Episodes
-
Indrømmet! Det er ikke der, vi startede vores nybyggerrejse. Det er heller ikke der, vi har brugt mest tid. Men det er til gengæld noget, vi bør forholde os til undervejs i byggeriet. Der er tale om varme og tale om ventilation. Mange defaulter til at vælge fjernvarme - for det er ofte tilgængeligt. Men måske er varmepumpen et reelt alternativ.
Til at hjælpe os med at navigere i valg af varmekilde har vi besøg af Niels Peter Skov fra Vølund Varmeteknik. Men han er også formand for varmepumpeindustrien og har flere gange sagt “rette varme på rette sted”. -
En trappe er ikke bare en trappe. Der findes forskellige udformninger, materialer, budgetter - og ja ikke mindst udtryk. I denne episode får vi besøg af Peer Bertelsen fra HB Schack. Her laver de nogle af de mest eksklusive trapper til nogle af de mest udsøgte byggerier i Danmark. Peer hjælper os i denne episode med at navigere i materialer, budget, udformning og ikke mindst, hvad en trappe skal kunne!
-
Episodes manquant?
-
Arkitekt Thomas Mau har tegnet huse i størrelser fra 400 til 40 m2, men hvordan får man et hjem, som er funktionelt og rart at være i på kun 40 m2? Og hvorfor skulle man gøre det?
Måske tænker du, at et tiny house er lige ekstremt nok – det er ikke for alle – men lyt med, når Thomas Mau er i studiet og fortæller om at gå fra stort til mindre. Det kommer til at handle om bæredygtighed og luksus, om vaner og dilemmaer, og ikke mindst om at skære ind til benet i jagten på et dejligt hje -
Højbede er de senere år blevet populære til sommerens vigtigste rum - nemlig haven! Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal ud og finde det, der passer lige netop til din have?
I denne episode har vi besøg af Morten fra Zinkbakken. Vi taler om de forskellige materialer, features og prisniveauer. Men det sværeste spørgsmål er når alt kommer til alt; hvad skal der være i højbedet? -
Man kan mærke det, når man kommer ind i rummet. Det er en anden fornemmelse, et andet udseende, en anden duft. Det var ihvertfald vores oplevelse, da vi trådte ind i Tversted House, der har lerpuds fra MUD Work på væggene.
Så derfor inviterede vi Jens til at dele ud af sin viden på området. Han fortæller blandt andet, hvorfor man bør overveje lerpuds fremfor konventionel maling, hvilke krav det stiller til den øvrige konstruktion og sidst, men ikke mindst, hvordan man reparerer og vedligeholder lerpuds. -
Skal du bygge nyt, bygge til eller bygge om? Uanset om du skal realisere en boligdrøm fra bunden, eller om du skal finde frem til magien i en eksisterende bolig, så gælder det om at overveje, hvad du har af muligheder.
Sådan lyder rådet fra arkitekt Sarah Maria Philipp, som i denne episode af podcasten taler om, hvad huset skal kunne. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan du får en personlig, stemningfuld og funktionel bolig – både med en stor og med en lille indsats. -
Nogle gange møder man en unik virksomhed, der har noget på hjertet. Og det er lige netop tilfældet i denne episode, hvor vi byder Overgaard Wood op til en samtale om recycling og upcycling af træ.
Vidste du, at træ kan genbruges til døre? Til køkkener? Til møbler? Ja mulighederne er mange, når man taler med dygtige håndværkere, der kan sit kram. Michael - scenen er din - lad os høre, hvordan træ kan indgå i cirkulære løsninger! -
Træ er nok det mest populære materiale, når vi taler gulvbelægning. Og den mest traditionsrige virksomhed på det danske marked må være Dinesen. Så selvfølgelig skal de have en episode i podcasten, hvor vi ikke taler fortid - til gengæld taler vi fremtid.
For med os i studiet er Mikkel fra Dinesen Lab. Hos Dinesen Lab arbejder de med de fremtidige løsninger og fokuserer specielt på løsninger og produkter, hvor de kan bruge hele stammen. -
Du har sikker prøvet at ankomme til et hus, som ikke bare er en Drømmevilla i sig selv, men som også passer så godt ind i omgivelserne, at det gør det endnu mere skønt og fascinerende. I denne episode af podcasten har vi inviteret arkitekt Nanna Kley i studiet til en snak om inspiration til arkitekturen fra omgivelserne.
Lyt med, og hør om, hvordan stedet, landskabet og måske områdets historie kan bidrage med både benspænd og muligheder, men ikke mindst med inspiration. -
Gennem hele podcasten har mange talt om at inde og ude skal smelte sammen. Og den ultimative løsning må jo være via en udestue, orangeri eller drivhus. Derfor var det en stor fornøjelse at have Thomas fra VICA Danmark i studiet.
Vi kommer ind på forskellen mellem de forskellige typer af glasbygninger, og hvad der karakteriserer dem. Vi kommer også ind på, hvorfor et uderum giver stor værdi for både bygning og de mennesker, der bor der. -
Et hus skal ikke bare fjernes - det skal afmonteres! Det må være den vigtige lektie, som Søren fra Kingo deler i denne episode af podcasten. Og denne afmontering er ikke den mest sexede del af et byggeri, men er utrolig vigtig at forholde sig til, da mange materialer skal deponeres og andre genbruges.
