nordisk mytologi stadig gælder. Og hvor det gælder om at kæmpe for den nordiske hvide mands overlevelse. Også selvom man sidder i en trailerpark i Florida og drikker kaffe. Vært og tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign og tilrettelæggelse: Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono.
-
Tredivernes København er en politisk og ideologisk smeltedigel. Anarkister, kommunister og nazister råber op og slås i gaderne og på barerne. Midt i mellem næsten samtlige standpunkter sidder et nyforelsket par; Aage og Else. En dansk politisk version af Bonnie og Clyde. De drømmer om at omstyrte samfundet, men de aner endnu ikke hvor langt væk, de små skridt de tager her i København, kommer til at føre dem. Vært og tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign og tilrettelæggelse: Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono.
-
Episodes manquant?
-
Det er ikke let for Else og Aage at finde den politiske balance i det nazibesatte Danmark. Både besættelsesmagten og politiet har øje på dem - og med god grund. For det unge par har meget at skjule. Blandt andet alle deres våben! Vært og tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign og tilrettelæggelse: Tobias Ingemann. Elses stemme: Bodil Jørgensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono.
-
I det her afsnit skal du høre den storslåede Beretning om hvordan den ganske almindelige pige Else Christensen, født Ochsner, fra Esbjerg, bliver til hele verdens odinistiske Folkmother. En origin story som vi kender dem fra både historier om superhelte - og superskurke. Vært og tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign og tilrettelæggelse: Tobias Ingemann. Medvirkende: Peder Byberg, religionshistoriker. Elses stemme: Bodil Jørgensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono.
-
Else bruger sine Folkmother-superkræfter til at tiltrække nye medlemmer til sin organisation. Og det er et helt særligt segment hun har fundet sig: Vrede, hvide mænd der har vendt samfundet ryggen, og som hun kan plukke i Floridas forskellige statsfængsler. Men uden at ane uråd er Else også selv på vej om på den forkerte side af tremmerne. Vært og tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign og tilrettelæggelse: Tobias Ingemann. Elses stemme: Bodil Jørgensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono.
-
Else er centrum for et følelsesladet og intenst retssalsdrama, helt som vi kender det fra 'Ally McBeal' eller 'A Few Good Men'. Det er en kamp mellem en lille 80-årig kvinde og det store brutale system. Men udenfor retsalen er odinister i gang med at tage sagen i egen hånd. De kræver "Freedom for the Folk Mother" og sælger støtte t-shirts med Elses billede på. Vært og tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign og tilrettelæggelse: Tobias Ingemann. Elses stemme: Bodil Jørgensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono.
-
I 1876 bliver en dreng født på Kongens tværgade 9A i Christianssted på Skt. Croix. Som alle andre efterkommere af de tidligere slavegjorte er han dansk statsborger, lærer dansk i skolen - og har også dansk, måske endda adeligt, blod i årene. Det ligger ikke i kortene på det her tidspunkt, men i en ikke så fjern fremtid kommer den lille dreng til at være en af det mest magtfulde sorte mænd i hele Amerika. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann, Isa Naja Buhl og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Per Nielsen, cand.mag. i historie og forfatter. Produceret for DR af MonoMono.
-
Casper og hans mor bliver en del af det dansk vestindiske miljø i Harlem, hvor alle hjælper hinanden med at klare sig gennem tilværelsen. Men en dag får Casper uventet hjælp fra en langt mere priviligeret, rigere og hvidere kant. Det bliver starten på en meget indbringende business - på den forkerte side af loven. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann, Isa Naja Buhl og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Per Nielsen, cand.mag. i historie og forfatter. Produceret for DR af MonoMono.
-
Harlems ukronede konge er forsvundet. Ingen aner hvor han er. Hele Harlem er ramt af ængstelse - for Casper holder både hånden over og under flere tusinde af bydelens indbyggere. Er det den hvide mafia der står bag? Og hvorfor? Det kan du måske finde ud af ved at lytte med her... I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann, Isa Naja Buhl og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Per Nielsen, cand.mag. i historie og forfatter. Produceret for DR af MonoMono
-
I 1918 vender Casper for første gang tilbage til sin fødeø, St. Croix, der netop er blevet officielt amerikansk. Men det syn der møder ham, er ikke noget han bryder sig om. Så han sætter sig for at bruge sin allerede anseelige formue på at udbedre de mange skader som først slaveriet, men siden USA militærdiktatur på øerne, har skabt. Det bliver et livsprojekt og noget man stadig ikke har glemt på The US Virgin Islands. Og da Casper dør i 1944 bliver han hyldet af et optog på flere tusinde mennesker med marchorkester, bannere og sange. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann, Isa Naja Buhl og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Per Nielsen, cand.mag. i historie og forfatter. Produceret for DR af MonoMono
-
Emil Rothstein og Tobias Ingemann tager i denne her helt unikke specialudsendelse lytterne med på en tur bag kulisserne på deres lovløse lydfortællinger. Her får du blandt andet svar på hvordan man giver en fantasislange liv, hvordan man udnytter sin work/life-balance til fulde og hvad en fireårigs forhold til en sang om ost kan føre med sig. Tempoet er stadig skyhøjt og fyldt med action. Og snart - meget snart - kommer der oven i købet en helt ny ægte sæson af De Lovløse. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen og Tobias Ingemann. Lyddesign: Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono.