Lyt med, når vi også kommer ind på de farlige stoffer og berører, hvordan både asbest, PCB og bly skal håndteres. -
Inspiration, hundredvis af billeder fra Instagram og tips fra familie og venner er godt, men hvordan finder du den røde tråd i dit byggeprojekt og undgår at ende med et arkitektonisk patchworktæppe? Det er emnet i denne episode af Drømmevillaen, hvor arkitekt Mikkel Vile er i studiet.
Lyt med, når Mikkel fortæller om at blive skarpere på det overordnede udtryk i dit boligprojekt og om, hvordan materialer og detaljer bidrager til et harmonisk resultat. -
Når du fjerner kalk fra vandet - med andre ord gør det mere blødt - bliver huset nemmere at gøre rent og du beskytter dine hårde hvidevarer. Men hvordan fungerer systemet? Og hvilke tekniske krav er der til både vandforsyningen og din installation?
Blødgøringsanlæg er ét af de mest diskuterede emner i facebook grupper om nybyggeri. Der er mange myter og mange spørgsmål. Så hvad er bedre end at få kilden i studiet og stille spørgsmålene til hende. Velkommen til Helle fra BWT. -
Der tales en del om smarthome i forbindelse med nybyggeri. Få en smart styring og det gør din hverdag meget nemmere. Men hvad er den gode usecase faktisk? Og hvad indeholder en smarthome installation af hardware og software?
Til at guide os gennem denne samtale har vi Jonas fra Wygwam (tidligere NIKO) i studiet. Jonas har arbejdet i mange år med smarthome løsninger, og der er ingen tvivl om, at han brænder for emnet. Og af samme årsag har han selvfølgelig også en installation i sit eget hjem. -
Måske har du nogle vilde idéer med dig til første møde med arkitekten. Eller måske er det dig, der bliver udfordret, når arkitekten kommer med sine bud på løsninger af netop din boligdrøm. Lyt med, når arkitekt Daniel Nielsen fortæller om at træffe de store og måske modige beslutninger for din bolig og om at være tryg undervejs.
I episoden taler fortæller han også om at arbejde med farver, former og materialer og om at være åben for nye idéer, samtidig med at målet er at skabe boliger, der holder i mange år ud i fremtiden. -
Jo større des bedre? Eller småt er godt? Det er dagens dilemma, når vi får besøg af Tiny House til en snak om en alternativ måde at leve på. Vi skal forstå, hvad et Tiny House kan tilbyde, og vi skal forstå, hvor populært konceptet er?
Der er ingen tvivl om, at mange overvejer et alternativ til livet i hamsterhjulet. Et travlt liv, hvor der hver dag skal hentes penge hjem til at betale kreditforeningslånet. Og her er der måske et alternativ - et alternativ der er småt og godt. -
Forestil dig en vintermorgen. Det sner og der fryser 10 grader. Du går ud og tænder for det varme vand og lader kontrasten ramme. Sådan må det være, når man har et udebad, der kan bruges året rundt. Men det findes der ikke mange løsninger på, for når vandet fryser ødelægger det de fleste vandhaner. Men Frostline har løsningen. En udendørs vandhane, der både kan anvendes som udebruser og som almindelig vandpost. Men teknikken er væsentlig anderledes!
Lyt med, når Jesper fortæller om teknikken og designet og den livskvalitet det medbringer. -
Du vil gerne træffe klimavenlige valg i dit byggeprojekt, men hvilke muligheder er der? Skal du bygge med genbrugsmaterialer og klimavenlig isolering, eller skal du gå all in og bygge et passivhus? Det sidste har arkitekt Lars Christensen fra ARK+ gjort både privat og for kunder, og han har i det hele taget arbejdet med bæredygtige løsninger i mange år.
Lyt med, når han fortæller om sine overvejelser om at bygge bæredygtigt uden at gå på kompromis med hverken budgettet eller det æstetiske. -
I denne episode deler vi mere om vores eget byggeri. Vi har fået lavet et skitseprojekt af arkitekt Katrine Sølvsten, og i denne episode deler vi mere om processen, de største kompromiser, og ikke mindst de skønneste løsninger.
En af de største udfordringer vi har haft, er at holde os på max 30% bebyggelse, som foreskrevet i lovgivningen. Det har bl.a. betydet, at vi får mindre udhæng end vi ønskede, men også at garagen måtte sløjfes. Det er nogle ting vi ikke har været opmærksom på før vi gik igang, men som Katrine og hendes folk har hjulpet os med at navigere i.
-
Som overskriften antyder er en sten ikke bare en sten. Den kommer i mange former, farver, hårdheder og ikke mindst anvendelsesmuligheder. Så sørg for at gå til eksperten, når I skal træffe beslutning om gulve, bordplader eller måske et helt køkken i granit. Og det er netop én af dem vi møder i dagens episode. Anne Katrine kommer fra Zurface og udover at have alle rettigheder til den Bornholmske granit, handler de også andre sten fra hele verden
- Montre plus