-
17 årige Christen fra Fyn vil gerne være noget stort, noget flot og ædelt. Desværre kniber det med succesoplevelserne. Men hvis man ikke kan være en succes i virkeligheden, kan man jo i det mindste få folk omkring én til at tro, at man er det. Så Christen går på 0,5 fra uskyldig teenager til forhærdet svindler og forbryder. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann, Inge Scheel Kjelstrup og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Ole Sønnichsen, seniorredaktør hos Lindhardt & Ringhof. Produceret for DR af MonoMono.
-
Christen bliver til Chris. Hans fortid bliver slettet. Nu eksisterer kun løgnen - men den bærer ham til gengæld langt! Så langt at han bliver sat til at jagte den forhærde forbryderbande The Dalton Gang! Fuldstændig ligesom Lucky Luke. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann, Inge Scheel Kjelstrup og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Ole Sønnichsen, seniorredaktør hos Lindhardt & Ringhof. Produceret for DR af MonoMono.
-
Ferdinands liv burde egentlig have været nemt. Han kommer fra en pæn og respekteret familie, han har et godt job og han er charmerende og vellidt. Men Ferdinand har en last. Han kan godt lide, "at samle rigdomme", som han selv udtrykker det. Og den tilbøjelighed fører ham først i fængsel, så om på den anden side af Atlanten og i krig, inden den gør ham til måske den mest upopulære skandinav i USA - et land med mange fristelser og endnu flere spildte muligheder. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Anders Bo Rasmussen, Center for Amerikanske Studier, SDU Produceret for DR af MonoMono.
-
I en lille flække i Utah bor familien Christensen. Faren er præst og et ret fremtrædende medlem af det mormonsamfund, som er ved at vokse op omkring Salt Lake City i midten af 1800-tallet. Men en af hans sønner, Willard, er ikke helt så from som de andre børn. Og en nat sætter han sig op på sin hest og rider væk fra byen, sit hjem og sin familie. Han må op i bjergene. Han er 14 år gammel og på flugt. Og fra nu af, kommer hans liv til at udvikle sig til et cowboyeventyr, som man ellers kun skulle tro fandtes i tegneserier og B-film. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Torben Grøngaard Jeppesen, Museumsdirektør emeritus og adjungeret professor ved SDU. Matt Warners stemme: Brian Soderquist. Produceret for DR af MonoMono.
-
Willard Erastus alias Matt Warner og hans bande er på flugt. De har fået hele det vilde vestens lov -og ordenshåndhævere på nakken, efter at de har slået fire sheriffer ihjel. Flugten fører Matt ind i den rige mineby Telluride og her møder han en fyr, som bliver en ven for livet - og som senere også kommer til at stå som en af cowboy-tidens største legender og anti-helte: Butch Cassidy. Og så skal der røves banker! I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Jakob Stegelmann. Matt Warners stemme: Brian Soderquist. Produceret for DR af MonoMono.
-
Matt skjuler sig for sine forfølgere i en lille mormonlandsby i en dal mellem sneklædte bjerge. Og før han ved af de,t er han blevet gift med en meget ung pige, Rose Morgan, som han er fuldstændigt forelsket i. Men da sherifferne begynder at røre på sig, må han væk - og flugten bliver forklædt som bryllupsrejse. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Torben Grøngaard Jeppesen, Museumsdirektør emeritus og adjungeret professor ved SDU. Matt Warners stemme: Brian Soderquist. Produceret for DR af MonoMono.
-
Matt gør alt hvad han kan for at blive lovlydig, men fortiden bliver ved med at indhente ham. Og før alting kan blive godt igen, må han og hans lille familie betale en helt urimelig og sønderknusende høj pris. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Torben Grøngaard Jeppesen, Museumsdirektør emeritus og adjungeret professor ved SDU. Matt Warners stemme: Brian Soderquist. Produceret for DR af MonoMono.
-
En lille introduktion til første sæson af 'De Lovløse', hvor Emil Rothstein-Christensen fortæller vanvittige og hæsblæsende historier om danskere, der er endt langt uden for lands lov og ret, men ikke desto mindre har været med til at ændre både Danmarks- og verdenshistorien. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
-
Skibet 'Havmanden' stævner ud fra Københavns havn en novemberdag i slutningen af 1600-tallet, med kursen mod Caribien. Lasten er fyldt med straffefanger, de forbrydere, der kun akkurat er sluppet for galgen. De skal bruges som gratis arbejdskraft i Danmarks nye koloni på Skt. Thomas. Blandt de her fanger sidder Jokum Gulliksen, en stolt sømand, der tidligere har været skipper på selvsamme skib, som han nu er fange på. Og han drømmer om hævn - en blodig hævn! I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Johan Heinsen, lektor v. Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet. Produceret for DR af Filt Cph.
- Montre plus